Barnet udvikles med kroppen i centrum

Relaterede dokumenter
Motorik. Sammenhæng. Mål

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

Primære sanser. Indholdsfortegnelse

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur

Grovmotorik. Jorden er giftig

Læreplanstemaer: Vi har opsat følgende mål som vi stræber efter. Den personlige alsidige udvikling:

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. ved barnets 2½ år. Sociale. Krop & bevægelse. Kultur

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Information om hypermobilitet hos børn


ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Børne- og Ungdomsforvaltningen. SANSEMOTORISKE FOKUSPUNKTER for børn i indskolingen klasse

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Trille og Trolles. terningleg. Oversigt

Kendetegn på labyrintproblemer:

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

2. Boldleg for begyndere

Klub Æblebørn. April 2013

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Børn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,

Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser:

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER

Træning i praksis U-8. Træning i praksis 1

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Læringsmål og indikatorer

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Generel læreplan 2015 Ådalen

Grovmotoriske ideer:

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning

Personlige forudsætninger.

Pædagogisk idræt. Politik. Dokumentation. Værdier. Pædagogiske principper & metoder. Rammer og struktur. De 4 fokusområder. Kost. Forældresamarbejde

Guldsmeden en motorikinstitution

Hvad har du stjålet fra dit barn i dag?

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

TRÆNING MED X-CARE BOLD

Øvelser til større børn

Koordinationsøvelser med bold

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

Frilandsbørnehaven Enghøj

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Motorikforløb med jævnaldrende vuggestuebørn

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer

Cerebral Parese / Halvsidig lammelse (Hypoton/Hyperton)

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN

Årsplanen for Børnehaveklassen 2015/16

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Vi glæder os til at være aktive sammen med dig! Med venlig hilsen Bestyrelsen for Fanø Gymnastik & Idræt.

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Kunst med melklister

LEGEKATALOG

Her kommer vi. Kan du imitere en frugt? Af Frits Ahlefeldt

Læreplaner. Vuggestuen Møllen. Al ægte udvikling går langsomt og ødsler med tiden

Valg af fælles onsdagsaktiviteter

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Formål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale

Københavns Kommune, Sundhed og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2011.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Med remser af Lotte Salling

Læreplaner. Børnehaven Møllen. Al ægte udvikling går langsomt og ødsler med tiden

At øvelsen hedder kænguru hop ligger selvfølgelig op til at svømmerne skal hoppe rundt som kænguruer, men tag endelig andre dyr med i legen.

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter

Skole Parathed Vejledning til forældre.

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter mindre menisksuturering 6-12 uger.

Velkommen til børns motorik. 27. Marts sundhedsplejersken.dk

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA

Vuggestuen Mælkebøtten

Transkript:

Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin krop på forskellige måder. Det er med kroppen i centrum, at barnet udvikler sit sprog, sociale relationer og kreativitet. Ligeledes viser undersøgelser, at børn med en god motorik har øget selvtillid, er mere kompetente fysisk og socialt, er mere selvhjulpne og mindre morgentrætte. Motorik er en overordnet betegnelse for kroppens evne til at styre muskelbevægelser. Betegnelsen deles ofte op i grovmotorik og finmotorik. Grovmotorik dækker over hjernens grove styring af de store muskelgrupper som ryg, mave, ben, arme, bryst og nakke. er hjernens detaljerede arbejde med at styre ansigts-, mund-, øjen- og fingermuskulatur. De tre primære sanser Grundlaget for barnets motoriske udvikling er dets tre primære sanser; Taktilsansen, Vestibulærsansen og Muskel- Ledsansen. Har barnet problemer med en eller flere af sanserne, kan det betyde, at barnet ikke deltager i lege, hvor disse sanser udfordres/stimuleres. Som forældre er det vigtigt at stimulere ovenstående tre sanser. Dette sker bl.a. igennem aktiviteter som indeholder hovedløft, krybe, kravle, sparke, rulle, gang, gribe og pincetgreb. Disse bevægelser er afgørende for senere at kunne snurre, gynge, hoppe, sjippe, løbe, skubbe, trække, spille bold, klatre og balance. Følesansen Følesansen er med til at give en oplevelse af kroppens grænser. Barnet får en oplevelse af hvor det ender, hvilket er vigtigt i erkendelsen af kropsbevidsthed og identitet. Følesansen giver information om tekstur, former, konsistens, varme, kulde, smerte og velbehag. Måden vi socialiserer os på er afhængig af, hvordan vi føler os hjemme i vores egen krop.

Aktiviteter der stimulerer følesansen: - Lege i sandkasse eller med modellervoks. - Finde ting i spande med ris, perler, vand (koldt/varmt) etc.. - Genkende ting med bind for øjnene. - Matche figurer med samme overfladestruktur. Muskel- og ledsansen Er lokaliseret i muskler, led og sener. Den er på arbejde hver dag, da den spiller en rolle i forhold til alle kropslige bevægelser. Denne sans er grundlaget for kropsbevidsthed og arbejder hele tiden på at finjustere vores bevægelser (fx hvor hårdt jeg skal kaste med en bold eller holde om en mælkekarton). Muskel-ledsansen spiller ligeledes en rolle i forhold til at holde balance og rytme. Derudover har den også en betydning for hvordan vi lærer omverdenen at kende og det at kunne orientere sig i et rum. Aktiviteter der stimulerer muskel- og ledsansen. - Hoppe - Skubbe/trille/trække tunge ting - Gå trillebør - Kamplege - Forhindringsbaner Vestibulærsansen Registrerer hovedets position i forhold til resten af kroppen og registrerer bevægelse ved rotation, frem og tilbage samt fra side til side. Derudover giver den også hjernen information omkring hastigheden i bevægelser. Vestibulærsansen har afgørende betydning for hjernens udvikling og for at kunne fokusere med øjnene, hvilket er adgangsgivende for sprogudvikling. Vestibulærsansen er den sans der understimuleres hurtigst ved inaktivitet. Samtidig er den afgørende for vores balanceevne, som er et vigtigt parameter i udviklingen af god motorik. Aktiviteter der stimulerer vestibulærsansen - Gynge - Snurre rundt (svingture) - Trille ned ad bakke - Koldbøtter - Stå på hoved/hænder

- Cykle og gå på line Nedenfor fremgår en oversigt og nogle af de bevægelser man ville kunne forvente at se hos et normalt motorisk udviklet barn i den angivne alder. 1-1,5 år Rejser sig fra rygliggende til stående. Står alene Går alene Bøjer sig til hugsiddende og op igen uden støtte Klatrer op og ned af genstande Finmotorisk Spiser alene Drikker alene af en kop Trækker nogle klædningsstykker af Holder på ske 1,5-2 år Løber stift på flade fødder Går op og ned af trapper ved at holde fast i gelænderet Sparker til bold der ligger stille Hopper, støttet i begge hænder Finmotorisk Lægger enkle former i formbræt Trækker store perler på snor Læsser legetøjsbiler med mindre genstande 2-3 år Kører på trehjulet cykel Griber stor bold uden kropsbevægelse Hopper med begge ben, på stedet, eller over streg Begynder at slå kolbøtte

Rutcher alene, vipper, kravler på alle fire under leg Åbner og lukker for vandhanen Begynder at børste tænder Håndterer saks Knapper tøjet op og forsøger at trække sokker på og undertøj på Skænker selv op i kop Spiser og drikker uden hjælp Bærer bakke med flere ting Tager sko på 3-4 år Går op og ned af trappe uden at holde ved Løber med svæv Står på et ben i kortere tid (uden sko) Går på 8 cm bred streg (Min. 2 meter) Laver små hop 5 meter fremad med samlede fødder og uden sko Benytter fingergreb til spisning og tegning Kaster med stor/lille bold Smører et stykke brød Klæder sig af og på uden hjælp Tegner enkelte bogstaver og tal samt forsøg på at tegne noget, der kan genkendes 4-5 år Grovmotorik Står på et ben uden sko, uden støtte og uden at knæene rører hinanden Griber en bold, som bliver kastet direkte til barnet Sparker til en bold mod et mål med en vis nøjagtighed Former dyr og personer i ler Tegner mennesker med mindst 3 detaljer Knapper sit tøj og snører sine sko

Kan male med penselspids uden at tvære den helt ud 5-6 år Hopper 3-4 gange fremad på ét ben Laver et stort fjederhop med samlede ben Står på et ben i 10 sek. Uden vaklen Kører på 2-hjulet cykel på ubefærdet vej Kaster med stor bold med underhåndsgreb mod væg Kaster bolden ned i jorden og slår til den mindst 3 gange i træk Klipper lige efter en streg