Kvalitetsstandard fr merudgifter vedrłrende frsłrgelse af błrn med nedsat funktinsevne. 1
Kvalitetsstandard fr merudgifter vedrłrende frsłrgelse af błrn med nedsat funktinsevne Omr de Randers Kmmune yder kmpensatin fr nłdvendige merudgifter ved frsłrgelse af błrn med nedsat funktinsevne. Merudgiften skal v funktinsevne. re en nłdvendig fłlge af barnets nedsatte Lvgrundlag: 41 i lv m scial service Kmmunalbestyrelsen skal yde d kning af nłdvendige merudgifter ved frsłrgelse i hjemmet af et barn under 18 r med betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne eller indgribende krnisk eller langvarig lidelse. Det er en fruds tning, at merudgifterne er en knsekvens af den nedsatte funktinsevne. 2
M lgruppe: Fr ldre til diagnsticerede błrn eller fr ldre til błrn med en vidtg ende funktinsneds ttelse. Błrn under udredning kan efter knkret vurdering v re i m lgruppen. Lidelsen skal v re krnisk g varig fr at udlłse d kning af merudgifter. Vurderingen baseres i v sentlig grad p l gelige udtalelse. Persnkredsen mfatter: fr ldremyndighedens indehaver bilgiske fr ldre uden fr ldremyndighed p rłrende der faktisk frsłrger barnet i hjemmet, persner, der har barnet i privat familiepleje g faktisk frsłrger barnet i deres hjem med tilskud fra fr ldrene. Hvis barnet er anbragt i pleje hs en plejefamilie eller netv rksplejefamilie, ydes udgifter, sm ellers ville v re merudgifter ved frsłrgelsen, sm en del af plejeydelsen. Fłlgende betingelser skal v re pfyldt fr bevilling Barnet skal frsłrges i hjemmet At barnet er udredt, diagnsticeret g har en sv r funktinsneds ttelse. En ansłgning belyses ved indhentning af relevante plysninger herunder l gelige vurderinger. At merudgiften er nłdvendig At merudgiften verstiger minimumsbelłbet 3
Frm l med indsatsen: Der ydes et łknmisk tilskud til en merudgift ved frsłrgelse af et barn med nedsat funktinsevne i hjemmet. Tilskuddet gives til en udgift familien ikke ville have haft, s fremt barnet havde et nrmalt funktinsniveau. Frm let med merudgiften er at medvirke til at familien kan leve s nrmalt sm muligt p trds af barnets/den unges nedsatte funktinsevne eller den krniske/langvarige lidelse g at hindre at barnets/den unges nedsatte funktinsevne eller krniske/langvarige lidelse frv rres eller f r andre g mere alvrlige fłlger at disse błrn g unge kan frblive i familien g dermed undg anbringelse p institutiner e.l., s fremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette. 4
Visitatin Der ansłges m en ydelse via et ansłgningsskema, hvr der redegłres fr den knkrete udgift samt redegłres fr barnets funktinsneds ttelse. Der indhentes desuden dkumentatin f.eks. i frm af erkl ringer fra l ge g hspital samt pgłrelse ver knkrete merudgifter, herunder prisverslag. Ansłgningen m d kning af merudgifter vurderes ud fra gennemsnitsbetragtninger, idet der i samarbejde med fr ldrene laves et verslag ver mfanget af de behv, sm barnet efter al sandsynlighed vil f i det kmmende r, g hvad det medfłrer af merudgifter, hvrefter endelig beregning fretages. nrmaladf rd p mr det almindelige rimelighedsbetragtninger, herunder hvad kan man nrmalt vil kunne frvente af fr ldre. l gelige vurderinger. Der visiteres ud fra substitutinsprincippet, dvs. at merudgifter alene kmpenseres s fremt der ikke allerede er iv rksat mere indgribende franstaltninger, hvri udgifterne allerede er d kket. Beslutningen m bevilling af merudgifter tr ffes af relevant sagsbehandler. I s rlige situatiner tr ffes beslutningen i et młde med deltagelse af faglig leder p mr det. 5
Igangs tning, pfłlgning g afslutning En ydelse s ttes i gang efter ansłgning. Der udsendes en skriftlig afgłrelse, hvraf rammerne fr en bevilling fremg r. Herudver rientering m brgers plysningspligt ved frandringer. En udbetaling tager udgangspunkt i en beregning af et standardbelłb. Standardbelłbet er en m leenhed g reguleres den 1. januar hvert r med satsreguleringsprcenten. Ydelsen udm les m nedligt g kan udgłre 1/8 af standardbelłbet, 2/8 af standardbelłbet, 3/8 af standardbelłbet sv. p til 8/8 af standardbelłbet. Ligger den ansłgte merudgift mellem standardbelłbene rundes p eller ned til n rmeste standardbelłb. Eksempel (2011 tal): Der er beregnet en merudgift fr 480 kr. p 354 kr. (1/8) g 708 kr. (2/8). m ned. Belłbet ligger mellem Hvis der ved beregning af merudgifter n s frem til belłb, der ligger imellem standardbelłbene, rundes der p eller ned til den n rmeste del af standardbelłbet. I dette eksempel rundes der ned, da 480 kr. er n rmest 354 kr. Ydelsen i dette eksempel bliver p 354 kr. Udgangspunktet er, at der udbetales et gennemsnitsbelłb pr. m ned, sm fr ldrene selv administrerer p rsbasis. En bevilling er en lłbende udbetaling uden slutdat. Der fretages skłnsm ssige pfłlgninger ca. 1 gang rligt m.h.p. vurdering af, m brger frtsat pfylder betingelserne helt eller delvist. 6
Stłttens karakter g mfang I det fłlgende pregnes der ngle eksempler p merudgifter sm fłlge af betydelig g varigt nedsat funktinsevne eller indgribende krnisk eller varig lidelse hs błrn g unge. Der er ikke er tale m en udtłmmende pregning. Medicin. Medicinudgifter til błrn kan max udgłr kr. 3.490 sm er L gemiddelstyrelsens maksimumbelłb fr egenbetalt medicin. Kurser. Der kan ydes tilskud til kurser efter knkret vurdering af kursets relevans g nłdvendighed. Der ydes max. 1 kursus pr. r. Det er en fruds tning at barnet deltager i kurset Transprt Transprt med taxa fra fritidstilbud. Der kan ydes tilskud hjem fra fritidsdelen i flkesklen. Hvis barnet r der ver en handicapbil vil der sm udgangspunkt ikke kunne ydes transprt med taxa. Transprt til g fra daginstitutiner g dagplejere. Transprt til undersłgelser, kurser, samtaler.lign. Der kan ydes tilskud hvis der er en sammenh ng med handicappet. Transprt til fritidsaktiviteter. Der fruds ttes en sammenh ng med handicappet. Handicapbil. Der kan ydes tilskud hvis handicapbilen er dyrere i drift end en almindelig persnbil. Tilskud best r af differencen. Briller. Der kan ydes d kning af briller ved handicaps, hvr briller slides eller łdel gges mere end nrmalt. Tilskud til kst ved indl ggelse p sygehus Ekstra vask ved eksemlidelse/enuresis/encprese. Det fruds ttes at udgiften er ud ver hvad der er nrmalt. F.eks. vurderes, at det fłrst er fra barnet er 7 r gammel, at der vil kunne v re en merudgift. En fruds tning er endvidere, at der skal v re prłvet behandling f.eks. med ringeapparat/minirin uden effekt. Ekstra slid p bekl dning. Der fretages beregning af, hvad det faktiske nłdvendige frbrug i familien er. Der indregnes en merudgift med det der verstiger venn vnte belłb. Dg maksimalt p til 100 pct. af venn vnte medmindre der er helt ekstrardin re frhld. Barnepige. Der kan efter knkret vurdering ydes barnepigetilskud. Aflastning i eget hjem. Efter knkret vurdering, fte efter en scialfaglig undersłgelse jfr. sel. 50 vil en s dan ydelse kunne bevilges sm alternativ til andre ydelser., f.eks aflastning efter servicelvens 52. Cykler- trehjulere, efterlłbere, tandem m.v. Der kan ydes tilskud, h vis brugen er til leg g fritid. 7 Fritidsaktiviteter. Det vurderes, at błrn nrmalt g r til mindst 1
Indhld g kvalitetsm l Ved pstart af bevillingen pstilles et m l fr periden, hvr der bevilges merudgifter. Der tages stilling til, hvrn r det frventes, at bevillingsm let med merudgiften helt eller delvis er n et. Mdtageren af merudgifter har pligt til at plyse m eventuelle situatinen, sm kan medfłre ndringer i bevillingen. ndringer i Randers Kmmune fretager pfłlgning af en bevilling efter knkret vurdering sm ftest 1 gang rligt, idet ydelsesmdtageren skal głres bekendt med plysningspligten. Sagsbehandlingen i frbindelse med pfłlgning skal v re helhedsrienteret g indehlde vervejelser m andre mulige frmer fr hj lp. 8
9