Teknik og Miljø Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 36-010 Langdalsparken i Sejs-Svejbæk Nr. Afsender og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Navn og adresse af indsigelse: Nikolaj Lund Thomsen Langdalsvænget 17, Sejs Forslag til gangbro/tunnel (trafiksikker overgang) ved Julsøvej/Borgdalsdalvej. Forslaget er rejst med henblik på den overordnede boligudbygning nord for banen og den øgede trafikmængde. Det indsendte høringssvar er ikke direkte tilknyttet lokalplanens indhold eller dennes geografi. Det er derimod en overordnet henvendelse/forslag på baggrund af hele udbygningen nord for banen samt den generelle trafikafvikling i Sejs/Svejbæk. Henvendelsen er således relevant uanset vedtagelsen af lokalplan 36-010 eller ej. Udbygningen af Sejs-Svejbæk nord for banen (som lokalplan 36-010 er en del af) vil give mere trafik på Borgdalsvej. Denne øgede trafik er indarbejdet i Trafiksikkerhedsplan 2009. Trafiksikkerhedsplanen 2009 har fokus på strækningen og arbejder med et løsningsforslag hertil. Borgdalsvej og krydset Julsøvej/Borgdalsvej er undersøgt i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen for Silkeborg. Der er i en periode på 5 år registreret 2 uheld, begge materielskadeuheld på stedet. Det ene uheld er et eneuheld, hvor en trafikant er kørt lige gennem krydset mod syd. I det andet tilfælde er en ligeudkørende motorcyklist blevet påkørt af en venstresvingende bilist. Der er i trafiksikkerhedsplanen udarbejdet et løsningsforslag, hvor den dobbeltrettede sti forlænges langs Borgdalsvej mod syd gennem jernbaneoverskæringen og frem til den nuværende krydsningshelle på Julsøvej. Det er vurderet, at en sådan løsning ikke vil give en målbar gevinst på den type ulykker, der er sket på stedet, men projektet vurderes at være relevant i forhold til det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde. Projektet (dobbeltrettet cykelsti) figurerer lavest på prioriteringslisten, og der er ikke pt. taget stilling til, hvornår projektet bliver gennemført. Ud fra den foretagede analyse af stedet i trafiksikkerhedsplanen vil den foreslåede gangbro/-tunnel 1
over/under jernbanen og Julsøvej ikke kunne begrundes ud fra trafiksikkerhedsmæssige grunde. Der arbejdes i stedet med en dobbeltrettet cykelsti i trafiksikkerhedsplanen. 2 Katja H. Paulsen Kildevænget 11 B 3 DN Silkeborg ved/ Pernille Ingemann Forslaget er endvidere sendt til Vej- og Trafikafdelingen. Ønske om en mere trafiksikker overgang ved Julsøvej/Borgdalsvej via gangtunnel med henblik på en øget udbygning nord for banen. Se svar til bemærkning 1. Ønsker ikke at der laves ny lokalplan blot for at tilgodese ejeren i lokalplanområdets ønske om at grønne tage ikke skal være et krav. Netop levende grønne tage er et væsentligt element for at opfylde muligheden for at opleve de landskabelige sammenhænge og værdier, som særligt knytter sig til dalen mod syd og skrænterne og skovområderne mod nord. Levende grønne tage er stadig en mulighed i lokalplanen. Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at det væsentligste element er, at byggeriet overordnet set er afdæmpet i forhold til det omkringliggende landskab ikke de enkelte regulerende bestemmelser i sig selv. Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, som skal bidrage til, at det enkelte byggeri samlet set fremstår afdæmpet. Med hensyn til sløringen af tagfladerne er der krav om at disse skal fremstå mørke og matte. Det er Teknik- og Miljøafdelingens vurdering at tagfladen, med dette krav, vil fremstå afdæmpet i forhold til det omkringliggende landskab herunder også højereliggende områder. Kravet om den matte tagflade sikrer, at der ikke opstår refleksioner fra tagfladen. 4 Inga & Ingolf Gribsholt Kildetoften 34 Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske om at fjerne kravet om levende grønne tagflader i lokalplan 36-002. Ønsker ikke at der laves ny lokalplan blot for at tilgodese ejeren i lokalplanområdets ønske om at grønne tage ikke skal være et krav. 2
5 Dorthe Brønd Krogh Jepsen & Jacob Brønd Langdalsvænget 8, Sejs Se svar til indsigelse 3 Det har været et langt og til tider meget frustrerende forløb omkring lokalplan for dette område, men vi er dog meget tilfredse med den nu fremlagte lokalplan 36-010, hvor der åbnes op for andre muligheder end levende grønne tag. Levende grønne tage er et fordyrende og komplicerende element for et husprojekt. Det frarådes af mange (tømmermestrer, typehusfirmaer og byggeskadefonden) Den nu fremlagte lokalplan sikrer et Sejs-Svejbæk, hvor vi forsat forener den unikke natur samtidig med der er plads til udvikling, så vi kan fastholde eksisterende og få nye borgere. Levende grønne tage er en mulighed i lokalplanen, som sløringsmiddel af tagfladen. Lokalplan 36-010 indeholder en række bygningsregulerende bestemmelser, som skal medvirke til at sløre bebyggelsen. Lokalplanen indeholder krav om, at alle tagflader skal være mørke og matte (min. 70 % sort i henhold til NSC-farveskalaen og et glanstal på maks. 10). Det er Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, at ovenstående krav vil bidrage til en sløring af bebyggelsen generelt. Det kan bekræftes, at grønne tage som udgangspunkt er dyrere at etablere end andre mere gængse tagtyper som tegl, cement, beton og tagpap. Dette skyldes navnlig, at selve konstruktionen består af flere lag end de gængse tagtyper. 6 Sejs-Svejbæk Lokalråd Sejs-Svejbæk Lokalråd kan tilslutte sig lokalplanens formål og bestemmelser. Ønsker ikke, at der dispensere for bebyggelsesprocenten på enkelte matrikler, da det er væsentligt med åbne linjer og udsigtskorridorer Vigtigt at der hurtigt bliver lavet en trafiksikker løsning (dobbeltrettet cykelsti) på Borgdalsvej og frem til overgangshellen ved skolen Da bynavnet nu er Sejs-Svejbæk bør dette fremgå af hjemmesider mm. Lokalplanens åbne linjer og korridorer er primært sikret i disponeringen mellem de enkelte private grunde og fællesarealerne der bør ikke ændres på denne disponering. Endvidere har hver grund en bebyggelsesprocent på 30, hvilket er normalt for området og parcelhusområder ge- 3
nerelt der bør ikke gives mulighed for en øget bebyggelsesprocent i lokalplanområdet. Den dobbeltrettede cykelsti er med i trafiksikkerhedsplanen. Den har dog lav prioritering idet den ikke har målbar gevinst, hvilket skyldes, at løsningen ikke vil kunne afhjælpe de ulykker der er registreret på stedet. Den er medtaget i trafiksikkerhedsplanen, da løsningen dog vil kunne øge trygheden for cyklisterne. Se endvidere svar til indsigelse 1 og trafiksikkerhedsplanen på http://silkeborgsektorplaner.viewer.dkplan.niras.dk/plan/ 6/#/ Bynavnet er nu Sejs-Svejbæk og denne ændring effektueres løbende i kommunens planer mm.. 7 Svejbæk Grundejerforening Mørke og matte tagflader (eksempelvis asfaltpap) falder ikke så godt ind i naturen og landskabet som levende grønne tage. Kravet om levende grønne tage er stadig relevant. Der kunne eventuelt sættes krav om yderligere beplantning. Vigtigt at der stadig er krav om farve og udformning af overflader (facader mm.) Teknik- og Miljøafdelingens har følgende bemærkninger Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at et tag med en andel af sort på min. 70 % vil fremstå afdæmpet og sikre, at der vælges indenfor en farveskala, der vil være lige så afdæmpet i landskabet som levende grønne tage. Ligeledes vil kravet om mathed (glanstal maks. 10) sikre, at tagfladen fremstår diskret og ikke giver gener som refleksioner og lignende for naboer eller højereliggende indkigssteder - i lighed med levende grønne tage, der heller ikke forventes at afgive refleksioner. Generelt er der således sat krav, som kan sidestilles med de sløringsegenskaber, et levende grønt tag har, og sikre en afdæmpet, harmonisk og diskret tagflade i landskabet. De bebyggelsesregulerende bestemmelser om farve/udformning på facader er sat af hensyn til det overordnede ønske om sløring af bebyggelsen og anbefales fastholdt, da lokalplanen ikke indeholder alternative sløringsredskaber af eksempelvis facade. Af samme hensyn anbefales kravene til solceller og vinduer fastholdt, da dette er med til at reducere genskin og refleksioner. 8 Carl Strunge Jensen Lokalplanens punkt 8.2 vedrørende Hede- og engarealer skal ændres. I bestemmelsen står at arealerne skal anlægges og vedligeholdes som åben lynghede. Udstykker har forsøgt at plante lyng som foreskrevet af Silkeborg Kommune. Dette har dog ikke været muligt, hvilket Silkeborg Kommune bekræfter. 4
Der er i stedet accepteret, at arealet fremstår med naturgræs. Teknik- og Miljøafdelingens vurdering Teknik- og Miljøafdelingen bekræfter, at der er fejlet med etablering af lyngbeplantning i lokalplanområdet. Der er ved besigtigelse ikke fundet lyngplanter eller lyngspirer i lokalplanområdet. Det afgørende er, at området får den ønskede karakter af et åbent hede- og engareal og sammenhæng med det omkringliggende landskab. Den påtænkte karakter for områderne er således et naturligt og vildtvoksende areal, hvor naturgræsser, lyng og anden vegetation fra området får lov til at sprede sig. Området skal vedligeholdes med et lavt plejeniveau for at sikre den tiltænkte karakter. Der bør således være en årlig slåning af området (august-september) for at sikre den ønskede karakter og undgå at området springer i skov. Det er afgørende, at der er tale om en åben karakter uden høj vegetation og træer hvorfor lokalplanen har bestemmelse om at maks. 5% af arealet kan være klynger af træer/buske. Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler, at bestemmelse 8.2 omformuleres med henblik på at tydeliggøre hensigten (nyt er markeret med rød): De på kortbilag 2 Hede- og engarealer, skal anlægges og vedligeholdes som åben hedeslette eller eng med et ensartet naturpræg. På arealerne må der udenfor de på Kortbilag 2 viste udsigtskorridorer, etableres solitære træer og buske, samt mindre klynger af træer og buske, svarende til maks. 5% af arealet. Ved etablering af beplantning skal der vælges danske træer og buske som, f.eks. eg (Quercus ssp.), birk (Betula ssp.), tjørn (Crataegus laevigata), skovfyr (Pinus sylvestris), revling (Empetrum nigrum), tyttebær (Vaccinium vitisidaea), blåbær (Vaccinium corymbosum), enebær (Juniperus communis) og bjergfyr (Pinus mugo). Overskudsjord fra byggemodningen af området må påfyldes arealerne forinden området beplantes. Jorden skal udlægges så terrænet fremstår i bløde og varierede landskabsformer med en maksimal højde på 1 meter over naturligt terræn, samt maksimal hældning svarende til 1 på 3. Terræn indenfor 0,5 meter fra naboskel må ikke ændres. Der må langs de på Kortbilag 2 viste hække og stier anlæg- 5
ges en op til 2 meter bred bræmme med græs. Ad 8.2: Det er hensigten, at der i kraft af den åbne hede- og engareal skabes sammenhæng til det omkringliggende landskab, herunder de lyngklædte Sindbjerg og Stoubjerg. Med hedeslette og eng forstås et ensartet og åbent naturpræg med eksempelvis naturgræsser, lyng og lignende lav vegetation og dværgbuske samt lavt plejeniveau. Arealet skal slås ca. én gang i vækstsæsonen med henblik på at fastholde den naturlige karakter af området samt for at sikre at området ikke springer i skov. 6