Statens personale i tal. Juni 2007

Statens personale i tal Juni 2007

Statens personale i tal Juni 2007

Statens personale i tal Udgivet juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen kan bestilles hos: Schultz Distribution Herstedvang 12 2620 Alberstlund Tlf. 43 63 23 00 Fax 43 63 19 69 E-mail schultz@schultz.dk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk Design BGRAPHIC Foto Stig Stasig Tryk PrinfoHolbæk-Hedehusene Oplag 1.000 stk. ISBN 87-7956-269-8 Elektronisk publikation ISBN 87-7956-270-1

INDHOLD 1 Forord... 3 2 Staten det er... 5 2.1 Forhandlingsområde og finanslovsområde... 5 2.2 Forhandlingsområdet gennem 100 år... 6 2.3 Fordeling på større personalegrupper... 7 2.4 Fordeling på ministerområder... 10 2.5 Fordeling på hovedområder (sektorer)... 12 3 Alder... 15 3.1 Udvikling i aldersfordeling i staten 1996-2006... 15 3.2 Udvikling i aldersgruppen 60 år og derover... 16 4 Personaleomsætning... 19 4.1 Personaleomsætning i staten fra 2000 til 2006... 19 5 Lønrammer og ansættelsesformer... 23 5.1 Overenskomst- og tjenestemandsansættelse... 23 5.2 Personaleforbrug i de højere lønrammer... 26 5.3 Kønsfordelingen i de højere lønrammer... 28 6 Sygefravær... 31 6.1 Udviklingen i sygefraværet... 31 6.2 Sygefravær og køn... 32 6.3 Sygefravær og alder... 33 6.4 Sygefraværets varighed... 34 7 Det rummelige arbejdsmarked... 37 7.1 Rekruttering af etniske minoriteter i staten... 37 7.2 Beskæftigelsesordninger... 39 8 Løn... 43 8.1 Lønudvikling 1996-2006... 43 8.2 Faktisk og aftalt timelønsstigning OK 99 OK 05... 45 8.3 Over- og merarbejde... 46 INDHOLD 1

9 Nye lønsystemer i staten... 51 9.1 Udviklingen i de nye lønsystemer 1998-2006... 51 9.2 Udbygningen af den lokale løndannelse... 53 9.3 Lokale løntillæg... 55 Bilag 1 Vil du vide mere?... 57 2 Motivationsundersøgelsen 2006... 59 2 INDHOLD

1. FORORD Statens personale i tal 2006 præsenterer en række af Personalestyrelsens statistikker på en enkel og overskuelig måde, så det er nemt at danne sig et overblik over staten og dens udvikling. I år indeholder publikationen blandt andet kapitler om aldersfordelingen i staten, lønudviklingen og udbygningen af de nye lønsystemer. Herudover beskrives anvendelsen af forskellige ansættelsesformer og personaleomsætningen i staten. Der bliver også sat fokus på udviklingen i statens sygefravær og det rummelige arbejdsmarked, der er et særskilt indsatsområde for Personalestyrelsen. Efter hvert kapitel er der en faktaboks, som giver nyttige informationer om, hvor det er muligt at finde flere oplysninger om kapitlets tema. For brugere af statens informationssystem om løn- og ansættelsesvilkår (ISOLA) er det også nemt at arbejde videre med tallene og foretage benchmarking i forhold til sin egen institution. Lisbeth Lollike Direktør KAP. 1. FORORD 3

4 KAP. 1. FORORD

2. STATEN DET ER I dette kapitel beskrives, hvordan staten er opbygget. Det beskrives såvel, hvorledes udviklingen i årsværksantallet har været set over længere tid, som hvordan staten i dag fordeler sig på udvalgte grupperinger. 2.1 Forhandlingsområde og finanslovsområde Typisk afgrænses staten til enten finanslovsområdet eller forhandlingsområdet, jf. figur 2.1 nedenfor. Figur 2.1: Forhandlingsområdet og finanslovsområdet, 4. kvt. 2006 Forhandlingsområdet (Årsværk i alt 159.907) Finanslovsområdet (Årsværk i alt: 131.696) Ministerområderne ( 5-28) Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Transport- og Energiministeriet Det øvrige forhandlingsområde (Årsværk i alt: 28.211) Frie grundskoler Efterskoler Private gymnasier og HF Produktionsskoler Landbrugsskoler og husholdningsskoler Folkekirken (Præster, gravere, kirketjenere mv.) DSB koncern DSB (Udlånte tjenestemænd) Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvt. 2006. Finanslovsområdet dækker institutioner omfattet af finansloven. Det vil sige departementer med underliggende ressortområder ( 5-28 på Finansloven). Finanslovsområdet kan opgøres i ISOLA Forbrugstal. KAP. 2. STATEN DET ER 5

Forhandlingsområdet omfatter finanslovsområdet og dækker tillige Folkekirken samt selvejende institutioner mv., hvor mindst halvdelen af de ordinære driftsudgifter dækkes af statslige tilskud. Forhandlingsområdet kan opgøres i Finansministeriets forhandlingsdatabase. 2.2 Forhandlingsområdet gennem 100 år Finansministeriet, Personalestyrelsen, er den centrale myndighed for behandlingen af sager om løn- og andre ansættelsesvilkår for personale i staten og folkekirken mv. Som udgangspunkt fastsætter eller aftaler Finansministeriet løn- og ansættelsesvilkår for ikke-statslige institutioner (f.eks. selvejende institutioner), hvis mindst halvdelen af institutionens ordinære driftsudgifter dækkes af statslige tilskud. Statsligt ejede aktieselskaber og deres ansatte er ikke omfattet af Finansministeriets kompetence til at aftale eller fastsætte løn- og ansættelsesvilkår. Frem til slutningen af 1980 erne var det statslige forhandlingsområde generelt i vækst og nåede på dette tidspunkt op på omkring 260.000 ansatte. Siden er antallet faldet dels i kraft af en række selskabsdannelser, eksempelvis oprettelsen af rederiet Scandlines, dels fordi folkeskolens forhandlingsområde er overgået til kommunerne og Rigshospitalet til Region Hovedstaden. Post Danmark, Bornholmstrafikken og Statens Bilinspektion har alle tidligere også været en del af det statslige forhandlingsområde. I forbindelse med kommunalreformen har staten overtaget en række opgaver og medarbejdere fra kommunerne på blandt andet skatteområdet, hvor staten i november 2005 overtog godt 5.000 årsværk. I 2007 vil staten modtage yderligere opgaver og medarbejdere fra den kommunale sektor. 6 KAP. 2. STATEN DET ER

Figur 2.2: Forhandlingsområdet gennem 100 år Årsværk 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1900 1911 1929 1939 1949 1976 1980 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Det statslige forhandlingsområde Finanslovsområdet Kilde: Diverse årgange af Statistiske efterretninger, Finansministeriets forhandlingsdatabase samt Statens Personaleforbrug (www.oes.dk) Som det ses i figur 2.2, har det statslige område ligget omkring et niveau på 186.000-188.000 årsværk siden begyndelsen af 1990 erne og frem til 2002. I 2002 er antallet af årsværk faldet til 160.000, idet Post Danmark medio 2002 blev etableret som aktieselskab og dermed ikke længere er en del af forhandlingsområdet. I 2006 ligger det statslige forhandlingsområde på 159.907 årsværk, hvilket er en stigning på knap 4.200 årsværk i forhold til 2005. En del af det statslige forhandlingsområde ligger uden for finanslovsområdet. I 2006 er godt 28.000 årsværk uden for finansloven, men omfattet af det statslige forhandlingsområde. Det drejer sig primært om lærer- og lederstillinger ved private grundskoler og efterskoler. 2.3 Fordeling på større personalegrupper Figur 2.3 viser udviklingen for udvalgte større personalegrupper i staten over en tiårig periode fra 1996 til 2006. Mest markant er stigningen i antal akademikere, mens både kontorfunktionærer og politi og forsvar har oplevet mindre fald i antal årsværk. For chefer i staten har der i perioden været en lille stigning i antal årsværk, jf. figur 2.3. KAP. 2. STATEN DET ER 7

Figur 2.3: Udviklingen i udvalgte større personalegrupper i perioden 1996-2006 Årsværk 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Kontorfunktionærer Akademikere Chefer Politi og Forsvar 1996 2006 Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvt. 2006 Inden for den statslige sektor er der store forskelle i kønsfordelingen i de forskellige personalegrupper. Mænd udgør flertallet i alle personalegrupper, på nær blandt kontorfunktionærerne. I denne gruppe udgør kvinderne 87 pct., jf. figur 2.4. 8 KAP. 2. STATEN DET ER

Figur 2.4: Kønsfordeling på udvalgte personalegrupper, 4. kvt. 2006 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 13 87 60 40 79 79 21 21 Kontor AkademikereChefer mv. Politi og forsvar 57 43 I alt Kvinder Mænd Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvt. 2006 Det fremgår ligeledes af figur 2.4, at andelen af kvindelige chefer i lønramme 37-42 udgør 21 pct. Kvinder udgør en stigende andel af den statslige sektor. Denne tendens er illustreret i figur 2.5. Her ses det, at kvinders andel af det samlede statslige område er steget fra 36,9 pct. i 1997 til 42,7 pct. i 2006. Alene fra 2005 til 2006 har forskydningen været 1,2 procentpoint. KAP. 2. STATEN DET ER 9

Figur 2.5: Kønsfordeling i hele staten, 1997-2006 Årsværk 105.000 90.000 75.000 60.000 45.000 30.000 15.000 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Mænd Kvinder Andel kvinder Pct. 43 42 41 40 39 38 37 36 Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvt. 2006 2.4 Fordeling på ministerområder Tabel 2.1 viser antallet af medarbejdere inden for finanslovsområdet fordelt på ministerområder. Det fremgår, at der er stor spredning i ministerområdernes størrelse. Således er godt 70 pct. af alle ansatte på det statslige område ansat under områderne Undervisningsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Justitsministeriet. 10 KAP. 2. STATEN DET ER

Tabel 2.1: Årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser fordelt på ministerområder, 1992-2005 Ministerområde 1992 1996 2000 2005 Undervisningsministeriet 22.770 25.570 27.282 25.374 Forsvarsministeriet 31.657 29.391 28.052 25.345 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 16.567 18.270 20.518 22.614 Justitsministeriet 19.908 20.401 20.734 22.134 Transport- og Energiministeriet 7.055 6.941 6.505 4.866 Skatteministeriet 6.325 6.084 6.156 5.779 Kulturministeriet 3.521 3.971 4.557 4.642 Beskæftigelsesministeriet 3.346 4.019 4.182 3.618 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2.396 2.556 2.799 2.851 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2.316 2.551 2.775 2.926 Miljøministeriet 3.335 3.489 3.297 2.524 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2.636 2.812 2.808 2.366 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.191 2.617 2.743 2.334 Udenrigsministeriet 1.484 1.640 1.687 1.514 Socialministeriet 918 1.112 1.179 1.312 Finansministeriet 1.189 1.128 1.213 950 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 249 467 499 591 Statsministeriet 105 109 105 100 Kirkeministeriet 50 50 55 39 I alt 128.017 133.177 137.142 131.879 Note: Frie grundskoler mv. indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen viser årsværksforbruget fordelt på ministerområderne korrigeret for selskabsdannelser og ressortomlægninger. Ressortkorrektionen er foretaget på baggrund af den aktuelle ressortfordeling mellem ministerierne. Kilde: ISOLA forbrugstal 1992-2005. KAP. 2. STATEN DET ER 11

2.5 Fordeling på hovedområder (sektorer) Det statslige forhandlingsområdes opgaver fordeler sig hovedsageligt på følgende fire hovedsektorer: undervisning, forskning og kultur mv. (42 pct.) administration (20 pct.). forsvar (15 pct.) politi og retsvæsen (13 pct.) Hertil kommer de tilbageværende store driftsområder, DSB og BaneDanmark (6 pct.) og gruppen øvrige (4 pct.), der bl.a. indeholder Folkekirken, jf. figur 2.6. Figur 2.6: Andel årsværk fordelt på sektorer i det statslige forhandlingsområde, 2006 20% 42% 15% 4% 6% 13% Administration, råd og nævn Politi og retsvæsen Øvrige Forsvar Transport Undervisning, forskning og kultur mv. Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvt. 2006. 12 KAP. 2. STATEN DET ER

Vil du vide mere? På Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk, er alle statistikker om det statslige personaleforbrug samlet. Der er offentlig adgang til Finansministeriets forhandlingsdatabase, hvor man på baggrund af selvvalgte kriterier kan søge statistiske informationer om personaleforbruget på hele det statslige forhandlingsområde siden 1996. Ud over den offentligt tilgængelige forhandlingsdatabase er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om det faktiske personaleforbrug i ISOLA. I ISOLA kan man finde oplysninger om personaleforbruget for hele staten eller dele af staten, herunder korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Med disse systemer understøttes muligheden for løbende opfølgning på det statslige personaleforbrug, både centralt og på de enkelte virksomheder. KAP. 2. STATEN DET ER 13

14 KAP. 2. STATEN DET ER

3. ALDER I dette kapitel præsenteres en oversigt over udviklingen i aldersfordelingen i staten fra 1996 til 2006. 3.1 Udvikling i aldersfordeling i staten 1996-2006 Som det fremgår af figur 3.1 nedenfor, er der blevet flere medarbejdere over 55 år i staten. Hvor der i 1996 var godt 24.000 årsværk over 55 år, er der i 2006 knap 36.000 årsværk over 55 år. Omvendt er antallet af medarbejdere under 30 år faldet i samme periode, nemlig fra knap 26.000 årsværk i 1996 til ca. 18.000 årsværk i 2006. Figur 3.1: Alderssammensætning i staten, 1996-2006 Årsværk 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Under 30 år 30 år til 44 år 45 år til 54 år Over 55 år Note: Opgørelsen dækker hele det statslige forhandlingsområde. Eksklusiv Post Danmark. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase. 2. kvartal for de enkelte år. Hvis man ser på den procentvise aldersfordeling i staten (jf. figur 3.2) bliver det tydeligt, at forskydningen primært angår de unge under 30 år og medarbejdere over 55 år. Der har således kun været mindre forskydninger for de øvrige aldersgrupper gennem perioden. KAP. 3. ALDER 15

Figur 3.2: Procentvis aldersfordeling i staten, 1996 og 2006 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Under 30 år 30 år til 44 år 45 år til 54 år Over 55 år 1996 2006 Note: Opgørelsen dækker hele det statslige forhandlingsområde. Eksklusiv Post Danmark. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase. 2. kvartal de for enkelte år. Ændringen i aldersprofilen skal ses i sammenhæng med det seneste forsvarsforlig, der indebærer et faldende antal årsværk på forsvarets område, hvor andelen af yngre ansatte har været højere end i staten generelt. 3.2 Udvikling i aldersgruppen 60 år og derover Over de senere år er andelen af statsansatte i aldersgruppen på 60 og derover vokset med 2/3. Fra et stabilt niveau på 5 pct. af samtlige årsværk i sidste halvdel af 90 erne, så er andelen gennem de seneste 6 år vokset, så den nu udgør 8,3 pct. af samtlige årsværk, jf. figur 3.3. 16 KAP. 3. ALDER

Figur 3.3: Procentvis andel i aldersgruppen på 60 år og derover 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 60 år og derover Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase. Det tyder på, at staten er blevet bedre til at fastholde ældre medarbejdere. Præmieringsmulighederne i forbindelse med omlægning af efterlønsordningen kan også have betydning for den stigende andel. Antal årsværk i aldersgruppen vokser fra 7.200 i 1996 til 11.100 i 2006. I samme periode sker der et fald i statens samlede personaleforbrug. Alligevel er der både en stigende andel og et stigende antal af medarbejdere i de øverste aldersgrupper. I øvrigt er det markant, at hele stigningen sker i aldersgruppen fra 60-64 år, mens der er tale om et mindre fald i aldersgruppen over 64 år. Vil du vide mere I Finansministeriets Forhandlingsdatabase er det på baggrund af statistiske oplysninger muligt at fordele det statslige personale på aldersintervaller, køn, ansættelsesformer og personalegrupper. I ISOLA HR har arbejdsgivere i staten mulighed for at trække tabeller, der viser aldersfordeling, kønsfordeling og alders- og kønsfordeling på personalekategori og stillingsbetegnelse. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet aldersfordeling. KAP. 3. ALDER 17

18 KAP. 3. ALDER

4. PERSONALEOMSÆTNING Dette kapitel beskæftiger sig med personaleomsætningen i staten. Først vil omfanget af personaleomsætningen blandt statens personale blive beskrevet, herunder om dette betyder flere eller færre ansatte. Derefter ses på forholdet mellem tilgang og afgang for de forskellige aldersgrupper. 4.1 Personaleomsætning i staten fra 2000 til 2006 Personaleomsætningen i staten opgøres som antal afgåede årsværk i forhold til det gennemsnitlige antal årsværk i opgørelsesperioden og viser derfor, hvor stor udskiftningen i statens personale har været. Tallet for nettotilgang viser, om der er blevet flere eller færre statsligt ansatte. Tallene for personaleomsætning og nettotilgangsprocenten i perioden fra 2000 til 2006 fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1: Personaleomsætning i staten, 2000-2006 2000 til 2001 til 2002 til 2003 2004 2005 2006 2001 2002 2003 Personaleomsætning (pct.) 12,2 12,0 11,4 10,6 10,3 11,5 13,0 Nettotilgangsprocent 0,0-0,7-1,6-0,7-0,2-0,7-2,1 Note: Fra 2003 følger opgørelsesperioden kalenderåret. Tidligere gik perioden fra 31. maj til 31. maj det følgende år. DSB indgår i opgørelsen. Kilde: ISOLA Personale Tabellen viser, at personaleomsætningen i staten ligger på et stabilt, men svagt stigende niveau de sidste par år. Over de seneste fire opgørelsesperioder er den samlede personaleomsætning i staten steget fra 10,6 pct. til 13,0 pct. Det fremgår endvidere af tabellen, at der i 2006 blev 2,1 pct. færre årsværk i staten, hvilket dækker over en tilgang på 14.736 årsværk, mens 17.652 årsværk forlod statslig ansættelse. Siden 2000/2001 har afgangen været større end tilgangen eller på samme niveau. Personaleomsætningen i staten varierer med de ansattes alder. Figur 4.1 viser tallene for de enkelte aldersgrupper. KAP. 4. PERSONALEOMSÆTNING 19

Figur 4.1: Tilgåede og afgåede årsværk i forhold til det gennemsnitlige antal årsværk fordelt efter alder i 2006 Pct. 50 40 30 20 10 0 20 år 22 år 24 år 26 år 28 år 30 år 32 år 34 år 36 år 38 år 40 år 42 år 44 år 46 år 48 år 50 år 52 år 54 år 56 år 58 år 60 år 62 år 64 år 66 år 68 år Tilgang i pct. Afgang i pct. Note: Årsværk i staten er gennemsnittet for perioden. Post Danmark og frie grundskoler mv. indgår ikke. Kilde: Personalestyrelsens egne beregninger på baggrund af ISOLA-data. Figuren viser, at for ansatte på vej ind og ud af arbejdsmarkedet er omsætningen generelt højere end for staten samlet set. I aldersintervallet fra 35 til 50 år falder tilgangen fra et niveau på 12,9 pct. til 5,2 pct., mens afgangen falder fra 14,6 pct. til 6,5 pct. Sammenlignes afgang og tilgang for ansatte i aldersintervallet 35 til 55 år i 2006 ses det, at afgangen og tilgangen ligger på et nogenlunde ensartet niveau på hvert alderstrin. 20 KAP. 4. PERSONALEOMSÆTNING

Vil du vide mere? Via ISOLA har arbejdsgiverne i staten adgang til at foretage mere detaljerede opgørelser over personaleomsætningen, hvor alder, køn og personalekategori kan benyttes som fordelingskriterier. Personaleomsætningsstatistik for amter og kommuner kan findes på Det Fælleskommunale Løndata Kontors hjemmeside, http://www.fldnet.dk/, og for DA-området på Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside, http://www.da.dk/. Publikationer Opgørelser over personaleomsætningen i staten for perioderne 1996/1997 til 1999/2000 findes i publikationerne Statens Personaleforbrug udvikling og status udgivet af Økonomistyrelsen. For perioden 2000/2001 er personaleomsætningsstatistikken tilgængelig som internetpublikation på http://www.oes-cs.dk/publikationer/personale/. Personaleomsætningen for perioderne 1998/1999 og 2002/2003 kan analyseres i ISOLA. For kalenderåret 2003 og 2005 henvises til Nøgletal til Årsrapport på Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk. KAP. 4. PERSONALEOMSÆTNING 21

22 KAP. 4. PERSONALEOMSÆTNING

5. LØNRAMMER OG ANSÆTTELSESFORMER Der vil i dette kapitel blive sat fokus på forskellige aspekter af de statslige ansættelsesforhold. Der gives først et billede af udviklingen i brugen af overenskomst- henholdsvis tjenestemandsansættelse. Herefter rettes fokus mod udviklingen i antal ansatte i lønrammerne 35-42. 5.1 Overenskomst- og tjenestemandsansættelse Hovedparten af personalet i staten ansættes i henhold til en kollektiv overenskomst eller som tjenestemænd. Herudover er der personale ansat på tjenestemandslignende vilkår samt et mindre antal personer ansat i henhold til regulativ eller individuel aftale. Der er over de senere år sket en forskydning fra tjenestemandsansættelse og ansættelse på tjenestemandslignende vilkår over mod ansættelse i henhold til overenskomst. Den nedenstående figur 5.1 viser tal for udviklingen. Figur 5.1: Udvikling i andelen af tjenestemandsansættelser, 1996-2006 Årsværk 120.000 Andel (pct.) 60 100.000 55 80.000 50 60.000 45 40.000 40 20.000 35 0 30 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Tjenestemænd/tjenestemandslignende Overenskomstansatte Andel af tjenestemænd Note: Opgørelsen er eksklusive Post Danmark Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 2. kvartal de respektive år. KAP. 5. LØNRAMMER OG ANSÆTTELSESFORMER 23

Det fremgår af figur 5.1, at der i perioden fra 1996 til 2006 er sket et fald i antal årsværk for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte fra 67.178 til 55.360. Der har i samme periode været en stigning i antal årsværk for overenskomstansatte fra 94.987 til 100.120. Dette har medført, at andelen af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte er faldet fra 41,4 pct. i 1996 til 35,6 pct. i 2006. Der må forventes yderligere reduktioner i antallet af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte som følge af cirkulære af 11. december 2000 om anvendelse af tjenestemandsansættelser i staten og Folkekirken. Heri begrænses ansættelse af tjenestemænd til stillinger klassificeret i lønramme 37 og derover samt til visse stillinger ved Domstolene, Politi- og Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen, Forsvaret og Folkekirken. Der er desuden en skæv aldersfordeling blandt tjenestemænd med relativt mange ældre, der må forventes at gå på pension inden for de kommende år. De personalegrupper, hvor der fortsat er adgang til at ansætte tjenestemænd, betegnes som åbne grupper. De personalegrupper, hvor der ikke længere er adgang hertil, men hvor der stadig findes tjenestemænd, der endnu ikke er overgået til overenskomstansættelse, betegnes som lukkede grupper. Figur 5.2 viser udviklingen i antal årsværk i de åbne og lukkede grupper. 24 KAP. 5. LØNRAMMER OG ANSÆTTELSESFORMER

Figur 5.2: Udviklingen i antal årsværk i de åbne og lukkede grupper, 1996-2006 Årsværk 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Tjm. (åbne grp.) Tjm. (lukkede grp.) Note: Ved kommunalreformen overgik en række medarbejdere til staten ultimo 2005. Disse medarbejdere er trukket ud af data fra 2006, for at kunne bevare sammenligningsgrundlaget. Det drejer sig i 2. kvt. 2006 om ca. 1.900 tjenestemænd. Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 2. kvartal de respektive år. Det er meget forskelligt fra ministerområde til ministerområde, hvor stor en andel af de ansatte, der er tjenestemænd. I Kirkeministeriet og Justitsministeriet er tre ud af fire således ansat som tjenestemænd, mens det i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kun er omkring hver tyvende. Der er i absolutte tal flest tjenestemænd ansat i Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og Undervisningsministeriet, der tilsammen tegner sig for næsten to tredjedele af samtlige tjenestemænd, jf. tabel 5.1. KAP. 5. LØNRAMMER OG ANSÆTTELSESFORMER 25

Tabel 5.1: Tjenestemandsansættelser fordelt på områder, 2006 Årsværk i alt Tjenestemænd Andel i pct. Kirkeministeriet 6.970 5.485 79 Justitsministeriet 21.781 16.253 75 DSB 7.700 4.091 53 Skatteministeriet 9.506 4.480 47 Transport- og Energiministeriet 4.499 2.090 46 Forsvarsministeriet 24.605 10.523 43 Undervisningsministeriet 37.353 9.030 24 Statsministeriet 80 15 18 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.482 340 14 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2.391 327 14 Udenrigsministeriet 1.795 245 14 Finansministeriet 967 124 13 Miljøministeriet 2.574 287 11 Kulturministeriet 4.562 430 9 Socialministeriet 1.228 108 9 Beskæftigelsesministeriet 3.542 301 8 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2.925 206 7 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2.546 169 7 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 994 52 5 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 21.820 804 4 Note: I tabellen indgår både tjenestemænd og tjenestemandslignende ansættelser. Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 2. kvartal 2006 5.2 Personaleforbrug i de højere lønrammer Der var i 4. kvartal 2006 8.755 årsværk i lønrammerne 35-42, heraf 4.057 fra lønramme 37 og derover. Stillinger klassificeret i lønramme 37-42 er omfattet af stillingskontrollen, hvilket betyder, at oprettelse kræver godkendelse fra Finansministeriet. 26 KAP. 5. LØNRAMMER OG ANSÆTTELSESFORMER

Tabel 5.3: Personaleforbrug i bevillingslønramme 35-42, 2006 35 36 37 38 39 40 41 42 I alt Finanslovsområdet i alt Antal årsværk 2.337 2.361 2.679 1.009 299 33 31 7 8.755 131.695 Note: Opgørelsen dækker Finanslovsområdet. Eksklusiv Post Danmark og Folkekirken. Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2006. Der har i perioden fra 1996 til 2006 været en generel stigning i antal årsværk i lønrammerne 35-42. Denne udvikling skyldes primært en stigning i antallet af årsværk i lønrammerne 35 og 36, jf. figur 5.3. Figur 5.3: Udviklingen i personaleforbrug i de øverste lønrammer, 1996-2006 Indeks, 1996 = 100 150 150 137 120 118 120 116 109 100 100 100 100 98 96 90 60 30 0 35-36 37 38-42 Finanslovsområdet i alt 1996 2002 2006 Note: Opgørelsen dækker Finanslovsområdet. Eksklusiv Post Danmark og Folkekirken. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase. 4. kvartal de respektive år. KAP. 5. LØNRAMMER OG ANSÆTTELSESFORMER 27

5.3 Kønsfordelingen i de højere lønrammer Den nævnte udvikling dækker over store forskelle mellem mænd og kvinder. Der har således blandt kvinderne været en stigning i antallet af årsværk i lønramme 35-42 på 52,1 pct., mens det tilsvarende tal for mændene ligger på 3,3 pct., jf. tabel 5.4. Tabel 5.4: Kønsfordelingen i bevillingslønrammerne, 2001-2006 Ændring i pct. 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2001-2006 35-36 Kvinder 1.079,5 1.263,7 1.300,2 1.432,6 1.565,4 1.742,2 61,4 Mænd 2.765,9 2.982,6 2.774,2 2.806,9 2.929,3 2.955,0 6,8 I alt 3.845,4 4.246,3 4.074,4 4.239,5 4.494,7 4.697,2 22,2 37 Kvinder 422,1 503,2 500,1 507,1 541,3 576,4 36,6 Mænd 2.144,3 2.255,1 2.126,8 2.101,8 2.067,0 2.102,6-1,9 I alt 2.566,4 2.758,3 2.626,9 2.608,9 2.608,3 2.679,0 4,4 38-42 Kvinder 203,7 215,6 217,4 244,1 263,7 274,6 34,8 Mænd 1.048,7 1.097,6 1.085,2 1.086,4 1.139,6 1.096,9 4,6 I alt 1.252,4 1.313,2 1.302,6 1.330,5 1.403,3 1.371,5 9,5 35-42 Kvinder 1.705,3 1.982,5 2.017,7 2.183,8 2.370,4 2.593,2 52,1 Mænd 5.958,9 6.335,3 5.986,2 5.995,1 6.135,9 6.154,5 3,3 I alt 7.664,2 8.317,8 8.003,9 8.178,9 8.506,3 8.747,7 14,1 Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal de respektive år. Figur 5.4 viser udviklingen i kønsfordelingen i lønrammerne 35-42 i perioden fra 2001 til 2006, samt viser udviklingen i andelen af kvinder i lønrammerne. 28 KAP. 5. LØNRAMMER OG ANSÆTTELSESFORMER

Figur 5.4: Udvikling i kønsfordelingen blandt ansatte i lønramme 35-42, 2001-2006 Årsværk 7.000 30 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 25 20 15 10 5 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Mænd Kvinder Andel kvinder i lønramme 35-42 0 Note: Opgørelsen dækker Finanslovsområdet. Eksklusiv Post Danmark og Folkekirken. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase. 3. kvartal de respektive år. KAP. 5. LØNRAMMER OG ANSÆTTELSESFORMER 29

30 KAP. 5. LØNRAMMER OG ANSÆTTELSESFORMER

6. SYGEFRAVÆR Mange forskellige faktorer kan spille ind på sygefraværet i staten. Et udsnit af faktorerne bliver præsenteret i dette kapitel, herunder forskellen på sygefraværet mellem køn og aldersgrupper. I Personalestyrelsens fraværsstatistik registreres kun fravær på hverdage. Fravær i forbindelse med arbejdsskade medregnes som sygefravær. 6.1 Udviklingen i sygefraværet Sygefraværet blandt statens medarbejdere har siden 1997 ligget på omkring 8 dage pr. ansat pr. år, jf. figur 6.1. Figur 6.1: Udviklingen i sygefravær i staten, 1997-2006 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Fravær Fravær ekskl. langtidssyge Note: fravær ekskl. langtidssyge er fravær af 1-30 dages varighed. Sygefravær er inkl. arbejdsskade. Der tælles kun fravær på hverdage. Kilde: ISOLA. I 1997 havde hver ansat i staten i gennemsnit 7,9 sygefraværsdage, mens tallet i 1999 og 2000 var 7,4 dage pr. ansat. Siden 2000 har der været en tendens til et svagt stigende sygefravær i staten. I 2006 havde hver ansat i staten i gennemsnit 8,6 sygefraværsdage. KAP. 6. SYGEFRAVÆR 31

Årsagen til det svagt stigende sygefravær er blandt andet, at andelen af kvinder i staten er stigende. Kvinder har generelt et højere sygefravær end mænd. Samtidig bliver medarbejderne i staten ældre, hvilket også påvirker sygefraværet i negativ retning. Det er ligeledes værd at bemærke, at sygefraværet begynder at stige i 2001 samtidig med, at antallet af personer på beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel stiger. Personer omfattet af det sociale kapitel har typisk et højere sygefravær end øvrige medarbejdere i staten. Figur 6.1 viser også sygefraværet eksklusive langtidssyge, som er fravær af 1-30 dages varighed. Sygefraværet eksklusive langtidssyge har i perioden fra 2000 til 2004 ligget stabilt omkring 5 fraværsdage pr. ansat pr. år. De seneste to år har sygefraværet eksklusive langtidssyge ligesom det samlede sygefravær været svagt stigende og udgjorde i 2006 i gennemsnit 5,4 dage pr. ansat. I denne sammenhæng kan det nævnes, at 37 pct. af statens medarbejdere slet ikke har haft sygefravær i 2006, hvilket ligger på niveau med de foregående år. 6.2 Sygefravær og køn Kvinder i staten har et gennemsnitligt højere sygefravær end mænd, jf. figur 6.2. 32 KAP. 6. SYGEFRAVÆR

Figur 6.2: Sygefraværet i staten fordelt på køn, 1997-2006 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Mænd Kvinder Note: Sygefravær er inkl. arbejdsskade. Der tælles kun fravær på hverdage. Kilde: ISOLA. I 1997 havde mændene i gennemsnit 7,2 sygefraværsdage, mens kvinderne havde 9,1 sygefraværsdage. I 2006 er mændenes sygefravær faldet til 7,1 dage, mens kvindernes sygefravær er steget til 10,6 dage i gennemsnit. Forskellen mellem mænds og kvinders sygefravær er dermed blevet større i perioden fra 1997 til 2006. 6.3 Sygefravær og alder Sygefraværet i staten stiger i takt med alderen, når man ser på aldersgrupperne til og med 59 år. Denne tendens gør sig gældende for både mænd og kvinder. For medarbejdere over 59 år falder sygefraværet igen, jf. figur 6.3. KAP. 6. SYGEFRAVÆR 33

Figur 6.3: Sygefravær i staten fordelt på aldersgrupper, 2006 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat 14 12 10 8 6 4 2 0 under 20 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år over 59 år Mænd Kvinder Begge køn Note: Sygefravær er inkl. arbejdsskade. Der tælles kun fravær på hverdage. Kilde: ISOLA. Sygefraværet hos mænd i aldersgruppen 30-39 år falder i forhold til sygefraværet blandt mænd i aldersgruppen 20-29 år. Herefter stiger sygefraværet for mænd igen i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. 6.4 Sygefraværets varighed Halvdelen af statens sygefravær i 2006 bestod af fraværsperioder på 1-10 dages varighed, jf. figur 6.4. 34 KAP. 6. SYGEFRAVÆR

Figur 6.4: Sygefraværsdage i staten 2006 fordelt på periodernes varighed, i pct. 16,2% 9,3% 19,8% 22,0% 12,0% 20,7% 1 dag 2-3 dage 4-10 dage 11-30 dage 31-120 dage Over 120 dage Kilde: ISOLA. I 2006 var 9,3 pct. af sygefraværet i staten af 1 dags varighed. 19,8 pct. lå inden for 2-3 dage, mens 20,7 pct. var af 4-10 dages varighed. De resterende 50,2 pct. af det samlede antal fraværsdage i staten var i 2006 på mere end 10 dage. 12 pct. lå inden for 11-30 dages fraværsperioder og 22 pct. inden for 31-120 dage. Endelig er 16,2 pct. af det samlede sygefravær i staten i 2006 af mere end 120 dages varighed. Periodernes fordeling på mænd og kvinder tegner et tilsvarende billede. KAP. 6. SYGEFRAVÆR 35

Vil du vide mere? Fraværsstatistik I ISOLA HR har arbejdsgivere i staten mulighed for at trække oplysninger om fravær for egen virksomhed og sammenligne med andre virksomheder i staten. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet sygefravær. På Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk, kan du finde nøgletal for sygefravær for virksomheder i staten med mere end 10 årsværk. Her er det også muligt at finde de tidligere versioner af Statens Personale i Tal 2002-2005 og Statens Personaleforbrug 1997-2001, hvor der indgår afsnit om sygefravær. 36 KAP. 6. SYGEFRAVÆR

7. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED Dette kapitel omhandler det rummelige arbejdsmarked, der er en fællesbetegnelse for de ansættelsesformer, der anvendes til at skabe arbejdspladser, hvor der er plads til både at forebygge sygdom og nedslidning, fastholde medarbejdere, samt at integrere personer, der har vanskeligt ved at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Opmærksomheden vil først blive rettet mod rekrutteringen af etniske minoriteter, herunder de nye integrationsstillinger. Derefter ses der på beskæftigelsesordninger. 7.1 Rekruttering af etniske minoriteter i staten Integrationen af etniske minoriteter vedrører udviklingen i antallet af beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på de statslige arbejdspladser. Tabel 7.1 beskriver udviklingen i antallet af statsligt ansatte fra ikke-vestlige lande samlet set og fordelt på ministerområder. KAP. 7. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED 37

Tabel 7.1: Andel af statsligt ansatte fra ikke-vestlige lande Område (pct.) 3. kvt. 2005 3. kvt. 2006 Kirkeministeriet - 12,2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 7,3 8,2 Statsministeriet 2,5 4,7 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4,1 4,3 Socialministeriet 3,3 3,3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 3,1 3,5 Beskæftigelsesministeriet 2,5 3,3 Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender 2,9 3,2 DSB Koncern 2,9 3,1 Finansministeriet 2,3 2,9 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2,1 2,8 Kulturministeriet 2,7 2,7 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2,0 2,2 Udenrigsministeriet 1,9 2,1 Undervisningsministeriet 1,7 1,9 Miljøministeriet 1,1 1,4 Transport- og Energiministeriet 1,3 1,2 Skatteministeriet 1,1 1,0 Justitsministeriet 0,6 1,0 Forsvarsministeriet 0,8 0,8 Staten i alt 2,1 2,3 Note: Staten i alt er inkl. områder, der er undtaget fra de enkelte ministerområders måltal. Derfor afviger tallet for staten som helhed fra en summering af de enkelte ministerområder. Ikke-vestlige lande defineres som lande, der ligger uden for EU, Norden, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Det er moderens oprindelsesland, der er afgørende for, hvorvidt en person tæller med i opgørelsen eller ej. Kilde: www.integration-i-staten.dk. Tabellen viser, at 2,3 pct. af statens medarbejdere i 3. kvartal 2006 var indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Heraf var 51 pct. kvinder og 49 pct. mænd. Blandt de nyansatte var 4,9 pct. fra ikke-vestlige lande. Det ses endvidere i tabellen, at det samlede tal for ansatte fra ikke-vestlige lande dækker over betydelige variationer ministerierne imellem. 38 KAP. 7. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Andelen af statsligt ansatte fra ikke-vestlige lande er højest i Kirkeministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Statsministeriet. Omvendt har Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet de laveste andele af medarbejdere fra ikke-vestlige lande. Statens mål er, at 4 pct. af de ansatte skal være fra ikke-vestlige lande, og der bliver løbende igangsat foranstaltninger for at indfri dette mål. Andelen af nyansættelserne har siden 1. kvartal 2005 ligget over statens samlede målsætning på 4 pct. Pr. 3. kvartal 2006 ligger andelen af nyansættelserne således på 4,9 pct., hvilket svarer til at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 598 personer ud af i alt 12.290 nyansatte. I faktaboks 7.1 kan der læses om oprettelsen af integrationsstillinger i staten. Boks 7.1: Integrationsstillinger Der blev i 2005 indgået aftale mellem Personalestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg og Akademikernes Centralorganisation om oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger). Formålet med aftalen er, at grupper med manglende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer kan opnå beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. En person, der ansættes efter aftalen, vil således ikke umiddelbart have de nødvendige kvalifikationer til at bestride en ordinær stilling, men skal gennem ansættelse og oplæring efter aftalen opnå bedre forudsætning herfor eller inspireres til et ordinært uddannelsesforløb. Det gælder ikke mindst for etniske minoriteter, der generelt har sværere ved at finde beskæftigelse end andre samt en lavere udannelsesfrekvens. Kilde: Resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg 2005. 7.2 Beskæftigelsesordninger Beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel er tiltag, der har til formål at øge beskæftigelsen i statens institutioner og virksomheder for personer, der har vanskeligt ved at opnå en placering på arbejdsmarkedet, og sikre at allerede ansatte kan bevare beskæftigelsen i institutionen uanset forringet arbejdsevne. Udviklingen i antallet af ansatte på beskæftigelsesordningerne fremgår af figur 7.1 KAP. 7. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED 39

Figur 7.1: Ansatte på beskæftigelsesordninger under socialt kapitel, 2001-2006 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Antal personer Note: Opgørelsen er baseret på 4. kvartal de enkelte år. Kilde: ISOLA. Figuren viser, at antallet af personer på beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel steg fra knap 3.500 personer i 2001 til ca. 4.650 personer i 2004. Herefter har der været en tendens til et fald i antallet af personer på beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel, hvilket formodentlig skal ses i sammenhæng med den høje beskæftigelse og efterspørgselen på arbejdskraft. Der er således en formodning om, at faldet skyldes, at personerne er kommet i ordinær beskæftigelse. De ansatte på beskæftigelsesordninger under socialt kapitel kan opdeles i fleksjob og Andet jf. figur 7.2. Andet dækker blandt andet over job på særlige vilkår og servicejob. Flere af disse er lukket for nyoptagelser pr. 1. juli 2003. 40 KAP. 7. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Figur 7.2: Personer på beskæftigelsesordninger under socialt kapitel, 4. kvartal 2006 21,9% 78,1% Fleksjob Andet Kilde: ISOLA. Figur 7.2 viser, at størstedelen af personerne er ansat under ordningen om fleksjob, der tegner sig for hele 78,1 pct., mens de resterende ordninger tilsammen udgør 21,9 pct. KAP. 7. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED 41

Vil du vide mere? Socialt kapitel og rekrutteringen af etniske minoriteter Personalestyrelsen offentliggør hvert kvartal en oversigt over udbygningen af det rummelige arbejdsmarked i staten, herunder andelen af ansatte fra ikke-vestlige lande samlet set, blandt de nyansatte og blandt eleverne. Oversigten findes på Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk. I Finansministeriets forhandlingsdatabase, der er offentligt tilgængelig på Personalestyrelsens hjemmeside, er det muligt at følge det rummelige arbejdsmarked. Arbejdsgiverne i staten har desuden via ISOLA HR mulighed for at danne sig et overblik over status og udvikling i det rummelige arbejdsmarked på den enkelte arbejdsplads. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet antallet af ansatte på Socialt kapitel. 42 KAP. 7. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

8. LØN Dette kapitel redegør først for lønudviklingen i staten. Til sammenligning vises lønudviklingen i den kommunale og den private sektor samt udviklingen i forbrugerprisindekset. Derefter bliver der redegjort for den faktiske lønudvikling over for den aftalte lønudvikling i staten. Til sidst i kapitlet ses der på udviklingen i over- og merarbejde. 8.1 Lønudvikling 1996-2006 Udviklingen i lønniveauet på det statslige og tidligere (amts)kommunale område har fulgt udviklingen på det private område. I hele perioden har der været tale om en reallønsfremgang. Fra 1. kvartal 1996 til 4. kvartal 2006 er lønniveauet på det statslige område således steget med 49 pct. I samme periode er forbrugerpriserne steget med 25 pct. Det har givet en reallønsfremgang på omkring 19 pct. siden 1996. Den ensartede udvikling i lønniveauet i henholdsvis den statslige og den private sektor skyldes reguleringsordningen, jf. faktaboks 8.1. Boks 8.1: Reguleringsordningen Reguleringsordningen er en centralt aftalt lønjusteringsordning. Den tilpasser den statslige lønudvikling under ét til den private lønudvikling, ved at udmønte 80 pct. af differencen mellem lønudviklingen i den statslige og private sektor. Hvis lønudviklingen i den statslige sektor under ét ikke følger med den private lønudvikling, vil reguleringsordningen hæve den statslige lønudvikling i den efterfølgende periode. Omvendt vil en højere lønudvikling i staten end i den private sektor medføre, at lønudviklingen i den statslige sektor reduceres i den efterfølgende periode. På det tidligere (amts)kommunale område er der en tilsvarende reguleringsordning. KAP. 8. LØN 43

I figur 8.1 ses de indekserede lønniveauer for den statslige, kommunale og private sektor samt forbrugerpriser. Figur 8.1: Udvikling i lønniveauet, 1996-2006 Lønniveau 1. kvt. 1996 = 100 150 140 130 120 110 100 1 kvt. 96 1 kvt. 97 1 kvt. 98 1 kvt. 99 1 kvt. 00 1 kvt. 01 1 kvt. 02 1 kvt. 03 1 kvt. 04 1 kvt. 05 1 kvt. 06 Stat Kommuner Privat sektor Forbrugerprisindeks Note: Lønbegrebet er samlet fortjeneste, inkl. lønmodtagernes og arbejdsgiverens andele af pensionsbidrag, gene- og overtidstillæg, men eksklusiv feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer. Frie grundskoler mv. indgår ikke i indekset for statsansatte. Post Danmark indgår kun til og med 2. kvartal 2002. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Lønudviklingen har i perioden fra 2000 til 2006 været højere for medarbejdere på de nye lønsystemer end for medarbejdere på gamle lønsystemer, jf. figur 8.2. Det skyldes blandt andet, at medarbejdere på nye lønsystemer har et kortere og stejlere trinforløb kombineret med bedre mulighed for lokal løndannelse. 44 KAP. 8. LØN

Figur 8.2: Lønudvikling for medarbejdere på hhv. nye og gamle lønsystemer, 2000-2006 140 130 120 110 100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Gammel løn Ny løn Note: Indeks for udviklingen i samlet løn (2000 = 100). Kilde: ISOLA. 8.2 Faktisk og aftalt timelønsstigning OK 99 OK 05 Staten er overvejende et normallønsområde, hvor lønudviklingen afhænger af centralt aftalte lønstigninger. Sammenhængen mellem den centralt aftalte lønudvikling og den faktiske lønudvikling fremgår af figur 8.3. KAP. 8. LØN 45

Figur 8.3: Faktisk og aftalt timelønsstigning på årsbasis, OK 99 OK 05 Lønstigningstakt i pct. 7 6 5 4 3 2 1 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Centralt aftalt lønudvikling Faktisk lønudvikling Privat lønudvikling Lønbegreb: Samlet fortjeneste, inkl. lønmodtagernes og arbejdsgiverens andele af pensionsbidrag, gene og overtidstillæg, men eksklusiv feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer. Frie grundskoler m.v. indgår ikke og Post Danmark indgår kun til og med 2. kvartal 2002. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Forskellen mellem den centralt aftalte lønudvikling og den faktiske lønudvikling kaldes reststigningen. Reststigningen skyldes lokal løndannelse og strukturforskydning (ændring i personalesammensætning). Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev der aftalt beskedne generelle lønstigninger i 1999, men til gengæld store lønstigninger i 2001, og dermed meget store forskelle på lønstigningstakten på de forskellige tidspunkter. Derfor kan den statslige lønudvikling i perioder ligge henholdsvis over eller under lønudviklingen i den private sektor. 8.3 Over- og merarbejde Den nedenstående figur 8.4 viser omfanget af den kontante honorering af over- og merarbejde samt over- og merarbejdets andel af den samlede lønsum for perioden 1988-2006. 46 KAP. 8. LØN

Figur 8.4: Over- og merarbejdes andel af den samlede lønsum i staten, 1988-2006 Mio.kr. 1.100 Pct. 3,0 1.000 2,5 900 2,0 800 1,5 700 1,0 600 0,5 500 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 0,0 Honorering af over- og merarbejde Andel af samlet lønsum Kilde: ISOLA Forbrugstal. Det fremgår af figuren, at den kontante honorering af over- og merarbejde i 2006 ligger på nogenlunde samme niveau som i 1988. Der er dog tale om et betragteligt fald siden begyndelsen af 1990 erne. Hvad angår den procentvise andel af over- og merarbejde i forhold til den samlede lønsum, så viser figuren et fald fra 2,7 pct. i 1988 til 1,4 i 2006. De seneste ti år har andelen ligget mellem 1,9 og 1,2 pct. Det samlede tal for over- og merarbejdets andel af den samlede lønsum dækker over betragtelige forskelle mellem de respektive ministerområder. Tabel 8.1 viser andelen af lønsummen anvendt til over- og merarbejdgodtgørelse fordelt på ministerområder for 2002-2006. KAP. 8. LØN 47

Tabel 8.1: Andel af lønsum anvendt til over- og merarbejdsbetaling, 2002-2006 2002 2003 2004 2005 2006 Undervisningsministeriet 3,4 3,7 3,6 3,5 3,6 Transport- og Energiministeriet 2,9 3,4 3,4 3,2 3,1 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1,8 1,6 1,7 1,9 2,6 Udenrigsministeriet 2,8 2,0 1,8 2,0 2,1 Statsministeriet 4,5 3,1 2,5 2,5 1,9 Finansministeriet 2,2 2,3 2,1 1,9 1,9 Økonomi- og Erhvervsministeriet 1,8 1,9 1,9 1,6 1,5 Forsvarsministeriet 0,8 0,6 1,1 1,2 1,3 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender - - - 1,2 1,2 Miljøministeriet 0,7 0,7 0,9 0,8 1,1 Justitsministeriet 1,8 1,7 2,1 1,3 1,0 Kirkeministeriet 1,3 1,7 0,6 1,6 1,0 Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri 1,4 1,2 1,1 0,8 0,7 Socialministeriet 0,9 0,8 0,8 0,5 0,7 Beskæftigelsesministeriet 0,9 1,0 0,7 0,6 0,7 Kulturministeriet 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 0,7 0,6 0,5 0,4 0,4 Skatteministeriet 0,4 0,4 0,4 0,5 0,4 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Note: Tallene dækker Finanslovsområdet. Kilde: ISOLA Forbrugstal. Det fremgår af tabellen, at over- og merarbejdets andel af den samlede lønsum er størst på Undervisningsministeriets område, hvor 3,6 pct. af lønnen går til godtgørelse af over- og merarbejde. Det er hovedsageligt på erhvervsskolerne, at udgifterne hertil er placeret. Herefter følger Transport- og Energiministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Udenrigsministeriet med henholdsvis 3,1 pct., 2,6 pct. og 2,1 pct. I den anden ende af skalaen ligger Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, hvor kun 0,2 pct. af den samlede lønnen går til honorering af over- og merarbejde. Der er seks andre ministerier, hvor andelen af over- og merarbejde ligger under 1 pct. 48 KAP. 8. LØN

Det har traditionelt været Undervisningsministeriet og Justitsministeriet, der har tegnet sig for den største andel i absolutte tal af den samlede honorering af over- og merarbejde i staten. Dette billede ses også i 2006, hvor Undervisningsministeriets godtgørelse af over- og merarbejde udgjorde 47,1 pct. af den samlede udbetaling, mens tallet for Justitsministeriet var 15,5 pct.. Vil du vide mere? Alle lønstatistiske værktøjer vedrørende staten findes på Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk. De fleste værktøjer er offentligt tilgængelige. Personalestyrelsen har blandt andet udgivet publikationen Lokale lønanalyser i staten, som er en vejledning i muligheder og begrænsninger, når man bruger lønstatistik. Årsstatistikken på Personalestyrelsens hjemmeside viser lønniveau og lønspredning for ansatte indenfor det statslige område på både gamle og nye lønsystemer samt opdelt på trin. Alle personalegrupper med mere end 50 personer er medtaget. Årsstatistikken opgøres årligt fra og med 1997. Finansministeriets forhandlingsdatabase giver mulighed for lønstatistik, med informationer på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at vælge kriterier indenfor i alt 25 variabler, f.eks. alder, køn, geografi, enkelte løndele, hovedkonto, registreringsnummer, lønsystem og stillingsbetegnelse. Der er offentlig adgang til oplysningerne. Desuden kan den enkelte arbejdsgiver indenfor eget område foretage personopslag, hvor enkeltpersoners løndele og stamoplysninger vises. ISOLA samler løn- og personalestatistikker på en lang række områder. Der samles information om løn baseret på lønstatistik, med mulighed for opdeling på køn og forbrugstal baseret på regnskabstal. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter - hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet lønudviklingen og lønindeks. Danmarks Statistik opgør også den samlede lønudvikling i staten, kommunerne og den private sektor. KAP. 8. LØN 49

50 KAP. 8. LØN

9. NYE LØNSYSTEMER I STATEN I 1998 blev der etableret nye og mere fleksible lønsystemer på det statslige område. Siden etableringen er anvendelsen af de nye lønsystemer blevet mere udbredt. Dette kapitel omhandler udviklingen i den lokale løndannelse. Desuden ses der nærmere på spredningen i lønnen for specifikke personalegrupper. 9.1 Udviklingen i de nye lønsystemer 1998-2006 I figur 9.1 er udviklingen i de nye lønsystemer illustreret. Figuren viser det faktiske antal årsværk af overenskomstansatte på nye lønsystemer og den andel de udgør af alle overenskomstansatte. Figur 9.1: Udviklingen i antal overenskomstansatte på nye lønsystemer, 1998-2006 Årsværk Pct. 100.000 100 80.000 80 60.000 60 40.000 40 20.000 20 0 0 1998 2. kvt. 1999 4. kvt. 2000 4. kvt. 2001 4. kvt. 2002 4. kvt. 2003 4. kvt. 2004 4. kvt. 2005 4. kvt. 2006 4. kvt. Antal på ny løn Andel på ny løn Note: Fra og med 28. juni 2002 udgår Post Danmark af det statslige område. Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase. I 4. kvartal 2006 udgjorde overenskomstansatte ansat på nye lønsystemer godt 85.000 årsværk. Det svarer til 81 pct. af de overenskomstansatte på det statslige område. Faldet i antal årsværk fra 3. til 4. kvartal 2002 skyldes, at Post Danmark i denne periode udgår af det statslige område. I 2003 skyldes stigningen i antallet af overenskomstansatte på ny løn, at der overgik ca. 8.600 årsværk af kontorfunktionærer til de nye lønsystemer. KAP. 9. NYE LØNSYSTEMER I STATEN 51