Børne- og Familieområdet. Handicapkompenserende ydelser til børn og unge

Transkript

1 Børne- g Familiemrådet Handicapkmpenserende ydelser til børn g unge Vejledende serviceniveau fr Servicelven vedr. Merudgifter jfr

2 Merudgifter (Servicelven 41) Frmål Frmålet med bestemmelsen er at tilgdese, at børn g unge med betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne g med indgribende krniske eller langvarige lidelser har ngle særlige behv, sm kan give merudgifter ved frsørgelsen. Bestemmelsen giver således hjemmel til at dække de udgifter, sm familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktinsevne eller en krnisk/langvarig lidelse. Der fretages altid en individuel helhedsvurdering ud fra barnets funktinsnedsættelse g behv. Frmålet med ydelsen er at medvirke til: At børn g unge med funktinsnedsættelse kan frblive i familien g dermed undgå anbringelse på institutin eller lignende, såfremt hensynet til barnets bedste tilsiger dette. At familien kan leve så nrmalt sm muligt på trds af g med barnets/den unges nedsatte funktinsevne eller den krniske/langvarige lidelse. At hindre at barnets/den unges nedsatte funktinsevne eller krniske/langvarige lidelse frværres eller får andre g mere alvrlige følger. Persnkreds (mdtager af ydelsen) Følgende persner er mfattet af persnkredsen: Frældremyndighedens indehaver Bilgiske frældre uden frældremyndighed gså frældre med bpæl udenfr kmmunen Pårørende, der faktisk frsørger barnet i hjemmet Persner med tilladelse efter 78 har barnet i privat familiepleje g faktisk frsørger barnet i deres hjem med tilskud fra frældrene. Der gælder derimd ikke: Unge under 18 år, der frsørger sig selv Plejefamilier, hvr barnet er anbragt g sm mdtager plejevederlag. Merudgifter til børn i familiepleje Hvis barnet er anbragt i pleje hs en plejefamilie, ydes udgifter, sm ellers ville være merudgifter ved frsørgelse efter 41, sm en del af plejeydelsen efter Servicelvens 142. Plejefrældre kan derfr ikke, sm persner der frsørger barnet i hjemmet, klage ver udmålingen af merudgiftsydelsen, jf. Servicelvens 166. Evt. uenigheder skal afklares gennem frhandling mellem kmmune sm arbejdsgiver g plejefamilien sm ansat af kmmunen. Betingelser fr at mdtage ydelsen Kmmunen yder hjælp til nødvendige merudgifter ved frsørgelsen af et barn med betydelig g varigt nedsat funktinsevne eller indgribende krnisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en knsekvens af den nedsatte funktinsevne/lidelsen, g at udgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmelser. I det følgende uddybes betingelserne. 3

3 Målgruppe - barnets funktinsevne eller lidelse Det fremgår af 41, stk. 1, at der skal være tale m betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne eller indgribende krnisk eller langvarig lidelse. 1. Betydelig g varig nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne Begrebet angiver relatinen mellem en persns nedsatte fysiske eller psykiske funktinsevne g mulighederne i det mliggende samfund. Der lægges afgørende vægt på en vurdering af funktinsnedsættelsen, så det er graden af denne g ikke den lægelige diagnse, der er afgørende fr berettigelsen til ydelsen. Til brug fr denne vurdering er der brug fr en knkretiseret beskrivelse af barnets eller den unges funktinsressurcer g begrænsninger, så det sikres, at kmpensatinen så nøjagtigt sm muligt mdsvarer begrænsningerne g udnytter ressurcerne. 2. Indgribende krnisk eller langvarig lidelse At lidelsen er indgribende betyder, at den efter sin karakter vil have alvrlige følger i den daglige tilværelse. At lidelsen er krnisk betyder, at der freligger en sygdmstilstand, sm fra det tidspunkt den pstår nrmalt frventes at vare mindst barnealderen ud. Det karakteriserer lidelsen, at den, hvis den dæmpes med medicin, vil blusse p igen, såfremt behandlingen stppes. En langvarig lidelse er ikke nødvendigvis en uhelbredelig lidelse. Der lægges i praksis vægt på, at lidelsen lægeligt skønnes at vare mere end ét år. Der kan dg efter 41 ydes støtte selv m lidelsen frventes at vare mindre end 1 år, nemlig i tilfælde, hvr familien i en krtere peride er meget tungt belastede. Sm eksempel kan nævnes børn med hfteskred (calve perthes) eller fr tidligt fødte børn, idet sidstnævnte eksempel dg ikke i sig selv er udløsende fr hjælpen. Lidelser, der falder udenfr begrebet Krtvarige g/eller mindre indgribende lidelser sm visse frmer fr allergi Vådliggere (enuresis) kmmer efter en knkret vurdering kun ind under 41 i de særlige tilfælde, hvr alle behandlingsmuligheder er udtømte, barnet er i sklealderen g der er udsigt til, at lidelsen er krnisk Frsørgelse i hjemmet Det fremgår af 2 i bek. nr. 32 af 21/1-15 m tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdm, at barnet/den unge skal b hs frældrene eller andre pårørende. Det er således ikke nødvendigvis frældremyndighedens indehaver, der skal frsørge barnet fr at pnå støtte efter 41. At barnet frsørges i hjemmet betyder, at det skal b hs frældrene eller andre pårørende, i mdsætning til, at barnet ved medvirken af sciale myndigheder har phld uden fr hjemmet. Et barn frsørges i hjemmet, når: 4

4 Det er midlertidigt indlagt på hspitalet eller lignende Det er midlertidigt på aflastning, jf. Servicelvens 52 stk. 3 nr. 5 eller 84 stk. 1. Det sm led i almindelig sklegang går på kst- eller efterskle, g frældrene frtsat betaler tøj, lmmepenge m.v., jf. Servicelvens 52a. Når barnet går i daginstitutin m dagen, men ellers frsørges i hjemmet Når den unge under 18 år er flyttet hjemmefra, men stadig frsørges af frældrene Nødvendig merudgift Det fremgår af 41, stk. 1, at der skal være tale m en nødvendig merudgift, der er en knsekvens af den nedsatte funktinsevne. Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i frhld til nødvendige merudgifter: , at udgifter til aflastning i frm af barnepige til et 13-årigt barn i de uger, hvr barnet bede hs mderen, ikke kunne betragtes sm en nødvendig merudgift. Ankestyrelsen lagde vægt på, at barnet alene var hs mderen hver anden uge. Mderen havde således mulighed fr friweekender g fridage i de uger, hvr hun ikke havde sønnen bende. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at mderen mdtg tabt arbejdsfrtjeneste med 7 timer i de uger, hvr sønnen bede hs hende , at en ung på 17 år med spastiske lammelser i arme g ben var berettiget til at få dækket de merudgifter, der var frbundet med deltagelse i el-kørestlsfdbld. Det måtte antages at være almindeligt fr ikke-handicappede ung på samme alder g i samme livssituatin at have en fritidsaktivitet. Hans mulighed fr at dyrke ngen frm fr sprt var meget begrænsede på grund af den nedsatte funktinsevne. C-5-05, at et frældrepar til en 8-årig handicappet dreng ikke var berettiget til at få hjælp til dækning af udgifter til ekstra rumpvarmning, ekstra frbrug af varmt vand g dækning af udgifter til varmtvandsbassintræning. Ankestyrelsen fandt ikke, at der var den nødvendige lægevidenskabelige dkumentatin fr sammenhængen mellem gigtsymptmer g øgning af rumtemperaturen fra 21 til 24 grader, eller at ekstra lange bade hjalp på funktinsniveauet på krt eller lang sigt. Udgifter til varmtvandsbassintræning sm behandlingsudgift var ikke mfattet af servicelvens regel m merudgiftsydelse. Sm fritidsfranstaltning fandtes det på det freliggende ikke gdtgjrt, at træningseffekten var bedre end ved almindelig træning. Der er altid tale m en knkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ingen dækning, hvis udgiften kan dækkes efter andre regler Med L 27 14/15 er det præciseret, at det er en betingelse, at udgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i Servicelven eller anden lvgivning. Servicelvens 41 er subsidiær i frhld til anden lvgivning. Det vil sige, at det kun er udgifter eller den del af udgiften, der ikke kan dækkes efter anden lvgivning, sm er en merudgift. Ofte vil du kunne få dækket den fulde udgift eller del af udgiften efter anden lvgivning. Du kan nedenfr se eksempler på udgifter sm typisk helt eller delvist kan dækkes efter anden lvgivning. Eksempel: Medicin 5

5 Der findes en række frskellige tilskud til medicin efter sundhedslven. Merudgiften til medicin er derfr kun den andel af udgiften, der ikke kan dækkes efter sundhedslven, dvs. din egenbetaling. Såfremt udgiften afhldes af en privat sygefrsikringsrdning sm f.eks. Sygefrsikringen Danmark, kan den ikke medtages i beregningen af merudgifterne, jf. 7 i bek. nr. 32 af 21/1-15. Ophld i udlandet Ydelser efter Servicelven er betinget af lvligt phld her i landet, jf. 2. Efter 1, stk. 2 i bek. nr af 15/12-09 bevares retten til bestemte ydelser ved midlertidige phld i udlandet. Betingelserne fr at mdtage hjælpen skal være pfyldt inden udlandsphldet. Desuden skal kmmunen kunne hldes rienteret m at betingelserne fr at mdtage hjælpen stadig er til stede, jf. retssikkerhedslvens 11. Krtvarige phld i udlandet kan f.eks. være: At mdtageren udøver aftalt eller fastlagt samvær, sm ikke kan fregå her i landet, med egne børn under 18 år At mdtageren hlder ferie i udlandet Bemærk, at der sm udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til rejse- g phldsudgifter til en evt. ledsager. Udgifterne kan heller ikke medtages sm merudgifter, jf. 4 i bek. nr af 15/ Beregning af merudgiften Fra 1/1-15 er det kmplicerede udmålingssystem med afrunding til nærmeste antal ttendedele af standardbeløbet afskaffet. Der er stadig tale m, at de samlede udgifter skal verstige et minimumsbeløb. Se aktuelle satser. Sandsynliggørelse eller dkumentatin af merudgifterne Ved første ansøgning m merudgifter eller ved ansøgning m nye merudgifter udfylder ansøger et ansøgningsskema m merudgiftsydelse. Skemaet findes på Hjørring Kmmunes hjemmeside Med udgangspunkt i skemaet g/eller sammen med ansøger laves et verslag ver mfanget af de behv, sm barnet efter al sandsynlighed vil få i det kmmende år, g hvad det medfører af merudgifter (den sandsynliggjrte merudgift). Ankestyrelsen har i fastslået, at merudgifter skal sandsynliggøres. Der kan ikke kræves dkumentatin fr merudgifterne. Ved det kmmende år frstås 12 på hinanden følgende måneder, jf. principafgørelse I denne afgørelse har Ankestyrelsen fastslået, at "inden fr et år", skal frstås sm et løbende år, det vil sige 12 på hinanden følgende måneder fra ansøgnings- eller pfølgningstidspunktet. Såvel løbende udgifter sm enkeltudgifter indgår i beregningen. De samlede merudgifter skal verstige et minimumsbeløb m året, se aktuelle satser. Er der flere børn med funktinsnedsættelse er det de samlede merudgifter til børnene, der 6

6 indlægges i beregningen. Sm udgangspunkt udbetales merudgiftsydelsen fra ansøgningstidspunktet, hvis betingelserne er pfyldt. Ydelsen udbetales månedsvis frud g er sm udgangspunkt en kntantydelse til frsørgeren, der efterfølgende selv administrerer ydelsen i den daglige hushldning. Beregning af merudgiftsydelsen Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede årlige merudgifter mregnet til en månedlig merudgift. Denne afrundes til nærmeste krnebeløb, der er deleligt med 100, jf. 41, stk. 3. I vejl. nr af 7/1-14, er der i pkt. 171 et eksempel, hvr de skønnede merudgifter udgør kr ,- årligt/kr. 745,- månedligt. Merudgiftsydelsen fastsættes ved, at de skønnede merudgifter pr. måned afrundes til nærmeste krnebeløb, deleligt med 100, altså kr. 700,- m måneden. Hvis kmmunen afregner merudgifter direkte med leverandør, mdregnes dette i den månedlige ydelse, jf. bek. nr. 32 af 21/1-15, 4, stk. 3. Enkeltudgifter Hvis der undervejs pstår en ufrudset enkeltudgift, sm ikke var medtaget i beregningen, kan der ydes hjælp hertil. Ydelse af en enkeltstående udgift kræver, at der i frvejen er ret til dækning af merudgifter. Ankestyrelsen har i fastslået, at hvis der pstår behv fr dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Det er en frudsætning, at familien allerede er berettiget til en merudgiftsydelse Enkeltstående udgifter, der er ufrudsete, kan således bevilges, hvis det samlede udgiftsniveau af sandsynliggjrte udgifter verstiger minimumsbeløbet fr en løbende peride på 12 måneder. Hvis familien ikke hidtil har været berettiget til merudgiftsydelsen, frdi denne ikke hidtil versteg minimumsbeløbet, men merudgiften fremver, inden fr en 12-måneders peride, vil verstige minimumsbeløbet, f.eks. grundet en enkeltudgift, udbetales den ansøgte merudgift sm en løbende ydelse. Opfølgning g regulering Der skal løbende følges p på de enkelte sager fr at sikre, at hjælpen frtsat pfylder sit frmål g undersøge, m der kan være behv fr at yde andre frmer fr hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra mdtagerens frudsætninger g så vidt muligt i samarbejde med denne. Opfølgningen fastsættes til senest et år efter det tidspunkt, hvr udmålingen af hjælpen senest blev revideret. Det fremgår dg af bekendtgørelsens 6, at såfremt der sker ændringer i de sandsynliggjrte udgifter, skal tilskuddet reguleres. Dette gælder både, hvis de sandsynliggjrte merudgifter er højere g hvis de er lavere end beregnet. Familien kan dg ikke kræve, at der følges p på merudgifternes størrelse, før der er frløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse, jf. 6, stk. 2 i bekendtgørelsen. 7

7 Såfremt kmmunen herefter finder grundlag fr en frhøjelse af merudgiftsydelsen, skal ændringen ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvr stigningen i de sandsynliggjrte merudgifter fandt sted. Dermed kmmer familien højst til at bære ekstra merudgifter et år, hvrefter der skal ydes hjælp med tilbagevirkende kraft. Hvis der er tale m, at merudgifterne skal sættes ned, er det kmmunen, der bærer risiken, indtil den træffer en ny afgørelse. Her vil kmmunen ikke kunne kræve tilbagebetaling til det tidspunkt, hvr faldet i merudgifterne blev knstateret, jf. 6, stk. 3 i bekendtgørelsen. Bemærk, at mdtageren frtsat har pligt til at plyse m evt. ændringer i frhld til den udmålte ydelse, jf. Retssikkerhedslvens 11, på det tidspunkt ændringen pstår. Hvis der er behv fr det, kan kmmunen når sm helst mregne ydelsen, f.eks. ved nye hjælpebehv. Frist fr sagsbehandling Sagsbehandlingen sker hurtigst muligt fra ansøgningen er mdtaget i Børne- g Familieafdelingen. Ansøger skal have en afgørelse senest 8 uger fra Børne- g Familieafdelingen har mdtaget ansøgningen. Sagsbehandlingsfristen løber fra ansøgningen er mdtaget fra ansøger eller evt. sygehuset. Der kan være særlige situatiner, hvr den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan verhldes, eksempelvis hvis der afventes plysninger fra læge eller skle. Hvis en sagsbehandlingsfrist ikke kan verhldes, skal ansøgeren have skriftlig besked m, hvrfr g hvrnår der kan frventes en afgørelse. Partshøring At partshøre betyder, at der fremsendes eller udleveres en freløbig vurdering vedlagt dkumenter i sagen, sm ansøger ikke frventes at kende indhldet af, eller sm ansøger ikke er bekendt med indgår i sagen. Først når tidsfristen fr at kmme med bemærkninger er udløbet, kan der træffes afgørelse i sagen. Reglerne m partshøring har til frmål: at sikre et krrekt plysningsgrundlag at sikre ansøgers medvirken til sagsbehandlingen at styrke ansøgers tillid til frvaltningen Ved en partshøring har ansøger en mulighed fr at sætte sig ind i de nye plysninger, g har en mulighed fr at kmme med bemærkninger til plysningerne inden fr en frist på 7 dage. Anke Alle afgørelser til ansøgers ugunst vedlægges en klagevejledning. Alle afgørelser i henhld til Servicelvens 41kan påklages til Ankestyrelsen. Klagen skal være kmmunen i hænde senest 4 uger efter mdtagelsen af afgørelsen. Klagen kan ske skriftligt eller mundtligt til scialrådgiveren/ sagsbehandler. 8

8 Eksempler på merudgifter På de følgende sider gives eksempler på merudgifter. Eksemplerne er ikke udtømmende. Hvilke sandsynliggjrte merudgifter der kan ydes tilskud til efter 41 Generelt m hvad der kan ydes støtte til krt psummering Efter 41, stk. 1 er det en betingelse fr, at udgiften kan indgå i beregning af merudgiftsydelsen, at der er tale m en nødvendig merudgift ved frsørgelsen af et barn med betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne eller indgribende krnisk eller langvarig lidelse. Det er endvidere en betingelse, at merudgiften er en knsekvens af den nedsatte funktinsevne g ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i Servicelven eller anden lvgivning. Den nødvendige merudgift er differencen mellem den udgift, frældrene har ved frsørgelsen af det handicappede barn g frsørgelsesudgiften fr et ikke-handicappet barn. Ankestyrelsen har i fastslået, at det er den samlede nedsættelse af funktinsevnen, der skal lægges til grund ved vurderingen af, m et barn er mfattet af persnkredsen g har ret til merudgifter. Et barn med flere lidelser behøver således ikke være mfattet af målgruppen fr hver enkelt lidelse fr, at merudgifter ved frsørgelsen af barnet i hjemmet kan dækkes. Det er den samlede funktinsevne, der skal være betydeligt nedsat eller indgribende. Det er dg en frudsætning, at den enkelte lidelse, g den deraf følgende nedsættelse af funktinsevnen, er varig, langvarig eller krnisk, g at merudgifterne er en knsekvens af den nedsatte funktinsevne, samt at der er tale m nødvendige merudgifter ved frsørgelsen af barnet i hjemmet. Merudgiften skal være sandsynliggjrt, hvilket betyder, at der laves et verslag ver mfanget af de behv, sm barnet efter al sandsynlighed vil få i det kmmende år, g hvad det medfører af merudgifter. Er der tale m et barn/en ung, der på grund af nedsat funktinsevne har behv fr diætkst, laves der et verslag ver, hvad merudgiften til dette vil være på årsbasis. Skal barnet/den unge til behandling, laves der et verslag ver merudgiften til befrdring hertil fr det kmmende år. Aflastning i hjemmet - 41 hjælper til aflastning g pasning i fritiden Oplysninger m børnefamiliers almindelige frbrug af børnepasning anvendes, når det skal vurderes, m behvet fr aflastning efter Servicelvens 41 er en direkte følge af barnets funktinsnedsættelse. Det må frventes, at de fleste familier i et eller andet mfang har behv fr privat børnepasning eller får hjælp fra sit netværk, f.eks. i frbindelse med arbejdstider, hvr der ikke er et ffentligt pasningstilbud, frældrenes deltagelse i arbejdsmøder, sklemøder eller egen fritidsaktivitet. Omfanget af familiers nrmalfrbrug af privat børnepasning afhænger af barnets alder. Op til 10 år Det må frventes, at børn p til 10 år almindeligvis ikke kan være alene hjemme. Aldersgrænsen er fastsat ud fra den alder børn har, når de afslutter 3. klasse, g således ikke længere er mfattet af aldersgruppen fr børn i SFO år Det må frventes, at børn fra 11 år almindeligvis kan være alene hjemme i dagtimerne i et vist mfang, mens det må frventes, at børn i denne 9

9 aldersgruppe frtsat ikke kan være alene i aften-/nattetimerne. 14 år g ældre Børn fra 8. klasse må almindeligvis frventes i et vist mfang at kunne være alene hjemme i aften-/nattetimerne. Det må gså frventes, at børn fra mkring 14-årsalderen nrmalt kan være alene hjemme med en mindre søskende Aflastning, jf. Servicelvens 41, ydes kun til aflastning i eget hjem g kun, hvis dagtilbud eller særlige dagtilbud efter Dagtilbudslven, eller aflastning/afløsning, jf. Servicelvens 52 stk. 3 nr. 5 eller Servicelvens 84 stk. 1, jf. Servicelvens 44 i det knkrete tilfælde ikke vurderes, at være tilstrækkelig. Udgangspunktet er, at der kan bevilges p til 5 timer pr. uge efter en knkret g individuel vurdering. Bevillingen skal sammenhldes med evt. bevilling af døgnaflastning, kntaktpersn g tabt arbejdsfrtjeneste. Udgangspunktet fr aflønningen er kmmunalt løntrin 11. Frældrene finder en vksen persn (ver 18 år g ikke nærtstående familie), sm herefter ansættes af frældrene via kntrakt. Frældrene har arbejdsgiveransvaret. Hjørring Kmmune administrerer lønudbetalingen. Frud fr ansættelsen kan Hjørring Kmmune være behjælpelig med at indhente børne- g straffeattester, da private ikke har mulighed fr dette. Befrdring Der vil kunne ydes tilskud til merudgifter til befrdring af barnet/den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling g fritid. Der skal altid freligge skriftlig vurdering af, hvrfr befrdringsudgiften betragtes sm en merudgift. Befrdringsudgiften skal altid reduceres med eventuel nrmaludgift til befrdring. Befrdringsydelser efter 41 er subsidiære til befrdringsydelser efter andre bestemmelser. Befrdringsydelsen fastsættes efter KL s satser fr gdtgørelse fr brug af bil efter laveste takst. Se bilag fr takster KL s satser. Der skal i alle tilfælde vurderes, m familien efter eget valg har påført sig ekstra udgifter til befrdring. Befrdring til dagtilbud Det er familien selv, der frestår befrdring til g fra daginstitutin i eget skledistrikt. Såfremt barnet er visiteret til en daginstitutin udenfr eget skledistrikt, kan der efter en knkret g individuel vurdering ydes tilskud til dækning af merudgiften til merkørslen i bil, dvs. afstanden fra hjemmet til daginstitutin g videre til frælderens arbejdsplads fratrukket afstanden fra hjemmet til frælderens arbejdsplads g retur. Ved udmålingen af det årlige antal køreture, fratrækkes sm udgangspunkt: 10

10 - 25 dages ferie svarende til 5 ugers ferie - 14 dage samlet fr helligdage, der falder på en hverdag hen ver året - 7 dage samlet fr almindelig sygdm. - Evt. fravær i større grad pga. funktinsnedsættelsen. Tilskuddet fastsættes efter udgifter til billigste transprt, hvis dette kan benyttes af barnet. Er der ønske fra frældrene m at benytte anden frm fr transprt, betaler frældrene selv en evt. difference. Er transprt med billigste transprt ikke en mulighed med bagrund i barnets funktinsnedsættelse, kan der ydes gdtgørelse på grundlag af KL s satser fr gdtgørelse fr brug af bil efter laveste takst. Se bilag fr takster KL s takster. Hvis familien undtagelsesvis ikke kan stå fr at hente g bringe i institutin, kan der efter en knkret g individuel vurdering bevilges taxa. Transprten fregår sm udgangspunkt sm samkørsel med andre børn. Udgifter til befrdring af børn til g fra særlige dagtilbud, jf. Servicelvens 32, afhldes sm udgangspunkt af det særlige dagtilbud. I særlige tilfælde (når barnet transprteres i taxa) g efter en knkret vurdering kan der ydes hjælp til befrdring f.eks. en gang pr. måned til frældrene til befrdring af barnet, således der sikres en løbende stabil kntakt til dagtilbuddet. I vurderingen skal indgå en vurdering af, at frældre til raske børn gså kan have udgifter i frbindelse med befrdring til g fra dagtilbud. Befrdring til behandling Der kan, jf. Servicelvens 41, efter en knkret vurdering ydes hjælp til befrdringsudgifter til behandling sm følge af den nedsatte funktinsevne eller lidelse, hvis disse ikke dækkes efter andre bestemmelser. Befrdringsudgifter til sygehus, hvr den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes sm udgangspunkt efter Sundhedslvens 171, hvis afstanden verstiger 50 km. Vær pmærksm på bekendtgørelse nr af 15/ bekendtgørelse m befrdring eller befrdringsgdtgørelse efter sundhedslven, herunder persnkreds, sygehusvalg eller valg af speciallæge m.v. Se evt.: Jf. Sundhedslvens 171 ydes hjælp til betaling af såvel barnets/den unges sm ledsagerens befrdring. Medmindre der er særlige grunde til, at der skal være flere ledsagere tilstede under befrdringen eller til rientering m behandlingen, ydes hjælpen kun til én ledsager. Ved merudgift til 2. frælder følges sygehusets kørselskntrs vurdering i frhld til transprtfrm, idet der her allerede er taget stilling til, hvilken transprtfrm barnet tåler. Under barnet/den unges phld på sygehus el.lign. ydes hjælp til betaling af 2. frælders samt evt. søskendes udgifter til befrdring til besøg hs barnet/den unge, i det mfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet/den unge. Frit sygehusvalg Hvis patienten er på venteliste til behandling/udredning på et sygehus/speciallæge g familien selv vælger, at få behandling/udredning på et andet sygehus/speciallæge dækkes udgifterne ikke af sygehusets kørselskntr. Udgifterne dækkes heller ikke sm merudgift, jf. Servicelvens

11 Ved tvivlsspørgsmål kan sygehusets kørselskntr kntaktes på tlf eller mail Henvisning til speciallæger eller f.eks. bandagist Hvis hjemkmmunen skal dække udgiften til f.eks. en prtese eller rtpædiske sk hs bandagist, jf. Servicelvens 112, er det gså hjemkmmunen, der dækker udgiften til kørslen efter samme paragraf. Denne udgift betragtes således ikke sm en merudgift. Befrdring til behandling i udlandet Hjælp til dækning af befrdringsudgifter m.v. i frbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har gdkendt, at behandlingen skal fregå i udlandet, g kun hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser. Befrdring til uddannelse Befrdring til g fra grundskle ( klasse) bevilges af sklekørsel efter Flkesklelven g kan således ikke bevilges jf. Servicelvens 41. Nødvendig befrdring til g fra fritidstilbud dækkes ikke af sklekørsel, men kan dækkes, jf. Servicelvens 41, i det mfang, at barnet ikke kan transprtere sig selv pga. funktinsnedsættelsen g frældrene ikke kan stå fr transprten, evt. md en gdtgørelse fr befrdringsudgiften. Der skal benyttes samkørsel medmindre barnet efter en knkret vurdering i samarbejde med PPR pfylder betingelserne fr sl-kørsel. Der vil kunne ydes hjælp til dækning af de nødvendige befrdringsudgifter, hvis en ung (efter 10. klasse) i videre mfang end nrmalt g sm en direkte følge af den nedsatte funktinsevne eller lidelse skal befrdres til eller fra et uddannelsessted. Det sker dg kun i det mfang, udgifterne hertil ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre rdninger, jf. Undervisningsministeriets regler m befrdring af børn g unge med handicap. Befrdring i fritiden Det vurderes, at de fleste familier i et eller andet mfang har udgifter til transprt i fritiden, f.eks. til familiebesøg, fritidsinteresser g udflugter. Der kan ydes tilskud til merudgifter til befrdring i fritiden, hvis: Barnet/den unge pga. funktinsnedsættelsen ikke er i stand til, at benytte cykel, knallert eller ffentlige transprtmidler. Hvis fritidstilbud i nærmrådet ikke kan benyttes. Der er ikke bestemte grænser fr, hvr meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand til fritidstilbud, kammeraters hjem, mulighederne fr almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden sv. Tidligere afgørelse fra Det Sciale Nævn fastslår, at 4 familiebesøg pr. måned er rimeligt. Sm udgangspunkt skal familien selv afhlde udgiften svarende til kstpris fr ffentlig transprt. Se bilag m takster - Befrdring. Taxa bevilges alene, hvis det vurderes, at det er en nødvendig merudgift g først efter, det er sandsynliggjrt, at frældrene ikke selv kan stå fr transprten, evt. md en kørselsgdtgørelse svarende til den ekstra transprt. 12

12 Befrdring til, under g fra døgnaflastning Der kan bevilges taxa, når barnet er i døgnaflastning g skal befrdres til g fra døgnaflastningen, g mellem døgnaflastningen g skle, FO/Special-SFO eller klub medmindre aflastningen står fr transprten sm en del af kntrakten. Beklædning/fdtøj Merudgifter til tøj g sk kan bevilges, såfremt betingelserne er pfyldt. Frældrene skal selv afhlde de nrmale udgifter til tøj g sk fr aldersgruppen. Der er følgende betingelser der skal være pfyldt fr, at der kan ydes hjælp til tøj g sk: Udgifterne skal være en følge/knsekvens af barnets funktinsnedsættelse Det skal være dkumenteret, at udgiften ikke kan undgås ved pædaggiske tiltag (afledning m.v.) Udgifterne skal verstige de udgifter en familie almindeligvis har til tøj. Se bilag fr takster Beklædning g fdtøj nrmalfrbrug årligt. Jf. principafgørelse er det afgjrt, at en svært autistisk g mentalt retarderet dreng ikke kunne få udgifterne til slitage af tøj dækket, idet der ikke var dkumentatin fr, at disse udgifter var nødvendige g ikke kunne undgås. Der blev lagt vægt på, at udgifterne kunne undgås g reduceres ved at aflede drengen fra hans uhensigtsmæssige ritualer. (Afgørelsen frhlder sig gså til lange bade g ekstra vask.) Vurderingen ved frbruget af tøj g sk skal altid tage udgangspunkt i en knkret individuel vurdering. Frældrene kan ved ansøgningen/pfølgningen med rimelighed anmdes m selv, at lave en pgørelse ver frbruget af det relevante tøj. Frældrene skal sandsynliggøre at barnets merfrbrug af tøj g sk er en nødvendig følge af barnets funktinsnedsættelse. Merudgiften til tøj g sk skal altid ses i direkte relatin til barnets funktinsnedsættelse/lidelse. F.eks. skal et barn, der på grund af sit handicap, kravler i stedet fr at gå, ikke have vurderet sine merudgifter i frhld til et samlet tøjfrbrug, men udelukkende i frhld til ekstra indkøb af bukser. Bemærk, at hvis barnet har behv fr sk af frskellige størrelser g lidelsen er varig, dækker Myndighedsfunktinen i Sundehed, Ældre, Handicap, når frskellen på størrelserne er 1,5 eller derver. Vejledende tages udgangspunkt i kmmunens pgørelse af et gennemsnitligt frbrug. Se bilag fr takster Beklædning g fdtøj nrmalfrbrug årligt. Tøj sm skal udfrmes på en særlig måde begrundet i barnets funktinsnedsættelse (defrmitet) Der kan bevilges merudgifter til specialsyet tøj/ændring af tøj, såfremt dette er en nødvendig merudgift sm knsekvens af barnets funktinsnedsættelse. Det skal altid knkret afsøges m almindeligt tøj kan anvendes, idet specialsyet tøj ikke kan bevilges, blt frdi der er det mest hensigtsmæssige det skal være nødvendigt. Oplysninger/yderligere dkumentatin indhentes ved læge/sygehus g ICS-udtalelse fra skle/sfo m.v. Ekstrardinært slid begrundet i barnets fysiske handicap (f.eks. skinner eller krset) 13

13 Såfremt det er dkumenteret, at der er ekstrardinært slid på tøjet, begrundet i barnets fysiske handicap eksempelvis ved brug af skinner eller krset kan de ekstra udgifter bevilges sm merudgifter. Dette med udgangspunkt i en knkret vurdering af merfrbrug på baggrund af familiens plysninger. Ekstrardinært slid/glemt/ødelæggelser begrundet i barnets psykiske funktinsnedsættelse Ovennævnte betingelser skal være pfyldte. Vurderingen skal være individuel g knkret i frhld til den enkelte sag. I vurderingen skal der indgå hvilke tiltag, der er frsøgt/kan iværksættes, samt indhentes dkumentatin herpå. Udskiftning af garderbe begrundet i sygdm eller ulykke (f.eks. cancer) Der kan dækkes merudgifter hertil, såfremt behvet er lægeligt dkumenteret Se bilag fr takster Beklædning g fdtøj nrmalfrbrug årligt. Særlige beklædningsgenstande Særlige beklædningsgenstande, sm f.eks. regnslag til kørestl, kørepse, hagesmæk g beskyttelsesbukser til svært inkntinente børn g unge, ydes dg efter reglerne m hjælpemidler m.v., jf. Servicelvens 112. Efter denne bestemmelse ydes gså merudgifter til beklædningsgenstande til børn g unge, sm på grund af sygdm, ulykke e.l. er blevet varigt invalideret, g sm følger heraf er nødt til at få udskiftet hele sin garderbe. Ortpædisk fdtøj Hvis det er nødvendigt med rtpædisk fdtøj, herunder fdtøj der tilgdeser en fddefrmitet, ydes hjælpen efter bekendtgørelse m hjælp til anskaffelse af hjælpemidler g frbrugsgder efter Servicelvens 112 i Myndighedsafdelingen i Sundhed, Ældre, Handicap. Der kan dg gså være tale m ekstrardinært slid på rtpædisk fdtøj, hvr egenbetalingen på ekstra rtpædiske sk i givet fald kan dækkes sm en merudgift. Blig g bligskift Der kan ydes støtte til frhøjede bligudgifter i frbindelse med tilbygning til familiens blig eller ved flytning til en større blig sm følge af barnets funktinsnedsættelse. Merudgifter ved tilbygning Har familien fået bevilget tilbygning, jf. Servicelvens 116, i Myndighedsafdelingen i Sundhed, Ældre, Handicap, dækkes følgende merudgifter: Varme eller elvarme Merfrbruget af varme eller elvarme kan pgøres, hvis der er psat særlig måler. Familien afleverer årspgørelse, hvraf enhedsprisen fremgår. De faste afgifter (målerlejer mv.) medregnes ikke. Hvis ikke der er psat bi-måler, afregnes ud fra frdelingstal: Eksempel: Hele bygningen: 150 m2 Tilbygningen: 50 m2. Frbrug: 1800 kwh. 1800/150 * 50 = 600 x enhedsprisen. 14

14 El Større blig eller tilbygning udløser sm udgangspunkt ikke et større elfrbrug. Vand Der ydes sm udgangspunkt ikke merudgifter til vand, da vandfrbruget vil være det samme sm før tilbygningen. Husfrsikring g ejendmsskat Frskellen mellem tidligere udgifter g nye udgifter i frbindelse med tilbygningen dækkes sm merudgifter. Familien afleverer dkumentatin fr frsikringsudgifter i frm af gammel g ny plice. Ejendmsskatten fremgår af skattepgørelsen. Merudgifter ved flytning Er det knstateret fra Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap, at familiens blig ikke kan mfrandres til en egnet blig fr barnet med funktinsnedsættelsen, g der derfr er nødvendigt, at familien flytter til en handicapegnet blig, kan følgende udgifter dækkes sm en merudgift, jf. Servicelvens 41. Øgede udgifter til husleje i lejeblig Hvis familien påføres merudgifter til husleje på baggrund af barnets funktinsnedsættelse, kan merudgiften bevilges sm en løbende ydelse. Merudgiften beregnes med udgangspunkt i den nye husleje fratrukket bligsikring. Herfra trækkes tidligere bligudgift (ligeledes fratrukket bligsikring). Ved huslejestigning fretages en revurdering. I revurderingen indgår en undersøgelse af, m den tidligere bligudgift ligeledes ville være steget, samt m hvrvidt bligsikringen til den tidligere blig gså ville have været steget. Øgede udgifter til termin i ejerblig Hvis familien påføres merudgifter til termin på baggrund af barnets funktinsnedsættelse, kan merudgiften bevilges sm en løbende ydelse. Merudgiften beregnes med udgangspunkt i den nye termin fratrukket tidligere termin. Dbbelt bligudgift Der kan ydes hjælp til dbbelt bligudgift i frbindelse med flytning. Der kan efter en knkret vurdering fastsættes en tidsfrist fr betaling af dbbelt bligudgift. Tidsfristen udgør nrmalt psigelsesperiden fr lejeblig, maksimalt 3 mdr. eller den liggetid, der nrmalt er fr salg af en tilsvarende ejendm i samme mråde nrmalt sættes en frist på p til 1 år. Dette undersøges hs en ejendmsmægler. Flytteudgift Der kan i frbindelse med flytning bevilges hjælp til flytteudgifter i frbindelse med flytning til en handicapegnet blig. Det kan f.eks. være hjælp til udgifter til indskud, salgsmkstninger, ejendmsmæglersalær, leje af flyttebil, flytning af telefn mv. Ændringer af blig eller flytning/køb af anden blig skal altid ske i samarbejde med Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap, der vurderer behvet herfr. 15

15 Briller Sm udgangspunkt dækkes briller ikke, jf. Servicelvens 41. Vær pmærksm på bek. nr af 20/ bekendtgørelse m tilskud til briller til børn under 16 år. Se evt.: Der er endvidere mulighed fr, at familien kan søge m tilskud via Lv m Aktiv Scialplitik 84, sm en frsørgelsesudgift, når frældrene ikke har mulighed fr at afhlde udgiften. Briller bevilget af Synsinstituttet dækkes via Servicelvens 112 i Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap. Der kan alene ydes dækning af merudgifter til udskiftning af briller, hvis barnet pga. sin funktinsnedsættelse gentagende gange ødelægger brillerne, g det ikke er muligt med pædaggiske tiltag at ændre barnets adfærd, eller på anden måde undgå ødelæggelsen af briller. Oplysninger m almindelig udskiftning af briller til børn anvendes i frbindelse med vurderingen af m en familie har merudgifter frbundet hermed, g mfanget af en eventuel merudgift. Det må frventes, at børns briller skal udskiftes ca. hvert 2. år i frbindelse med, at barnet vkser g synsstyrken ændres. Derudver må det frventes, at børns briller gså almindeligvis i et vist mfang skal udskiftes eller repareres pga. ødelæggelse. Endelig skal der være pmærksmhed på, at der fte er tilbud, hvr det er muligt at få t par briller fr et pars pris. Se bilag fr takster Briller. Børneeksem Nrmalt vil lidelser sm børneeksem ikke være mfattet af målgruppen fr Servicelvens 41, da der typisk ikke vil være tale m en indgribende lidelse. Svære tilfælde af børneeksem g lignende hudlidelser kan dg i særlige tilfælde være mfattet af målgruppen. Fr at lidelsen kan anses sm værende indgribende i hverdagen, skal lidelsen være af en sådan karakter, at den har alvrlige følger fr barnet i hverdagen. I statusattesten spørges der til: Hvilke specifikke præparater der lægefagligt anbefales til behandling af eksemet Hvilken mængde der lægeligt anbefales Hvr eksemet er lkaliseret Om eksemet er en indgribende lidelse med alvrlige følger i barnets hverdag Hvri består de alvrlige følger Der vurderes ud fra indhentet statusattest, m eksemet er af en så alvrlig g indgribende karakter, at lidelsen har alvrlige følger i barnets hverdag. Ankestyrelsen har i en sag, SM C-13-99, truffet afgørelse m, at en 5-årig pige med en eksemlidelse ikke var mfattet af persnkredsen fr merudgiftsydelse. Begrundelsen var, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er tale m en langvarig lidelse. Der må gså stilles krav m, at der er tale m en indgribende lidelse. 16

16 Fr at sandsynliggøre merudgiften til fede cremer tages der udgangspunkt i de lægefaglige anbefalinger vedr. fede cremer g plysninger m frbruget af fede cremer. Se bilag fr takster Fedtcremer. Der ydes ikke merudgifter til fugtighedscreme g ltins med en fedtprcent på eller under 50, da det vurderes, at det er nrmalt dagligt at smøre barnet i fugtighedscreme, hvrfr det ikke er en nødvendig merudgift eller indgribende i den daglige livsførelse. Det udregnede beløb udbetales til familien via de løbende månedlige merudgifter, hvrefter familien selv køber g betaler fr cremen. Hvis familien vælger at købe præparater, der er dyrere end den udregnede merudgift, skal de selv betale differencen. Ekstra vask, slitage g tørring Der bevilges nrmalt ikke merudgifter til ekstra vask, tørring g slitage, idet fugtighedscremer g ltins med en fedtprcent under 50 ikke er særlig fedt- eller smudsafgivende, jf. plysning fra aptekerne. Kun i meget ekstreme tilfælde med meget svær hudlidelse, der giver anledning til hudblødninger g behandling med præparater, der misfarver tøjet (f.eks. tjærepræparater), eller der kræver behandling med fedtcremer med en fedtprcent ver 50, kan der ud fra en knkret vurdering bevilges dækning af merudgifter til vask. Se bilag fr takster Vask g tørring. Eksempler på udgifter, der sm udgangspunkt ikke gdkendes sm merudgift i frbindelse med børneeksem: Fugtighedscreme g ltins med en fedtprcent på eller under 50 Slcreme Hårshamp Balsam Sæbe Badelier Læbepmader Nn sederende antihistaminer (Se: ) der ikke anses at være relevant fr behandlingen Nizral shamp (skælshamp) Epgamin Biglandin Slarium Slcreme anses sm udgangspunkt ikke fr at være en merudgift, idet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn smøres i slcremer med høj slfaktr. Undtagelsen herfra kan være børn, der skal smøres i slcremer med høj slfaktr gså m vinteren fr at phlde sig udendørs. Fra Astma g Allergi Danmark anbefales ikke brug af badelier, hvrfr det ikke anses at være en nødvendig merudgift. Hårshamp gives ikke sm en merudgift, idet allergivenlig hårshamp, ikke er dyrere end en almindelig type hårshamp. 17

17 Cykler g særligt udstyr Der kan bevilges specialcykel eller specialudstyr, når dette sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg g fritid på lige fd med resten af familien g sine jævnaldrende. Når der freligger en bevilling, vergives sagen til en børneergterapeut, der er behjælpelig med at finde en egnet cykel. Der er en egenbetaling svarende til kr Såfremt der tidligere er bevilget specialcykel fratrækkes salgsprisen fr denne samt egenbetalingen. Bemærk, hvis cyklen er til brug fr almindelige nødvendige hverdagsaktiviteter, sm f.eks. transprtmiddel til g fra skle, indkøb m.v. skal udgiften søges efter Servicelvens 112 via Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap. Reparatiner Reparatiner betales af familien. Der kan dg søges m dækning af udgiften til reparatiner, såfremt disse er særligt dyre med baggrund i de særlige funktiner handicapcyklen har fr at afhjælpe funktinsnedsættelsen. Drift af bil Når der mdtages plysning m, at der er søgt m en handicapbil, jf. Servicelvens 114, skal familien vejledes m, hvilke øknmiske knsekvenser det har fr dem, herunder hvilke merudgifter, de kan frvente at få dækket i frbindelse med kørsel i handicapbilen. Denne vejledning bør ske, før familien skriver under på kntrakten m afdrag på handicapbilen i Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap, da de her i realiteten skriver under på, at de påtager sig en større udgift i frhld til at køre privatkørsel, sm de ikke kan få gdtgjrt. Selve bilansøgningen behandles i Bilteamet i Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap, mens ansøgning m merudgift til drift af bilen behandles af Børne- g Familieafdelingen, jf. Servicelvens 41. I ganske særlige tilfælde kan der ydes hjælp til betaling af driftsudgifter ud ver udgiften til brændstf ved kørsel af et barn med nedsat funktinsevne eller lidelse i barnets bil. Familien kan have anskaffet handicapbilen ud fra 3 frskellige situatiner, g rådgiver skal infrmere frældrene m merudgifter afhængig af, hvilken situatin familien befinder sig i. Der skal fretages en knkret vurdering i frhld til, m familien er mfattet af en af følgende tre bestemmelser: 1. Hvis det kan sandsynliggøres, at familien ikke ville have bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehv sm følge af barnets nedsatte funktinsevne. 2. Hvr familien har en bil alene til befrdring af barnet 3. Hvr familien har en ekstrardinær str g driftsmæssig dyr bil sm følge af barnets nedsatte funktinsevne eller lidelse Det skal ligeledes undersøges, m familien efter eget valg har købt en driftsmæssig dyrere bil, end behvet tilsiger. Er dette tilfældet beregnes merudgifterne efter den bevilgede bil. 18

18 I denne vurdering indgår f.eks.: Hvr arbejder frældrene, g på hvilke tidspunkter Er der søskende, hvr går disse i skle/dagtilbud, hvilke fritidsaktiviteter går de til g hvr Hvr langt er der til indkøbsmuligheder Hvr br familie (bedstefrældre, nkler, mstre g tanter) g venner Hvr langt er der til ffentlige transprtmidler, g hvr fte går disse Når det er vurderet, at familien kan ydes udgifter til brændstffrbrug, skal familien fremvise et verslag ver de sandsynliggjrte merudgifter til kørselsbehvet fr det kmmende år. Der skal freligge plysninger m: 1. Hvr meget kører bilen i alt pr. år 2. Hvad skal kmpenseres 3. Hvad skal frældrene selv betale Ved beregningen af merudgifter til kørsel tages udgangspunkt i de faktiske udgifter til brændstffrbruget Se bilag fr takster Drift af bil. Ved beregningen af merudgifter til kørsel i handicapbil skelnes mellem: 1. Frmålsbestemt kørsel: Kørsel til behandling, hvr familien ikke ville have haft en udgift, hvis barnet ikke havde en funktinsnedsættelse. 2. Ikke frmålsbestemt kørsel: Eksempelvis familiebesøg, hvr der under alle mstændigheder ville være en udgift fr familien eller persnlige indkøb til barnet, hvr barnet er med, f.eks. tøj, sk m.v. 3. Privat kørsel: Kørsel til g fra arbejde, indkøb af dagligvarer m.v., sm er kmmunen uvedkmmende. Det samlede beløb indgår i beregningen af kmmende års merudgiftsydelse til familien. Det vurderes, at et rimeligt niveau fr familiebesøg er p til 4 gange pr. måned g persnlige indkøb til barnet 1 gang pr. måned. Der kan efter en knkret vurdering fretages fradrag i udgiftsdækningen til de ansøgte kilmetertal ud fra en vurdering af nødvendigheden g i beregningen af den knkrete kmpensatin efter vurdering af sparede kørselsudgifter ved anden kørsel, jf. C Den prindelige vurdering kan ændres ved pfølgning på sagen, hvis der sker ændringer i familiens frhld, f.eks.: Skift af arbejdsplads Hvis familien får flere børn Hvis der skæres ned på ffentlig transprt i familiens lkalmråde Hvis familiens frhld i øvrigt ændrer sig i retning af at have behv fr bil udver kørsel med barnet med handicappede barn (køb af smmerhus eller lign.) I nedenstående skema angives, hvilke merudgifter, der kan gdtgøres i de 3 bestemmelser fr anskaffelse af handicapbil: 1 Familien ville ikke ville have bil, hvis 2 Familien har en bil alene til befrdring 3 Familien har en ekstrardinær str g 19

19 der ikke var et særligt kørselsbehv sm følge af barnets nedsatte funktinsevne (C 38-04). af barnet (bil nr. 2) driftsmæssig dyr bil sm følge af barnets nedsatte funktinsevne eller lidelse (afhænder tidligere bil) Frmålsbestemt kørsel Kørsel, der er en direkte følge af barnets funktinsnedsættelse, f.eks. kørsel til undersøgelser g kntrller, fysiterapi, aflastning. OBS! Lægehenvist undersøgelse/behandling dækkes af sygehus. Første gang vil det være nødvendigt med et skønnet antal km. Hele udgiften til benzin/diesel bevilges efter følgende beregning: Benzin kr. 10,91/l g bilen kører 8 km/l, dvs. kr. 1,36 pr. km Diesel kr. 8,47 g bilen kører 10 km/l, dvs. kr. 0,85 pr. km (Kilde: g Beregningen ajurføres ved pfølgning Ikke-frmålsbestemt kørsel Anden kørsel, hvr barnet er med i bilen, f.eks. kørsel til familie, venner, feriekørsel, fritidsaktiviteter sv. I det mfang udgifter til benzin/diesel verstiger udgifter til ffentlig transprt dækkes udgifterne. Se bilag fr takster - Befrdring Eksempel Antal km til ikke-frmålsbestemt kørsel x kr. 1,10 pr. km, fratrukket udgiften til ffentlig transprt. OBS! Ofte vil udgiften til ffentlig transprt verstige familiens udgift til brændstf, hvrfr der ikke er merudgifter i frhld til ikke-frmålsbestemt kørsel. Se evt. Privat kørsel uden barnet Udgifter til privat kørsel uden barnet dækkes ikke, da det er frudsat, at der ellers ikke er et kørselsbehv Reparatin/service Der dækkes kun udgifter til reparatiner, sm er nødvendige af hensyn til bilens drifts- g sikkerhedsmæssige tilstand eller sm er lvpligtige. Udgifterne dækkes frhldsmæssigt i Ikke-frmålsbestemt kørsel Anden kørsel, hvr barnet er med i bilen, f.eks. kørsel til familie, venner, feriekørsel, fritidsaktiviteter m.v. Første gang vil det være nødvendigt med et skønnet beløb med udgangspunkt i, hvr meget familien evt. kørte i tidligere alm. persnbil. Evt. øgede udgifter til benzin/diesel i frhld til familiens tidligere bil dækkes Eksempel Alm. bil: Benzin kr. 10,91/l. Kører i gennemsnit 15 km/l. Udgift pr. km = kr. 0,73 Kassebil: Benzin kr. 10,91/l. Kører i gennemsnit 10 km/l. Udgift pr. km = kr. 1,10 Frskellen udgør kr. 0,37 pr. km Privat kørsel uden barnet Udgifter til privat kørsel uden barnet dækkes ikke, da det må frudsættes at persnbil benyttes Reparatin/service Der dækkes kun udgifter til reparatiner, sm er nødvendige af hensyn til bilens drifts- g sikkerhedsmæssige tilstand eller sm er lvpligtige. Udgifterne dækkes frhldsmæssigt i frhld til brug af bilen. Ikke-frmålsbestemt kørsel Anden kørsel, hvr barnet er med i bilen, f.eks. kørsel til familie, venner, feriekørsel, fritidsaktiviteter sv. Første gang vil det være nødvendigt med et skønnet beløb med udgangspunkt i, hvr meget familien evt. kørte i tidligere alm. persnbil. Evt. øgede udgifter til benzin/diesel i frhld til familiens tidligere bil dækkes Eksempel Alm. bil: Benzin kr. 10,91/l. Kører i gennemsnit 15 km/l. Udgift pr. km = kr. 0,73 Kassebil: Benzin kr. 10,91/l. Kører i gennemsnit 10 km/l. Udgift pr. km = kr. 1,10 Frskellen udgør kr. 0,37 pr. km Privat kørsel uden barnet Udgifter til privat kørsel uden barnet dækkes ikke, da det er kmmunen uvedkmmende Reparatin/service Der dækkes kun udgifter til reparatiner, sm er nødvendige af hensyn til bilens drifts- g sikkerhedsmæssige tilstand eller sm er lvpligtige. Udgifterne dækkes frhldsmæssigt i frhld til brug af bilen. 20

20 frhld til brug af bilen. Frmålsbestemt: Andelen dækkes 100 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: Andelen dækkes 100 % Privat kørsel: Familien skal dække den frhldsmæssige andel af den samlede regning. Eksempel Reparatin kster kr På en almindelig bil ville tilsvarende reparatin kster kr Frdeling af kørsel er Frmålsbestemt kørsel: 30 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: 60 % Privat kørsel: 10 % Familiens egenbetaling udgør: Frmålsbestemt kørsel: Kr. 0 Ikke-frmålsbestemt kørsel: Kr. 0 Privat kørsel: 10 % af kr = Kr Dvs. i alt kr ,- Frmålsbestemt: Andelen dækkes 100 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: Familien skal dække den frhldsmæssige andel af, hvad det vil kste at reparere en almindelig familiebil Privat kørsel: Familien skal dække den frhldsmæssige andel af den samlede regning. Eksempel Reparatin kster kr På en almindelig bil ville tilsvarende reparatin kster kr Frdeling af kørsel er Frmålsbestemt kørsel: 30 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: 60 % Privat kørsel: 10 % Familiens egenbetaling udgør: Frmålsbestemt kørsel: Kr. 0 Ikke-frmålsbestemt kørsel: 60 % af kr = Kr Privat kørsel: 10 % af kr = Kr Dvs. i alt kr ,- Frmålsbestemt: Andelen dækkes 100 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: Familien skal dække den frhldsmæssige andel af, hvad det vil kste at reparere en almindelig familiebil. Privat kørsel: Familien skal dække den frhldsmæssige andel af, hvad det vil kste at reparere en almindelig familiebil. Eksempel Reparatin kster kr På en almindelig bil ville tilsvarende reparatin kster kr Frdeling af kørsel er Frmålsbestemt kørsel: 30 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: 60 % Privat kørsel: 10 % Familiens egenbetaling udgør: Frmålsbestemt kørsel: Kr. 0 Ikke-frmålsbestemt kørsel: 60 % af kr = Kr Privat kørsel: 10 % af kr = Kr. 650 Dvs. i alt kr ,- Serviceaftaler Der dækkes kun udgifter til faktiske reparatiner. Serviceaftaler dækkes ikke. Særlig indretning F.eks. lift. Udgift til reparatin dækkes 100 %. Serviceaftaler Der dækkes kun udgifter til faktiske reparatiner. Serviceaftaler dækkes ikke. Særlig indretning F.eks. lift. Udgift til reparatin dækkes 100 %. Serviceaftaler Der dækkes kun udgifter til faktiske reparatiner. Serviceaftaler dækkes ikke. Særlig indretning F.eks. lift. Udgift til reparatin dækkes 100 %. Dæk Udskiftning af dæk dækkes frhldsmæssigt sm reparatiner. Se under reparatiner/service. Frsikring Frsikring Udgifter til frsikring dækkes 100 % Familien er frpligtiget til at finde det bedst egnede tilbud. Årlige præmiestigninger dække ikke. Såfremt frsikringen af hjælpemiddelbilen er dyrere end frsikringen af familiens tidligere bil, kan differencen dækkes sm en merudgift. Familien er frpligtiget til at finde det bedst egnede tilbud. Årlige præmiestigninger dække ikke. Udgifter til selvrisik eller præmiestigninger sm følge af skade dækkes ikke uanset m skaden er pstået, mens frældre eller evt. hjælper kørte bilen. Udgifter til selvrisik eller præmiestigninger sm følge af skade dækkes ikke uanset m skaden er pstået, mens frældre eller evt. hjælper kørte bilen. 21