Status på finansiering og opgaver på flygtningeområdet i Langeland Kommune Økonomiudvalget den 05.08.2013 Udarbejdet den 08.12.2015 Langeland Kommune Økonomi og HR 1
Indhold Indledning... 3 Oversigt over udvalgte indsats- og udgiftsområder:... 4 Skole- og dagtilbudsområdet... 4 Midlertidige- og permanente boliger... 4 Myndighedsopgaven... 5 Den virksomhedsvendte og uddannelsesvendte indsats... 5 Kommunens samarbejde med civilsamfundet... 6 Udgifter på konto 6... 6 Udligning og tilskud... 6 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v.... 6 Udgifter til kontanthjælp i integrationsperioden og integrationsydelse... 7 Særlige tilskud for de ekstraordinært høje kvoter i 2015 og 2016... 7 Investeringstilskuddet... 8 Det ekstraordinære integrationstilskud... 8 Særlig refusion på 100 % til visse udgifter... 9 Side 2 af 9
Indledning Finansieringen af merudgifter til flygtninge, indvandrere mv. sker via en række forskellige ordninger. I en normalsituation er kommunerne via disse ordninger kompenseret for de samlede nettoudgifter. De ordninger, som er beskrevet nedenfor, er: Indsats- og udgiftsområder Finansiering af udgifter udover integrationsprogrammer og introduktionsforløb Udligningsordninger Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere samt øvrige udlændinge i de første 3 år. Fra 2011 og frem til 2016 har der været og forventes der fortsat at være en væsentlig stigning i antallet af flygtninge, der er bevilget asyl og som er bosiddende i Langeland Kommune. Udviklingen i antallet af nytilkomne pr. år fremgår af nedenstående figur. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Nytilkomne flygtninge og famileisammenførte i Langeland Kommune 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Flygtninge Familiesammenførte Tallene for 2016 er den udmeldte kvote for så vidt angår antallet af flygtninge og de allerede kendte ansøgte familiesammenføringer pr. ultimo november 2015. Det reelle antal for hele året må forventes at blive større. Side 3 af 9
Flygtninge kan, i den treårige integrationsperiode, ikke flytte til en anden kommune, med mindre de er selvforsørgende eller en anden kommune på forhånd accepterer flytningen. Derfor er en væsentlig del af de, der kom i 2013 og 2014 stadig bosiddende i kommunen. En flygtning får med sit cpr.nr. ret til de samme offentlige tilbud og serviceydelser som etniske danskere. Derfor er arbejdet med flygtninge såvel politisk som administrativt tilknyttet alle udvalg og stort set alle afdelinger. Det er ikke muligt at lave en samlet opgørelse af de faktiske kommunale udgifter til området. Finansieringen på området er meget komplekst og består af mange forskellige parametre. Men der er ingen tvivl om, at Langeland Kommune, ligesom de øvrige kommuner er udfordret i forhold den stigende tilgang af kvoteflygtninge. Den 6. oktober 2015 blev det meldt ud, at det antal kvoteflygtninge som kommuner står til at skulle modtage i 2016 formentlig vil blive større end i den foreløbige udmelding. Aktuelt arbejdes der i regeringen og folketinget med stramninger på hele flygtninge- og asylområdet. Oversigt over udvalgte indsats- og udgiftsområder: Skole- og dagtilbudsområdet I forbindelse med budgetlægningen og ressourcetildelingen på skole- og dagtilbudsområdet tilføres midler ud fra antallet af flygtningebørn i henholdsvis dagpleje, børnehave, SFO og skole med det samme beregningsgrundlag, som bruges for etnisk danske børn. Der er pr. 1. november 2015 oprettet en modtageklasse på Ørstedskolen. Disse elever er uden danskkundskaber. Efter den 5. september 2015 (som er udgangspunktet for ressourcefordelingen) er der 13 elever som er familiesammenførte eller som har fået opholdstilladelse. Disse elever skal ifølge lovgivningen undervises i modtageklasser med max. 12 elever pr. klasse. Midlertidige- og permanente boliger Efter integrationsloven har kommunerne pligt til at anvise en ny ankommen flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunerne anvise flygtninge et midlertidigt opholdssted. Praksis er i Langeland Kommune, at finde delevenlige midlertidige boliger til flygtninge, der søger om familiesammenføring, således at de henvises til midlertidige boliger, indtil deres familie er kommet til kommunen. Langeland Kommune lejer en bolig, og fremlejer derefter til flygtninge, der betaler en husleje. Huslejen er lovgivningsmæssigt fastsat til kr. 2.122 pr. måned. Derved opstår en kommunal udgift, hvis den reelle husleje ikke dækkes af flygtningenes betaling Side 4 af 9
og/eller lejligheden ikke er fuld udnyttet hele tiden. Den samlede kommunale udgift til midlertidig boligplacering udgør 300.000 kr. i 2015. Flygtningene er hovedsagelig indkvarteret i Rudkøbing by. Dels er Rudkøbing ikke anvendt til asylindkvartering og dels er det her, der er det største udbud af lejligheder. Flygtningene har derfor ikke behov for transportgodtgørelse, da de kan gå/cykle til danskundervisning. Der indkvarteres også flygtninge uden for Rudkøbing by. I takt med der kommer flere og flere flygtninge og familiesammenførte, er det nødvendigt; men det betyder også en økonomisk udfordring for flygtningene. Den Langelandske befolkning er meget velvillige til at udleje til Langeland Kommune og til flygtninge. Dog kan det konstateres at der er mange lejemål der ikke lever op til almindelig standard. Disse lejes ikke på grund af mulige efterfølgende problematikker som f.eks. skimmelsvamp. I øjeblikket er der ingen eller få problemer med at skaffe egnede boliger. Myndighedsopgaven Myndighedsopgaverne i Jobcentret består på nuværende tidspunkt af følgende: Langt de fleste integrationsflygtninge er aktivitetsparate og de har dermed lovkrav på at blive tilknyttet en koordinerende sagsbehandler i Jobcentret. Det betyder, at myndighedssagsbehandleren har pligt til at være koordinator for borgerens sag i hele kommunen. På første møde i Jobcentret skal der udarbejdes integrationskontrakt og integrationsplan, udfyldes erklæring om aktivt medborgerskab og der forklares om rettigheder og pligter i forbindelse med at modtage kontanthjælp, desuden skal baggrunden for borgerens visitationskategori afklares. På første møde tilbydes GHV (generel helbredsvurdering). Hvis borgeren accepterer dette, skal der efterfølgende udfyldes attest med anmodning til lægen om, at foretage denne. Alternativt forsøger myndighedssagsbehandleren at få skriftligt samtykke til at indhente andre lægeoplysninger, der allerede foreligger i borgerens journal. Opfølgningssamtaler mindst hver 3. måned med borgeren, hvor integrationsplanen skal gennemgås på ny og tilrettes med ændringer Den virksomhedsvendte og uddannelsesvendte indsats De færreste nytilkomne kan umiddelbart bestride et ordinært job eller påbegynde en ordinær uddannelse, og derfor vil kontakten til dette område ske gennem (sprog) praktik, løntilskud eller nyttejob. Aktuelt arbejdes der med at gennemføre en første kompetenceafklaring af samtlige kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven, for at kunne vælge et fremadrettet job- eller Side 5 af 9
uddannelsesspor. Af dette arbejde vil også fremgå i hvilken udstrækning den enkelte kan få merit fra tidligere arbejde eller uddannelse i hjemlandet. Der arbejdes henimod udplacering i primært langelandske virksomheder og institutioner, men der arbejdes også med fællesløsninger mellem de fynske Jobcentre, og her vil praktikker og jobåbninger være udbredt til hele den fynske geografi. Kommunens samarbejde med civilsamfundet Der er ikke et egentligt formaliseret samarbejde mellem kommunen og frivillige. Dansk Røde Kors er meget opsøgende overfor vores flygtninge og de har et arrangement hver tirsdag med åben café hvor frivillige hjælper med alverdens ting. Behovet er stort og hvis der var frivillige nok kunne de have åben mange flere dage. Kommunen prøver i januar måned at få et formaliseret samarbejde med cafeen, fordi de kan løse mange generelle praktiske ting. Forståelsen af tavshedspligten er en udfordring for samarbejdet. I 2016 og 2017 starter kommunen et fodboldprojekt i samarbejde med DBU-FYN. Der er samarbejde med boligselskabet og private udlejere omkring boliger. Lejlighederne møbleres med et minimum af inventar og service i et samarbejde med pedelteam. Udgifter på konto 6 I Borgerservice er der ansat 1,5 medarbejder til modtage- og integrationsopgaver samt 2 familiekonsulenter med 100 % refusion. I Jobcenteret er der ansat 1,5-2 medarbejdere til myndighedsarbejdet og Kommunalbestyrelsen har 7/12 2015 bevilget midler til yderligere 1 ansat i en tre måneders periode. Udligning og tilskud Som hovedregel er det de samme refusionsregler, der gælder, uanset om en udgift vedrører en flygtning, indvandrer eller efterkommer eller enhver anden af kommunens borgere. På enkelte udgifter findes der dog en særlig refusion, hvis udgiften vedrører flygtninge (udlændinge med flygtningestatus) eller familiesammenførte til flygtninge (ægtefæller/samlevere og børn). Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. Udgifter til danskuddannelse og tolkebistand afholdes indenfor budgettet til integrationsprogram og introduktionsforløb. Side 6 af 9
Staten yder refusion på 50 % af udgifterne inden for et rådighedsbeløb og kommunen modtager i integrationsperioden på 3 år et månedligt tilskud. Dertil kommer at kommune modtager resultattilskud når flygtningen består danskprøve 1, starter på kompetencegivende uddannelse eller kommer i ordinært arbejde. For 2014 og for 2015 frem til udgangen af november er kommunens udgifter og indtægter på området som følger: Regnskab 2014 Forbrug 30. november 2015 *) Udgifter 3.523.000 3.458.000 Refusioner / indtægter -2.174.000**) -3.296.000 Kommunal udgift 1.349.000 162.000 *) Der er tale om den faktiske bogførte udgift pr. 30. november, hvorimod refusionen først gøres endeligt op i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015. **) Refusionerne/indtægterne i regnskabet for 2014 er reelt -2.721.000 kr., idet der har været taget for lidt hjem i grundtilskud i 2014, som først er berigtiget efter at regnskaber for 2014 blev lukket. Udgifter til kontanthjælp i integrationsperioden og integrationsydelse Fra 2016 betyder en refusionsomlægning at refusionssatserne for forsørgelsesudgifterne nedtrappes fra 80 % til 20 % på baggrund af antallet at uger på offentlig forsørgelse. For 2014 og for 2015 frem til udgangen af november er kommunens udgifter og indtægter på området som følger: Regnskab 2014 Forbrug 30. november 2015 *) Udgifter 5.379.000 8.020.000 Refusioner / indtægter -2.606.000-4.034.000 Kommunal udgift 2.773.000 3.986.000 *) Der er tale om den faktiske bogførte udgift pr. 30. november, hvorimod refusionen først gøres endeligt op i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015 I januar 2015 var der registeret 48 modtagere af kontanthjælp. I november 2015 var der registeret 81 modtagere af kontanthjælp (56) og integrationsydelse (25). Størstedelen af de kommunale udgifter til forsørgelse finansieres via budgetgarantien. Særlige tilskud for de ekstraordinært høje kvoter i 2015 og 2016 De i alt 325 mio. kr. som er aftalt tildelt kommunerne i særlige tilskud pga. den ekstraordinære situation i 2015 er fordelt i to puljer som et investeringstilskud (125 mio. kr.) og et ekstraordinært integrationstilskud (200 mio. kr.). Side 7 af 9
Investeringstilskuddet Investeringstilskuddet tildeles efter det antal flygtninge, som kommunerne modtager ud over den oprindelige kvote. Tilskuddet tager således højde for, at de kommuner, der modtager flest af de ekstraordinært tilkomne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning. Det ekstraordinære integrationstilskud Det ekstraordinære integrationstilskud er en håndsrækning til de kommuner, som oplever udfordringer med hensyn til både et stort antal flygtninge og familiesammenføringer. For Langeland Kommunes vedkommende udgør disse tilskud: Tilskud i 2015 Tilskud i 2016 Investeringstilskud -420.000-396.000 Ekstraordinært integrationstilskud -504.000-612.000 Kommunal indtægt -924.000-1.008.000 Udligning af udlændinge Derudover findes der en særlig udligningsordning vedrørende flygtninge, indvandrere og efterkommere, som sikrer, at kommuner, der har et særligt højt udgiftsniveau som følge af flygtninge og familiesammenførte tilgodeses ved en omfordeling mellem kommunerne. Ordningen tager sigte på at dække generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid, sociale og sundhedsmæssige udgifter vedr. børn mm., samt merudgifter til danskundervisning af voksne og til folkeskoleundervisning. Kommunerne bidrager til ordningen efter indbyggertal, og modtager tilskud afhængigt af deres andel af flygtninge, indvandrere og efterkommere i forhold til landets samlede antal flygtninge, indvandrere og efterkommere. I 2015 modtager kommunerne følgende tilskud pr. flygtning, indvandrer og efterkommer: Generelt tilskud 5.663 kr. Yderligere tilskud pr. 0-5 årig: 5.538 kr. Yderligere tilskud på 6-16 årig: 22.749 kr. Langeland Kommune har modtaget i alt 2,2 mio. kr. i 2015 på baggrund af antallet af flygtninge, indvandrere og efterkommere i kommunen. Bidraget til ordningen er på 8,8 mio. kr. Nettoudgiften på 6,6 mio. kr. skyldes, at Langeland Kommune har en lavere andel af flygtninge, indvandrere og efterkommere i forhold til landet generelt. Udligningen vil uanset antallet af kvoteflygtninge i 2015 ikke ændre sig, idet udligningen er fast, som en konsekvens af at Langeland har valgt statsgaranti for skatter, tilskud og udligning i 2015. Side 8 af 9
I 2015 og 2016 ser beregningen således ud: Udligning mv. 2015 Udligning mv. 2016 Udligning udlændinge - indtægt -2.244 000-2.904.000 Udligning udlændinge - udgift 8.832.000 9.192.000 Kommunal udgift 6.588.000 6.288.000 Særlig refusion på 100 % til visse udgifter Staten dækker fuldt visse udgifter til flygtninge og familiesammenførte i den 3 årige integrationsperiode, til uledsagede flygtningebørn til de fylder 18 år og til visse grupper af handicappede. Den særlige flygtningerefusion omfatter følgende udgiftstyper, jf. servicelovens 181, stk. 2: Særlig konsulentbistand til børn, unge og familier med hensyn til børn eller unges forhold og rådgivning om familieplanlægning ( 11 stk. 3) Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse i eget hjem af børn med handicap ( 41 og 42) Forebyggende børneforanstaltninger ( 52, stk. 3, nr. 1-6 og nr. 8 og 9) Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren ( 52a) Støtteperson til forældre ved anbringelse af børn uden for hjemmet ( 54) Personlig rådgiver/fast kontantperson til unge fra 18 22 år ( 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2) Ansættelse af hjælpere til pleje, m.v. ( 96) Kontaktperson til døvblinde ( 98) Merudgifter ved forsørgelse i eget hjem af voksne med handicap ( 100) Staten refunderer kommunens udgifter til udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog indtil pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv. Side 9 af 9