PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

Relaterede dokumenter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

STATUS PÅ LÆSEFORSKNINGEN MIKKEL STOVGAARD, PROFESSIONSLØFTPROJEKTET 4:10 DIALOGSEMINAR, ODENSE D. 5. DECEMBER 2011

Danish Science Factory

Unge, motivation og uddannelse

Spilbaseret innovation

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Matematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.

Cykel Design Kost Motion

Hvem sagde variabelkontrol?

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Jack Mezirow Fakta Inspiration

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Motivation og mestring

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Læringsmå l i pråksis

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

HÅNDBOG YOUNG ENTREPRENEURSHIP DEVELOPING IN ACTION

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Hvordan måler vi vores indsats?

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Kompetencemålstyring

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Udvikling af faglærerteam

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

To kurser i analyse og kodning af kvalitative data

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den i projektet Bedre faglig læsning og

Analyse af PISA data fra 2006.

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Når motivationen hos eleven er borte

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013


Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

KVIK. Kurser i Videnskabelig InformationsKompetence. Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Introduktion til undervisningsdesign

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c

Projekt Lys i Psykiatrien

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Undervisning. Verdens bedste investering

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

KiU og professionsdidaktik

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

HUB FOR DESIGN & LEG

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Markant bedre økonomiske resultater med Customer Experience Management

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Overordnede principper for kompetenceudviklingen. Gladsaxe Kommunes kompetenceudviklingsplan tager udgangspunkt i følgende principper:

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Transkript:

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse, som er udviklet til at styrke og fastholde elevers motivation for læring. Formålet med denne prototype er at styrke motivationen for læring gennem synlige læringsmål, faglig differentiering og elevernes medbestemmelse. Prototypen er udviklet af University College Lillebælt, Forskning og Udvikling i samarbejde med lærere på Sct. Hans Skole, Odense. Prototype og læringsforløb er udviklet til et matematikforløb i forbindelse med forskningsprojektet: Værdier i spil. Projektet blev udviklet og afholdt i skoleåret 2014-2015. Læs mere om projektet i det følgende, herunder forskningsprojektets forskningsspørgsmål og teoretiske baggrund. Til slut i dokumentet findes alle prototyper. INDHOLD Helle Munkholm Davidsen, Docent, Ph.d. University College Lillebælt Forskning og Udvikling Juni 2015

OM PROTOTYPEN Prototypen indeholder: Prototypen er udviklet af Helle Munkholm Davidsen, Christoffer Hjem-Hansen, Kirsten Bonde Sørensen og Nanna Klitø i samarbejde med matematikunderviser Mette Hjelmborg og matematiklærer Rosa Møller Helle Munkholm Davidsen har primært stået for udviklingen af det didaktiske design, Christoffer Hjem- Hansen har primært stået for udviklingen af det grafiske design. Prototypen indgår sammen med afholdelse af værdiafklaringsworkshop i et forskningsprojekt, der undersøger hvordan læringsmål kan knyttes til personlig motivation og værdier gennem visualisering. Kirsten Bonde Sørensen har primært stået for værdiafklaringsworkshopperne. De har bestået i visuelle gruppe-interview med eleverne om deres værdimæssige forståelse af læring (se Prototype på værdiafklaringsworkshop). Prototyperne er desuden udviklet i sammenhæng med udviklingen af en prototype til undervisningen i dansk i 4. klasse (se Prototype Dansk 4. klasse). Christoffer Hjem-Hansen, Kirsten Bonde Sørensen og Nanna Klitø har biddraget til at indsamle data i projektet i form af værdiafklarings workshop, observationer af undervisningen og interviews med lærerene. Der vil blive udgivet en forskningsrapport, som samlet beskriver projektet. De forskningsmæssige resultater af projektet vil blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Der vil blive udgivet en praksisnær afrapportering målrettet praksis til Sct. Hans skolen. Læs mere projektet i det følgende, herunder forskningsprojektets forskningsspørgsmål og teoretiske baggrund. Til slut i dokumentet findes alle prototyper.

OM PROJEKTET: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE VISUALISERING AT FORBINDE LÆRINGSMÅL, SELVSTYRET LÆRING & TRANSFORMATIVE LÆRINGSPROCESSER Sct. Hans skole i Odense har i et forskningsbaseret projekt i samarbejde med UCL afprøvet, hvordan læringsmål kan knyttes til personlig motivation og værdier gennem visualisering. Målet er, at eleverne kan se flere muligheder i den faglige læring og kan knytte den til deres egen livsverden. Projektet er formuleret på baggrund af et ønske på Sct. Hans skole om at finde nye måder at fastholde og genskabe motivationen til at lære hos elever. På Sct. Hans skole oplever man, at man begynder at tabe elevernes interesse for læring på mellemtrinnet, hvor der bliver mere fokus på faglighed og bogligt arbejde. På Sct. Hans skole oplever man også, at det i udskolingen er særdeles vanskeligt at genskabe den interesse, der er tabt for læring hos en gruppe af elever. I dette projekt har vi afprøvet, om vi kan fastholde og genskabe elevernes motivation for læring ved øget fokus på elevernes personlige læringsværdier, på faglig differentiering og på elevernes medbestemmelse, og vi har afprøvet om visualisering er det sprog og den metode, der gør det muligt i højere grad at arbejde med elevernes personlige læringsværdier, faglig differentiering og elevernes medbestemmelse. Projektet har desuden også afprøvet, hvordan Innovation og Entreprenørskab kan integreres i skolen fag ved at fremme en innovativ og entreprenøriel tilgang til læring, der støtter eleverne i at se og udnytte læringsmuligheder, få ideer og omstætte dem til handling og ved at forbinde læring til værdiskabelse. PROJEKTETS UDFØRELSE Projektet har været udformet som et samarbejde (co-creation) på Sct. Hans skole om to læringsforløb Til begge forløb er udviklet Se: Prototype på værdiafklaringsworkshop visuelle fremstilling af læringsmål til både dansk- og matematikforløbet

Hvad kan matematik bruges til? Hvad arbejder vi med i matematik? PROTOTYPE DANSKFORLØB Drejebog for matematiksamtaler Opgavekort til eleverne Poster med matematik formål MATEMATIK Hvad er matematik? REDSKAB SPROG REGN DEN UD HVERDAG HÅNDVÆRK FORMIDLING GEOMETRI TAL SANDSYNLIGHED

OM FORSKNINGSPROJEKTET: FORSKNINGSSPØRGSMÅL OG TEORETISK BAGGRUND PROJEKTETS FORSKNINGSSPØRGSMÅL Projektet er forskningsmæssigt baseret på følgende hypoteser: 1. at øget fokus på elevernes personlige læringsværdier, på faglig differentiering og på medbestemmelse vil øge elevernes motivation for læring 2. at visualisering er et sprog, som kan anvendes til afklare elevernes personlige læringsværdier 3. at visualisering kan gøre de faglige læringsmål til elevernes personlige læringsmål. 4. at den værdimæssige fortolkning af læringsmål og den visuelle fremstilling af dem udgør et redskab for lærerne, som gør det muligt i højere grad at arbejde med differentiering og i højere grad at give eleverne medbestemmelse. Hypoteserne afprøves ved test af prototyper igennem følgende forskningsspørgsmål 1. Motiverer visualisering af læringsværdier eleverne? 2. Kan visualisering af læringsværdier får eleverne til at ændre syn på deres egen læringskompetence? 3. Bliver læringsmål tydeligere for lærere og elever gennem visualisering? 4. Gør visualisering af faglige læringsmål det nemmere at differentiere? 5. Giver visualisering af faglige læringsmål eleverne mere medbestemmelse? 6. Øger medbestemmelse elevernes motivation for læring? 7. Øger differentiering elevernes motivation for læring? 8. Øger visualisering af læringsmål elevernes motivation for læring? TEORETISK BAGGRUND Projektet er baseret på forskning i entreprenørskab og entreprenøriel læring, som viser, at evnen til at se muligheder, skabe personlig værdi og tage ejerskab er centralt både i entreprenørskab og læring (Gibb forskning, som viser, at synlige læringsmål er afgørende for elevernes læring (Hattie 2013), og at elevernes arbejde med læringsmål kræver tro på, at læring kan lykkes (Nottigham 2014). Det bygger på visualisering som sprog og metode i kreativt, skabende aktiviteter, hvor visualisering anvendes til individuel værdiafklaring og adfærdsændring. Forskningsresultater har vist, at deltagere kan motiveres til at reflektere, ændre uhensigtsmæssige, dominerende værdier samt visualisere bedre fremtider for eksempel omkring læring, skole, mig selv (Sørensen 2011, 2013a, 2013b). Eksperimenter viser, at deltagerne overkommer barrierer, tager lederskab i eget liv, stiller nye mål og opnår dem.. Det er også den central antagelse i flere læringsteorier, at man ved at overkomme/ændre dominerende værdier og blive selv-ledende kan opnå øget motivation og lederskab i eget liv. Her refererer vi til teorier 2013).. Selvstyrt læring beskriver en proces, hvor den lærende er selvledende og tager lederskab over egen læring. Det betyder, at den lærende er pro-aktiv og er med til at identificere egne lærings-behov, menneskelige Transformative læringsprocesser karakteriseres som processer, hvor den lærende oplever ændringer i identitet (Illeris, 2013) og ændringer i den lærendes meningsperspektiver, referencerammer og mentale - er det fordi identitet og forståelse af skole, læring, elev, lærer etc. er grundlæggende for den indre motivation og engagement for egen læring.

Referencer Amiel, T., & Reeves, T. (2008). Designbased research and Educational Technology: Rethinking Technology and the Research Agenda. Educational Technology & Society, 11 Verso. Bager, L.T., Blenker P., Rasmussen P., Thrane C. (2010), Entreprenørskabsundervisning proces, refleksion og handling. Aarhus: Aarhus Entrepreneurship Centre, Aarhus Universitet Blenker, P., S. H. Frederiksen, S. Korsgaard, S. Müller, H. Neergaard, and C. Thrane. (2012), Entrepre- and Higher Education 26 (6): 417 430 Journal, Vol. 11 No. 3, pp3-32 Gynter, K.: Design-Based Research en introduktion, Educationlab, UCSJ Hattie J..2013. Synlig læring for lærere. Dafolo Illeris, K. (2013) Transformativ læring og identitet. Samfundslitteratur tice Hall/Cambridge Erhv. Ph.D. afhandling, Middelfart Sparekasse & Designskolen Kolding Sørensen, K. B. (2013a) Designing for self-leadership in Proceedings of NORDES 2013: Experiments in design research. Copenhagen: The Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation, s. 163-173. Learner contributions to language learning: New directions in research (pp. 44-46) London, England, Pearson UK.

Drejebog( Matematiksamtaler+med+eleverne+ 1.#Hvad#er#Matematik# Talmedeleverneom A.Hvadermatematik?(Regndenud,Redskab,Sprog<Taludfraposter) Udpegsmåillustrativeeksempler(fxframorgenmadsscenarie) B.Hvorformatematik?(Hverdag,Håndværk,Science,Journalistik/Formidling<Talud fraposter) Brugeksemplerfrafør Ladelevernesummeogfinde4eksemplerpå,hvormatematikkanbrugesfra Hverdag,Håndværk,Science,Journalistik Talomeksemplerne 2.#Zoom#ind#på#Sandsynlighed# Talmedeleverneom: A.Hvadersandsynlighed kanbådebrugestilhverdag/regndenud, Håndværk/redskab,Science/sprog,Journalistik<Formidling/sprog Brugeksemplerneigen Ladelevernesummeogfinde2eksemplerpå,hvorsandsynlighedsregningkan bruges Talomeksemplerne Ladelevernegåenturibyen tagefotomedmobil. 3.#Personlig#værdi,#anvendelighed#og#meningsfuldhed# Ladelevernedrøfteigrupper,hvaddevilkunnebrugesandsynlighedtilideres nuværendelivogderesfremtidigejob.tagudgangspunktideresfoto. 4.#Introduktion#til#opgavekort# Talomdenspecifikkeopgaveogforbinddenmeddesnakke,derharværeti1<3

OPGAVEKORT* * * SANDSYNLIGHED* * LÆRINGSMÅL* Eksempel(på(læringsmål( Lav*en*af*følgende*opgaver* * 1. Hverdag: 2. Håndværk: 3. Science: 4. Journalist<Formidling:

MATEMATIK Hvad er matematik? REDSKAB REGN DEN UD SPROG Hvad kan matematik bruges til? HVERDAG FORMIDLING HÅNDVÆRK Hvad arbejder vi med i matematik? GEOMETRI SANDSYNLIGHED TAL