Læreplaner. Børnehaven Møllen. Al ægte udvikling går langsomt og ødsler med tiden

Transkript

1 Læreplaner Børnehaven Møllen 2012 Al ægte udvikling går langsomt og ødsler med tiden

2 At få lov til at være den man er Og blive det man kan. Daginstitutionens fornemmeste opgave er at forene det, at få lov til at være sig selv, med det, at kunne være en del af en større gruppe. Det vil sige at vi både er med til at præge børnene som enkeltindivider og som samfundsborgere. I institutionen modtager vi børn fra alle former for familier og alle med forskellige forudsætninger for at lære. I institutionen skal vi supplere den kunnen børnene har i forvejen, men vi oplever også at vi ofte skal fylde huller ud. En del af den opdragelse og læring der tidligere suverænt lå i hjemmet, fylder i dag mere og mere i institutionen. Pædagogiske læreplaner er en reaktion på denne udvikling, bl.a. for at sikre at alle børn får de bedst mulige udviklingsbetingelser og derved de bedst mulige forudsætninger for at komme videre både i uddannelsessystemet - og i livet! (Marianne Møller, Leder) Børnehavens værdigrundlag Børnehaven arbejder udfra Faxe Kommunes Børnepolitik, og i respekt med værdierne og den overordnede virksomhedsplan for Møllen. I børnehaven er de overordnede værdier nedbrudt og omskrevet således at de er genkendelige og integrerede for børnehavens medarbejdere og børn. I børnehaven vægter vi at der arbejdes med indlevelsesevne, opmærksomhed og fordybelse, for på den måde at skabe den nødvendige omsorg og tryghed. Det vægtes at arbejdet og omgangen med hinanden, at det forgår på en respektfuld og ligeværdig måde. Vi anerkender vigtigheden i at føle sig velkommen, hvorfor det er vigtigt at være imødekommende. Vi mener det er vigtigt at fremstå som tydelige voksne der både beskytter, opdrager og udfordrer børnene. Endelig lægger vi vægt på alle har indflydelse og medbestemmelse, med de forudsætninger de har. De 6 temaer Teksten i kursiv er taget fra Socialministeriets lovtekst om temaer og overordnede mål for de pædagogiske læreplaner. Den findes i sin fulde længde i en mappe i p-rummet. 2

3 TEMA 1: Personlige kompetencer: Barnets personlighed udvikles i det sociale fællesskab og forudsætter en lydhør og medlevende omverden. Barnet skal have mulighed for at tage del i betydningsfulde sociale og kulturelle arrangementer. Børnene skal kunne opleve sig selv som betydningsfulde for fællesskabet. De skal lære at kunne se og analysere det sociale spil og konflikter med andre børn og voksne. De skal lære at forfølge projekter, søge og skabe nye mål for herigennem at kunne erfare fremskridt og opleve anerkendelse fra andre børn og voksne. Vores ord: At være et individ i det sociale fællesskab: At være opmærksom på det enkelte barns fremtoning (humør, udtryk). At sige godmorgen, goddag og farvel (eller andet) med navns nævnelse. At vi er opmærksomme på og dyrker gruppefællesskabet og tilhørsforholdet til den enkelte stue. At vi har faste rutiner der genkendes og skaber tryghed. At vi sætter ord og handling på fx hensyn, hjælpsomhed og det at vide at det også bliver deres tur. At barnet anerkendes som barnet er. Personlige færdigheder: Støtte barnet i at sige til og fra, eks. har jeg lyst eller ej. At børnene øver sig og bliver så selvhjulpne som muligt med hensyn til påklædning, spisning, toiletbesøg og personlig hygiejne. At kunne orientere sig i garderoben, finde sin plads, lære lidt om tøj der passer til årstiden, holde lidt styr på sine ting/genkende sine ting, adskille egne ting fra andres. At vide hvor man hører til, hvilke voksne man skal kigge efter. At de får tillid fra voksne og ansvar i passende mængde. Konfliktløsning: Opmuntre børnene til at løse konflikter selvstændigt men også at søge hjælp hos en voksen hvis noget går galt. At støtte barnet i at udtrykke sig verbalt i en konfliktsituation. At søge trøst og lade sig trøste. At holde på sin ret, når man har ret. At få en begyndende fornemmelse af hvem der er store og hvem der er små at der er forskel på os, og at vi derfor også bliver behandlet forskelligt. Almen viden og dannelse: Hvad hedder alting via daglige gøremål, kontakt og deltagelse. Kendte og nødvendige rutiner, vi spiser til måltiderne, vi sover i sengene osv. Almen dannelse m.h.t. sprog, opførsel og samværsnormer. Et praksiseksempel: Vi er på tur med en gruppe til Pandekagehuset om tirsdagen. Vi medbringer madpakker. Udvikler tilhørsforholdet til gruppen, her hører jeg til Udvikler orienteringssanser, hvor er garderoben, pandekagehuset osv. Rutiner trænes vi går af sted to og to hånd i hånd. Hvert barn skal huske at tisse før vi går, have madkassen med. Begynde at forstå 3

4 ugeplanlægningen, tirsdag = Pandekagehus. Undervejs vil der finde konfliktløsning sted: eks. hvem skal gå forrest? Jeg er blevet trådt i hælen osv. 6. Tema 2 Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, fx i venskaber, grupper og kultur. Børnene skal derfor have mulighed for at lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab. Støttes i at danne venskaber og komme med i grupper, hvor de kan opnå anerkendelse fra andre, samt at kommunikere med andre om det de oplever, dele deres fælles historie. Børn skal have mulighed for at opnå omsorg og respekt, udvikle konstruktive relationer til andre, møde andres følelsesmæssige udtryk og selv vise deres og endelig sætte grænser for sig selv ved at vise andre hvor langt de vil gå. Vores ord: At være en del af en gruppe: Glæde ved at hjælpe hinanden. At vide hvilken gruppe vi hører til, hvem der er i den og kende navnene. At føle sig tryg og velkommen i gruppen Styrke børnenes venskaber: Glæden ved at give og få. At få øjnene op for hinandens kompetencer og forskelligheder ved trygt at udfordre børnene til nye/andre legerelationer. Kommunikation: At kunne sige ja og nej. At bede om hjælp. Gruppeopdragelse : At vide, at der er en konsekvens ved handling og adfærd. Et praksiseksempel: Ved gruppeinddeling f.eks. ture ud af huset, brug af lade, pandekagehus osv. sikres altid, at børnene har mindst en bedsteven med og ligeledes at der også er børn med som barnet ikke kender så godt - knyttet så meget til. Herved gives mulighed for under trygge rammer at udvikle nye sociale kompetencer. 7. Tema 3 Sprog Der er mange sprog; talesprog, nonverbalt sprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, og dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Børnene skal derfor have mulighed for, at blive støttet i en nuanceret måde at kommunikere på, støttet i at tilegne sig strategier i forbindelse med at skabe kontakt og 4

5 forståelse og at indgå i samtaler med voksne og andre børn, hvor der både tales, lyttes, stilles spørgsmål og gives svar, og hvor der i fællesskab planlægges fælles handlinger. Børnene skal støttes i at udvikle deres ordforråd og begreber og deres interesse for det skrevne sprog, bl.a. med adgang til papir, blyanter og litteratur. De skal møde voksne, der forstår og anerkender dem, så de kan formidle deres egne forståelse, meninger, tvivl, følelser og tanker. De skal have mulighed for at lære, at anvende sproget til problemløsning, til regulering af andres og egen adfærd og sammen med andre kunne ændre egen og gruppens situation. Vores ord: Talesprog: Sproget er den vigtigste indgangsvinkel i måden at socialisere sig på. Hvis ikke sproget mestres allerede i børnehavealderen, vil det få afgørende betydning for det sociale samspil og for den senere boglige indlæring. Vi kommunikerer med børnene om og i vores hverdag. Vi sætter ord på alle gøremål som har betydning for barnets trivsel, og på forskellige funktioner som borddækning, toiletbesøg og hjælp i garderoben osv. Børnene skal meget gerne øge både deres ordforråd og deres sprogforståelse løbende, og de skal udfordres så de forbliver nysgerrige og opsøgende på nye ord og begreber. Vi stimulerer og udvikler børnenes sprog via samtaler, oplæsning, fælles beskeder, sang og rytmik. Nonverbalt sprog: Vi er opmærksomme på, at det nonverbale sprog er med og understøtter det talte sprog. Vi sætter ord på børnenes kropssprog, og derved hjælper vi til forståelsen af det eks.: Du ser glad eller sur ud! Skriftsprog: Børnene tegner billeder, men de tegner også deres eget navn. Vi skriver navn og tegneskriver, så børnene øver både hånd- og fingerstillinger til det at kunne skrive. Vi forbereder førskolebørnene til skriftsproget ved leg med og brug af bogstaverne. Tegnsprog: Vi bruger fagter, når vi synger og i det hele taget tegn, der understøtter vores ord og handlinger i hverdagen. Billedsprog: Billedsproget udvikles igennem vores værkstedsaktiviteter så som at klippe og klistre, tegne og male. Vi modtager billedlige udtryk fra bøger og plakater. Boardmaker: Til de børn som har sprogvanskeligheder eller som er tosprogede, kan vi benytte os af Boardmaker systemet, som grundlæggende er udvalgte billeder på den aktivitet som barnet skal deltage i. Skal vi spise fx, kan vi have billeder af tallerkener, bestik, kopper mv. Er det leg, har vi billeder af aktiviteterne. Er det personer, har vi billeder af alle børnene, så det er muligt at fortælle, at jeg vil gerne lege med tog sammen med Simon, selv om man ikke kan tale det danske sprog. Et praksiseksempel: Vi valgte med førskolebørnene at udforme alle bogstaverne i trylledej. Herigennem lærer børnene form og betydning af det enkelte bogstav. 5

6 8. Tema 4 Krop og bevægelse Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Derfor skal børnene have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner både i fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. Børnene skal have betingelser som styrker deres sundhed, herunder ernæring og hygiejne. Børnene skal have mulighed for at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanserne. De skal have mulighed for at udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og bevægelighed. De skal kunne udforske, afprøve, yde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen gennem kropslig handling og at stimulere alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. Endelig skal de have mulighed for at få erfaringer med forskellig former for kropslig nærhed og med at sætte grænser. Vores ord: Hvad Hvordan Kropsbevidsthed: Personligt velvære Sulten mæt Kold varm Våd - tør Træt vågen Syg rask Sanseoplevelser At turde / mod Balance Styrke Udholdenhed Erfaring Forskelligt perspektiv Afstandsbedømmelse Rumopfattelse Orienteringsevne Duft og smag Forhindringsbaner Kælke, klatre, cykle, løbe, grave Bryde grænser Varieret underlag og materialer Tæt på og langt fra Forskellige lokaler bl.a. garderoben Gynge, snurre rundt Konstruktion og fantasi Spontan leg / fri leg Koordination / funktion Stort materialeudvalg Grovmotorik: Udeliv Være på bakkerne Klatre i træer Gynge, cykle, trille Balancegang Sandkassen Laden Boldleg 6

7 Fuglereder Hængekøje Fangeleg Sanglege Musisk aktivitet Ture ud af huset Skovbørnehave Finmotorik: Spisning / mad Påklædning Kreativt: Drikke af kop Spise selv / kniv og gaffel Lynlåse Knapper velcrobånd Klippe / klistre Tegne både frit og som bunden opgave Perler Modellervoks Indpakning af gaver 9. Tema 5 Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt interesse for og viden om naturen. De skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. De skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børnene skal have mulighed for at opleve naturen på forskellige årstider, som kilde til æstetiske oplevelser og som et sted hvor fantasien kan udfolde sig. De skal have mulighed for at få førstehåndsindtryk med både dyr op planter og andre naturmaterialer og udvikle deres evne til at bygge, skabe og konstruere ved hjælp af disse materialer. Børnene skal have mulighed for at møde voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen og for at opleve og give udtryk for alle de følelser, de får i forbindelse med naturen. Vores ord: Viden om naturen: Plukke en høne alene og tilberede friske fisk. At være ude i al slags vejr hver dag. At se og røre ved smådyr og planter med engagerede voksne. At være i forskellige miljøer udenfor; skov, strand, sø, bakker. At indsamle sten, skaller, pinde, plukke blomster. Besøge får v/pandekagehuset. 7

8 Duft og smag: Duften af nyslået græs. Rå grøntsager og frugt. Krydderurter, blomster, hø. Primitiv mad over bål. Spise selvsåede ting. Sanser: Nyt sand i sandkassen. Vandpytter. Snevejr. Varmen fra solen/kulde om vinteren. Blæst i ansigtet. Bagning. Skovbørnehave 14 dage i maj. Et praksiseksempel: Vi går til søen (Møllens) og henter skrubtudseæg eller frøæg. Vi tager dem tilbage i en spand, det viser sig, at der er massevis af andre dyr (end æggene) i vandet. Vi får en snak om hvilke dyr, og hvad de bliver til engang. Hjemme i børnehaven tømmes vandet over i et akvarium. De næste uger følger børn og voksne udviklingen fra æg haletudse frø/skrubtudse. Undervejs passes og plejes dyrene med frisk vand fra søen samt mad. Efterhånden som haletudserne bliver færdigudviklede sættes de tilbage til deres sø. Børnene lærer hvorledes haletudser udvikles. Der læres om øvrige dyrearter fra søen, om årstider. Og om søens liv er det koldt udenfor, er dyrene på bunden, og dermed sværere at finde, er det varmt, søger de op til vandoverfladen. Desuden taler vi med børnene om respekt for omgivelserne. Fortæller om fødekæden, ingen haletudser = ingen frøer/tudser = ingen fugle osv. osv. Der samarbejdes under hele forløbet. 10. Tema 6 Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesket møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. En opfattelse, som livet igennem skal bære og værdisætte et menneskes personlige og sociale identitet. Derfor skal børn møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter dem i at eksperimentere, øve sig og afprøve sig selv i forskellige udtryksformer. Børnene skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. De skal møde voksne, der kan inspirere dem til selv at improvisere, omforme og eksperimentere. Børn skal have mulighed for at have tilstrækkelig tid, de selv kan disponere over og have rum hvor den kulturelle inspiration kan udfoldes, både når det handler om pladskrævende, støjende og rolige aktiviteter. Børnene skal have mulighed for at blive bekendt med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder m.v. af forskellig art til inspiration i hverdagen. 8

9 Vores ord: Selv at udtrykke sig kulturelt: Synge, danse, klæde sig ud, male, klippe/klistre, konstruere af diverse materialer, bygge i sandet. Kulturel formidling: Lave dansestykke, optræde på forskellig vis. Udstillinger i børnehaven og andre steder (f.eks. biblioteket m.v.). Fortælle historier til hinanden. Æstetik: Vi tænder levende lys i den mørke tid. Vi pynter vores institution i forbindelse med de forskellige årstider. Vi har levende planter inde som ude. Vi dekorerer vores vægge når vi har haft diverse temaer. Vi rydder op omkring os og holder det pænt. Traditioner: Markere fastelavn, påske og jul. Vi fejrer fødselsdage. Vi sidder samlet og spiser. Øver bordskik m.v. Vi skaber traditioner som noget gennemgående i børnenes institutionsliv. Vi holder sociale arrangementer, der knytter familier og institutioner sammen. Det psykiske: Vi støtter børnene i at have energi nok til at søge den udvikling, der ligger lige for. Børnene lærer at genkende sig selv og andre, udfra de ting vi gør, vores normer og etik. Børnene lærer at kunne modtage og bidrage fra gruppens liv (andre børn). At vores børn må være nysgerrige, undrende og spørgende over de ting der overrasker, og som børnene ikke kender nok til. 11. Børn i udsatte positioner Børn i udsatte positioner, er børn der har brug for ekstra opmærksomhed og ekstra støtte til at kunne blive sig selv og til at kunne klare sig i fællesskabet. Dem får vi øje på, enten fordi de er særligt stille, fylder meget i en gruppe eller fordi de falder uden for fællesskabet på anden vis. Disse børn arbejdes der med udfra de gældende læreplaner, men på en meget konkret og målrettet måde, idet vi ikke kan forvente at tingene indlæres ad naturlig vej. Som oftest har disse børn ikke har de fundamentale ressourcer til at indgå i større sammenhænge, og har brug for hjælp til at afkode hvordan man kan deltage. Derfor må der sikres et mere individuelt arbejde med disse børn ud fra deres særlige situation, så de på sigt kan profilere af de større gruppesammenhænge både socialt, kulturelt, personligt osv. For at disse børn kan blive en del af gruppen og opnå større fællesskab og viden i henhold til de udstukne læreplaner, ser vi det nødvendigt, at disse børn først og fremmest styrkes i de sociale kompetencer. Under trygge forhold og med tæt voksenkontakt prøver vi at give børnene ro og mulighed for at udvikle andre ressourcer. Her arbejdes der både individuelt med barnet og i gruppesammenhæng. Det er vigtigt, at vi i arbejdet med læreplanerne hele tiden har det udsatte barn i fokus og arbejder udfra, hvor barnet er, hvad det kan rumme og magte. Et andet område vi styrker, er barnets færdigheder, fx sproget og motorik. Det er vigtigt når man er en dreng på 4 år, at man både kan fortælle røverhistorier og køre stærkt på cykel. 9

10 Hvordan arbejder vi: Vi vælger at sætte en pædagog på til meget nær kontakt og observation af barnet for at blive helt klar over hvor og hvordan vi mere præcis kan hjælpe og støtte. Vi har kontakt med forældrene omkring hvad vi ser og snakker med dem, om hvordan vi kan samarbejde om at gøre det nemmere og bedre for barnet. Vi kan evt. tilbyde et korte eller længere forløb i Sværfisken - børnehavens særlige tilbud til udsatte og sårbare børn. Eksternt kan vi trække på vores distriktsteam hvor vi har en Familierådgiver, psykolog og sundhedsplejerske tilstede. (se Handleguiden) Vi kan trække på vores støttekorps til yderligere observationer af eller faglig sparring omkring specifikke udviklingspunkter. Vi kan søge støttepædagog til, de områder der ligger ud over den almindelige + den midlertidigt særlige pædagogiske indsats. Vores holdning er, at jo hurtigere vi kommer i gang med det målrettede arbejde, jo færre problemer vil børnene få videre op i skolesystemet. 12. Dokumentation Af dokumentationen skal det fremgå hvad det er vi gør, og hvilke tanker der ligger bag. Dokumentation af hvilket tema vi arbejder med. Skrift understøttet af fotos, plancher, malerier, udstillinger, stensamlinger el. lign. Vi vil bruge personalemøderne i afdelingen til at debattere: 1. Hvad foregik der? 2. Hvilke tanker om læring lå der bag? 3. Hvilke læringsmuligheder var der for børnene? 4. Hvilke læringsmuligheder var der for personalet? 5. Skal / kan praksis ændres for at forbedre grundlaget for læring og evt. hvordan? Det skal sikres at praksiseksemplerne i løbet af et år beskriver hvordan vi tilgodeser alle temaerne. Praksisdokumentationen fremlægges hver gang der afholdes bestyrelsesmøde. Dette koncept tages op til evaluering og evt. revision mindst én gang om året gerne i forbindelse med gruppeskift og årsplanlægning. Venligst Marianne Højer Møller Hovedansvarlig for læreplanerne på Møllen. 10