I mio. kr. - = reduktion Netto 2016 Netto 2017 Netto 2018 Netto 2019 Arbejdsmarkedsudvalget Projektpulje 1. projektpulje 0,50 0,50 0,50 0,50 2. mindreforbrug på beskæftigelsesrettede indsatser -0,50-0,50-0,50-0,50 Integrationsindsatsen for kvoteflygtninge 1. integrationsinsats 0,50 0,50 0,50 0,50 2. refusion, grund- og resultattilskud samt DUT -1,30-1,30-1,30-1,30 Gigtskolen* 0,38 0,72 0,94 0,94 Aktivitetsudv. i alt, (excl. anlæg, gæld) 1,38 1,72 1,94 1,94 Red.forslag i alt, (excl. anlæg, gæld) -1,80-1,80-1,80-1,80 Netto drift, (excl. anlæg, gæld) -0,42-0,08 0,14 0,14 *Gigtskolen, aktivitetsudvidelser er indkalkuleret for både ARU og SSU
Budgetanalyse 2016 Budgetanalyse Integrationsindsatsen for kvoteflygtninge Beslutningstema/resumé Hvidovre Kommune skal i 2015 modtage 22 kvoteflygtninge. For at opnå den bedst mulige integration af disse flygtninge, samt tidligere ankomne flygtninge, familiesammenførte og indvandrere foreslås det, at der oprettes et integrationsteam i Arbejdsmarkedsafdelingen. Integrationsteamets opgave vil være, at sikre en vellykket integration af flygtningene m.v. med udgangspunkt i Integrationsloven. Der forventes en merudgift på ca. 0,5 mio. kr. inkl. diverse driftsudgifter, som kan afholdes under det lovbundne område udenfor servicerammen. Sagsfremstilling Udlændingestyrelsen har meddelt, at Hvidovre Kommune, skal modtage 22 flygtninge i 2015. Dette er til forskel fra den oprindelige udmelding, at kommunen ikke skulle modtage flygtninge i 2015. Ændringen af kvoten til 22 flygtninge rummer en række udfordringer. Der kan på baggrund af tidligere erfaringer samt viden på området forventes, at en stor del af flygtningene kommer til kommunen alene, men på sigt vil få familiesammenført f.eks. ægtefælle og børn. I perioden 2012-2014 har Hvidovre Kommune modtaget 42 flygtninge og 3 familiesammenførte børn. I forhold til denne gruppe er der i alt 26 familiemedlemmer, som venter på at blive familiesammenført med henblik på at komme til Danmark og Hvidovre Kommune. Det kan endvidere oplyses, at Hvidovre Kommune i 2014 modtog 15 flygtninge, hvoraf 2 fortsat afventer bolig. De afventende er pt. indkvarteret på Belægningen. Det er fortsat Hvidovre Kommunes intention at indlogere ankomne flygtninge midlertidigt på Belægningen eller i en anden egnet kommunal bygning, indtil de kan tilbydes en permanent bolig. Alle flygtninge og familiesammenførte er omfattet af et treårigt integrationsprogram, men indvandrere er omfattet af et treårig introduktionsforløb. Fakta Hvidovre Kommune har pr. 29/5-2015 modtaget 3 flygtninge. De resterende 19 kvoteflygtninge er fortsat forvaltningen ubekendte, og det er endnu uvist hvilken indsats, der skal til for at opnå vellykket integration, da Udlændingestyrelsen først varsler kommunerne én måned i forvejen. Tidligere erfaringer har vist, at udplaceringen først for alvor kommer i gang i efteråret. De flygtninge, som kommunen typisk har modtaget, er næsten alle i Jobcentrets målgruppe, og det er forventningen, at de nye flygtninge også tilhører denne gruppe. I tabellen herunder kan ses fordelingen af kvoteflygtninge til Hvidovre Kommune fra perioden 2007 til og med 2015. År Antal kvoteflygtninge 1
2015 22 2014 15 2013 10 2012 9 2011 0 2010 0 2009 0 2008 0 2007 0 En stor del af de flygtninge, som Hvidovre modtager, får typisk familiesammenføres f.eks. ægtefæller og børn. Dette gør at antallet af borgere, der skal modtage en integrationsindsats, er flere end antallet af fordelingen af kvoteflygtninge. Kvoten for Region Hovedstaden er meldt ud for 2016 og udgør 1928 kvoteflygtninge. Visiteringen af kvoteflygtninge til de enkelte kommuner er endnu ukendt for 2016. Men såfremt procentfordelingen af flygtninge til Hvidovre er det samme i 2016 som i 2015, så vil Hvidovre modtage 23 kvoteflygtninge i 2016. Tidligere og nuværende model til varetagelse af integrationsindsatsen Arbejdsmarkedsområdet har tidligere haft et integrationsteam på 8 ansatte (to ledere og seks ansatte). Teamet blev nedlagt i 2005, da kommunen ikke længere modtog flygtninge. I dag er der en fastansat samt en midlertidigt ansat flygtningekoordinator til håndtering af de nyankomne flygtninge. To jobkonsulenter i jobcentret bidrager løbende til integrationsindsatsen. Derudover støtter en ansat fra Aktivitetsafdelingen op om den sociale indsats. Når kommunen modtager flygtninge og familiesammenførte, bliver der lavet en tværfaglig vurdering af den enkeltes behov for indsats på tværs af fagområderne. Når flygtningene skal boligplaceres, bliver boligen indrettet med hjælp fra Aktivitetsafdelingen, som sørger for indkøb af fornødne boligremedier og gør boligen indflytningsklar. Det er en fleksjobber og typisk håndværkere i aktivering i løntilskud, der står for opgaven. En stor del af udgifterne afholdes over integrationsbudgettet og aktiveringsbudgettet (begge udenfor servicerammen). Forslag For at imødegå de forventeligt øgede arbejdsopgaver på integrationsområdet foreslår Kultur, Miljø og Vækst, at der bliver oprettet et integrationsteam i Arbejdsmarkedsafdelingen. Fordelen ved at oprette et integrationsteam er, at man får samlet ekspertisen på området i ét team. Ved at placere håndteringen af integrationsindsatsen i ét sluttet team, vil det være nemmere for medarbejderne at koordinere indsatsen, samt gøre gavn af hinandens viden og erfaringer på området. Dette vil sikre bedre service for flygtningene, og derved forøgede muligheder for en vellykket integration. Integrationsteamet vil bestå af: de to jobkonsulenter, der hidtil har bidraget til integrationsindsatsen den nuværende flygtningekoordinator og yderligere en flygtningekoordinator - i alt 4 stillinger (hvoraf 3 allerede er indeholdt i den nuværende normering) 2
Teamet bemandes dels ved flytning af personale og dels ved opnormering af én stilling. Udover den nuværende faste flygtningekoordinator og to jobkonsulenter, der hidtil har bidraget til løsning af integrationsopgaverne i jobcentret, fastansættes der en flygtningekoordinator. Integrationsteamets opgaver Da de kommende flygtninges udfordringer og behov endnu ikke er kendt, er det fulde omfang af arbejde for et integrationsteam endnu ukendt. Udover flygtningene skal teamet også håndtere familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Integrationsteamets arbejde og opgaver vil særligt være reguleret af Integrationsloven. Integrationslovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer. Dette sker med henblik på, at de kan blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Jf. integrationsloven skal integrationsindsatsen og herved integrationsteamets opgaver: 1. tage udgangspunkt i den enkelte udlændings ansvar for sin egen integration, 2. bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, 3. bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, og 4. bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Integrationsteamet vil jf. integrationsloven endvidere have til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidragetil integrationsindsatsen, således at enhver kan bidrage til en vellykket integration af nyankomne udlændinge. På integrationsområdet opstår der lejlighedsvist muligheder for at etablere samarbejder med frivillige og foreninger om integrationsindsatsen for flygtninge og familiesammenførte. Samarbejder med frivillige og foreninger om integrationsindsatsen bør koordineres af Integrationsteamet. Integrationsteamet vil jf. loven sikre, at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Endeligt vil integrationsteamet arbejde for at fortsætte det gode tværfaglige samarbejde i kommunen. Økonomiske konsekvenser/konklusion Udgiften til oprettelse af en integrationsteamet konteres på integrationsområdet, som er udenfor servicerammen. Kultur, Miljø og Vækst estimerer, at området skal tilføres en bevilling på 0,5 mio. kr. til dækning af løn og driftsudgifter. Integrationsloven hører under Arbejdsmarkedsudvalgets område og som følge af det stigende antal flygtninge, må udgifterne til forsørgelse og indsatser forventes at overskride budgettet på integrationsområdet (udenfor servicerammen). Udgifterne kompenseres bl.a. på følgende vis helt eller delvist: Integrationsprogrammer og kontanthjælp. Der er 50% refusion og området er omfattet af budgetgarantien. 3
Grundtilskud. Der kan hjemtages et grundtilskud på 31.250 kr. pr. år i de første 3 år, så længe flygtningen eller den familiesammenførte er i et integrationsprogram. Tilskuddet skal dække generelle udgifter og sociale udgifter i perioden. Resultattilskud. Kommunen kan hjemtage et resultattilskud, når flygtningen eller den familiesammenførte kommer i arbejde eller uddannelse (48.440 kr.) eller består en afsluttende prøve i dansk (36.331 kr.). Derudover er der også refusion efter lov om danskuddannelse og anden lovgivning. Der er ikke budgetteret med udgifterne til midlertidig boligplacering i 2015 (indenfor servicerammen). I 2015 har Hvidovre Kommune modtaget et tilskud på 1,332 mio. kr. til dækning af diverse udgifter på området. Det forventes fra KL s side, at midlerne også bevilges i 2016. Dette indgår i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2016, som normalt afvikles i maj/juni 2015, men som er udskudt på grund af valget. Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 Forslag/scenarier 1 0,5 0,5 0,5 0,5 Finansiering: refusion, grund- og resultattilskud samt DUT -1,3-1,3-1,3-1,3 4
Budgetanalyse Projektpulje Beslutningstema/resumé Som følge af beskæftigelsesreformen blev Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) i Hvidovre nedlagt ved udgangen af 2014. Helt særligt for LBR var den årlige bevilling fra staten, som blev anvendt til at sætte forsøgsprojekter i gang og få udarbejdet diverse undersøgelser. Dette har været en god støtte for udvikling af driften i jobcentret. Ved nedlæggelsen af LBR blev det aftalt, at forvaltningen skulle undersøge muligheden for at oprette en udviklingspulje under Arbejdsmarkedsudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget skal udarbejde forslag til initiativer for anvendelsen af midlerne, således at det tidligere LBR s udviklingsaktiviteter overgår til Arbejdsmarkedsudvalget. Finansieringen til denne udviklingspulje kan ske ved at skabe et økonomisk råderum i Arbejdsmarkedsudvalgets budget. Sagsfremstilling Da LBR blev nedlagt ved udgangen af 2014 bortfaldt en projektpulje til udvikling af jobcentrets indsats på beskæftigelsesområdet. Derfor foreslår Kultur, Miljø og Vækst, at der bliver oprettet en tilsvarende pulje under Arbejdsmarkedsudvalget. Fordelen ved en projektpulje under Arbejdsmarkedsudvalget er, at Arbejdsmarkedsudvalget kan finansiere projekter udover den almindelige drift, der understøtter og videreudvikler jobcentrets indsatser på arbejdsmarkedsområdet. Det der blev finansieret via projektpuljen, da det var LBR der varetog opgaven, var eksempelvis: Mestringsforløb (et projekt hvor der blev undersøgt og udviklet metoder til gavn for borgere tilknyttet ressourceforløb) Samarbejde om sygemeldte (et projekt faciliteret af LO med formålet om at optimere samarbejdet mellem Jobcenter Hvidovres Sygedagpengeopfølgning og lokale a-kasser og fagforeninger med henblik på at styrke indsatsen overfor kommunens sygedagpengemodtagere) Konferencer (fx emner som Særligt Udsatte Unge og Beskæftigelsesreformen ) LBR modtog bevillinger fra staten til brug i beskæftigelsesindsatsen. I tabellen herunder fremgår den bevilling, der blev tildelt til LBR i Hvidovre for årene fra 2007 til 2014. År Bevilling i kroner 2007 1.631.609 2008 1.674.000 2009 1.740.609 2010 1.763.162 1
2011 1.111.009 2012 932.008 2013 558.649 2014 Ingen bevilling. Men dog ret til at overføre uforbrugte midler fra 2013 til brug i 2014 Forslag Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at der bliver skabt et økonomisk råderum i Arbejdsmarkedsudvalgets budget på op til 500.000 kroner til projektpuljen. Det vil som udgangspunkt være Arbejdsmarkedsafdelingens administration, der varetager rollen som tovholder på de projekter, som Arbejdsmarkedsudvalget godkender. Politiske beslutninger og aftaler På møde i Kommunalbestyrelsen den 16. december 2014 blev LBR besluttet nedlagt, og det blev besluttet at, forvaltningen skulle undersøge muligheden for at oprette en projektpulje under Arbejdsmarkedsudvalget indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets budget. Økonomiske konsekvenser/konklusion Såfremt denne budgetanalyse bliver godkendt, bliver der oprettet en projektpulje på op til 500.000 kroner til finansiering af projekter, der understøtter og videreudvikler jobcentrets indsatser på arbejdsmarkedsområdet. Puljen etableres uden for servicerammen, da formålet er at støtte beskæftigelsesindsatsen.beløbet finansieres af mindreforbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets område. 2016 2017 2018 2019 Forslag/scenarier 1 0 0 0 0 I alt 0 0 0 0 2
Implementering af SLID (Gigtskole) Beslutningstema/resumé Der er store samfundsmæssige konsekvenser forbundet med slidgigt. Et satspuljeprojekt i Hvidovre Kommune har vist, at man ved hjælp af træning, kan reducere smerter hos den enkelte borger og øge livskvaliteten. For en udgift på 3.000 kr. pr. borger, kan der tilbydes et 8 ugers træningsforløb. På baggrund af erfaringer med kapacitetsbehovet fra andre kommuner foreslås det, at der oprettes 26 hold pr. år. Alternativt kan der oprettes færre hold med risiko for, at efterspørgslen ikke kan imødekommes. Sagsfremstilling Hvidovre Kommune har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Gigtforeningen deltaget i et projekt, der viser effekterne af at implementere en gigtskole i en kommunal kontekst. Deltagerne i projektet i Hvidovre er lidt yngre, mere overvægtige, har en kortere uddannelse og har haft problemer med deres knæ eller hofte i længere tid, end den generelle befolkning med artrose (slidgigt). Projektet bestod af 5 hold á 12 deltagere. 53 personer gennemførte projektet. Resultaterne fra projektet viser, at træningen har forbedret deltagernes smerte, funktion og livskvalitet. 98 % af deltagerne er tilfredse med forløbet. De borgere der har tilknytning til arbejdsmarkedet, har ekstra god effekt af projektet. Her har 47 % forbedringer i deres symptomer. Forslaget En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2010 viser, at op mod 19 % af alle danskere over 16 år, led af artrose i 2010. Undersøgelsen forudsiger, som følge af den demografiske udvikling, at 17 % flere vil have artrose i 2020 i forhold til 2013. Effekten af en forebyggende og rehabiliterende indsats regnes typisk ud i forhold til livskvalitet og antal leveår. Erfaringerne fra kommunens projekt var gode, men grundlaget er for lille til at sige noget om effekten på livskvalitet og leveår på længere sigt. Deltagerne fik dog i gennemsnit en reduktion i deres smerte på 47 %, når man ser på den gruppe, der var i job. Konklusionen efter 3 måneder er, at yngre mennesker i arbejde har størst effekt, målt på smerte og livskvalitet. Langtidseffekten afhænger blandt andet af, om deltagerne fastholder de gode vaner og bliver ved med at træne effektivt også om 5 og 10 år. Landsdækkende undersøgelser viser, at for de personer der deltager i træningen faldt sygefraværet fra 13 % til 8 %, for personer der var sygemeldt pga. deres led. Udover, at artrose kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, har samfundet hvert år store produktivitets tab på grund af artrose. Artose koster samfundet 6,8 mia. kr. årligt i produktionstab og behandlingsudgifter. Derudover koster artrose de offentlige kasser 11,4 mia. kr. pr. år til behandlingsudgifter (5 mia. kr.), refusion af sygedagpenge (2,1 mia. kr.) og udbetalte førtidspensioner (4,3 mia. kr.). 1
Der er endnu ikke foretaget en sundhedsøkonomisk undersøgelse af de samfundsmæssige omkostninger og effekter ved at indføre træningen. Syddansk Universitet har dog fået midler til at foretage en sådan undersøgelse, men resultaterne forelægger først medio 2016. Etablering af et tilbud i Hvidovre Kommune Etablering af en permanent Gigtskole i Hvidovre Kommune består af tre dele: 1. Uddannelse af fysioterapeuter til at varetage kurser for patienter Det forudsættes, at der uddannes mindst tre fysioterapeuter med tilknytning til Genoptræningen eller Sundhedscentret. 2. Uddannelse og træning af patienter på kurserne På selve kurserne sker der en undersøgelse af den enkelte borger. Deltagerne bliver herefter tilbudt 3 timers undervisning i hvordan der skal trænes, hvorefter der er 6 ugers holdtræning. 3. Registrering af patientdata i det nationale register Patienternes træningsresultater registreres efter de godkendte principper, og bidrager til at skabe grundlaget for en bedre forskning i langtidsvirkningen af træningen. Patienterne til gigtskolen kan henvises fra: Hospitalerne med en genoptræningsplan (Sundhedsloven 140) Praktiserende læge (REF01, Sundhedsloven 119) Rehabiliteringsteam, sygedagpengeafdeling, særlige sociale tilbud mv. (Sundhedslovens 119) Borgere der selv henvender sig (Sundhedsloven 119) Rekruttering på arbejdspladser (Sundhedsloven 119). Hvor mange hold der årligt skal tilbydes, kan variere. Det foreslås, at der etableres 26 hold. Forslaget tager udgangspunkt i den volumen, som der er i Roskilde Kommune, og som er omregnet til Hvidovre forhold. Det er ikke realistisk, at alle 26 hold kommer op at køre det første år. Derfor foreslås en model, hvor der gradvis opstartes hold, så alle hold er i drift i 2018. Den gradvise implementering gør, at det er muligt at justere antallet af hold, hvis det viser sig, at der ikke er den samme efterspørgsel, som det har været tilfældet i Roskilde. Tabel 1: Estimat for etablering af Gigtskole Aktivitet Pris Opstart, uddannelse og udstyr 15.000 Pris pr. deltager 3.000 Økonomiske konsekvenser/konklusion Artrose er dyrt for samfundet som helhed både i form af sygemeldinger, produktionstab, pensioner, medicin og behandlinger, hvilket understreger vigtigheden af et paradigmeskift fra symptombehandling mod forebyggelse. Med en investering på 3.000 kr. pr. borger, kan man mindste sygefravær og smerter, og derved løfte deres livskvalitet. Tabel 2: Omkostninger til etablering af gigtskole Scenarie 2016 2017 2018 2019 26 hold pr. år 375.000 720.000 936.000 936.000 2
En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2010 viser, at samfundet hvert år har et stort produktivitets tab på grund af artrose, der koster samfundet 6,8 mia. kr. årligt i produktionstab og behandlingsudgifter. Der ud over koster artrose de offentlige kasser 11,5 mia. kr. pr. år i form af sygedagpenge, førtidspension og behandlingsudgifter. Undersøgelsen viser, at der er en besparelse på ca. 4.500 kr. pr. person til refusion af sygedagpenge, og ca. 9.000 kr. til udbetaling af førtidspension samt besparelser på behandlingsudgifter. Samtidig viser undersøgelsen, at effekterne er, at 13 % var sygemeldte pga. deres led inden for det første år, før de deltog i træningen. Tilsvarende var det kun 8 % der var sygemeldt pga. deres led efter deres træning. Yderligere anvendte 57 % smertestillende medicin ved første besøg, mens 36 % færre patienter anvendte smertestillende medicin efter 3 måneders træning. Med en investering i et forebyggende tilbud til personer med slidgigt, vil kommunen på længere sigt have en besparelse til udgifter på sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Der er dog ikke foretaget egentlige beregninger på besparelsen, men et forskningsprojekt vil i slutningen af året vise hvilke økonomiske gevinster, der er træningen. 3