Anne Holmen Dansk som andetsprog i fremmedsprogsfagene 1) Baggrund: Tosprogede elever og dsa 2) Baggrund: Hvad er tredjesprogstilegnelse? 3) Hvordan klarer danske tosprogede elever sig i fremmedsprog? 4) Additiv og subtraktiv pædagogik 31-03-2016 Dias 1
Betegnelsen tosprogede elever (= 11 % af eleverne) Officiel definition: Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk ( 1 i Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, i medfør af 5, stk. 6 og 7, og 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014) Eleverne kan være alderssvarende udviklet på deres L1 og/eller deres L2 eller svagere sprogligt udviklede på begge sprog Pædagogisk ret ubrugelig definition, da den er upræcis vedrørende elevernes kompetencer, sproglige forudsætninger og behov
Jf vores gængse forståelse af læring Eksempel: Eleverne er ikke sproglige nybegyndere. Udgangspunktet må tages i elevernes sproglige forudsætninger, elevernes generelle omverdensforståelse samt deres allerede indarbejdede arbejdsvaner og metoder (tidligere undervisningsvejledning til faget engelsk)
Andre forståelser af tosprogethed Uvms statistik: baseret på herkomst (fødeland), skelner mellem indvandrere og efterkommere, sprogligt ubrugeligt Anden bredere, ikke-officiel definition: Tosprogede elever er børn, der i det daglige møder og bruger to eller flere sprog (fx fra vejledning til dansk som andetsprog) Stadig ret upræcis, men lægger dog vægt på elevernes vilkår for læring og ikke alene rækkefølgen, sprogene læres i EU-terminologi: multilingualism om flersprogede samfund plurilingualism om flersprogede individer
Dansk som andetsprog For tosprogede elever gælder det særlige, at de lærer fagene samtidig med, at de lærer deres andetsprog. Det kræver, at hele skolen arbejder systematisk med en andetsprogspædagogisk tilgang til undervisningen med fokus på tydelige sproglige læringsmål og tegn på sproglig læring i alle fag (uvms hjemmeside) Regelsættet skelner mellem dansk som andetsprog basis (modtagelsesklasser) dansk som andetsprog supplerende (støtte) dansk som andetsprog (som dimension) i fagene Lærerkompetencer?
Køge-projektet (1989-99) Canan 1. kl. Lærer: Canan: Lærer: Canan: Lærer: Canan: Nej. Hvad er et svin? Hvad er det for noget? Det er en mad. Mad? Ja, de spiser. Gris, ja. Hvorfor siger han så det til Ingeborg? Hun er da ikke nogen gris. Ja, hun er mand.
Canan 3. kl. Der kom øh gul # den der med gul trøje købe en frø til øh Oskar, og så kom med den, og så # og så gør mor bordet færdig ikke også. Så kom øh med det gule tøj så kom han og give gaven til til Oskar, og så # og så # og så åbnede gaven Oskar. Så sagde han: det er sådan en jeg vil øh have # så blev han glad for frøen var i lagkage # lagkagen blev ødelagt, og så male gul sodavander. Der er sådan en rund en det er ligesom vand ikke også. Så har de lavet med cola rød vand og så har de lavet rund der, og så har de taget frøen og ligesom motor ikke også, og der kørte med det, og så blev og så blev haven helt ødelagt.
Canan 3. kl. Der kom øh gul # den der med gul trøje købe en frø til øh Oskar, og så kom med den, og så # og så gør mor bordet færdig ikke også. Så kom øh med det gule tøj så kom han og give gaven til til Oskar, og så # og så # og så åbnede gaven Oskar. Så sagde han: det er sådan en jeg vil øh have # så blev han glad for frøen var i lagkage # lagkagen blev ødelagt, og så male gul sodavander. Der er sådan en rund en det er ligesom vand ikke også. Så har de lavet med cola rød vand og så har de lavet rund der, og så har de taget frøen og ligesom motor ikke også, og der kørte med det, og så blev og så blev haven helt ødelagt.
Holdninger til sproglig og kulturel diversitet OECDs rapport om den danske grundskole (2004) advarer mod at forveksle behov for sproglig støtte med kulturelle og intellektuelle problemer OECDs rapport om Migrant Education in Denmark (2010) anbefaler, at der udvikles en anerkendende tilgang til diversitet og minoritetsbefolkningen
Sprog som forudsætning for eller del af læring? Nogle skoler ser isoleret på sprogkundskaber som forudsætning for fagligt udbytte frem for at se på elevernes sprogtilegnelsesproces som forudsætning for og en del af elevens faglige udbytte. Disse skoler ser sprog som noget eleverne mangler, snarere end noget de gradvist bygger op i forskellige sammenhænge. Når mange lærere anlægger et mangelsyn på de tosprogede elevers dansksproglige kompetencer, vurderer evalueringsgruppen at der er stor risiko for at de tilsvarende sænker deres faglige ambitioner og forventninger til elevernes udbytte af undervisningen (Danmarks Evalueringsinstitut 2007, s. 24)
Jf dansk skoleleder Sprog er ikke noget, man har (eller ikke har). Det er noget, man bygger op gennem hele skoleforløbet og det gælder i øvrigt alle de sprog, børnene kender og møder (data fra EVAs evaluering 2007)
Virginia Collier: model for L2 tilegnelse i skolen
Sprog i fagene: dialogens betydning (Laursen 2008: 39) Mette: Mohamed: Mette: Deniz: Mette: Ahmed: Mette: Samira: Mette: Meriem: hvad gør man så, hvis man skal koge noget? ind i ovnen det er ikke rigtigt, Mohamed, man putter ikke ting ind i ovnen, hvis de skal koge koge, det er, når man kommer varmt vand i Ahmed det er sådan en gryde, og så skræller man, og så lægger man dem ovenpå der (viser en kogeplade med hænderne) og så skal man varme dem man har en gryde, ja, det er rigtigt, hvad putter man ned i? så skal man have vand vand, og så putter man kartoflerne i så bliver de blødt. Så skal man tage skrællet af
Fokus på sprog i fagene (Laursen 2008: 45) Irene: Meriem: Irene: Meriem: Irene: Rødder. Hvad hedder det i ental? Er der nogen der kan sige det? Rød Ja, det kunne man godt tro. Det er faktisk tit, de skifter vokal. Rod. Gulerod Ja, det er rigtigt. Det hedder nemlig ikke gulerød.
Modersmålet som ressource (Lundquist 2008: 111) Safas eventyr: Kongerne og deres børn Safa: Markaas buu boqorka yiri: war joog, abdhaha wee dhib badanyihiin (Så sagde kongen advarende: Pas på, pigerne kan være ret krævende) Kha: Han spørger hans bror war joog hvordan skal jeg forklare det? Safa: War joog er det ikke ligesom isilaali? (pas på dig selv) Ami.: Det der war joog betyder det ikke pas på? Kha: Pas på, så sagde hans bror, altså kongen, ham der havde pigerne, pas på pigerne de er altså meget Safa: Irriterende Kha: Irriterende. De siger: Far, vi vil have det og det (ler, mens hun imiterer døtrenes affekterede viften med hænderne)
Eleverne trækker på alle sproglige resurser (fra Køge-projektet, gruppearbejde, 6.kl.) Ali: nej shit mand Jackpot hele verden Esen: Jackpot takes you there dadadadidu Selma: hele verden Erol: are you finish Ali: Jackpot hele verden Selma: no I am Danish Erol: no I am Danish reklamda Selma: he Ali: no I am Finnish Esen: Morocco Erol: Ingilizce hello
Hvad ved vi om tredjesprogstilegnelse? International forskning, fx Cenoz Dansk Clearinghouse 2015
Tredjesprogstilegnelse er kompleks (ifølge fx Cenoz 2003) Påvirkes af individuelle faktorer: IQ og evner Kognitiv stil Strategier og overførsel af viden Holdninger og motivation Personlighed Alder Og af kontekstuelle faktorer: Læring i/uden for klasserummet Etnolingvistisk vitalitet (identitet) Socioøkonomisk status Undervisningsformer
Tredjesprogstilegnelse En delkonklusion i Clearinghouse nr. 28 (2015): A systematic review of the impact of multiple language teaching, prior language experience and acquisition order on students language proficiency in primary and secondary school Bilingualism may in general facilitate students learning of an L3. As an explanation for these findings, several studies point to the fact that bilinguals could have an advantage in terms of a higher level of metalinguistic awareness and the ability to use two other linguistic systems when learning a third language
Positive effekter af en god tosproget opvækst (if. Cenoz) Øget kreativitet Sproglig bevidsthed Kommunikativ sensitivitet Et større sprogligt repertoire Ud fra generel viden om sprogtilegnelse kan tilføjes: I hypotesedannelsen kan der trækkes på flere sproglige resurser Flere sprogsammenligninger er mulige (metasprog) Flere fortolknings- og forståelseshorisonter i spil (interkulturel kompetence)
Pressemeddelelse fra det svenske Skolverket, 27. november 2008: Næsten en femtedel, ca. 155.000, af landets grundskoleelever har et andet modersmål end svensk. Kvaliteten og synet på undervisningen af elever med et andet modersmål varierer stærkt mellem skolerne. Samtidig viser Skolverkets nye evaluering, at de elever, der deltager i modersmålsundervisning når bedre skoleresultater end gennemsnittet. Sammenhængen er tydelig, men undervisningen er frivillig og elevernes motivation kan i en vis grad påvirke resultaterne. Rapporten hedder Med annat modersmål. Den kan hentes på www.skolverket.se
Hvordan klarer danske tosprogede elever sig i fremmedsprog? Generelt ved vi meget lidt i form af systematisk indsamlet viden Eksempler: Danmarks Evalueringsinstitut (2005): Engelsk i det danske uddannelsessystem. Intet eksplicit fokus på tosprogede elevers resultater og læring Undervisningsministeriet (2006): Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisningen. Ét spørgsmål om tosprogede elever (p. 29)
Men mange anekdoter og lokale erfaringer om, at engelsk ofte opleves som vanskeligere af tosprogede elever end af deres klassekammerater, og at de andre fremmedsprog stiller eleverne mere lige, formentlig fordi disse tilrettelægges som begyndersprog Eksempel 1: EVA 2005: Udbredt optimisme mht egne engelsksproglige færdigheder og en oplevelse af, at engelsk bare er noget man kan (p. 23)
Eksempel 2 Studievejleder fra gymnasiet (Seeberg 1995: 41) Vi har lidt indtryk af, at elever klarer sig godt i de eksakte fag, godt i matematik og kemi. Der er mange indvandrerpiger, der vælger kemi, klarer sig godt i latin og fransk, fordi det er begyndersprog, og de får det struktureret og man taler om små konkrete ting og kommer ikke derud, hvor det er meget abstrakt. Det kan de godt lide og det passer måske også godt til deres opdragelse
Eksempel 3 Folkeskolelærer (Laursen 2003: 16) Selv om tyrkisk og tysk er meget forskellige sprog, er der mange ligheder i udtale og mærkelige bogstaver, og begge sprog er meget konsekvente, med få undtagelser fra reglerne. Min erfaring er, at mange tyrkisktalende elever har let ved tysk i begynderundervisningen og at det giver dém et skub som måske har sværere ved engelsk
Hvorfor er det manglende fokus et problem? Fremmedsprogsfagenes kerne er sprog i alle betydninger af ordet: Sproglige færdigheder Sprog som betydningsskabende Interaktion og tekster Multimodalitet Metasprog Derfor er det netop i disse fag ekstra vigtigt at forstå elevernes flersprogethed, se på deres sproglige forudsætninger som potentiel resurse i mødet med nye sprog og med fortolkninger af betydning og ikke alene se på sprog som mangelfuldt dansk
Hvorfor har vi svært ved at se en positiv effekt af tosprogethed i fremmedsprogsfagene i Danmark? Manglende viden/interesse for en systematisk undersøgelse? En pædagogisk tradition, som favoriserer anden viden hos eleverne? Behov for en pædagogisk udvikling, der i højere grad baserer sig på alle elevers forudsætninger og dermed sætter alle elever i en additiv læringssituation? Cummins 2000: Additiv pædagogik baseres på alle elevers potentiale og forudsætninger Subtraktiv pædagogik nogle elevers forudsætninger ignoreres i undervisningen
Det burde vel ikke være så svært? Konstruktivistisk læringssyn = eleverne skaber viden ved egen aktivitet og i samspil med andre Skolen giver muligheder, udfordrer, faciliterer processen og viser vejen Gennem dialog, aktiviteter, respons Tradition for elevcentreret pædagogik i Danmark
Et resursesyn på elevernes forkundskaber Den bedste læringsproces foregår ved, at eleven inddrages i trygge og udfordrende aktiviteter, hvor sprog bruges til meningsfulde formål Aktiviteterne skal tænkes ind i en progression, der sikrer både udvidelse af det sproglige repertoire og gradvis øget refleksion (metasprog) Det nye skal hæftes op på det kendte. Derfor er inddragelse af elevernes sproglige og kulturelle forkundskaber væsentligt. Det gælder alle elevernes sprog: dansk og andre modersmål
Den implicitte elev Undervisningsformer har det, man kan kalde en implicit elev, dvs. den indstilling, interesse og studiepraksis som bliver forudsat for at undervisningen kan fungere. Det er, som navnet siger, ikke noget, der bliver sagt direkte og ofte er underviserne ikke selv klar over, hvad der bliver forudsat, men det er alligevel virksomt i undervisningen som grundlag for inklusion og eksklusion og derfor vigtigt at reflektere over som lærer (Ulriksen m.fl. 2014, 16) Kan den implicitte elev være tosproget?
Om den implicitte elev i danskfaget: Holmen (2011): Den gode gartner og ukrudtet. Om minoritetselever i grundskolens danskfag. I Haas m.fl. (red.): Ret til dansk. Aarhus Universitetsforlag
Nye Forenklede Fælles Mål Engelsk, 1. trinforløb, 1.-4. klassetrin Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra danskundervisningen har kunnen, viden og erfaringer med hensyn til kommunikation, sprog og sprogbrug, læringsstrategier samt forståelse for deres omverden Sproglæringsstrategier: Eleverne skal lære at bruge billedmateriale som sproglig støtte. Eleverne skal lære at finde forskelle og ligheder mellem eget og andre sprog. Eleverne skal udvikle en forståelse for betydningen af gentagelse og sproglig produktion. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed samt deres sproglige forudsætninger fra danskundervisningen og skal byde på mange muligheder for at få forskellige sproglige erfaringer.
Engelsk, 1. trinforløb Eleverne skal grundlægge en interkulturel kompetence i engelskfaget. For nogle elever er engelsk som første fremmedsprog den første adgang til en anden kultur end den kendte fra hjemmet. (for andre elever er mødet med skolen den første adgang til en anden kultur end den kendte fra hjemmet)
Viden om sprogtilegnelse og læringsprocesser Sprog læres ved inddragelse i meningsfulde sprogbrugssituationer Aktiviteter skal være alderssvarende: lege, fortællinger, æstetiske processer Fokus på alle fire færdigheder og fluency/accuracy Valg af temaer er væsentlige for motivation Elevers lyst og mod til at lære skal fastholdes Inddragelse af elevernes sproglige forkundskaber
Pointer fra udviklingsarbejde om overgang mellem folkeskole og gymnasium (Bjorholm 2003: 54) [Det synes helt klart] at en fremmedsprogsundervisning, hvor tosprogede elever er involveret, i langt højere grad end det måske er tilfældet i dag, skal tage udgangspunkt i det potentiale, som disse elever bringer med sig i undervisningssituationen. I det hele taget er det vigtigt, at de tosprogedes identitet og kultur også i langt højere grad, end det måske synes tilfældet i dag, inddrages i fremmedsprogsundervisningen ikke mindst når det drejer sig om de materialer, der benyttes. Endvidere skal nævnes vigtigheden af dialogen i undervisningen og i den forbindelse inddragelse af arbejdet med sproglig opmærksomhed i undervisningen
Bjorholm fortsat Dette er jo imidlertid elementer, der skal indgå i enhver god fremmedsprogsundervisning at tage udgangspunkt i den enkelte elevs baggrund og potentiale, samtidig med at den enkelte elev ud fra dette inddrages aktivt i egen læring elevmedbestemmelse og elevmedansvar med henblik på at tilgodese den enkelte elevs fremmedsproglige såvel som personlige udvikling bedst muligt undervisningsdifferentiering
Henvisninger Bjorholm, H. m.fl. (2003): Fremmedsprog. I: Laursen, H.P. (red): Dansk som andetsprog i fagene. Københavns Kommune Cenoz, J. (2003): The additive effect of bilingualism on third language acquisition. A review. International Journal of Bilingualism, 7, 1, 71-87 Collier, V. (1995): Second language acquisition for school. Academic, cognitive,, sociocultural and linguistic processes. I: Alatis et al. (eds): Linguistics and the education of language teachers. Georegtown University Round Table on Languages and Linguistics Cummins, J. (2000): Language, Power and Pedagogy. Multilingual Matters Danmarks Evalueringsinstitut (2005): Engelsk i det danske uddannelsessystem. Overgange og sammenhænge. København Danmarks Evalueringsinstitut (2007): Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. København Dansk Clearinghouse (2015): A systematic review of the impact of multiple language teaching, prior language experience and acquisition order on students language proficiency in primary and secondary school. Rapport nr. 28, Aarhus Universitet Holmen, A. (2011): Den gode gartner og ukrudtet. Om minoritetselever i grundskolens danskfag. I: Haas, C. et al. (red.): Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag, 31-116 Holmen, A. (2015): Sproglig diversitet blandt eleverne i grundskolen fra problem til potentiale. I: Gregersen, A. S. (red.): Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur, 23-54 Laursen, H.P. (red): Dansk som andetsprog i fagene. Københavns Kommune Laursen, H.P. (2008): At lære sprog og at lære sprog gennem interaktion. Fokus på samtalen mellem lærer og elev. I: Laursen, H. P. (red.): Sproget med i alle fag. Andetsprog og didaktik i folkeskolen. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 3, 37-52 Lundquist, U. (2008): At strække sproget. I: Laursen, H. P. (red.): Sproget med i alle fag. Andetsprog og didaktik i folkeskolen. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 3, 91-104
Møller, J. S. et al. (2014): Polylingual development among Turkish speakers in a Danish primary school. A critical view on the fourth grade slump. International Journal of Bilingual education and Bilingualism, 17, 1, 32-54 OECD (2004): OECD-rapport om grundskolen i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie, 5. OECD (2010): Migrant education in Denmark Seeberg, P. (1995): Tosprogede elever i gymnasiet og HF. Gymnasieafdelingens Skriftserie, 12. Undervisningsministeriet Skolverket (2008): Med annat modersmål. www.skolverket.se Sprogforum (2014): Begyndersprog. Temanummer. Aarhus Universitetsforlag. Ulriksen, Lars (2014): God undervisning på de videregående uddannelser. Frydenlund Undervisningsministeriet (2006): Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisningen.