Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående uddannelser?
Ud fra vores viden og erfaring fra udviklingen af og opstart af nyt fagområde indenfor videregående uddannelser
I forhold til udvikling, læring og selvforståelse; den sociale og kulturelle kontekst for børn og unge i Grønland Faget blevet videreudviklet til den grønlandske kontekst Udviklet i forhold til målgruppen og uddannelsesreformerne Pædagogisk antropologi i USA & DK
Kulturel variation og en akademisk tilgang Stereotypisering af egen, andres, samt børn og unges kultur Forhåndsbedømmelser og lærer/pædagog rollen Fra kundskaber og autoritær metode til det hele menneske
Whole person New law Feelings Skills Inua Culture & society Former laws Skills School law 2002 Aviâja E. Lynge, Greenland 5 5
Kiap isaanik? / Med hvis øjne? Etnografisk metode i teori og praksis sammen med en tidssvarende kulturel forståelse
The system of shared beliefs, values, customs, behaviours, and artefacts that the member of a society use to cope with their world and with on another, and that are transmitted from generation to generation (Franz Boas)
Postkolonial tid Fokus på materiel kultur versus indre kulturelle dimensioner Stereotypiske forestillinger af grønlandsk kultur Fokus på den håndgribelige del af kulturen har stor implikation for kulturelle møder, læring, undervisning, selvforståelse Kultur forstås forskelligt og ér i forandring blandt grupper i samfundet Identitet Kodeskift blandt grønlændere historisk samt at leve i to kulturer Fokus på sprog ikke kommunikationsformer -Institutionskulturer
10
11
Er det vigtigt at være opmærksom på at vi alle er et produkt af vores historie, kultur, sprog m.m., og derfor er opmærksom på de mindre synlige sammenhænge der skjuler sig bagved: For at forstå den individuelle psyke må man gå ind i kulturen, det sociale rum, som individet er indlejret i i de sociale og historiske former for menneskelig eksistens Kilde:Olga Dyste
Vi har derfor adfærdsmønstre som er etableret over tid som måden at gøre tingene på Som igen er udtryk for en forudsigelighed i handlinger bundet til kollektive betydninger og klassifikationer, der understreger bestemte opfattelser af verden (det umiddelbart indlysende) legitimerer rutiner og handlinger (Kilde: E. Gulløv)
Kultur er... et mønster af betydninger, der aktualiseres i menneskers handlinger og fortolkninger, i sociale institutioner og i konkrete, almindeligt tilgængelige symboler, ting, begreber og holdninger Ved at afdække og fortolke prøver man at forstå kulturens dynamik og hvorfor den er så vigtig for mennesker (Hastrup, 2011)
At bruge den pædagogisk antropologiske indfaldsvinkel kræver at bestræbe sig på at komme bag om det umiddelbare og indkredse de betydninger og sammenhænge der kan forklare alt det forunderlige, samtidigt med at man bliver bevidst om de briller man betragter sine elever igennem.
Forudsætter og kræver fokus på det indre værdibaserede syn på kulturen I den pædagogiske antropologi ser man på kendte fænomener og analyserer de mindre synlige sammenhænge der skjuler sig bagved
Det væsentlige er således forholdet mellem barnet og de sociokulturelle omgivelser Fra dette perspektiv er barnet og konteksten dybt forbundne. Man kan slet ikke begribe barnets følelser og intentioner uden at medtænke de opfattelser og fortolkninger fra omgivelserne som barnets handlinger er rettet mod, og som lægger fortolkningsrammer for følelser og intentioner
Der ligger en særlig pointe i at kunne bringe etnografisk arbejde fra forskellige kulturelle, sociale og nationale sammenhænge. På den måde bliver det muligt at analysere pædagogiske-antropologiske temaer på tværs af kulturer. Det åbner mulighed for at diskutere identitetskonstruktioner i forhold til de betydninger, der er kulturelt indlejrede og som knytter sig til (for)forståelsen af det felt, der studeres. Pædagogisk antropologi handler i denne sammenhæng om at dekonstruere kulturelle selvfølgeligheder, der er konstituerende for den pædagogiske praksis (s. 8)
At flytte fokus væk fra det stereotypiske og den synlige del af kultur Kultur udvikles og ændres, men skal ses i kontekst med historien, dets rødder, ikke en enten eller tankegang Kulturel variation; Internationalt, nationalt, lokalt, personligt At kunne se det hele menneske og hvordan det lærer, dets identitet, ikke fra dine øjne, men ud fra menneskets kultur og identitet
Sociale og kulturelle forskelle i forskellige grupper i samfundet; uddannelse, blandede ægteskaber, bygder/byer (er ikke enten dansk eller grønlandsk mere, m.m.) Kodeskift Forskellige værdiorienteringer Værdikamp
Som et eksempel på hvordan kulturel variation i kommunikationsform har betydning for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse i en undervisningssammenhæng. Den sociale organisations forms betydning i kommunikation, læring og selvforståelse.
Måden at kommunikere på i Grønland skal ses i lyset af den kollektive kultur hvor man var afhængig af gruppen/det sociale netværk Kommunikation i den forbindelse er ikke kun det talte sprog, men kropssprog, stemning, måder at opføre sig på, hvad der er normalt og ikke normalt, bevidst som ubevidst.
I den grønlandske måde at kommunikere på er det konteksten (sammenhængen) afgørende; Kun en lille del af budskabet findes i selve det, der bliver sagt, i ordene. Meget er underforstået og antydet. Omvendt er det i de individualistisk baserede sprog, hvor størstedelen af budskabet findes i ordene; i det der rent faktisk bliver sagt.
Sproget i sig selv er ikke nødvendigvis det mest centrale. Konteksten, fx i form af sociale relationer, følelser og stemninger, tillægges meget betydning. Helhedspræget måde at kommunikere på vs. analytisk tilgang Holistisk; at se ting i billeder, selve det grønlandske sprog opbygget med billedsprogligt, at se pointen først
Bevarelsen eller skabelsen af harmoni og integration (at være en del af gruppen og at alle skal have plads) er et væsentligt formål med kommunikationen. For at kommunikere effektivt må man sætte sig ind i disse ting og være meget opmærksom på antydninger og stemninger i kommunikationsforløbet.
Måder at sige ja/nej på (indirekte og non-verbalt) Ja, det synes jeg ikke Humor Isisiorneq/kommunikation med øjnene Uenighedens stilhed (at være uenig uden direkte konfrontation) Kodeskift (postkoloniale Grønland, institutionskultur, generationsforskelle, regionsforskelle) At forstå tingene meget konkret (vs. dansk ironi) Modellering
Wait-time I kontrast til den individualistiske overlapningdiskussions-kultur
Stereotyp forestilling om den grønlandske elev : Stille, tilbagetrukken, genert Eksempel: Et af mine pædagogiske synspunkter er, at dialog skal være et af nøgleordene i undervisningen. Dialogen mellem lærer og elev. Jeg startede derfor min første time i en 10. klasse med at sige: *Hvad vil I gerne lære/lave i Dansk?. Resultatet var TOTAL stilhed Var de generte, var det for svært, kunne de ikke formulere sig på dansk eller var de ligeglade (Citat: Ny dansk lærer i Grønland, 2010).
De gode elever De stille, generte
Fokus fra den håndgribelige del af kulturen til den uhåndgribelige del Hvad er de sociale og kulturelle koder? Værdier og normer for kommunikation og relationer? At se verden fra elevens verden og tilsidesætte sine egne briller
Har vist sig at være vigtig i forhold til selvforståelse og læring for lærerne/pædagogerne og for dem de arbejder for: børn & unge Af læring af gammel praksis Reformer bør gå hånd i hånd med nye redskaber Faget kan ikke bare kopieres skal implementeres i en kontekst Målgruppens egen kultur og historie Postkolonial tid: mange misforståelser om faget
Hvordan kan vi som pædagoger, undervisere, konsulenter og ledere integrere pædagogisk antropologi i arbejdet? Kom med anbefalinger til de videregående uddannelser? Fremlæggelse: 4 grupper fremlægger deres anbefalinger og efterfølgende diskussion