FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres og gøres mere fleksibel for den enkelte borger. Konkret er et af målene, at al den kommunikation, der kan foregå digitalt, også foregår digitalt. Fuld digital kommunikation i 2015 80 pct. af al kommunikation mellem det offentlige og borgere skal være digital i 2015. Det betyder konkret: Digital post: 80 % af alle breve, der kan afsendes digitalt fra de offentlige myndigheder til borgere og virksomheder, bliver sendt digitalt i 2015 (se punkt 2) Selvbetjening: 80 % af alle ansøgninger og anmeldelser fra borgerne skal foretages digitalt i 2015 (se punkt 3). Obligatorisk digital post i 2013/2014 Det er endnu frivilligt for borgere og virksomheder at have en digital postkasse. Men Folketinget har vedtaget Lov om Obligatorisk Digital Post, som betyder at: alle virksomheder, som ikke allerede er tilmeldt digital post, automatisk får tildelt en digital postkasse i løbet af 2013 alle borgere over 15 år, som ikke allerede er tilmeldt digital post, automatisk får tildelt en digital postkasse den 1. november 2014 digital post fra 1. juli 2012 har den samme retsvirkning som papirbreve. Ved at tilmelde sig nu vil flere borgere kunne høste de første fordele af at modtage en stor del af deres post i en digital postkasse. Obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger Fra 1. december 2012 og frem til 2015 vil der hvert år komme flere og flere områder, hvor borgerne kun kan møde det offentlige på hjemmesider som fx borger.dk. Borgeren vil dermed fremover stort set være uafhængig af åbningstider og fysiske afstande og altid være nummer ét i køen til det offentlige. 1. dec. 2012 bliver den første række selvbetjeningsløsninger obligatoriske, dvs. at borgerne skal ansøge, registrere mv. digitalt på borger.dk, hvis de kan. Det drejer sig om følgende selvbetjeningsløsninger: Meld flytning Bestil nyt sundhedskort og EU-sygesikringskort Ansøg om børnepasning Skriv op til skole og SFO Tilbagebetaling af SU (at se sin status for SU digitalt er allerede obligatorisk) Ansøgning om Uddannelseskort og HyperCard Betal for jagttegn, jagtprøve og riffelprøve Book en lejrplads eller aktiviteter på Naturstyrelsens arealer Tilmeldingen til ungdomsuddannelser og ansøgning til videregående uddannelser (optagelse.dk)
Fakta danskerne er parate til digitaliseringen Danskerne er i høj grad klar til et mere digitalt samfund. Tal fra Danmarks Statistik (2011-tal) viser, at 73 % af befolkningen mellem 16 og 89 år er på internettet dagligt eller næsten dagligt, 74 % har søgt information på de offentlige hjemmesider inden for det seneste år og 70 % bruger internetbank. Der er samlet set 82 %, der bruger nettet min. hver uge. Desuden har 3,7 millioner danskere nu en NemID (2012). Der er tale om en meget bredt sammensat gruppe, som må formodes inden 2015 at kunne være i stand til at kommunikere digitalt med det offentlige, forudsat at de digitale løsninger er i orden (information, markedsføring, brugervenlighed, tilgængelighed mv.) I en nyligt offentliggjort undersøgelse siger lidt over halvdelen af de adspurgte, at de foretrækker den digitale vej frem for fx telefon eller besøg på rådhuset. Vi ved desuden, at danskerne er positive over for digitaliseringen; 70 % synes, at det er en meget god/god idé, at man inden for flere og flere områder skal betjene sig selv på nettet, mens 72 % er meget positive/positive over for at anvende offentlige services på nettet. Desuden synes 75 % af danskerne, at det er sikkert og trygt at anvende offentlige services på nettet (Megafon-undersøgelse foretaget for Digitaliseringsstyrelsen, oktober 2012). Hvorfor er det en god idé med selvbetjening? Alle danskere, der kan, skal bruge internettet fra vugge til grav fra fødselsanmeldelse til begravelseshjælp. Det sparer samfundet for milliarder af skattekroner og vil samtidigt give en høj grad af fleksibilitet og færre frustrationer over køen i telefonen og ved skrankerne. Selvbetjening er altså en god idé af primært tre årsager: Selvbetjening frigør resurser i det offentlige: For hver blanket, som ikke skal tastes ind på computeren, og for hvert brev, som ikke skal have frimærke på og i postkassen, sparer den offentlige sektor penge penge, som kan bruges på fx pleje og omsorg og stimulere til vækst i virksomhederne. Selvbetjening moderniserer den offentlige service: Der er mindre risiko for at lave fejl i en digital blanket. Fx vil systemet gøre opmærksom på, hvis der er noget, der ikke er udfyldt. Det sparer tid både for borgeren og for det offentlige. Selvbetjening giver fleksibilitet for borgerne: Det er bekvemt for borgeren, fordi selvbetjeningen kan gennemføres 24 timer i døgnet. Borgeren vil dermed fremover være uafhængig af åbningstider og fysiske afstande og altid være nummer ét i køen til det offentlige. Det offentlige arbejder på at blive endnu bedre og endnu mere digital Den teknologiske udvikling går stærkt, og der opstår løbende nye forventninger og krav fra både myndigheder og befolkningen og infrastrukturen skal derfor udbygges løbende fx til de mobile platforme som ipads og smartphones. Men den
offentlige sektor har ikke råd til at digitalisere hovedløst. Der skal digitaliseres, hvor gevinsten er beviseligt større end investeringen, og hvor en ny og bedre vej vil føre til besparelser og således skabe flere penge i den offentlige kasse. Fokus er endvidere på, at få de eksisterende løsninger til at virke, inden der udvikles nye. Det offentlige har fokus på at skabe en enklere og digitaliseringsklar lovgivning, i højere grad at anvende brugerinddragelse i it-udviklingen og at få stadigt mere viden om brugerne for at øge brugervenligheden i de offentlige digitale tilbud. Med den obligatoriske selvbetjening følger, at myndighed og borger får en mere gensidigt forpligtende relation. Borgeren får nye opgaver og skal selv indtaste data og ansøge om fx tilskud til medicin, transport eller lign. Til gengæld vil det offentlige arbejde for, at selvbetjeningsløsninger og velfærdsteknologiske løsninger bliver så brugervenlige som muligt. Ved fælles hjælp vil den nye og bedre borgerservice dermed blive en vigtig del af det digitale Danmark. Den fællesoffentlige kommunikationsindsats Den fællesoffentlige kampagne for de digitale selvbetjeningsløsninger løber fra 19. nov. (uge 47, som er borger.dk-uge) til 1. februar 2013. Kampagnen har til formål at informere borgerne om: nye krav om digital kommunikation med det offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, der bliver obligatoriske 1. december 2012 digital post, som bliver obligatorisk for borgerne 1. november 2014 (der planlægges en virksomhedskampagne, som skal informere virksomhederne om obligatorisk digital post). Det er desuden hensigten at motivere og opfordre til digital selvbetjening, skabe tryghed og informere om, hvor man kan få hjælp til at komme i gang. Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af kampagnemateriale, annoncering i massemedier, PR og information til myndighederne om kampagnen. Kampagnens effekt er i høj grad afhængig af myndighedernes og især kommunernes kommunikationsindsats over for deres respektive målgrupper. Information om og materiale til den fællesoffentlige kommunikationsindsats findes på borger.dk under For myndigheder > Fællesoffentlig kampagne. Det nye borger.dk Den nye version af borger.dk også kaldet borger.dk version 3 er gjort mere brugervenlig end den foregående version, og alle offentlige selvbetjeningsløsninger findes nu ét samlet sted, nemlig på borger.dk. Hvis borgerne skal betjene sig selv på nettet, skal det være nemt at finde den enkelte
selvbetjeningsløsning, og det skal være en god oplevelse. Selvbetjeningsløsningerne på det nye borger.dk er synliggjort, så borgeren hurtigt kan se, hvad han/hun skal gøre, og teksterne er mere handlingsorienterede for at understøtte en primær borgerservice. Borger.dk er blevet testet af en række brugergrupper og efterfølgende tilpasset for at sikre brugervenligheden. Der arbejdes hele tiden på at gøre borger.dk endnu bedre. Lovgivning om databeskyttelse, dataadgang, automatisk log-out/udløb på borger.dk Det nye borger.dk følger de fællesoffentlige standarder for databeskyttelse, og borgeren kan være helt tryg ved, at borgerens personlige data ikke er tilgængelige for uvedkommende. Desuden bliver borgeren automatisk logget af NemLog-in og dermed også borger.dk efter 60 min, hvis borgeren selv glemmer at logge sig af. Borgeren logger ikke af ved blot at lukke sit browservindue. Krav til brugerens browser Ældre browsere kan have problemer med at vise borger.dk korrekt, fx navigationen. Nedenfor er listet nogle gode råd: For at få det bedste ud af borger.dk bør man mindst anvende Internet Explorer 8 eller nyere, Firefox 4, Google Chrome 15, Safari 4 eller nyere Ved at opgradere sin browser opnår man først og fremmest en bedre sikkerhed, da de nyeste browsere er udviklet til at tage forholdsregler mod de nyeste trusler mod it-sikkerheden. Versionsnummeret på den anvendte browser findes under Om (i nogle browsere ligger Om under Hjælp ). Mere info på borger.dk under Om borger.dk > Sådan bruger du borger.dk NemID kan endnu ikke anvendes på smartphones, ipads og tablets Det er desværre endnu ikke muligt at benytte NemID på mobile enheder, som fx iphone og ipad. Det skyldes, at NemID kræver programmet Java, som endnu ikke kan bruges på tablets og smartphones. Borgeren kan derfor ikke logge på borger.dk med sin NemID fra sin smartphone eller tablet. Når borgeren kan logge på sin netbank og e-boks med NemID skyldes det, at flere private virksomheder har fået udviklet deres egne løsninger. Tilsvarende løsning for den offentlige sektor er ikke en mulighed, da det vil kræve alt for store investeringer for hver enkelt myndighed. Digitaliseringsstyrelsen arbejder på at udvikle NemID, så problemet løses. En løsning til fællesoffentlig mobil selvbetjening skal være sikker og brugervenlig og skal samtidig kunne betale sig. Det høje sikkerhedsniveau er helt afgørende i den
offentlige sektor, når personfølsomme data tilgås. Kompromittering af personfølsomme data på grund af et for lavt sikkerhedsniveau kan ikke accepteres. Det forventes, at en løsning vil være klar ved udgangen af 2013 eller starten af 2014.