Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2007-2008 Sammenskrivning og helhedsvurdering 1
Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2. Skolestruktur 1.3 Pædagogisk IT i folkeskolen 1.4 Lærernes efteruddannelse 1.5 Den specialpædagogiske bistand 1.6 Dansk som andet sprog 1.7 Resultater ved folkeskolens afgangsprøver 1.8 Overgang til ungdomsuddannelser 2 Beskrivelse af det samlede skolevæsen 2.1 Fakta om Syddjurs Kommunes skolevæsen 2.2 Rammebetingelser 2.2.1 Elevtal, klassetal og antal lærerstillinger 2.2.2 Klassekvotienter og elevratio pr. lærer 2.2.3 Dækningsgrad i SFO 2.2.4 Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning 2.2.5 Elevfravær 2.2.6 Antal elever pr. nyere PC 2.2.7 Afholdte undervisningsudgifter pr. elev 2.2.8 Planlagte undervisningstimer 2.2.9 Gennemførte timer 2.2.10 Undervisning, der varetages af lærere med linjefag 2.2.11 Afholdte midler til lærernes efter-/videreuddannelse 2.2.12 Den specialpædagogiske bistand 2.2.13 Dansk som andet sprog 3 Resultater 3.1 Afgangsprøver 3.2 Overgang til ungdomsuddannelser 4 Pædagogiske processer 4.1 Pædagogisk IT 4.2 Læseudviklingprojekt 4.3 Øvrige indsatsområder 5 Skolernes redegørelser vedr. rammebetingelser og pædagogiske processer 5.1. Bauneskolen 5.2 Egedalskolen 5.3 Feldballe Skole 5.4 Heldagsskolen 5.5 Hornslet Skole 5.6 Kolind Centralskole 5.7 Marienhoffskolen 5.8 Molsskolen 2
5.9 Mørke Skole 5.10 Rosmus Skole 5.11 Rønde Skole 5.12 Skelhøjeskolen 5.13 Thorsager Skole 5.14 Toftevangskolen 5.15 Ugelbølle Skole 5.16 Ådalsskolen 3
Indledning I henhold til Folkeskolelovens 40a er alle kommuner forpligtet til at udarbejde en årlig kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Formålet med kvalitetsrapporten er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Hensigten er, at kvalitetsrapporten skal fremme dialogen og systematisere arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling i skolevæsenet samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen trådte i kraft i marts 2007, og den indeholder en række krav til kvalitetsrapportens opbygning samt til indberetning af data i forhold til skolernes rammebetingelser og de pædagogiske processer, der er iværksat i forhold til de kommunale indsatsområder. Mens fristerne for kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapport og opfølgende handleplan i 2007 var hhv. den 15. oktober og 31. december, er fristerne efterfølgende, jf. brev fra Undervisningsministeriet af 1. september 2008, blevet ændret. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/08 skal således være politisk behandlet senest den 31. december 2008, mens den opfølgende handleplan skal være behandlet senest den 15. marts 2009. Den første kvalitetsrapport blev udarbejdet for skoleåret 2006/07, og den bestod af en skematisk sammenskrivning af rammebetingelserne samt de enkelte skolers bilag vedr. rammebetingelser og beskrivelser af de pædagogiske processer. Kvalitetsrapporten for 2006/07 indeholdt derimod ikke en faglig helhedsvurdering som krævet i kvalitetsbekendtgørelsens 5, hvilket kan tilskrives det faktum, at stillingen som skolechef var vakant det sidste halvår af 2007, og der derfor ikke var arbejdskapacitet til rådighed for opgaven i skoleforvaltningen. Skolestyrelsen har i brev af 4. april 2008 gjort kommunen opmærksom på, at kravet om sammenskrivning og helhedsvurdering bør overholdes i kvalitetsrapporten for 2007/08. Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten for skoleår 2007/08 består af fem hovedafsnit: 1) Skoleforvaltningens helhedsvurdering 2) Beskrivelse af det samlede skolevæsen og skoleforvaltningens sammenskrivning af skolernes rammebetingelser 3) Resultater 4) Pædagogiske processer vedr. kommunale indsatsområder 5) Skolernes redegørelser vedr. rammebetingelser og de pædagogiske processer Metode for indsamling af oplysninger Som dokumentation for kvalitetsrapporten er der indsamlet en lang række data om skolerne. Hovedparten af de forskellige elev- og undervisningsdata er indhentet via UNI-C på basis af skolernes årlige indberetninger til Undervisningsministeriet og efterprøvet/revideret i henhold til hver enkelt skoles aktuelle data vedr. elevregistrering og arbejdstidsregistrering for lærere. Oplysninger vedr. resultater ved folkeskolens afgangsprøver er hentet hos UNI-C /UVM, mens UU- Djursland har leveret oplysninger vedr. unges overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. 4
Beskrivelse af de pædagogiske processer er udarbejdet dels af skoleforvaltningen for så vidt angår de overordnede beskrivelser af arbejdet med indsatsområderne, dels af hver enkelt skole, når det gælder uddybende beskrivelser af de respektive skolers tiltag og indsatser. Økonomiske forhold er beskrevet ud fra skolernes og skoleforvaltningens budget- og regnskabstal beregnet i forhold til skoleåret for de pågældende områder, dvs. 5/12 af budgetår 2007 og 7/12 af budgetår 2008. 1. Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering: Den overordnede vurdering er, at denne 2. generations kvalitetsrapport viser, at der på mange områder stadig forekommer store variationer skolerne imellem i forhold til hvilke indsatser, der vægtes og skolernes interne prioritering af de ressourcer, der er til rådighed. Dette kan være et resultat af kommunens aftalestyringskoncept, der giver store frihedsgrader for den enkelte skole med hensyn til prioritering og anvendelse af de budgetter, man råder over, men kan også skyldes, at harmoniseringsprocessen på skoleområdet først for alvor blev påbegyndt midtvejs i skoleåret 2007/08. Ved skoleårets start var der ikke udarbejdet en ny ressourcefordelingsmodel for skolernes budgettildeling, og derfor planlagde skolerne således deres aktiviteter ud fra de 4 gamle kommuners skolebudgetter. Den nye ressourcetildelingsmodel var først på plads i marts 2008, og derfor vil de mere ensartede vilkår nok først for alvor få gennemslagskraft fra og med skoleåret 2008/09. I første halvdel af skoleåret indtil 1. januar 2008 - var stillingen som skolechef ubesat, og skoleforvaltningens administrative personale var sammensat af medarbejdere, der ikke tidligere havde arbejdet med skoleområdet. Dette betød en udstrakt decentralisering af opgaverne til de enkelte skoler og/eller arbejdsgrupper af skoleledere, både vedr. administrative og pædagogiske forhold. Skoleforvaltningens vurdering er, at der fremover er behov for at sætte fokus på balancen mellem de lokale initiativer og frihedsgrader i henhold til aftalestyringen og centrale forvaltningsmæssige initiativer med henblik på udvikling af et fælles skolevæsen båret af fælles værdier og fælles pædagogiske indsatsområder. I forhold til implementering af ny lovgivning, iværksættelse af nye tiltag og til at betræde nye pædagogiske veje, bør skolerne i fremtiden kunne trække på hjælp fra skoleforvaltningen både hvad angår projektledelse og processtyring. Samtidig bør skoleforvaltningen i højere grad end hidtil kunne stille konsulenter til rådighed for rådgivning, vejledning og sparring af skoleledelserne i forhold til såvel de faglig/pædagogiske som de personalemæssige problemstillinger, de står overfor. Ligeledes er der behov for styrket opmærksomhed og fokus på de administrative sider af skoleforvaltningens drift, både hvad angår økonomistyring, budgetopfølgning, effektiv ressourceudnyttelse og opfyldelse af de dokumentations- og indberetningskrav, der stilles fra UVM s side. Dette vil kræve en omorganisering og omfordeling af kommunens medarbejderressourcer, og det anbefales, at der snarest iværksættes tiltag med henblik på at få etableret en skoleforvaltning, der matcher den nye og større kommune, skolevæsenet nu er en del af. 1.2. Skolestruktur : Skoleforvaltningens vurdering er, at de store forskelle i skolernes størrelse og de forholdsvis lave klassekvotienter, hvor hovedparten af skolerne ligger under 20 elever pr. klasse i gennemsnit, bør 5
give anledning til overvejelser om ændret skolestruktur for at opnå en bedre udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed for det samlede skolevæsen. 1.3 Pædagogisk IT i folkeskolen: Hvis anvendelse af IT fremover skal være en naturlig bestanddel af undervisningen på alle kommunens skoler og målet om max. 3 elever pr. PC skal nås i projektperioden, kræver det, at skoler med et højt elevantal pr. PC giver anskaffelse af det fornødne udstyr meget høj prioritet samt at den bevilgede pulje til anskaffelse af IT-udstyr anvendes således, at det fælles mål om max. 3 elever pr. PC nås hurtigst muligt. 1.4 Lærernes efteruddannelse: Det er skoleforvaltningens vurdering, at midler til efteruddannelse af lærere må prioriteres højt i både i skolernes budgetter og i den samlede budgetramme for skoleområdet. 1.5 Den specialpædagogiske bistand: Skoleforvaltningen vurderer, at der skal sættes skarp fokus på hidtidig visitationspraksis og på de forskelle, der er skolerne imellem vedr. henvisning af elever til særlig støtte såvel inden for folkeskolernes egne rammer som hvad angår visitation til specialskoler og specialklasser. Skoleforvaltningen er allerede i gang med en proces, hvor såvel visitationspraksis som ressourcetildeling bliver sat under lup med henblik på at opnå en bedre og mere klar praksis på området fremover. Ligeledes bør kommunen iværksætte tiltag med henblik på at styrke fagligheden i specialundervisningen herunder overveje en omorganisering af nuværende struktur for specialklasser og specialskoler. Samtidig skal der på den enkelte skole sættes fokus på specialundervisningens organisering, form og indhold med henblik på at få skabt stærke faglige miljøer for det specialpædagogiske arbejde. For elever, der går i specialskole bør der arbejdes på, at eleverne kan færdiggøre deres skolegang på specialskolen, og at undervisningen tilrettelægges således, at så mange elever som muligt får mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. Det anbefales end videre, at der sættes fokus på specialskolernes undervisningstimetal fremover, så det sikres, at der som minimum undervises i de forskellige fag i henhold til UVM s minimumstimetal. 1.6 Dansk som andet sprog: Skoleforvaltningen vurderer, at de tre modtagecentre fungerer godt. Men med forventet stigning i elevtal, bliver der brug for flere ressourcer til området med deraf flg. efteruddannelsesbehov for lærerne. Området skal derfor både økonomisk og fagligt følges nøje i tiden fremover. 1.7 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve: Ved gennemgang af gennemsnitsresultaterne for skolerne viser der sig store spring mellem top- og bundresultaterne i de respektive fag en forskel, der både kan skyldes lokale forskelle i elevsammensætningen og forskelle i de lærerkvalifikationer, skolerne har til rådighed for undervisning i de forskellige fag. Der kan dog ikke ses nogen tydelig sammenhæng mellem skolernes andel af lærere med linjefag og skolernes gennemsnitsresultater. Der kan ej heller konstateres tydelige tendenser på skoler, der konsekvent inden for alle fag ligger i top eller bund. Skoleforvaltningen vurderer derfor, at resultaterne ikke giver anledning til særlige tiltag over for bestemte skoler. Det skal dog bemærkes, at Rosmus Skole i 2008 har det højeste gennemsnit i fagene matematik og fysik/kemi, så noget tyder på, at skolen kan noget særligt på dette fagområde. 6
Skoleforvaltningen vil nøje følge karakterresultaterne både på den enkelte skole og skolerne imellem i de næste 3 år for at se, om der en klar tendens i resultaterne for de forskellige fag med henblik på analyse af, hvilke faktorer, der er udslagsgivende for, hvorfor nogle af skolerne i bestemte fag har et højere gennemsnit end andre. Dette vil samtidig være et oplagt emne for videndeling og gensidig inspiration skolerne imellem. 1.8 Overgang til ungdomsuddannelser: Det kan konstateres, at der er 4,8 % af de unge, som ikke har søgt ind på en ungdomsuddannelse efter afsluttet grundskole i 2008. Disse unge følges nøje af UU med henblik på at få dem ind i passende uddannelsestilbud. Såfremt de 95,2 % af denne årgang, som nu er tilmeldt en ungdomsuddannelse faktisk også gennemfører denne, må det vurderes som tilfredsstillende i forhold til regeringens målsætning på området om at 95 100 % af ungdomsårgangene gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvor vidt eleverne gennemfører uddannelserne følges af UU, og disse oplysninger bør fremadrettet fremgå af kvalitetsrapporten. 2. Beskrivelse af det samlede skolevæsen 2.1 Fakta om Syddjurs Kommunes skolevæsen Syddjurs Kommunes skolevæsen består af 14 folkeskoler og 2 heldagsskoler. Heldagsskolerne har indberettet de samme oplysninger som de 16 folkeskoler, men deres data vil i de fleste afsnit blive behandlet separat, da de i høj grad vil afvige fra data på normalområdet. Skolevæsenet er bygget op omkring 4 fødeskoler fra 0. -6. kl. og 10 overbygningsskoler med 0. -9. klassetrin. Herudover tilbydes 10. klasse på hhv. Kolind Centralskole og Rønde Skole. Fødeskolerne er tilknyttet overbygningsskolerne efter flg. model: Fødeskole 0. -6. kl. Overbygningsskole 7. -9. kl. (10. kl.) Bauneskolen Kolind Centralskole Feldballe Skole Rønde Skole Thorsager Skole Rønde Skole Ugelbølle Skole Rønde Skole I skoleåret 2007/08 var der i alt indskrevet 5013 elever på kommunens folkeskoler og 64 elever på heldagsskolerne. Samlet for folkeskoler og heldagsskoler var der ansat lærere svarende til 411, 4 fuldtidsstillinger. 2.2. Rammebetingelser 2.2.1 Elevtal, klassetal og antal lærerstillinger: Folkeskoler Antal elever Antal klasser Antal lærere Bauneskolen 93 7 8 Feldballe Skole 132 7 12,8 Hornslet Skole 769 36 51,2* Kolind Centralskole 497 24 39,6 7
Marienhoffskolen 384 20 27,7 Molsskolen 396 20 27 Mørke Skole 298 18 30,7* Rosmus Skole 286 17 28,7 Rønde Skole 528 27 41,5* Skelhøjeskolen 380 21 33,4* Thorsager Skole 203 13 17,2 Toftevangskolen 528 25 36,9* Ugelbølle Skole 125 7 9,5 Ådalskolen 394 26 37,4* I alt 5013 268 401,6 *Disse skoler har specialklasser og/eller modtageklasser, derfor er antal lærere en del højere end på skoler med sammenlignelige elevtal. Der er et relativt stort spænd i skolestørrelserne i Syddjurs Kommune, hvor Bauneskolen er kommunens mindste skole med 93 elever, mens den største er Hornslet Skole med 769 elever. De tre fødeskoler, Bauneskolen, Feldballe Skole og Ugelbølle Skole har 1 spor på hver årgang, mens Thorsager Skole har 2 spor på alle årgange undtaget på 1. klassetrin, hvor der kun er 1 spor. De resterende 10 skoler har elever fra 0. -9. kl., og derudover har Kolind Centralskole og Rønde Skole også 10. klasse. De fleste overbygningsskoler har 2 spor på hver årgang og på enkelte årgange også 3 spor. Hornslet Skole har 4 spor på 1., 3., 4. og 5. årgang, mens der er 3 spor på de øvrige årgange. Molsskolen, Mørke Skole, Rosmus Skole og Skelhøjeskolen har nogle enkelte årgange med kun 1 spor. Specialskoler Antal elever Antal klasser Antal lærere Egedalsskolen 25 5 4,8 Heldagsskolen 39 8 9 I alt 64 13 13,8 2.2.2 Klassekvotienter og elevratio pr. lærer: Folkeskoler Elever pr. klasse Elever pr. lærerstilling Bauneskolen 13,3 11,6 Feldballe Skole 18,9 10,3 Hornslet Skole 22,4 14,8 Kolind Centralskole 20,7 12,5 Marienhoffskolen 19,2 13,8 Molsskolen 19,8 14,7 Mørke Skole 19,1 9,68* Rosmus Skole 16,8 10,0 Rønde Skole 21,3 12,3* Skelhøjeskolen 19,3 11,0* Thorsager Skole 15,6 11,8 Toftevangskolen 21,8 14,3 Ugelbølle Skole 17,9 13,2 Ådalsskolen 18,2 9,7* 8
* Den lave elevratio pr. lærer til trods for en forholdsvis høj klassekvotient skyldes, at der på disse skoler er specialklasser/modtageklasser med en klassekvotient på 5-7 elever, hvilket trækker ned i den samlede elevratiostatistik. Bauneskolen har den laveste klassekvotient på 13,3 elever pr. klasse, mens Hornslet Skole ligger højest med 22,4 elever pr. klasse. De fleste skoler har en klassekvotient på mellem 17 og 20 elever pr. klasse, og kun 4 skoler har en klassekvotient mellem 20 23. Specialskoler Elever pr. klasse Elever pr. lærerstilling Egedalskolen 5 5,2 Heldagsskolen 5 4,3 Skoleforvaltningens vurdering er, at de store forskelle i skolernes størrelse samt de forholdsvis lave klassekvotienter bør give anledning til overvejelser om ændret skolestruktur for at opnå en bedre udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed for det samlede skolevæsen. 2.2.3 Dækningsgrad i SFO Folkeskoler Elever i 0. 3. kl. Antal tilmeldt i SFO Dækningsgrad Bauneskolen 46 41 89 % Feldballe Skole 63 52 83 % Hornslet Skole 324 296 91 % Kolind Centralskole 173 135 78 % Marienhoffskolen 165 139 84 % Molsskolen 149 59 40 % Mørke Skole (Solgården) 102 100 98 % Rosmus Skole 122 97 80 % Rønde Skole 165 147 89 % Skelhøjeskolen 162 143 88 % Thorsager Skole 114 109 96 % Toftevangskolen 211 179 85 % Ugelbølle Skole 76 73 96 % Ådalsskolen 135 117 87 % I alt 2007 1687 84 % Mørke Skole har den højeste dækningsgrad, hvor 98 % af eleverne i 0.-3. kl. går i SFO, mens dækningsgraden på Molsskolen er på 40%. Den lave dækningsgrad på Molsskolen kan skyldes den særlige indskolingsordning i første halvdel af skoleåret 2007/08, idet de oplyste tal er antal børn i SFO pr. 5. september 2007. Efter at den særlige indskolingsordning på Molsskolen stoppede ved årsskiftet 2007/08, steg børnetallet i SFO til 71 pr. 1. marts 2008. På specialskolerne er det ikke relevant at redegøre for dækningsgrad i SFO, da skolerne tilbyder heldagstilbud, hvor undervisning og socialpædagogik er integreret i skoledagen. 2.2.4 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning Lærere skal som alle andre faggrupper arbejde med udgangspunkt i en årsnorm på 1924 timer for fuldtidsansatte. En del af denne tid er bundet af timer, der medgår til ferie og søgnehelligdage samt af overenskomstmæssige bindinger i forhold til fordeling af tid til andre opgaver end undervisning ( tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, skole-/hjemsamarbejde, tilsynsopgaver, møder, samarbejde med andre instanser, udviklingsprojekter o.l.). Noget af tiden er 9
fastsat som faste puljer i den centralt aftalte arbejdstidsaftale for lærere, andet kan forhandles lokalt på den enkelte skole. Andelen af lærernes arbejdstid til undervisning regnes i % af bruttoårsnormen og med udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb. Det udvidede undervisningsbegreb blev skrevet ind i lærernes arbejdstidsaftale i 1999 for at understrege, at undervisning er mere end traditionel klasseundervisning, f.eks. tælles lejrskoler og ekskursioner med i lærernes arbejdstid som undervisning. Som nedenstående oversigt viser, så anvender lærerne i Syddjurs Kommune mellem 34 og 38 % af deres tid til undervisning. Det svarer til et ugentligt undervisningstimetal på mellem 22 og 24 lektioner pr. uge, hvilket må anses som et tilfredsstillende niveau i betragtning af, at lærere med særlig tidskrævende funktioner ( specialundervisnings- og teamkoordinatorer, læsevejledere, skolebibliotekarer, IT-vejledere m.fl. ) indgår i opgørelsen. I kvalitetsrapporten for skoleår 2006/2007 var lærernes undervisningsandel opgjort til mellem 40 og 50 %, hvilket ville betyde at lærerne i gennemsnit underviste mellem 25 og 32 lektioner pr. uge. Dette skønnes at være et urealistisk højt niveau og skyldes nok primært en fejlberegning ved at undervisningstimetallet er beregnet i % af nettoårsnormen i stedet for af bruttoårsnormen. Hvis man derimod anvender bruttoårsnormen, så vil resultatet i 2006/07 ligge på samme niveau som for skoleåret 2007/08. Der kan således ikke konstateres en glidning i forhold til fordeling mellem lærernes tid til undervisning og andre opgaver fra det ene skoleår til det andet. Folkeskoler Andel af arbejdstiden anvendt til undervisning Bauneskolen 34,3% Feldballe Skole 37,2% Hornslet Skole 36,2% Kolind Centralskole 34,7% Marienhoffskolen 35,2% Molsskolen 34,1% Mørke Skole 36,4% Rosmus Skole 38,3% Rønde Skole 36% Skelhøjeskolen 36,9% Thorsager Skole 38,2% Toftevangskolen 33,8% Ugelbølle Skole 37,2% Ådalsskolen 36,1% Specialskoler Andel af arbejdstiden anvendt til undervisning Egedalskolen 42,2% Heldagsskolen 41,5% Når lærernes undervisningsandel er markant højere på specialskolerne end på folkeskolerne, skyldes det, at lærere på heldagsskoler skal have medregnet deres pausetid som undervisningstid. 10
2.2.5 Elevfravær Ved opgørelse af elevfravær har skolerne kunnet vælge mellem at tage udgangspunkt i hele skoleåret eller at tage en stikprøve 4 uger i januar ( uge 2-5, 2008). Folkeskoler Elevfravær Heraf sygefravær Hele året Stikprøve 4 uger Bauneskolen 7% 75% X Feldballe Skole 10% 36% X Hornslet Skole 6% 59% X Kolind Centralskole 7% 72% X Marienhoffskolen 4% 70% X Molsskolen 4% 62% X Mørke Skole 7% 52% X Rosmus Skole 4% 70% X Rønde Skole 4% 57% X Skelhøjeskolen 6% 55% X Thorsager Skole 8% 63% X Toftevangskolen 6,8% 64% X Ugelbølle Skole 6% 66% X Ådalsskolen 5% 84% X Specialskoler Elevfravær Heraf sygefravær Hele året Stikprøve 4 uger1% Egedalskolen 1% 42,4% X Heldagsskolen 4% 92% X Elevfraværet varierer en del fra skole til skole, men på de fleste skoler ligger elevfraværet mellem 4 og 8% - og de fleste steder skyldes mere end 50% af fraværet sygdom. Umiddelbart ser det ud til, at elevfraværet er højest hos de skoler, der har valgt at opgøre det som stikprøve i uge 2 5, hvilket kan skyldes at mange forældre vælger at tage med deres børn på vinterferie i denne periode. Af de enkelte skolers redegørelser fremgår, at det resterende fravær skyldes lovligt fravær efter anmodning fra børnenes forældre (frihed til ferierejser, mærkedage o.l.). Kun på en enkelt skole Mørke Skole - bemærkes, at man har problemer med ulovligt fravær for en bestemt gruppe elever, og skolens ledelse har her øget bevågenhed omkring at få løst problemerne omkring de pågældende elever. 2.2.6 Antal elever pr. nyere PC I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2008 besluttede kommunalbestyrelsen i Syddjurs at afsætte ekstra midler til projekt Pædagogisk IT i folkeskolen ( se uddybende beskrivelse af projektet i afsnit 4.1/ Pædagogisk IT ). Et af målene med de ekstra penge til IT er, at der inden udgangen af 2011 er mindst én PC pr. 3 elever. I skoleåret 2007/08 er situationen således: Folkeskoler Antal elever pr. PC Bauneskolen 2,7 Feldballe Skole 2,2 Hornslet Skole 5,1 Kolind Centralskole 5,7 Marienhoffskolen 11,6 Molsskolen 1,9 11
Mørke Skole 5,1 Rosmus Skole 2,4 Rønde Skole 5,2 Skelhøjeskolen 5,1 Thorsager Skole 2,2 Toftevangskolen 4,7 Ugelbølle Skole 3,7 Ådalsskolen 2,9 Specialskoler Antal elever pr. PC Egedalskolen 1,8 Heldagsskolen 1 Der er store variationer skolerne imellem i forhold til hvor mange elever, der er pr. PC. Seks skoler opfylder allerede kommunens mål med højst 3 elever pr. PC, mens der på andre skoler er et stykke igen før målet er nået. Mens Molsskolen har den laveste elevratio på 1,9 elev pr. PC, udskiller Marienhoffskolen sig som den skole, der har flest elever pr. PC med 11,6 elever pr. maskine - et niveau, der må siges at være højst uacceptabelt i forhold til det mål, der er sat. Hvis anvendelse af IT fremover skal være en naturlig bestanddel af undervisningen på alle kommunens skoler, kræver det at skoler med et højt elevantal pr. PC giver anskaffelse af det fornødne udstyr meget høj prioritet samt at den bevilgede pulje til anskaffelse af IT-udstyr anvendes således, at det fælles mål med max. 3 elever pr. PC nås hurtigst muligt. 2.2.7 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev I ressourcetildelingsmodellen for folkeskolerne tildeles 1.500 kr. pr. elev i 0. -6. kl. og 1.800 kr. pr. elev i 7. 9. kl. til undervisningsmidler, mens budgetterne til specialskolerne tildeles som et samlet beløb pr. elev til såvel løn som drift. Folkeskoler Bauneskolen Feldballe Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangskolen Ugelbølle Skole Ådalsskolen Udgifter til uv.midler pr. elev 2.655 kr. 1.696 kr. 650 kr. 704 kr. 1.112 kr. 1.767 kr. 1.404 kr. 1.591 kr. 1.434 kr. 1.703 kr. 1.245 kr. 1.070 kr. 2.278 kr. 1.749 kr. Specialskoler Udgifter til uv. pr. elev Egedalskolen 6.845 kr. Heldagsskolen 4.028 kr. 12
I henhold til aftalestyringskonceptet, beslutter skolerne selv fordelingen af den samlede pose penge mellem de forskellige budgetposter, og der kan derfor være store forskelle skolerne imellem på hvor mange penge, man i gennemsnit anvender til undervisningsmidler pr. elev. På samme måde kan udgifterne også svinge fra år til år afhængig af hvilke indsatsområder, man på den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen har besluttet at prioritere. I forhold til tallene i sidste års kvalitetsrapport har Egedalsskolen, Ugelbølle Skole og Ådalsskolen brugt væsentlig flere penge på undervisningsmidler i 2007/08 end i 2006/07, mens det modsatte er tilfældet for Heldagsskolen, Hornslet Skole og Kolind Centralskole. 2.2.8 Planlagte undervisningstimer Statistikkerne over timetal viser skolernes planlagte undervisningstimer pr. 5/9 i skoleåret. De timetal, som bliver præsenteret nedenfor, dækker over tre skoleår: 2005/06, 2006/07 og 2007/08, idet kontrollen af, om eleverne får det minimumstimetal, de har krav på, sker over en 3-årig periode. Oversigten er hentet fra UVM s oversigt over undervisningstimetal i Syddjurs Kommune og er baseret på skolernes indberetninger for de sidste 3 skoleår angivet som antal timer á 60 minutter. Tabel 2. Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke i skoleårene 2005/06, 2006/07 og 2007/08 Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag 1. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. - 9. klasse 1. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. - 9. klasse 1. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. - 9. klasse Minimumstimetal 1000 955 1320 560 515 790 430 690 325 Andelen af elever der får under minimumstimetallene. Syddjurs Kommune 17.85 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 13.92 pct. 36.6 pct. Hele landet 12.27 pct. 1.13 pct. 1.13 pct. 2.91 pct. 2.22 pct. 1.15 pct. 3.09 pct. 9.82 pct. 13.77 pct. Skolernes undervisningstimer i kommunen Skelhøjeskolen 1020 1050 1410 570 540 870 480 840 300 Rosmus Skole 1020 990 1440 630 540 870 573 780 360 Molsskolen 1108 1059 1434 655 546 902 638 742 395 Toftevangskolen 990 960 1410 570 540 840 510 780 540 Bauneskolen 1050 960-600 540-510 720 - Kolind Centralskole 1020 1050 1410 570 540 825 510 690 320 Marienhoffskolen 1123 1003 1415 570 540 900 480 780 390 Hornslet Skole 1020 1020 1440 570 540 840 450 720 390 Mørke Skole 990 990 1440 570 540 870 440 675 330 Ådalsskolen 1030 1000 1500 570 540 860 480 808 480 Feldballe Skole 1148 1228-630 540-580 940 - Rønde Skole 1020 960 1440 570 540 810 450 660 280 Thorsager Skole 1059 1169-570 540-480 810-13
Ugelbølle Skole 1005 990-570 540-480 690 - Ovenstående tabel viser, at andelen af kommunens elever der får under minimumstallene er på 17,85% på 1. -3. klassetrin i humanistiske fag (omfatter 2 skoler), og på 13,92 % på 4. -6. klassetrin / 36,6 % på 7.-9.klassetrin i praktisk/musiske fag (omfatter 4 skoler). Det kan således se ud som om nogle af skolerne ikke lever op til Undervisningsministeriets krav til minimumstimetallene på de to områder, men ved en kulegravning af skolernes timeplaner for de pågældende skoleår viser det sig, at problemet har sin rod i indtastningsfejl og forkerte indberetninger, hvilket kommunen redegjorde for efter henvendelse fra ministeriet i forbindelse med sidste års timeopgørelse fra UVM. Der bør dog fremover være en skærpet opmærksomhed omkring skolernes indberetninger og timefordelingsplaner for at sikre, at sådanne fejl ikke gentager sig. Generelt set ligger skolernes timetal over minimumstimetallene inden for samtlige fagområder og klassetrin. I skoleåret 2007/08 har der været planlagt med flg. undervisningstimetal fordelt på de 3 faser - indskoling, mellemtrin og udskoling: Folkeskoler 1.-3.kl. Minimum: 2150 Vejledende: 2205 4.-6.kl. Minimum: 2230 Vejledende: 2445 Bauneskolen 2250 2280 - Feldballe Skole 2544 2664 - Hornslet Skole 2190 2430 2775 Kolind Centralskole 2280 2390 2820 Marienhoffskolen 2160 2430 2760 Molsskolen 2520 2430 2760 Mørke Skole 2176 2296 2755 Rosmus Skole 2200 2418 2709 Rønde Skole 2160 2280 2710 Skelhøjeskolen 2190 2400 2760 Thorsager Skole 2271 2691 - Toftevangskolen 2280 2430 2940 Ugelbølle Skole 2220 2430 - Ådalsskolen 2190 2422 2870 7.-9.kl. Minimum: 2520 Vejledende: 2790 For specialskolerne ser timetalsopgørelserne meget forskellige ud. Begge skoler ligger væsentligt højere end det vejledende timetal, men da specialskolerne er integrerede skole- og socialpædagogiske tilbud, er samtlige skoletimer medregnet i opgørelsen uagtet, at noget af tiden er viet til rent socialpædagogisk arbejde med børnene. For så vidt angår ren undervisningstid er det skoleforvaltningens vurdering, at specialskolerne ligger lidt under folkeskolernes niveau. Det anbefales derfor, at der sættes fokus på specialskolernes undervisningstimetal fremover, så det sikres, at der som minimum undervises i de forskellige fag i henhold til minimumstimetallene. Specialskoler 1.-3.kl. Minimum: 2150 Vejledende: 2205 4.-6.kl. Minimum: 2230 Vejledende: 2445 Egedalskolen 3840 3840 1280 Heldagsskolen 2320 2580 860 7. (8. )kl. Minimum: 2520 Vejledende: 2790 14
Specialskolerne tilbyder ikke deres elever at gå til afgangsprøve. Derfor forsøger man at udsluse eleverne fra specialskolerne i løbet af 7. - 8. klasse til andre skoleformer ( folkeskoler, hvor der gives særlig støtte eller til efterskoler/specialefterskoler). Skoleforvaltningen vurderer, at der fremover bør arbejdes på, at eleverne kan færdiggøre deres skolegang på specialskolen, og at undervisningen tilrettelægges således, at så mange elever som muligt får mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. 2.2.9 Gennemførte timer Der er ikke udbredt tradition for at aflyse timer ved læreres fravær. Både folkeskolerne og specialskolerne har således en meget høj gennemførselsprocent af de planlagte undervisningstimer, hvor de fleste ligger på 99 100%: Folkeskoler Gennemførte timer Bauneskolen 99 % Feldballe Skole 99 % Hornslet Skole 100 % Kolind Centralskole 96 % Marienhoffskolen 98 % Molsskolen 100 % Mørke Skole 99,9 % Rosmus Skole 100 % Rønde Skole 95 % Skelhøjeskolen 99 % Thorsager Skole 99 % Toftevangskolen 99 % Ugelbølle Skole 99 % Ådalsskolen 99 % Specialskoler Gennemførte timer Egedalskolen 100 % Heldagsskolen 100 % 2.2.10 Undervisning der varetages af lærere med linjefag Lærernes uddannelse og faglige kvalifikationer må formodes at være en vigtig indikator for det faglige niveau af undervisningen. Skolerne har indberettet hvor stor en procentdel af undervisningen, der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende uddannelse inden for hhv. normalundervisning, specialklasser og dansk som andet sprog. Folkeskoler Normalundervisning Specialklasser Dansk som andet sprog Bauneskolen 91 % - - Feldballe Skole 76 % - - Hornslet Skole 75 % 50 % - Kolind Centralskole 60 % - - Marienhoffskolen 90 % - - Molsskolen 96 % - - Mørke Skole 96,5 % 100 % 100 % Rosmus Skole 75 % - - Rønde Skole 97 % 81 % 16 % 15
Skelhøjeskolen 84 % - 32 % Thorsager Skole 79 % - - Toftevangskolen 91 % 100 % - Ugelbølle Skole 97 % - - Ådalsskolen 87 % 76 % - Der er stadig et stykke vej til, at skolerne kan leve op til kravet om, at al undervisning varetages af lærere med linjefag i de respektive fag. Det er glædeligt, at specialklasseundervisningen både på Toftevangsskolen og Mørke Skole varetages fuldt ud af lærere med linjefag/specialpædagogisk uddannelse, samt at undervisningen i modtageklasserne på Mørke Skole ligeledes varetages af lærere med uddannelse inden for dansk som andet sprog. Tilsvarende er det bekymrende, at det samme ikke gælder for øvrige specialklasser og modtageklasser. Specialskoler Specialundervisning Egedalskolen 20 % Heldagsskolen 0 % Specialskolernes lærere er ikke linjefagsuddannede inden for specialpædagogik, men har i et vist omfang andre tilsvarende kompetencer erhvervet gennem efter-/videreuddannelsesforløb, kurser o.l. inden for ADHD, autismespektreforstyrrelser, undervisning af elever med dysleksi, læsevejlederuddannelse, AKT-kurser, specialundervisning i matematik m.v.. Specialskolerne ser en stor udfordring i hele tiden at opdatere og vedligeholde personalets faglige og pædagogiske kompetencer og nævner, at deres nuværende økonomi sætter store begrænsninger i forhold til det ønskede efteruddannelsesniveau. 2.2.11 Afholdte midler til lærernes efter-/videreuddannelse Efter- og videreuddannelsen er i skoleåret 2007/08 foregået dels via skolernes egne budgetter og dels via UVM s uddannelsespulje. Regeringen afsatte i Finansloven for 2007 puljer til efteruddannelse af skoleledere og lærere i årene 2007 2009. Disse midler gives som refusion til kommunerne for dokumenterede udgifter til deltagergebyr for ledere, der tager diplomuddannelse i ledelse og lærere, der tager ekstra linjefag i fagene matematik, naturvidenskabelige fag og engelsk, mens udgifter til løn under uddannelsen påhviler den enkelte skole/kommune. Der er anvendt 18.840 kr. til linjefagsmoduler i matematik ( 4 lærere ) og 196.500 kr. til modul 1 og 2 under læsevejlederuddannelserne (19 lærere). Syddjurs Kommunes trækningsret på puljen udgør i alt i 2007/08 481.938 kr. til matematik, naturfag og engelsk, 284.627 kr. til læsevejledere, så kommunen er langt fra at have udnyttet, de refusionsmuligheder, der ligger i denne pulje. Dette skyldes primært, at skolerne ikke har haft råd til at tage imod UVM s gave, da den lønudgift et udvidet antal linjefagsuddannelser medfører, er væsentligt større end udgifterne til deltagergebyrer. Set i lyset af opgørelsen af linjefagsuddannede lærere under punkt 2.2. 10 er det skoleforvaltningens vurdering, at midler til efteruddannelse af lærere fremover må prioriteres højt både i skolernes budgetter og i den samlede budgetramme for skoleområdet. På skolerne er der i gennemsnit anvendt flg. beløb til deltagergebyr i forbindelse med øvrig efteruddannelses- og kursusaktivitet for lærere: Folkeskoler Bauneskolen Feldballe Skole Udgift pr. fuldtidsstilling 4.240 kr. 2.509 kr. 16
Hornslet Skole 1.692 kr. Kolind Centralskole 2.270 kr. Marienhoffskolen 2.888 kr. Molsskolen 3.109 kr. Mørke Skole 4.793 kr. Rosmus Skole 2.572 kr. Rønde Skole 1.082 kr. Skelhøjeskolen 2.759 kr. Thorsager Skole 2.665 kr. Toftevangskolen 2.420 kr. Ugelbølle Skole 1.895 kr. Ådalsskolen 3.146 kr. Specialskoler Udgift pr. fuldtidsstilling Egedalskolen 6.391 kr. Heldagsskolen 3.195 kr. Der er store variationer skolerne imellem, men da oversigten kun angiver udgifterne til kursusafgift/deltagergebyr, giver den ikke det komplette billede af den aktivitet, der har været på de respektive skoler. På mange skoler foregår en del af efteruddannelsen via pædagogiske dage, temadage, intern videndeling, deltagelse i pædagogiske udviklingsprojekter m.v., og her er kursusudgiften ikke altid proportionalt lig med omfanget af de aktiviteter, der foregår. Det skal også tages med i betragtning, at den største udgift i forbindelse med efteruddannelse og kurser udgøres af lønudgiften, da lærerne qua deres overenskomst har ret til fuld løn, når de tager på efteruddannelse og kurser. Skolerne har opgivet det samlede timeforbrug således: Folkeskoler Timeforbrug til efteruddannelse/kurser Bauneskolen 352 t. Feldballe Skole 387 t. Hornslet Skole 1.136 t. Kolind Centralskole 568 t. Marienhoffskolen 451 t. Molsskolen 420 t. Mørke Skole 450 t. Rosmus Skole 430 t. Rønde Skole 1.050 t. Skelhøjeskolen 425 t. Thorsager Skole 268 t. Toftevangskolen 342 t. Ugelbølle Skole 686 t. Ådalsskolen 1.311 t. Specialskoler Udgift pr. fuldtidsstilling Egedalskolen 811 Heldagsskolen Ikke opgjort Beregnet ud fra en gennemsnitslærerløn vurderes det, at skolernes lønudgift til efteruddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter udgør ca. 1,9 mio. kr.. 17
Herudover er der på Bauneskolen, Ådalsskolen, Kolind Centralskole og Mørke Skole anvendt mange timer i forbindelse med LP-modellen svarende til mellem 500 900 timer på hver skole. Men da disse timer indgår i lærernes udviklingspulje på 155 timer i henhold til overenskomst, er de ikke medtaget i ovenstående opgørelse. 2.2.12 Den specialpædagogiske bistand Den samlede budgetramme for undervisning af børn med særlige behov var i 2007/08 på ca. 94 mio. kr. fordelt således: Inklusion i folkeskolen 27.000.000 kr. Specialklasser i Syddjurs 7.000.000 kr. Specialskoler* i Syddjurs 27.000.000 kr. Regionale /andre kommuners specialtilbud 32.000.000 kr. Spec.pæd.bistand til småbørn, jf. FL 4 1.200.000 kr. * inkl. Ådalsskolens specialklasserække Inklusion i folkeskolen: Ressourcer til specialundervisning/særlig støtte i normalundervisningen tildeles dels via skolernes ressourcetildelingsmodel med faktor 0,18 t. pr. elev i 1. -6. kl. og faktor 0,11 t. pr. elev i 7. -9. kl., dels via tildeling fra centrale konti i skoleafdelingen ( folkeskoler/fælles og SFO/fælles). Den samlede budgetramme er ca. 27 mio. kr. årligt, fordelt med ca.12 mio. kr. tildelt i skolernes budgetrammer via ressourcetildelingsmodellen og ca. 15 mio. kr. tildelt som ekstra støttetimer. De ekstra støttetimer tildeles via den årlige visitation på baggrund af oplæg fra PPR. Primo 2008 var det imidlertid nødvendigt at tildele nogle af skolerne ekstra ressourcer for perioden febr. juli, da PPR p.g.a. stort arbejdspres i forbindelse med kommunesammenlægningen og deraf flg. omorganisering af de fire kommuners PPR-virksomhed, ikke i forbindelse med visitationen til skoleåret 2007/08 havde kunnet nå at vurdere og rådgive omkring alle de henviste børn. Ekstra støttetimer for skoleår 2007/08 blev ved visitationen forud for skoleåret fordelt således: Folkeskoler Lærerlektioner pr. uge Pædagogtimer i SFO Bauneskolen 70 30 Feldballe Skole 65 - Hornslet Skole 59 30 Kolind Centralskole 112 - Marienhoffskolen 71 - Molsskolen 96 - Mørke Skole 81 10 Rosmus Skole 92 - Rønde Skole 70 24 Skelhøjeskolen 98 10 Thorsager Skole 132 10 Toftevangskolen 84 - Ugelbølle Skole 88 - Ådalsskolen 62 10 Derudover blev der i februar 2008 bevilget ekstra støttetimer til flg. skoler i perioden februar juli 2008: 18
Folkeskoler Timer pr. uge Pædagogtimer i SFO Bauneskolen 10 pædagogtimer - Feldballe Skole 5 Kolind Centralskole 13 lærertimer - 10 pædagogtmer Marienhoffskolen 15 lærertimer - 20 pædagogtimer Rosmus Skole 10 lærertimer 5 Skelhøjeskolen 5 lærertimer - 10 pædagogtimer Ådalsskolen 45 lærertimer - Hvis man ser på antal elever, der i 2007/08 blev henvist til særlig støtte viser der sig en bemærkelsesværdig forskel skolerne imellem: Folkeskoler Elever med særligt støttebehov % af det samlede elevtal Bauneskolen 18 19,3 % Feldballe Skole Ikke opgjort, da timerne blev tildelt i én pulje - Hornslet Skole 17 2,1 % Kolind Centralskole 36 7,4 % Marienhoffskolen 18 4,6 % Molsskolen 17 4,1 % Mørke Skole 26 9,3 % Rosmus Skole 18 6,2 % Rønde Skole 12 2,4 % Skelhøjeskolen 20 4,9 % Thorsager Skole 22 10,6 % Toftevangskolen 17 3,1 % Ugelbølle Skole 14 11 % Ådalsskolen 20 5,2 % Forskellene skolerne imellem kan skyldes demografiske forhold, forskelle i skolekultur og undervisningspraksis samt forskellig visitationspraksis fra de gamle kommuners tid. Derudover betyder skolens størrelse noget i forhold til hvilke muligheder de forskellige skolers budgetrammer giver for iværksættelse af ekstra støtte i klasserne inden for skolernes egen normering til normal- og specialundervisning. Her vil de mindre skolers muligheder være mere begrænsede end på større skoler. Det kan være noget af forklaringen på, at de små skoler fra 0.- 6.kl. har en væsentligt større andel af deres elever henvist til særlig støtte end overbygningsskolerne. Derudover har der i PPR været praksis for at visitere støttekrævende elever fra de større skoler til inklusion på de små skoler i tilfælde, hvor eleven skønnes at kunne lukrere på at blive undervist i en mindre enhed. Kommunens specialtilbud: For børn med så store specialpædagogiske behov, at de ikke kan rummes inden for de almindelige rammer i folkeskolen, er der i Syddjurs Kommune oprettet flg. specialtilbud: Specialskoler Beliggenhed Antal elever Årgange SFO Egedalskolen Ebeltoft 22 0. 8.kl. ja Heldagsskolen Pindstrup 39 0. 8.kl. ja Ådalsskolens spec.klasserække Ådalsskolen 25 0. 10.kl. ja Specialklasser Beliggenhed Antal elever Årgange SFO 19
Læseklasse Toftevangskolen 7 5. 8. kl. nej Specialklasse Hornslet Skole 5 0. - 3. kl. ja Specialklasse Hornslet Skole 6 0. -3. kl. ja Specialklasse Mørke Skole 7 1. - 2. kl. nej Specialklasse Mørke Skole 8 4. - 5. kl. nej Specialklasse Mørke Skole 5 8. - 9. kl. nej Specialklasse Rønde Skole 7 0. -5. kl. ja Specialklasse Rønde Skole 6 6. -10. kl. nej Pigeklasse Ådalsskolen 4 7.kl. nej Derudover er der i Ungdomsskoleregi etableret heldagsklasser for de ældste årgange på hhv. Færgegården i Ebeltoft og Erhvervsklassen i Kolind. De 25 pladser, der i alt er til rådighed her, har i skoleåret 2007/08 været fuldt besat. På specialskolerne er ca. 67 % af eleverne undersøgt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk hospital, og ca. 50 % af dem har fået en klar diagnose. Diagnoserne domineres af problematikker som ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, autisme o.l.. En ret stor del af eleverne er medicinerede. Heldagsskolen og Egedalskolen udsluser en høj procentdel af deres elever til almindelige skoleformer i løbet af 7. -8. klasse, idet skolerne ikke for øjeblikket har fysisk og faglig kapacitet til at tilbyde 9. klasse med mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. Dette vurderes at være et uhensigtsmæssigt brud i skoleforløbet for mange af de pågældende elever, og der bør derfor sættes fokus på hvorledes tilbudene kan indrettes, så eleverne kan færdiggøre deres skolegang i specialskolerne. Samtidig bør det sikres, at alle elever får mulighed for at gå op til folkeskolens afgangsprøver, så de får så gode muligheder som muligt i forhold til det videre uddannelses- og erhvervsforløb. Kommunens specialklasser er en videreførelse af de gamle kommuners egne interne specialtilbud. Skoleforvaltningen vurderer, at oprettelse af specialklasserne er foregået mere efter knopskydningsprincippet end efter en klar prioritering og planlægning af specialindsatsen, hvilket ses tydeligt såvel i forhold til de forskellige normeringer som den manglende præcisering i forhold til hvilke målgrupper, de respektive specialklasser er rettet imod. Skoleforvaltningen vurderer, at der skal sættes skarp fokus på hidtidig visitationspraksis og på de forskelle, der er skolerne imellem vedr. henvisning af elever til særlig støtte såvel inden for folkeskolernes egne rammer som hvad angår visitation til specialskoler og specialklasser. Skoleforvaltningen er allerede i gang med en proces, hvor såvel visitationspraksis som ressourcetildeling bliver sat under lup med henblik på at opnå en bedre og mere klar praksis på området fremover. Ligeledes bør kommunen iværksætte tiltag med henblik på at styrke fagligheden i specialundervisningen herunder overveje en omorganisering af nuværende struktur for specialklasser og specialskoler. Specialtilbud i andre kommuner /regional regi: Elever, der har typer af vanskeligheder, som kræver stærkt specialiserede undervisnings- og socialpædagogiske miljøer henvises typisk til hhv. Djurslandsskolen, som drives af Norddjurs Kommune og Firkløverskolen, som drives af Randers kommune. Der kan konstateres en markant stigning i antal henviste børn til disse to specialskoler fra skoleåret 2006/07 til 2007/08: 20
Skole 2006/07 2007/08 Djurslandsskolen 34 40 Firkløverskolen 20 27 Derudover er 2 elever henvist til specialtilbud i Århus Kommune. I Syddjurs som i resten af landet konstateres en konstant stigning i antal børn, der henvises til særlig støtte, specialklasser og specialskoler, og det er derfor nødvendigt både af hensyn til børnenes tarv og til kommunens økonomi at få en bedre styring af dette område. Klager: Der har ingen ankesager været til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, i skoleåret 07-08. 2.2.13 Dansk som andet sprog Generelt Det fremgår af Folkeskolelovens 32, at de almindelige regler om undervisningspligt finder anvendelse på børn, hvis ophold i landet er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Tosprogede børn, der har opholdstilladelse i Danmark i mindst 6 måneder herunder børn, der har status som flygtninge er således omfattet af de almindelige regler om ret og pligt til undervisning. I henhold til UVM s vejledning om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn kan kommunen vælge at oprette modtageklasser efter flg. principper: Modtageklasser oprettes på de distriktsskoler, hvor der findes tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. Elever, der har behov for basisundervisning i dansk, henvises fra hele kommunen til modtageklasser på én eller flere af kommunens skoler. En sådan placering kan overvejes, hvis der i kommunen findes et begrænset antal tosprogede elever, og man ved at samle eleverne kan få et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne oprette aldersinddelte modtageklasser. Elevtallet i en modtageklasse må ved skoleårets start ikke overstige 12, og en klasse må højst dække et spænd på 3 klassetrin. Det anbefales, at man indsætter en ekstra lærer, hvis elevtallet i løbet af skoleåret overstiger 12. Baggrunden for disse begrænsninger er, at der i sådanne klasser som oftest undervises elever med meget forskellige forudsætninger både vedr. modersmål og kendskab til dansk sprog. Når en elev henvises til undervisning i en modtageklasse, skal der samtidig afsættes en plads til eleven i en almindelig klasse på samme skole samt etableres tilhørsforhold til denne klasse ved at eleven, efterhånden som han/hun lærer at forstå og tale dansk, deltager i nogle timer i den almindelige klasse med henblik på gradvis udslusning til den almindelige klasse. Efter udslusning til almindelig klasse, skal eleverne tilbydes sprogstimulering/sprogstøtte i modtageklassen, så længe, der er behov for det. Syddjurs Kommune: Syddjurs kommune har pr. 1. august 2007 valgt at oprette modtageklasser på 3 af kommunens skoler Mørke Skole, Rønde Skole og Skelhøjeskolen med en normering svarende til 1,5 lærerstilling hvert sted. Da elevtallet i løbet af skoleåret 2007/08 har været for opadgående, og der ses en tendens til at denne udvikling fortsætter, har det været nødvendigt at opnormere med ½ 21
lærerstilling på Skelhøjeskolen fra juni 2008 og derefter med 1 lærerstilling fra det nye skoleårs start. På flygtningeområdet har kommunen modtaget 13 nye skolesøgende børn i løbet af skoleåret 2007/08. For skoleåret 2008/09 forventes en tilgang på mindst 7 børn, heraf er 3 børn allerede indskrevet i skole til august, mens der forventes en tilgang på yderligere 4 børn som følge af herboende flygtninges ansøgninger om familiesammenføring. Hertil kan komme yderligere tilgang i forbindelse med den nye kvote flygtninge for 2009 ( kvoten er endnu ikke udmeldt). Den øgede anvendelse af fremmed arbejdskraft specielt inden for bygge- og anlægsvirksomhed kan også fremover betyde øget pres på modtageklassecentrenes kapacitet. Situationen på de respektive skoler/modtageklassecentre så i skoleåret 2007/08 således ud: Rønde Skole: I skoleåret var der i alt 13 elever i alderen 8 til 16 år, der modtog undervisning i dansk som andetsprog. 8 elever var fast tilknyttet modtageklassen heraf 3 elever, der kom til skolen i marts 2008 uden noget kendskab til dansk. 2 af disse elever har heller aldrig gået i skole til trods for at de er hhv. 13 og 14 år gamle. Ingen af eleverne er klar til udslusning til normalklasser i august 2008, men 2 elever havde nogle få timer i alderssvarende normalklasser. 5 elever blev udsluset til normalklasser, men modtog på skift sprogstimulering i modtageklassen. Mørke Skole: I skoleåret var der i alt 13 elever i alderen 6 til 16 år, der modtog undervisning i dansk som andetsprog. 6 elever var fast tilknyttet modtageklassen, heraf 3 elever, der kom til skolen i november 2007. 7 elever blev udsluset til normalklasser, men modtog sprogstøtte i modtageklassen i forskelligt omfang. Skelhøjeskolen: I skoleåret var der i alt 15 elever i alderen 6 til 17 år, der modtog undervisning i dansk som andetsprog. Pr. 1. juni 2008 var der en tilgang på 2 elever, så det samlede antal blev 17 elever. 7 elever ( pr. 1. juni 9 elever) var fast tilknyttet modtageklassen, mens 8 elever blev udsluset til normalklasser og modtog sprogstøtte i varierende grad. Skoleforvaltningen vurderer, at de tre modtagecentre fungerer godt. Men med den forventede stigning i elevtal, bliver der brug for flere ressourcer til området med deraf flg. efteruddannelsesbehov for lærerne. Området skal derfor både økonomisk og fagligt følges nøje i tiden fremover. 3. Resultater 3.1 Folkeskolens afgangsprøver Folkeskolelovens 14 angiver reglerne for folkeskolens afgangsprøver: 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøver, der kan gennemføres i følgende fag: 1) Dansk. 2) Engelsk. 3) Kristendomskundskab. 4) Historie. 5) Samfundsfag. 22
6) Matematik. 7) Geografi. 8) Biologi. 9) Fysik/kemi. 10) Tysk eller fransk som tilbudsfag, jf. 5, stk. 3 og 4. Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-10, nævnte fag, efter undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i 5, stk. 2. Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under den humanistiske fagblok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk. Der er således en række obligatoriske fag, som er gældende for alle elever i 9. klasse samt nogle udtræksfag, som er forskellig fra skole til skole og fra klasse til klasse. Fra og med skoleåret 2007/08 er der ved karaktergivningen anvendt den nye 7-trinsskala, som beskrevet i lovbekendtgørelse nr. 262 af 20.03.2007: 7-trins-skalaen 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog kapitel 2: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. UVM fremsendte sidste år i februar en oversigt over kommunens gennemsnitsresultater i de obligatoriske fag holdt op mod 12 andre sammenligningskommuner ( Ringkøbing-Skjern, Favrskov, Hedensted, Herning, Skanderborg, Vejle, Viborg, Silkeborg, Holstebro, Randers, Ålborg 23