28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For at forsøge at få belyst dette lidt nærmere har analyseinstituttet Gallup på vegne af Ugebrevet A4 foretaget en spørgeskemaundersøgelse 1, hvor de har spurgt til en eventuel arv. For at se efter et eventuelt mønster i arvemodtagerne blev der også spurgt til baggrundsvariable som alder, indkomst og erhverv. Analysens fokus er de personer, der inden for de seneste fem år har arvet værdier for over 100.000 kr. fra deres forældre, bedsteforældre eller onkler og tanter. Det vil altså sige en situation, hvor der flyttes store værdier fra en ældre generation til en yngre. Baggrunden for ikke at tage alle, der arver værdier for over 100.000 kr., er for eksempel, at arv fra ægtefæller næppe betyder en stor ændring i forbrugsmulighederne i forhold til dem, arvemodtageren havde i forvejen. Analysen vil tage udgangspunkt i en opdeling af interviewbesvarelserne i følgende tre arvegrupper 2. - Arvegruppe 0: Ingen (eller negativ) arv - 3.124 personer. - Arvegruppe 1: Personer med arv, der ikke tilhører arvegruppe 2 (arver, men vil ej svare eller ved ikke hvor meget) - 362 personer. - Arvegruppe 2: Har arvet værdier for over 100.000 kr. fra forældre, bedsteforældre, onkler eller tanter - 102 personer 3. 1 Interviewundersøgelsen blev gennemført mellem 21. august 2003 og 9. september 2003. I alt deltog 3588 personer i undersøgelsen. Ugebrevet A4 kan kontaktes for nærmere informationer om undersøgelsen. 2 Interviewene er baseret på en vægtet stikprøve. For at tage højde for skævheder i stikprøven er der foretaget en vægtning med hensyn til køn, alder, husstandsstørrelse og amt. De oplyste tal er de vægtede personer, der fremkommer efter, at der er taget højde for vægtningen. De foretagne beregninger tager ikke hensyn til denne vægtning. 3 Der er fire personer i arvegruppe 2, der udover arv fra en af de tre grupper også har angivet, at de har arver fra andre end de tre grupper. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\arv_a4.doc
2 De tre arvegruppers alders-, indkomst- og erhvervssammensætning vil blive analyseret nærmere i det følgende. Grundet datasættets begrænsede størrelse - specielt antallet af personer i arvegruppe 2 - er baggrundsvariablene kun analyseret enkeltvis. De midaldrende arver mest I figur 1 er besvarelserne opdelt i seks aldersgrupper. Figuren viser over- og underrepræsentationen af de tre arvegrupper i hvert aldersinterval. Værdien 1 svarer til, at det registrerede antal er lig det forholdsvis forventede antal, og at arvegruppen ikke er over-/underrepræsenteret inden for den enkelte aldersgruppe. En statistisk sammenligning af fordelingen af de tre arvegrupper viser, at de tre arvegrupper ikke er identisk fordelt på aldersgrupperne. Figuren viser, at arvegruppe 1 og 2 er overrepræsenterede inden for gruppen af 50-59 årige og 60-69 årige i forhold til andre aldersgrupper. Arvegruppe 2 er således overrepræsenteret med over 70 procent i de to aldersgrupper 4. Den primære årsag til overrepræsentationen for arvegruppe 2 er antagelig, at det er i den periode, at de fleste mister deres forældre, onkler og tanter. At der er også er forholdsvis mange personer i arvegruppe 1, der er mellem 50 og 69 år, skyldes antagelig, at ikke alle de 50-69 årige, der arver, arver lige store beløb. 4 Der er stor usikkerhed på de enkelte sandsynligheder, hvorfor det er valgt primært at betragte hver enkelt baggrundsvariabel ud fra en sammenligning af fordelingerne for de tre arvegrupper. De nævnte/kommenterede variationer i fordelingerne er de observationer, der statistisk adskiller de tre arvegrupper fra at være identisk fordelt på baggrundsvariablen.
3 Figur 1. Arvegruppernes over-/underrepræsentation på aldersgrupper 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 15-24 År 25-39 År 40-49 År 50-59 År 60-69 År 70 År + Arvegruppe 0 Arvegruppe 1 Arvegruppe 2 Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Ugebrevet A4/Gallup Anm.: Indekset er konstrueret ud fra den observerede værdi i forhold til den forventede. Over-/underrepræsentationen beregnes ud fra (værdien-1)*100 %. Derimod viser analysen, at arvegruppe 2 er underrepræsenteret med 60 procent i aldersgruppen 15-24 år. Dette er næppe overraskende, da det i de fleste tilfælder kun vil være deres bedsteforældre, der dør, og færre bedsteforældre end forældre vil antagelig, alt andet lige, bidrage med over 100.000 kr. i arv til deres børnebørn. Endelig viser figur 1, at der er relativt få personer over 70 år i arvegruppe 1 og 2 sammenlignet med fordelingen af personerne i arvegruppe 0. Det skyldes formodentlig for arvegrupperne 1 og 2s vedkommende, at det i det hele taget er sjældent, at så gamle mennesker overhovedet arver (de er selv de ældste!). Arvegruppe 2 er overrepræsenteret blandt de høje indkomster Udover arvemodtagernes alder er det også interessant at se på arvemodtagernes økonomiske situation. Figur 2 viser arvegruppernes over- og underrepræsentation på indkomstintervaller. Det samlede statistiske test af, om de tre fordelinger er identiske, kan på trods af de visuelle forskelligheder kun antydningsvis dokumentere, at fordelingen på arvegrupper er forskellig for forskellige indkomstintervaller. Skal man fremhæve enkelte tendenser, er der dog ikke uventet - en overrepræsentation (på ca. 60 procent) af arvegruppe 2 blandt dem med en personlig indkomst på over 400.000 kr.
4 Figur 2. Arvegruppernes over-/underrepræsentation på indkomstintervaller 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Under 100.000 100-200.000 200-300.000 300-400.000 Over 400.000 Ej svaret/ved ikke Arvegruppe 0 Arvegruppe 1 Arvegruppe 2 Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Ugebrevet A4/Gallup Anm.: Indekset er konstrueret ud fra den observerede værdi i forhold til den forventede. Tilsvarende viser figur 2, at arvegruppe 2 - sammenlignet med de to andre arvegrupper - er underrepræsenteret i gruppen med de laveste personlige indkomster. Arvegruppernes fordeling på personlig indkomst i figur 2 er naturligvis et billede af den fordeling på aldersgrupper, som vi så i figur 1. De højeste indkomster ligger hyppigt i aldersgruppen 50-59 årige. Derfor er arvegruppe 2 relativt hyppigt knyttet til både høje indkomster og 50-59 årige. Mange funktionærer i arvegruppe 2 Med tanke på den relative fordeling af personerne i arvegruppe 2 på alder og personlig indkomst er erhvervsfordelingen i figur 3 ikke overraskende. Den samlede statistiske test af de tre fordelinger konkluderer, at fordelingerne ikke er identiske. En af årsagerne er, at arvegruppe 2 - i forhold til en identisk fordeling af alle tre arvegrupper er overrepræsenteret med godt 60 procent blandt gruppen af højere funktionærer. Også blandt lavere funktionærer er der relativt mange i arvegruppe 2 (og 1) i forhold til en identisk fordeling af de tre arvegrupper på erhvervene. Svarende hertil er både arvegruppe 1 og 2 underrepræsenteret med henholdsvis 25 og 55 procent blandt ufaglærte. Arvegruppe 2 er også underrepræsenteret blandt elever/studerende.
5 Figur 3. Arvegruppernes over-/underrepræsentation på erhverv 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Ufaglært Faglært Funk., lav Funk., høj Selv/hj.gå/medhj Elev/stud. Pens./efterløn Arvegruppe 0 Arvegruppe 1 Arvegruppe 2 Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Ugebrevet A4/Gallup Anm.: Indekset er konstrueret ud fra den observerede værdi i forhold til den forventede. Gruppen Selv/hj.gå/medhj. er selvstændige, hjemmegående og medhjælpende ægtefæller. Arv i DØR-rapport I den seneste DØR-rapport 5 beskæftiger Det Økonomiske Råd sig blandt andet med fordelingen af arv. Rådet ser både på fordelingen af arven ud fra arvemodtagernes formue, men også ud fra arvemodtagernes indkomst. Rådet arbejder med to (meget) forskellige formuebegreber. Det ene formuebegreb tager udgangspunkt i afdøde forældres efterladte formue, mens det andet tager udgangspunkt i formuetilvæksten hos potentielle arvemodtagere 6 i forhold til sammenlignelige "kontrolpersoner". Størst arv til personer med høj indkomst og formue De 30-40 årige arvemodtagere modtager i gennemsnit 139.000 kr., hvis man bruger det første arvemål, og 36.000 kr. hvis man bruger det andet arvemål. Der er således stor forskel på de to arvemål. Hvor arvemål 1 i gennemsnit repræsenterer et beløb, der er knap dobbelt så stort som den årlige disponible indkomst, er arven målt ved arvemål 2 kun ca. en fjerdel af den årlige 5 DØR, Dansk økonomi forår 2004, diskussionsoplæg 6 DØR definerer potentielle arvemodtagere som personer, hvor enten i) begge forældre døde i 2001, ii) den sidste levende forælder døde i 2001, eller iii) en af forældrene døde i 2001 og vedkommende i 2000 ikke var samboende med den tilbageværende forælder. Der ses bort fra personer, hvis forældre enten døde i fjerde kvartal af 2001 eller havde negativ formue - se DØR, Dansk økonomi forår 2004, diskussionsoplæg, Boks III.6.
6 disponible indkomst. Den store forskel mellem de to arvemål genfindes inden for alle de fem indkomstkvintiler 7 i tabel 1. Tabel 1. Arv for de 30-40 årige fordelt på indkomstkvintiler, 2000 K1 (20% fattigste) K2 K3 K4 K5 (20% rigeste) Alle Gennemsnit 1.000 kr. Ækvivaleret disponibel indkomst 73 112 132 155 220 139 Arvemål 1 191 197 227 254 388 251 Arvemål 2 11 23 29 59 59 36 Kilde: DØR, Dansk Økonomi forår 2004. Amn.: Ækvivaleret indkomst tager højde for stordriftsfordele i familien, se DØR, Dansk Økonomi forår 2004, for nærmere beskrivelse. Indkomstkvintilerne er dannet ud fra hele populationen af 30-40 årige Ser man nærmere på, hvordan arvebeløbene fordeler sig på indkomstgrupper, tegner der sig et tydeligt billede. Tabel 1 viser, at de 20 procent fattigste ikke kun har den markant laveste indkomst - omkring en tredjedel af indkomsten for de rigeste 20 procent - de arver (målt på det første arvemål) også kun halvdelen af, hvad de rigeste 20 procent arver. Ser man på forskellen mellem de to indkomstkvintiler for arvemål 2, er den relative forskel større (faktor 5) end ved arvemål 1 (faktor 3), men den absolutte forskel er mindre - 48.000 kr. i forhold til 197.000 kr. På trods af, at ingen af arvebeløbene i gennemsnit formentlig påvirker de samlede livsindkomster i nogen særlig grad, kan der dog være tale om væsentlige skub til husholdningsøkonomien i det enkelte år. Netop blandt de 30-40 årige er der formentlig en stor del, der har fast ejendom med restgæld, hvorfor en eventuel arv kan give lidt ekstra luft. Det er ikke kun, når man ser på fordelingen af arven på indkomstkvintilerne, at arven er meget ujævnt fordelt. Det gælder også, når man som i tabel 2 ser på, hvordan arven fordeler sig på formuekvintiler. 7 Indkomstkvintiler er rangordnet opdeling af personerne i lige store femtedele. Personerne i 1. kvintil er den femtedel af gruppen med de laveste indkomster, mens 5. kvartil er den femtedel af gruppen med de højeste indkomster.
7 Tabel 2. Arv for 30-40 årige fordelt på formuekvintiler, 2000 K1 K2 K3 K4 K5 Alle Gennemsnit 1.000 kr. Formue -278-62 -8 73 461 35 Arvemål 1 203 179 186 254 440 251 Arvemål 2 33 16 32 40 62 36 Kilde: DØR, Dansk Økonomi forår 2004. Anm. Formuekvintilerne er dannet på baggrund af afvigelser fra den forventede formue ud fra alder og alder kvadreret, jf. DØR forår 2004 Tabel 2 viser, at de 20 procent af arvemodtagerne med højest formue, også arver markant mere end de andre formuekvintiler - uafhængigt af det valgte arvemål. De laveste arvebeløb finder man hos arvemodtagerne i andet formuekvintil. Der er en faktor 2½ (arvemål 1) henholdsvis faktor 4 (arvemål 2) i forskel på arvebeløbene i andet formuekvintil i forhold til femte formuekvintil.