Børne- og Familieområdet. Handicapkompenserende ydelser til børn og unge

Transkript

1 Børne- g Familiemrådet Handicapkmpenserende ydelser til børn g unge Vejledende serviceniveau fr Servicelven vedr. Merudgifter jfr

2 Merudgifter (Servicelven 41) Frmål Frmålet med bestemmelsen er at tilgdese, at børn g unge med betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne g med indgribende krniske eller langvarige lidelser har ngle særlige behv, sm kan give merudgifter ved frsørgelsen. Bestemmelsen giver således hjemmel til at dække de udgifter, sm familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktinsevne eller en krnisk/langvarig lidelse. Der fretages altid en individuel helhedsvurdering ud fra barnets funktinsnedsættelse g behv. Frmålet med ydelsen er at medvirke til: At børn g unge med funktinsnedsættelse kan frblive i familien g dermed undgå anbringelse på institutin eller lignende, såfremt hensynet til barnets bedste tilsiger dette. At familien kan leve så nrmalt sm muligt på trds af g med barnets/den unges nedsatte funktinsevne eller den krniske/langvarige lidelse. At hindre at barnets/den unges nedsatte funktinsevne eller krniske/langvarige lidelse frværres eller får andre g mere alvrlige følger. Persnkreds (mdtager af ydelsen) Følgende persner er mfattet af persnkredsen: Frældremyndighedens indehaver Bilgiske frældre uden frældremyndighed gså frældre med bpæl udenfr kmmunen Pårørende, der faktisk frsørger barnet i hjemmet Persner med tilladelse efter 78 har barnet i privat familiepleje g faktisk frsørger barnet i deres hjem med tilskud fra frældrene. Der gælder derimd ikke: Unge under 18 år, der frsørger sig selv Plejefamilier, hvr barnet er anbragt g sm mdtager plejevederlag. Merudgifter til børn i familiepleje Hvis barnet er anbragt i pleje hs en plejefamilie, ydes udgifter, sm ellers ville være merudgifter ved frsørgelse efter 41, sm en del af plejeydelsen efter Servicelvens 142. Plejefrældre kan derfr ikke, sm persner der frsørger barnet i hjemmet, klage ver udmålingen af merudgiftsydelsen, jf. Servicelvens 166. Evt. uenigheder skal afklares gennem frhandling mellem kmmune sm arbejdsgiver g plejefamilien sm ansat af kmmunen. Betingelser fr at mdtage ydelsen Kmmunen yder hjælp til nødvendige merudgifter ved frsørgelsen af et barn med betydelig g varigt nedsat funktinsevne eller indgribende krnisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en knsekvens af den nedsatte funktinsevne/lidelsen, g at udgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmelser. I det følgende uddybes betingelserne. 3

3 Målgruppe - barnets funktinsevne eller lidelse Det fremgår af 41, stk. 1, at der skal være tale m betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne eller indgribende krnisk eller langvarig lidelse. 1. Betydelig g varig nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne Begrebet angiver relatinen mellem en persns nedsatte fysiske eller psykiske funktinsevne g mulighederne i det mliggende samfund. Der lægges afgørende vægt på en vurdering af funktinsnedsættelsen, så det er graden af denne g ikke den lægelige diagnse, der er afgørende fr berettigelsen til ydelsen. Til brug fr denne vurdering er der brug fr en knkretiseret beskrivelse af barnets eller den unges funktinsressurcer g begrænsninger, så det sikres, at kmpensatinen så nøjagtigt sm muligt mdsvarer begrænsningerne g udnytter ressurcerne. 2. Indgribende krnisk eller langvarig lidelse At lidelsen er indgribende betyder, at den efter sin karakter vil have alvrlige følger i den daglige tilværelse. At lidelsen er krnisk betyder, at der freligger en sygdmstilstand, sm fra det tidspunkt den pstår nrmalt frventes at vare mindst barnealderen ud. Det karakteriserer lidelsen, at den, hvis den dæmpes med medicin, vil blusse p igen, såfremt behandlingen stppes. En langvarig lidelse er ikke nødvendigvis en uhelbredelig lidelse. Der lægges i praksis vægt på, at lidelsen lægeligt skønnes at vare mere end ét år. Der kan dg efter 41 ydes støtte selv m lidelsen frventes at vare mindre end 1 år, nemlig i tilfælde, hvr familien i en krtere peride er meget tungt belastede. Sm eksempel kan nævnes børn med hfteskred (calve perthes) eller fr tidligt fødte børn, idet sidstnævnte eksempel dg ikke i sig selv er udløsende fr hjælpen. Lidelser, der falder udenfr begrebet Krtvarige g/eller mindre indgribende lidelser sm visse frmer fr allergi Vådliggere (enuresis) kmmer efter en knkret vurdering kun ind under 41 i de særlige tilfælde, hvr alle behandlingsmuligheder er udtømte, barnet er i sklealderen g der er udsigt til, at lidelsen er krnisk Frsørgelse i hjemmet Det fremgår af 2 i bek. nr. 32 af 21/1-15 m tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdm, at barnet/den unge skal b hs frældrene eller andre pårørende. Det er således ikke nødvendigvis frældremyndighedens indehaver, der skal frsørge barnet fr at pnå støtte efter 41. At barnet frsørges i hjemmet betyder, at det skal b hs frældrene eller andre pårørende, i mdsætning til, at barnet ved medvirken af sciale myndigheder har phld uden fr hjemmet. Et barn frsørges i hjemmet, når: 4

4 Det er midlertidigt indlagt på hspitalet eller lignende Det er midlertidigt på aflastning, jf. Servicelvens 52 stk. 3 nr. 5 eller 84 stk. 1. Det sm led i almindelig sklegang går på kst- eller efterskle, g frældrene frtsat betaler tøj, lmmepenge m.v., jf. Servicelvens 52a. Når barnet går i daginstitutin m dagen, men ellers frsørges i hjemmet Når den unge under 18 år er flyttet hjemmefra, men stadig frsørges af frældrene Nødvendig merudgift Det fremgår af 41, stk. 1, at der skal være tale m en nødvendig merudgift, der er en knsekvens af den nedsatte funktinsevne. Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i frhld til nødvendige merudgifter: , at udgifter til aflastning i frm af barnepige til et 13-årigt barn i de uger, hvr barnet bede hs mderen, ikke kunne betragtes sm en nødvendig merudgift. Ankestyrelsen lagde vægt på, at barnet alene var hs mderen hver anden uge. Mderen havde således mulighed fr friweekender g fridage i de uger, hvr hun ikke havde sønnen bende. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at mderen mdtg tabt arbejdsfrtjeneste med 7 timer i de uger, hvr sønnen bede hs hende , at en ung på 17 år med spastiske lammelser i arme g ben var berettiget til at få dækket de merudgifter, der var frbundet med deltagelse i el-kørestlsfdbld. Det måtte antages at være almindeligt fr ikke-handicappede ung på samme alder g i samme livssituatin at have en fritidsaktivitet. Hans mulighed fr at dyrke ngen frm fr sprt var meget begrænsede på grund af den nedsatte funktinsevne. C-5-05, at et frældrepar til en 8-årig handicappet dreng ikke var berettiget til at få hjælp til dækning af udgifter til ekstra rumpvarmning, ekstra frbrug af varmt vand g dækning af udgifter til varmtvandsbassintræning. Ankestyrelsen fandt ikke, at der var den nødvendige lægevidenskabelige dkumentatin fr sammenhængen mellem gigtsymptmer g øgning af rumtemperaturen fra 21 til 24 grader, eller at ekstra lange bade hjalp på funktinsniveauet på krt eller lang sigt. Udgifter til varmtvandsbassintræning sm behandlingsudgift var ikke mfattet af servicelvens regel m merudgiftsydelse. Sm fritidsfranstaltning fandtes det på det freliggende ikke gdtgjrt, at træningseffekten var bedre end ved almindelig træning. Der er altid tale m en knkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ingen dækning, hvis udgiften kan dækkes efter andre regler Med L 27 14/15 er det præciseret, at det er en betingelse, at udgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i Servicelven eller anden lvgivning. Servicelvens 41 er subsidiær i frhld til anden lvgivning. Det vil sige, at det kun er udgifter eller den del af udgiften, der ikke kan dækkes efter anden lvgivning, sm er en merudgift. Ofte vil du kunne få dækket den fulde udgift eller del af udgiften efter anden lvgivning. Du kan nedenfr se eksempler på udgifter sm typisk helt eller delvist kan dækkes efter anden lvgivning. Eksempel: Medicin 5

5 Der findes en række frskellige tilskud til medicin efter sundhedslven. Merudgiften til medicin er derfr kun den andel af udgiften, der ikke kan dækkes efter sundhedslven, dvs. din egenbetaling. Såfremt udgiften afhldes af en privat sygefrsikringsrdning sm f.eks. Sygefrsikringen Danmark, kan den ikke medtages i beregningen af merudgifterne, jf. 7 i bek. nr. 32 af 21/1-15. Ophld i udlandet Ydelser efter Servicelven er betinget af lvligt phld her i landet, jf. 2. Efter 1, stk. 2 i bek. nr af 15/12-09 bevares retten til bestemte ydelser ved midlertidige phld i udlandet. Betingelserne fr at mdtage hjælpen skal være pfyldt inden udlandsphldet. Desuden skal kmmunen kunne hldes rienteret m at betingelserne fr at mdtage hjælpen stadig er til stede, jf. retssikkerhedslvens 11. Krtvarige phld i udlandet kan f.eks. være: At mdtageren udøver aftalt eller fastlagt samvær, sm ikke kan fregå her i landet, med egne børn under 18 år At mdtageren hlder ferie i udlandet Bemærk, at der sm udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til rejse- g phldsudgifter til en evt. ledsager. Udgifterne kan heller ikke medtages sm merudgifter, jf. 4 i bek. nr af 15/ Beregning af merudgiften Fra 1/1-15 er det kmplicerede udmålingssystem med afrunding til nærmeste antal ttendedele af standardbeløbet afskaffet. Der er stadig tale m, at de samlede udgifter skal verstige et minimumsbeløb. Se aktuelle satser. Sandsynliggørelse eller dkumentatin af merudgifterne Ved første ansøgning m merudgifter eller ved ansøgning m nye merudgifter udfylder ansøger et ansøgningsskema m merudgiftsydelse. Skemaet findes på Hjørring Kmmunes hjemmeside Med udgangspunkt i skemaet g/eller sammen med ansøger laves et verslag ver mfanget af de behv, sm barnet efter al sandsynlighed vil få i det kmmende år, g hvad det medfører af merudgifter (den sandsynliggjrte merudgift). Ankestyrelsen har i fastslået, at merudgifter skal sandsynliggøres. Der kan ikke kræves dkumentatin fr merudgifterne. Ved det kmmende år frstås 12 på hinanden følgende måneder, jf. principafgørelse I denne afgørelse har Ankestyrelsen fastslået, at "inden fr et år", skal frstås sm et løbende år, det vil sige 12 på hinanden følgende måneder fra ansøgnings- eller pfølgningstidspunktet. Såvel løbende udgifter sm enkeltudgifter indgår i beregningen. De samlede merudgifter skal verstige et minimumsbeløb m året, se aktuelle satser. Er der flere børn med funktinsnedsættelse er det de samlede merudgifter til børnene, der 6

6 indlægges i beregningen. Sm udgangspunkt udbetales merudgiftsydelsen fra ansøgningstidspunktet, hvis betingelserne er pfyldt. Ydelsen udbetales månedsvis frud g er sm udgangspunkt en kntantydelse til frsørgeren, der efterfølgende selv administrerer ydelsen i den daglige hushldning. Beregning af merudgiftsydelsen Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede årlige merudgifter mregnet til en månedlig merudgift. Denne afrundes til nærmeste krnebeløb, der er deleligt med 100, jf. 41, stk. 3. I vejl. nr af 7/1-14, er der i pkt. 171 et eksempel, hvr de skønnede merudgifter udgør kr ,- årligt/kr. 745,- månedligt. Merudgiftsydelsen fastsættes ved, at de skønnede merudgifter pr. måned afrundes til nærmeste krnebeløb, deleligt med 100, altså kr. 700,- m måneden. Hvis kmmunen afregner merudgifter direkte med leverandør, mdregnes dette i den månedlige ydelse, jf. bek. nr. 32 af 21/1-15, 4, stk. 3. Enkeltudgifter Hvis der undervejs pstår en ufrudset enkeltudgift, sm ikke var medtaget i beregningen, kan der ydes hjælp hertil. Ydelse af en enkeltstående udgift kræver, at der i frvejen er ret til dækning af merudgifter. Ankestyrelsen har i fastslået, at hvis der pstår behv fr dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Det er en frudsætning, at familien allerede er berettiget til en merudgiftsydelse Enkeltstående udgifter, der er ufrudsete, kan således bevilges, hvis det samlede udgiftsniveau af sandsynliggjrte udgifter verstiger minimumsbeløbet fr en løbende peride på 12 måneder. Hvis familien ikke hidtil har været berettiget til merudgiftsydelsen, frdi denne ikke hidtil versteg minimumsbeløbet, men merudgiften fremver, inden fr en 12-måneders peride, vil verstige minimumsbeløbet, f.eks. grundet en enkeltudgift, udbetales den ansøgte merudgift sm en løbende ydelse. Opfølgning g regulering Der skal løbende følges p på de enkelte sager fr at sikre, at hjælpen frtsat pfylder sit frmål g undersøge, m der kan være behv fr at yde andre frmer fr hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra mdtagerens frudsætninger g så vidt muligt i samarbejde med denne. Opfølgningen fastsættes til senest et år efter det tidspunkt, hvr udmålingen af hjælpen senest blev revideret. Det fremgår dg af bekendtgørelsens 6, at såfremt der sker ændringer i de sandsynliggjrte udgifter, skal tilskuddet reguleres. Dette gælder både, hvis de sandsynliggjrte merudgifter er højere g hvis de er lavere end beregnet. Familien kan dg ikke kræve, at der følges p på merudgifternes størrelse, før der er frløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse, jf. 6, stk. 2 i bekendtgørelsen. 7

7 Såfremt kmmunen herefter finder grundlag fr en frhøjelse af merudgiftsydelsen, skal ændringen ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvr stigningen i de sandsynliggjrte merudgifter fandt sted. Dermed kmmer familien højst til at bære ekstra merudgifter et år, hvrefter der skal ydes hjælp med tilbagevirkende kraft. Hvis der er tale m, at merudgifterne skal sættes ned, er det kmmunen, der bærer risiken, indtil den træffer en ny afgørelse. Her vil kmmunen ikke kunne kræve tilbagebetaling til det tidspunkt, hvr faldet i merudgifterne blev knstateret, jf. 6, stk. 3 i bekendtgørelsen. Bemærk, at mdtageren frtsat har pligt til at plyse m evt. ændringer i frhld til den udmålte ydelse, jf. Retssikkerhedslvens 11, på det tidspunkt ændringen pstår. Hvis der er behv fr det, kan kmmunen når sm helst mregne ydelsen, f.eks. ved nye hjælpebehv. Frist fr sagsbehandling Sagsbehandlingen sker hurtigst muligt fra ansøgningen er mdtaget i Børne- g Familieafdelingen. Ansøger skal have en afgørelse senest 8 uger fra Børne- g Familieafdelingen har mdtaget ansøgningen. Sagsbehandlingsfristen løber fra ansøgningen er mdtaget fra ansøger eller evt. sygehuset. Der kan være særlige situatiner, hvr den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan verhldes, eksempelvis hvis der afventes plysninger fra læge eller skle. Hvis en sagsbehandlingsfrist ikke kan verhldes, skal ansøgeren have skriftlig besked m, hvrfr g hvrnår der kan frventes en afgørelse. Partshøring At partshøre betyder, at der fremsendes eller udleveres en freløbig vurdering vedlagt dkumenter i sagen, sm ansøger ikke frventes at kende indhldet af, eller sm ansøger ikke er bekendt med indgår i sagen. Først når tidsfristen fr at kmme med bemærkninger er udløbet, kan der træffes afgørelse i sagen. Reglerne m partshøring har til frmål: at sikre et krrekt plysningsgrundlag at sikre ansøgers medvirken til sagsbehandlingen at styrke ansøgers tillid til frvaltningen Ved en partshøring har ansøger en mulighed fr at sætte sig ind i de nye plysninger, g har en mulighed fr at kmme med bemærkninger til plysningerne inden fr en frist på 7 dage. Anke Alle afgørelser til ansøgers ugunst vedlægges en klagevejledning. Alle afgørelser i henhld til Servicelvens 41kan påklages til Ankestyrelsen. Klagen skal være kmmunen i hænde senest 4 uger efter mdtagelsen af afgørelsen. Klagen kan ske skriftligt eller mundtligt til scialrådgiveren/ sagsbehandler. 8

8 Eksempler på merudgifter På de følgende sider gives eksempler på merudgifter. Eksemplerne er ikke udtømmende. Hvilke sandsynliggjrte merudgifter der kan ydes tilskud til efter 41 Generelt m hvad der kan ydes støtte til krt psummering Efter 41, stk. 1 er det en betingelse fr, at udgiften kan indgå i beregning af merudgiftsydelsen, at der er tale m en nødvendig merudgift ved frsørgelsen af et barn med betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne eller indgribende krnisk eller langvarig lidelse. Det er endvidere en betingelse, at merudgiften er en knsekvens af den nedsatte funktinsevne g ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i Servicelven eller anden lvgivning. Den nødvendige merudgift er differencen mellem den udgift, frældrene har ved frsørgelsen af det handicappede barn g frsørgelsesudgiften fr et ikke-handicappet barn. Ankestyrelsen har i fastslået, at det er den samlede nedsættelse af funktinsevnen, der skal lægges til grund ved vurderingen af, m et barn er mfattet af persnkredsen g har ret til merudgifter. Et barn med flere lidelser behøver således ikke være mfattet af målgruppen fr hver enkelt lidelse fr, at merudgifter ved frsørgelsen af barnet i hjemmet kan dækkes. Det er den samlede funktinsevne, der skal være betydeligt nedsat eller indgribende. Det er dg en frudsætning, at den enkelte lidelse, g den deraf følgende nedsættelse af funktinsevnen, er varig, langvarig eller krnisk, g at merudgifterne er en knsekvens af den nedsatte funktinsevne, samt at der er tale m nødvendige merudgifter ved frsørgelsen af barnet i hjemmet. Merudgiften skal være sandsynliggjrt, hvilket betyder, at der laves et verslag ver mfanget af de behv, sm barnet efter al sandsynlighed vil få i det kmmende år, g hvad det medfører af merudgifter. Er der tale m et barn/en ung, der på grund af nedsat funktinsevne har behv fr diætkst, laves der et verslag ver, hvad merudgiften til dette vil være på årsbasis. Skal barnet/den unge til behandling, laves der et verslag ver merudgiften til befrdring hertil fr det kmmende år. Aflastning i hjemmet - 41 hjælper til aflastning g pasning i fritiden Oplysninger m børnefamiliers almindelige frbrug af børnepasning anvendes, når det skal vurderes, m behvet fr aflastning efter Servicelvens 41 er en direkte følge af barnets funktinsnedsættelse. Det må frventes, at de fleste familier i et eller andet mfang har behv fr privat børnepasning eller får hjælp fra sit netværk, f.eks. i frbindelse med arbejdstider, hvr der ikke er et ffentligt pasningstilbud, frældrenes deltagelse i arbejdsmøder, sklemøder eller egen fritidsaktivitet. Omfanget af familiers nrmalfrbrug af privat børnepasning afhænger af barnets alder. Op til 10 år Det må frventes, at børn p til 10 år almindeligvis ikke kan være alene hjemme. Aldersgrænsen er fastsat ud fra den alder børn har, når de afslutter 3. klasse, g således ikke længere er mfattet af aldersgruppen fr børn i SFO år Det må frventes, at børn fra 11 år almindeligvis kan være alene hjemme i dagtimerne i et vist mfang, mens det må frventes, at børn i denne 9

9 aldersgruppe frtsat ikke kan være alene i aften-/nattetimerne. 14 år g ældre Børn fra 8. klasse må almindeligvis frventes i et vist mfang at kunne være alene hjemme i aften-/nattetimerne. Det må gså frventes, at børn fra mkring 14-årsalderen nrmalt kan være alene hjemme med en mindre søskende Aflastning, jf. Servicelvens 41, ydes kun til aflastning i eget hjem g kun, hvis dagtilbud eller særlige dagtilbud efter Dagtilbudslven, eller aflastning/afløsning, jf. Servicelvens 52 stk. 3 nr. 5 eller Servicelvens 84 stk. 1, jf. Servicelvens 44 i det knkrete tilfælde ikke vurderes, at være tilstrækkelig. Udgangspunktet er, at der kan bevilges p til 5 timer pr. uge efter en knkret g individuel vurdering. Bevillingen skal sammenhldes med evt. bevilling af døgnaflastning, kntaktpersn g tabt arbejdsfrtjeneste. Udgangspunktet fr aflønningen er kmmunalt løntrin 11. Frældrene finder en vksen persn (ver 18 år g ikke nærtstående familie), sm herefter ansættes af frældrene via kntrakt. Frældrene har arbejdsgiveransvaret. Hjørring Kmmune administrerer lønudbetalingen. Frud fr ansættelsen kan Hjørring Kmmune være behjælpelig med at indhente børne- g straffeattester, da private ikke har mulighed fr dette. Befrdring Der vil kunne ydes tilskud til merudgifter til befrdring af barnet/den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling g fritid. Der skal altid freligge skriftlig vurdering af, hvrfr befrdringsudgiften betragtes sm en merudgift. Befrdringsudgiften skal altid reduceres med eventuel nrmaludgift til befrdring. Befrdringsydelser efter 41 er subsidiære til befrdringsydelser efter andre bestemmelser. Befrdringsydelsen fastsættes efter KL s satser fr gdtgørelse fr brug af bil efter laveste takst. Se bilag fr takster KL s satser. Der skal i alle tilfælde vurderes, m familien efter eget valg har påført sig ekstra udgifter til befrdring. Befrdring til dagtilbud Det er familien selv, der frestår befrdring til g fra daginstitutin i eget skledistrikt. Såfremt barnet er visiteret til en daginstitutin udenfr eget skledistrikt, kan der efter en knkret g individuel vurdering ydes tilskud til dækning af merudgiften til merkørslen i bil, dvs. afstanden fra hjemmet til daginstitutin g videre til frælderens arbejdsplads fratrukket afstanden fra hjemmet til frælderens arbejdsplads g retur. Ved udmålingen af det årlige antal køreture, fratrækkes sm udgangspunkt: 10

10 - 25 dages ferie svarende til 5 ugers ferie - 14 dage samlet fr helligdage, der falder på en hverdag hen ver året - 7 dage samlet fr almindelig sygdm. - Evt. fravær i større grad pga. funktinsnedsættelsen. Tilskuddet fastsættes efter udgifter til billigste transprt, hvis dette kan benyttes af barnet. Er der ønske fra frældrene m at benytte anden frm fr transprt, betaler frældrene selv en evt. difference. Er transprt med billigste transprt ikke en mulighed med bagrund i barnets funktinsnedsættelse, kan der ydes gdtgørelse på grundlag af KL s satser fr gdtgørelse fr brug af bil efter laveste takst. Se bilag fr takster KL s takster. Hvis familien undtagelsesvis ikke kan stå fr at hente g bringe i institutin, kan der efter en knkret g individuel vurdering bevilges taxa. Transprten fregår sm udgangspunkt sm samkørsel med andre børn. Udgifter til befrdring af børn til g fra særlige dagtilbud, jf. Servicelvens 32, afhldes sm udgangspunkt af det særlige dagtilbud. I særlige tilfælde (når barnet transprteres i taxa) g efter en knkret vurdering kan der ydes hjælp til befrdring f.eks. en gang pr. måned til frældrene til befrdring af barnet, således der sikres en løbende stabil kntakt til dagtilbuddet. I vurderingen skal indgå en vurdering af, at frældre til raske børn gså kan have udgifter i frbindelse med befrdring til g fra dagtilbud. Befrdring til behandling Der kan, jf. Servicelvens 41, efter en knkret vurdering ydes hjælp til befrdringsudgifter til behandling sm følge af den nedsatte funktinsevne eller lidelse, hvis disse ikke dækkes efter andre bestemmelser. Befrdringsudgifter til sygehus, hvr den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes sm udgangspunkt efter Sundhedslvens 171, hvis afstanden verstiger 50 km. Vær pmærksm på bekendtgørelse nr af 15/ bekendtgørelse m befrdring eller befrdringsgdtgørelse efter sundhedslven, herunder persnkreds, sygehusvalg eller valg af speciallæge m.v. Se evt.: Jf. Sundhedslvens 171 ydes hjælp til betaling af såvel barnets/den unges sm ledsagerens befrdring. Medmindre der er særlige grunde til, at der skal være flere ledsagere tilstede under befrdringen eller til rientering m behandlingen, ydes hjælpen kun til én ledsager. Ved merudgift til 2. frælder følges sygehusets kørselskntrs vurdering i frhld til transprtfrm, idet der her allerede er taget stilling til, hvilken transprtfrm barnet tåler. Under barnet/den unges phld på sygehus el.lign. ydes hjælp til betaling af 2. frælders samt evt. søskendes udgifter til befrdring til besøg hs barnet/den unge, i det mfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet/den unge. Frit sygehusvalg Hvis patienten er på venteliste til behandling/udredning på et sygehus/speciallæge g familien selv vælger, at få behandling/udredning på et andet sygehus/speciallæge dækkes udgifterne ikke af sygehusets kørselskntr. Udgifterne dækkes heller ikke sm merudgift, jf. Servicelvens

11 Ved tvivlsspørgsmål kan sygehusets kørselskntr kntaktes på tlf eller mail Henvisning til speciallæger eller f.eks. bandagist Hvis hjemkmmunen skal dække udgiften til f.eks. en prtese eller rtpædiske sk hs bandagist, jf. Servicelvens 112, er det gså hjemkmmunen, der dækker udgiften til kørslen efter samme paragraf. Denne udgift betragtes således ikke sm en merudgift. Befrdring til behandling i udlandet Hjælp til dækning af befrdringsudgifter m.v. i frbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har gdkendt, at behandlingen skal fregå i udlandet, g kun hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser. Befrdring til uddannelse Befrdring til g fra grundskle ( klasse) bevilges af sklekørsel efter Flkesklelven g kan således ikke bevilges jf. Servicelvens 41. Nødvendig befrdring til g fra fritidstilbud dækkes ikke af sklekørsel, men kan dækkes, jf. Servicelvens 41, i det mfang, at barnet ikke kan transprtere sig selv pga. funktinsnedsættelsen g frældrene ikke kan stå fr transprten, evt. md en gdtgørelse fr befrdringsudgiften. Der skal benyttes samkørsel medmindre barnet efter en knkret vurdering i samarbejde med PPR pfylder betingelserne fr sl-kørsel. Der vil kunne ydes hjælp til dækning af de nødvendige befrdringsudgifter, hvis en ung (efter 10. klasse) i videre mfang end nrmalt g sm en direkte følge af den nedsatte funktinsevne eller lidelse skal befrdres til eller fra et uddannelsessted. Det sker dg kun i det mfang, udgifterne hertil ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre rdninger, jf. Undervisningsministeriets regler m befrdring af børn g unge med handicap. Befrdring i fritiden Det vurderes, at de fleste familier i et eller andet mfang har udgifter til transprt i fritiden, f.eks. til familiebesøg, fritidsinteresser g udflugter. Der kan ydes tilskud til merudgifter til befrdring i fritiden, hvis: Barnet/den unge pga. funktinsnedsættelsen ikke er i stand til, at benytte cykel, knallert eller ffentlige transprtmidler. Hvis fritidstilbud i nærmrådet ikke kan benyttes. Der er ikke bestemte grænser fr, hvr meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand til fritidstilbud, kammeraters hjem, mulighederne fr almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden sv. Tidligere afgørelse fra Det Sciale Nævn fastslår, at 4 familiebesøg pr. måned er rimeligt. Sm udgangspunkt skal familien selv afhlde udgiften svarende til kstpris fr ffentlig transprt. Se bilag m takster - Befrdring. Taxa bevilges alene, hvis det vurderes, at det er en nødvendig merudgift g først efter, det er sandsynliggjrt, at frældrene ikke selv kan stå fr transprten, evt. md en kørselsgdtgørelse svarende til den ekstra transprt. 12

12 Befrdring til, under g fra døgnaflastning Der kan bevilges taxa, når barnet er i døgnaflastning g skal befrdres til g fra døgnaflastningen, g mellem døgnaflastningen g skle, FO/Special-SFO eller klub medmindre aflastningen står fr transprten sm en del af kntrakten. Beklædning/fdtøj Merudgifter til tøj g sk kan bevilges, såfremt betingelserne er pfyldt. Frældrene skal selv afhlde de nrmale udgifter til tøj g sk fr aldersgruppen. Der er følgende betingelser der skal være pfyldt fr, at der kan ydes hjælp til tøj g sk: Udgifterne skal være en følge/knsekvens af barnets funktinsnedsættelse Det skal være dkumenteret, at udgiften ikke kan undgås ved pædaggiske tiltag (afledning m.v.) Udgifterne skal verstige de udgifter en familie almindeligvis har til tøj. Se bilag fr takster Beklædning g fdtøj nrmalfrbrug årligt. Jf. principafgørelse er det afgjrt, at en svært autistisk g mentalt retarderet dreng ikke kunne få udgifterne til slitage af tøj dækket, idet der ikke var dkumentatin fr, at disse udgifter var nødvendige g ikke kunne undgås. Der blev lagt vægt på, at udgifterne kunne undgås g reduceres ved at aflede drengen fra hans uhensigtsmæssige ritualer. (Afgørelsen frhlder sig gså til lange bade g ekstra vask.) Vurderingen ved frbruget af tøj g sk skal altid tage udgangspunkt i en knkret individuel vurdering. Frældrene kan ved ansøgningen/pfølgningen med rimelighed anmdes m selv, at lave en pgørelse ver frbruget af det relevante tøj. Frældrene skal sandsynliggøre at barnets merfrbrug af tøj g sk er en nødvendig følge af barnets funktinsnedsættelse. Merudgiften til tøj g sk skal altid ses i direkte relatin til barnets funktinsnedsættelse/lidelse. F.eks. skal et barn, der på grund af sit handicap, kravler i stedet fr at gå, ikke have vurderet sine merudgifter i frhld til et samlet tøjfrbrug, men udelukkende i frhld til ekstra indkøb af bukser. Bemærk, at hvis barnet har behv fr sk af frskellige størrelser g lidelsen er varig, dækker Myndighedsfunktinen i Sundehed, Ældre, Handicap, når frskellen på størrelserne er 1,5 eller derver. Vejledende tages udgangspunkt i kmmunens pgørelse af et gennemsnitligt frbrug. Se bilag fr takster Beklædning g fdtøj nrmalfrbrug årligt. Tøj sm skal udfrmes på en særlig måde begrundet i barnets funktinsnedsættelse (defrmitet) Der kan bevilges merudgifter til specialsyet tøj/ændring af tøj, såfremt dette er en nødvendig merudgift sm knsekvens af barnets funktinsnedsættelse. Det skal altid knkret afsøges m almindeligt tøj kan anvendes, idet specialsyet tøj ikke kan bevilges, blt frdi der er det mest hensigtsmæssige det skal være nødvendigt. Oplysninger/yderligere dkumentatin indhentes ved læge/sygehus g ICS-udtalelse fra skle/sfo m.v. Ekstrardinært slid begrundet i barnets fysiske handicap (f.eks. skinner eller krset) 13

13 Såfremt det er dkumenteret, at der er ekstrardinært slid på tøjet, begrundet i barnets fysiske handicap eksempelvis ved brug af skinner eller krset kan de ekstra udgifter bevilges sm merudgifter. Dette med udgangspunkt i en knkret vurdering af merfrbrug på baggrund af familiens plysninger. Ekstrardinært slid/glemt/ødelæggelser begrundet i barnets psykiske funktinsnedsættelse Ovennævnte betingelser skal være pfyldte. Vurderingen skal være individuel g knkret i frhld til den enkelte sag. I vurderingen skal der indgå hvilke tiltag, der er frsøgt/kan iværksættes, samt indhentes dkumentatin herpå. Udskiftning af garderbe begrundet i sygdm eller ulykke (f.eks. cancer) Der kan dækkes merudgifter hertil, såfremt behvet er lægeligt dkumenteret Se bilag fr takster Beklædning g fdtøj nrmalfrbrug årligt. Særlige beklædningsgenstande Særlige beklædningsgenstande, sm f.eks. regnslag til kørestl, kørepse, hagesmæk g beskyttelsesbukser til svært inkntinente børn g unge, ydes dg efter reglerne m hjælpemidler m.v., jf. Servicelvens 112. Efter denne bestemmelse ydes gså merudgifter til beklædningsgenstande til børn g unge, sm på grund af sygdm, ulykke e.l. er blevet varigt invalideret, g sm følger heraf er nødt til at få udskiftet hele sin garderbe. Ortpædisk fdtøj Hvis det er nødvendigt med rtpædisk fdtøj, herunder fdtøj der tilgdeser en fddefrmitet, ydes hjælpen efter bekendtgørelse m hjælp til anskaffelse af hjælpemidler g frbrugsgder efter Servicelvens 112 i Myndighedsafdelingen i Sundhed, Ældre, Handicap. Der kan dg gså være tale m ekstrardinært slid på rtpædisk fdtøj, hvr egenbetalingen på ekstra rtpædiske sk i givet fald kan dækkes sm en merudgift. Blig g bligskift Der kan ydes støtte til frhøjede bligudgifter i frbindelse med tilbygning til familiens blig eller ved flytning til en større blig sm følge af barnets funktinsnedsættelse. Merudgifter ved tilbygning Har familien fået bevilget tilbygning, jf. Servicelvens 116, i Myndighedsafdelingen i Sundhed, Ældre, Handicap, dækkes følgende merudgifter: Varme eller elvarme Merfrbruget af varme eller elvarme kan pgøres, hvis der er psat særlig måler. Familien afleverer årspgørelse, hvraf enhedsprisen fremgår. De faste afgifter (målerlejer mv.) medregnes ikke. Hvis ikke der er psat bi-måler, afregnes ud fra frdelingstal: Eksempel: Hele bygningen: 150 m2 Tilbygningen: 50 m2. Frbrug: 1800 kwh. 1800/150 * 50 = 600 x enhedsprisen. 14

14 El Større blig eller tilbygning udløser sm udgangspunkt ikke et større elfrbrug. Vand Der ydes sm udgangspunkt ikke merudgifter til vand, da vandfrbruget vil være det samme sm før tilbygningen. Husfrsikring g ejendmsskat Frskellen mellem tidligere udgifter g nye udgifter i frbindelse med tilbygningen dækkes sm merudgifter. Familien afleverer dkumentatin fr frsikringsudgifter i frm af gammel g ny plice. Ejendmsskatten fremgår af skattepgørelsen. Merudgifter ved flytning Er det knstateret fra Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap, at familiens blig ikke kan mfrandres til en egnet blig fr barnet med funktinsnedsættelsen, g der derfr er nødvendigt, at familien flytter til en handicapegnet blig, kan følgende udgifter dækkes sm en merudgift, jf. Servicelvens 41. Øgede udgifter til husleje i lejeblig Hvis familien påføres merudgifter til husleje på baggrund af barnets funktinsnedsættelse, kan merudgiften bevilges sm en løbende ydelse. Merudgiften beregnes med udgangspunkt i den nye husleje fratrukket bligsikring. Herfra trækkes tidligere bligudgift (ligeledes fratrukket bligsikring). Ved huslejestigning fretages en revurdering. I revurderingen indgår en undersøgelse af, m den tidligere bligudgift ligeledes ville være steget, samt m hvrvidt bligsikringen til den tidligere blig gså ville have været steget. Øgede udgifter til termin i ejerblig Hvis familien påføres merudgifter til termin på baggrund af barnets funktinsnedsættelse, kan merudgiften bevilges sm en løbende ydelse. Merudgiften beregnes med udgangspunkt i den nye termin fratrukket tidligere termin. Dbbelt bligudgift Der kan ydes hjælp til dbbelt bligudgift i frbindelse med flytning. Der kan efter en knkret vurdering fastsættes en tidsfrist fr betaling af dbbelt bligudgift. Tidsfristen udgør nrmalt psigelsesperiden fr lejeblig, maksimalt 3 mdr. eller den liggetid, der nrmalt er fr salg af en tilsvarende ejendm i samme mråde nrmalt sættes en frist på p til 1 år. Dette undersøges hs en ejendmsmægler. Flytteudgift Der kan i frbindelse med flytning bevilges hjælp til flytteudgifter i frbindelse med flytning til en handicapegnet blig. Det kan f.eks. være hjælp til udgifter til indskud, salgsmkstninger, ejendmsmæglersalær, leje af flyttebil, flytning af telefn mv. Ændringer af blig eller flytning/køb af anden blig skal altid ske i samarbejde med Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap, der vurderer behvet herfr. 15

15 Briller Sm udgangspunkt dækkes briller ikke, jf. Servicelvens 41. Vær pmærksm på bek. nr af 20/ bekendtgørelse m tilskud til briller til børn under 16 år. Se evt.: Der er endvidere mulighed fr, at familien kan søge m tilskud via Lv m Aktiv Scialplitik 84, sm en frsørgelsesudgift, når frældrene ikke har mulighed fr at afhlde udgiften. Briller bevilget af Synsinstituttet dækkes via Servicelvens 112 i Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap. Der kan alene ydes dækning af merudgifter til udskiftning af briller, hvis barnet pga. sin funktinsnedsættelse gentagende gange ødelægger brillerne, g det ikke er muligt med pædaggiske tiltag at ændre barnets adfærd, eller på anden måde undgå ødelæggelsen af briller. Oplysninger m almindelig udskiftning af briller til børn anvendes i frbindelse med vurderingen af m en familie har merudgifter frbundet hermed, g mfanget af en eventuel merudgift. Det må frventes, at børns briller skal udskiftes ca. hvert 2. år i frbindelse med, at barnet vkser g synsstyrken ændres. Derudver må det frventes, at børns briller gså almindeligvis i et vist mfang skal udskiftes eller repareres pga. ødelæggelse. Endelig skal der være pmærksmhed på, at der fte er tilbud, hvr det er muligt at få t par briller fr et pars pris. Se bilag fr takster Briller. Børneeksem Nrmalt vil lidelser sm børneeksem ikke være mfattet af målgruppen fr Servicelvens 41, da der typisk ikke vil være tale m en indgribende lidelse. Svære tilfælde af børneeksem g lignende hudlidelser kan dg i særlige tilfælde være mfattet af målgruppen. Fr at lidelsen kan anses sm værende indgribende i hverdagen, skal lidelsen være af en sådan karakter, at den har alvrlige følger fr barnet i hverdagen. I statusattesten spørges der til: Hvilke specifikke præparater der lægefagligt anbefales til behandling af eksemet Hvilken mængde der lægeligt anbefales Hvr eksemet er lkaliseret Om eksemet er en indgribende lidelse med alvrlige følger i barnets hverdag Hvri består de alvrlige følger Der vurderes ud fra indhentet statusattest, m eksemet er af en så alvrlig g indgribende karakter, at lidelsen har alvrlige følger i barnets hverdag. Ankestyrelsen har i en sag, SM C-13-99, truffet afgørelse m, at en 5-årig pige med en eksemlidelse ikke var mfattet af persnkredsen fr merudgiftsydelse. Begrundelsen var, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er tale m en langvarig lidelse. Der må gså stilles krav m, at der er tale m en indgribende lidelse. 16

16 Fr at sandsynliggøre merudgiften til fede cremer tages der udgangspunkt i de lægefaglige anbefalinger vedr. fede cremer g plysninger m frbruget af fede cremer. Se bilag fr takster Fedtcremer. Der ydes ikke merudgifter til fugtighedscreme g ltins med en fedtprcent på eller under 50, da det vurderes, at det er nrmalt dagligt at smøre barnet i fugtighedscreme, hvrfr det ikke er en nødvendig merudgift eller indgribende i den daglige livsførelse. Det udregnede beløb udbetales til familien via de løbende månedlige merudgifter, hvrefter familien selv køber g betaler fr cremen. Hvis familien vælger at købe præparater, der er dyrere end den udregnede merudgift, skal de selv betale differencen. Ekstra vask, slitage g tørring Der bevilges nrmalt ikke merudgifter til ekstra vask, tørring g slitage, idet fugtighedscremer g ltins med en fedtprcent under 50 ikke er særlig fedt- eller smudsafgivende, jf. plysning fra aptekerne. Kun i meget ekstreme tilfælde med meget svær hudlidelse, der giver anledning til hudblødninger g behandling med præparater, der misfarver tøjet (f.eks. tjærepræparater), eller der kræver behandling med fedtcremer med en fedtprcent ver 50, kan der ud fra en knkret vurdering bevilges dækning af merudgifter til vask. Se bilag fr takster Vask g tørring. Eksempler på udgifter, der sm udgangspunkt ikke gdkendes sm merudgift i frbindelse med børneeksem: Fugtighedscreme g ltins med en fedtprcent på eller under 50 Slcreme Hårshamp Balsam Sæbe Badelier Læbepmader Nn sederende antihistaminer (Se: ) der ikke anses at være relevant fr behandlingen Nizral shamp (skælshamp) Epgamin Biglandin Slarium Slcreme anses sm udgangspunkt ikke fr at være en merudgift, idet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn smøres i slcremer med høj slfaktr. Undtagelsen herfra kan være børn, der skal smøres i slcremer med høj slfaktr gså m vinteren fr at phlde sig udendørs. Fra Astma g Allergi Danmark anbefales ikke brug af badelier, hvrfr det ikke anses at være en nødvendig merudgift. Hårshamp gives ikke sm en merudgift, idet allergivenlig hårshamp, ikke er dyrere end en almindelig type hårshamp. 17

17 Cykler g særligt udstyr Der kan bevilges specialcykel eller specialudstyr, når dette sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg g fritid på lige fd med resten af familien g sine jævnaldrende. Når der freligger en bevilling, vergives sagen til en børneergterapeut, der er behjælpelig med at finde en egnet cykel. Der er en egenbetaling svarende til kr Såfremt der tidligere er bevilget specialcykel fratrækkes salgsprisen fr denne samt egenbetalingen. Bemærk, hvis cyklen er til brug fr almindelige nødvendige hverdagsaktiviteter, sm f.eks. transprtmiddel til g fra skle, indkøb m.v. skal udgiften søges efter Servicelvens 112 via Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap. Reparatiner Reparatiner betales af familien. Der kan dg søges m dækning af udgiften til reparatiner, såfremt disse er særligt dyre med baggrund i de særlige funktiner handicapcyklen har fr at afhjælpe funktinsnedsættelsen. Drift af bil Når der mdtages plysning m, at der er søgt m en handicapbil, jf. Servicelvens 114, skal familien vejledes m, hvilke øknmiske knsekvenser det har fr dem, herunder hvilke merudgifter, de kan frvente at få dækket i frbindelse med kørsel i handicapbilen. Denne vejledning bør ske, før familien skriver under på kntrakten m afdrag på handicapbilen i Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap, da de her i realiteten skriver under på, at de påtager sig en større udgift i frhld til at køre privatkørsel, sm de ikke kan få gdtgjrt. Selve bilansøgningen behandles i Bilteamet i Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap, mens ansøgning m merudgift til drift af bilen behandles af Børne- g Familieafdelingen, jf. Servicelvens 41. I ganske særlige tilfælde kan der ydes hjælp til betaling af driftsudgifter ud ver udgiften til brændstf ved kørsel af et barn med nedsat funktinsevne eller lidelse i barnets bil. Familien kan have anskaffet handicapbilen ud fra 3 frskellige situatiner, g rådgiver skal infrmere frældrene m merudgifter afhængig af, hvilken situatin familien befinder sig i. Der skal fretages en knkret vurdering i frhld til, m familien er mfattet af en af følgende tre bestemmelser: 1. Hvis det kan sandsynliggøres, at familien ikke ville have bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehv sm følge af barnets nedsatte funktinsevne. 2. Hvr familien har en bil alene til befrdring af barnet 3. Hvr familien har en ekstrardinær str g driftsmæssig dyr bil sm følge af barnets nedsatte funktinsevne eller lidelse Det skal ligeledes undersøges, m familien efter eget valg har købt en driftsmæssig dyrere bil, end behvet tilsiger. Er dette tilfældet beregnes merudgifterne efter den bevilgede bil. 18

18 I denne vurdering indgår f.eks.: Hvr arbejder frældrene, g på hvilke tidspunkter Er der søskende, hvr går disse i skle/dagtilbud, hvilke fritidsaktiviteter går de til g hvr Hvr langt er der til indkøbsmuligheder Hvr br familie (bedstefrældre, nkler, mstre g tanter) g venner Hvr langt er der til ffentlige transprtmidler, g hvr fte går disse Når det er vurderet, at familien kan ydes udgifter til brændstffrbrug, skal familien fremvise et verslag ver de sandsynliggjrte merudgifter til kørselsbehvet fr det kmmende år. Der skal freligge plysninger m: 1. Hvr meget kører bilen i alt pr. år 2. Hvad skal kmpenseres 3. Hvad skal frældrene selv betale Ved beregningen af merudgifter til kørsel tages udgangspunkt i de faktiske udgifter til brændstffrbruget Se bilag fr takster Drift af bil. Ved beregningen af merudgifter til kørsel i handicapbil skelnes mellem: 1. Frmålsbestemt kørsel: Kørsel til behandling, hvr familien ikke ville have haft en udgift, hvis barnet ikke havde en funktinsnedsættelse. 2. Ikke frmålsbestemt kørsel: Eksempelvis familiebesøg, hvr der under alle mstændigheder ville være en udgift fr familien eller persnlige indkøb til barnet, hvr barnet er med, f.eks. tøj, sk m.v. 3. Privat kørsel: Kørsel til g fra arbejde, indkøb af dagligvarer m.v., sm er kmmunen uvedkmmende. Det samlede beløb indgår i beregningen af kmmende års merudgiftsydelse til familien. Det vurderes, at et rimeligt niveau fr familiebesøg er p til 4 gange pr. måned g persnlige indkøb til barnet 1 gang pr. måned. Der kan efter en knkret vurdering fretages fradrag i udgiftsdækningen til de ansøgte kilmetertal ud fra en vurdering af nødvendigheden g i beregningen af den knkrete kmpensatin efter vurdering af sparede kørselsudgifter ved anden kørsel, jf. C Den prindelige vurdering kan ændres ved pfølgning på sagen, hvis der sker ændringer i familiens frhld, f.eks.: Skift af arbejdsplads Hvis familien får flere børn Hvis der skæres ned på ffentlig transprt i familiens lkalmråde Hvis familiens frhld i øvrigt ændrer sig i retning af at have behv fr bil udver kørsel med barnet med handicappede barn (køb af smmerhus eller lign.) I nedenstående skema angives, hvilke merudgifter, der kan gdtgøres i de 3 bestemmelser fr anskaffelse af handicapbil: 1 Familien ville ikke ville have bil, hvis 2 Familien har en bil alene til befrdring 3 Familien har en ekstrardinær str g 19

19 der ikke var et særligt kørselsbehv sm følge af barnets nedsatte funktinsevne (C 38-04). af barnet (bil nr. 2) driftsmæssig dyr bil sm følge af barnets nedsatte funktinsevne eller lidelse (afhænder tidligere bil) Frmålsbestemt kørsel Kørsel, der er en direkte følge af barnets funktinsnedsættelse, f.eks. kørsel til undersøgelser g kntrller, fysiterapi, aflastning. OBS! Lægehenvist undersøgelse/behandling dækkes af sygehus. Første gang vil det være nødvendigt med et skønnet antal km. Hele udgiften til benzin/diesel bevilges efter følgende beregning: Benzin kr. 10,91/l g bilen kører 8 km/l, dvs. kr. 1,36 pr. km Diesel kr. 8,47 g bilen kører 10 km/l, dvs. kr. 0,85 pr. km (Kilde: g Beregningen ajurføres ved pfølgning Ikke-frmålsbestemt kørsel Anden kørsel, hvr barnet er med i bilen, f.eks. kørsel til familie, venner, feriekørsel, fritidsaktiviteter sv. I det mfang udgifter til benzin/diesel verstiger udgifter til ffentlig transprt dækkes udgifterne. Se bilag fr takster - Befrdring Eksempel Antal km til ikke-frmålsbestemt kørsel x kr. 1,10 pr. km, fratrukket udgiften til ffentlig transprt. OBS! Ofte vil udgiften til ffentlig transprt verstige familiens udgift til brændstf, hvrfr der ikke er merudgifter i frhld til ikke-frmålsbestemt kørsel. Se evt. Privat kørsel uden barnet Udgifter til privat kørsel uden barnet dækkes ikke, da det er frudsat, at der ellers ikke er et kørselsbehv Reparatin/service Der dækkes kun udgifter til reparatiner, sm er nødvendige af hensyn til bilens drifts- g sikkerhedsmæssige tilstand eller sm er lvpligtige. Udgifterne dækkes frhldsmæssigt i Ikke-frmålsbestemt kørsel Anden kørsel, hvr barnet er med i bilen, f.eks. kørsel til familie, venner, feriekørsel, fritidsaktiviteter m.v. Første gang vil det være nødvendigt med et skønnet beløb med udgangspunkt i, hvr meget familien evt. kørte i tidligere alm. persnbil. Evt. øgede udgifter til benzin/diesel i frhld til familiens tidligere bil dækkes Eksempel Alm. bil: Benzin kr. 10,91/l. Kører i gennemsnit 15 km/l. Udgift pr. km = kr. 0,73 Kassebil: Benzin kr. 10,91/l. Kører i gennemsnit 10 km/l. Udgift pr. km = kr. 1,10 Frskellen udgør kr. 0,37 pr. km Privat kørsel uden barnet Udgifter til privat kørsel uden barnet dækkes ikke, da det må frudsættes at persnbil benyttes Reparatin/service Der dækkes kun udgifter til reparatiner, sm er nødvendige af hensyn til bilens drifts- g sikkerhedsmæssige tilstand eller sm er lvpligtige. Udgifterne dækkes frhldsmæssigt i frhld til brug af bilen. Ikke-frmålsbestemt kørsel Anden kørsel, hvr barnet er med i bilen, f.eks. kørsel til familie, venner, feriekørsel, fritidsaktiviteter sv. Første gang vil det være nødvendigt med et skønnet beløb med udgangspunkt i, hvr meget familien evt. kørte i tidligere alm. persnbil. Evt. øgede udgifter til benzin/diesel i frhld til familiens tidligere bil dækkes Eksempel Alm. bil: Benzin kr. 10,91/l. Kører i gennemsnit 15 km/l. Udgift pr. km = kr. 0,73 Kassebil: Benzin kr. 10,91/l. Kører i gennemsnit 10 km/l. Udgift pr. km = kr. 1,10 Frskellen udgør kr. 0,37 pr. km Privat kørsel uden barnet Udgifter til privat kørsel uden barnet dækkes ikke, da det er kmmunen uvedkmmende Reparatin/service Der dækkes kun udgifter til reparatiner, sm er nødvendige af hensyn til bilens drifts- g sikkerhedsmæssige tilstand eller sm er lvpligtige. Udgifterne dækkes frhldsmæssigt i frhld til brug af bilen. 20

20 frhld til brug af bilen. Frmålsbestemt: Andelen dækkes 100 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: Andelen dækkes 100 % Privat kørsel: Familien skal dække den frhldsmæssige andel af den samlede regning. Eksempel Reparatin kster kr På en almindelig bil ville tilsvarende reparatin kster kr Frdeling af kørsel er Frmålsbestemt kørsel: 30 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: 60 % Privat kørsel: 10 % Familiens egenbetaling udgør: Frmålsbestemt kørsel: Kr. 0 Ikke-frmålsbestemt kørsel: Kr. 0 Privat kørsel: 10 % af kr = Kr Dvs. i alt kr ,- Frmålsbestemt: Andelen dækkes 100 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: Familien skal dække den frhldsmæssige andel af, hvad det vil kste at reparere en almindelig familiebil Privat kørsel: Familien skal dække den frhldsmæssige andel af den samlede regning. Eksempel Reparatin kster kr På en almindelig bil ville tilsvarende reparatin kster kr Frdeling af kørsel er Frmålsbestemt kørsel: 30 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: 60 % Privat kørsel: 10 % Familiens egenbetaling udgør: Frmålsbestemt kørsel: Kr. 0 Ikke-frmålsbestemt kørsel: 60 % af kr = Kr Privat kørsel: 10 % af kr = Kr Dvs. i alt kr ,- Frmålsbestemt: Andelen dækkes 100 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: Familien skal dække den frhldsmæssige andel af, hvad det vil kste at reparere en almindelig familiebil. Privat kørsel: Familien skal dække den frhldsmæssige andel af, hvad det vil kste at reparere en almindelig familiebil. Eksempel Reparatin kster kr På en almindelig bil ville tilsvarende reparatin kster kr Frdeling af kørsel er Frmålsbestemt kørsel: 30 % Ikke-frmålsbestemt kørsel: 60 % Privat kørsel: 10 % Familiens egenbetaling udgør: Frmålsbestemt kørsel: Kr. 0 Ikke-frmålsbestemt kørsel: 60 % af kr = Kr Privat kørsel: 10 % af kr = Kr. 650 Dvs. i alt kr ,- Serviceaftaler Der dækkes kun udgifter til faktiske reparatiner. Serviceaftaler dækkes ikke. Særlig indretning F.eks. lift. Udgift til reparatin dækkes 100 %. Serviceaftaler Der dækkes kun udgifter til faktiske reparatiner. Serviceaftaler dækkes ikke. Særlig indretning F.eks. lift. Udgift til reparatin dækkes 100 %. Serviceaftaler Der dækkes kun udgifter til faktiske reparatiner. Serviceaftaler dækkes ikke. Særlig indretning F.eks. lift. Udgift til reparatin dækkes 100 %. Dæk Udskiftning af dæk dækkes frhldsmæssigt sm reparatiner. Se under reparatiner/service. Frsikring Frsikring Udgifter til frsikring dækkes 100 % Familien er frpligtiget til at finde det bedst egnede tilbud. Årlige præmiestigninger dække ikke. Såfremt frsikringen af hjælpemiddelbilen er dyrere end frsikringen af familiens tidligere bil, kan differencen dækkes sm en merudgift. Familien er frpligtiget til at finde det bedst egnede tilbud. Årlige præmiestigninger dække ikke. Udgifter til selvrisik eller præmiestigninger sm følge af skade dækkes ikke uanset m skaden er pstået, mens frældre eller evt. hjælper kørte bilen. Udgifter til selvrisik eller præmiestigninger sm følge af skade dækkes ikke uanset m skaden er pstået, mens frældre eller evt. hjælper kørte bilen. 21

21 Afgifter m.v. Såfremt familien har fået bevilget en kassebil, er bilen fritaget fr grøn ejerafgift. Hvis familie er bevilget en persnbil, dækkes den grønne afgift 100 %. Særligt vedr. dieselbiler: Udligningsafgift dækkes 100 %, såfremt Myndighed, Sundheds, Ældre Handicap ikke dækker udgiften Partikeludledningsafgift dækkes 100 % Redningstjenester (Falck m.v.) Afgifter m.v. Såfremt familien har fået bevilget en kassebil, er bilen fritaget fr grøn ejer-afgift. Hvis familie er bevilget en persnbil, dækkes en evt. stigning i den grønne ejer-afgift. Særligt vedr. dieselbiler: Hvis familiens tidligere bil var en benzinbil dækkes udligningsafgift g partikeludledningsafgiften 100 %. Hvis familiens tidligere bil var en dieselbil dækkes en evt. stigning i udligningsafgiften g partikeludledningsafgiften. Kan ikke bevilges. Hvis en familie uden abnnement får brug fr akut hjælp sm følge af barnets funktinsnedsættelse skal det vurderes, hvrvidt udgiften kan dækkes. I vurderingen indgår, hvrvidt alarmcentralen burde have været benyttet. Ekstra udstyr Der kan nrmalt ikke bevilges ekstra udstyr til bil efter Servicelvens 41, da disse, hvis de findes nødvendige, bevilges sammen med bilen. Pusleplads Såfremt en pusleplads (i handicapbilen) til et barn ver den nrmale blealder (fra 6 år) ikke kan bevilges iht. Servicelvens 114 eller 112 må det vurderes, m den kan bevilges iht. Servicelvens 41. Der skal fretages en knkret vurdering af behvet, herunder familiens kørselsbehv/afstande. Det skønnes ikke rimeligt, at et barn ver den nrmale blealder skal frsøges skiftet på et ffentligt tilet. Udgifter familien selv skal afhlde Påfyldning af lie, kølervæske, sprinklervæske g lign. Vask g rengøring af bilen g lign. Udskiftning af vinduesvisker, pærer g lign. Mindre vedligehldelsesudgifter Parkeringsudgifter Invalideskilt/parkeringskrt: Udgifter til invalideskilt dækkes ikke sm en merudgift, diet skiltet giver mulighed fr gratis parkering en lang række steder, hvr der ellers er betalingsparkering. Læs mere på Såfremt der er behv fr at etablere en særlig parkeringsplads til handicapbilen nær bligen på ffentlige veje g/eller private/fællesveje med mere end en grundejer, skal brgeren kntakte Teknik- g Miljø g plitiet. Ferie Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter til ferie, sm familier i almindelighed hlder. Dette gælder gså krtvarig ferie i udlandet, hvr der efter bekendtgørelse m ydelser efter lv m scial service under midlertidige phld i udlandet i særlige tilfælde efter en knkret vurdering kan gives hjælp til dækning af ekstra mkstninger, sm f.eks. udgifter til rejse g phld fr en hjælper g udgifter til liftbus til transprt mellem lufthavn g htel, jf. principafgørelse nr. C

22 Ferieblig Der kan fr eksempel være tale m familier sm på grund af barnets funktinsnedsættelse har behv fr en større ferieblig eller en handicapegnet ferieblig. Differencen mellem den nødvendige blig g en blig i tilsvarende standard udgør merudgiften. Priserne kan plyses af udlejningsbureauet. Hjælpertimer Såfremt barnets pleje- g/eller pasningsbehv er så mfattende (mindst 15 timer pr. uge), at det efter en individuel knkret vurdering findes nødvendigt, at en vksen hjælper er med på ferie, kan familien tage allerede bevilgede timer med. Der kan gives tilskud til merudgifter til transprt, rejse- g phldsudgifter fr hjælperen. Der kan sm udgangspunkt ikke bevilges ekstra hjælpetimer til ferie i udlandet. Færgebilletter Såfremt der er bevilget handicapbil, kan merudgiften til færgebilletter gdtgøres. Differencen mellem færgebilletten til handicapbilen g familiens nrmale udgift til færgebilletter dækkes. Ekstra udgifter I frbindelse med ekstraudgifter på grund af barnets handicap skal der altid tages udgangspunkt i den knkrete sag. F.eks. kan der efter en knkret vurdering ydes hjælp til merudgifter til eneundervisning på skiskle, hvis familien plejer at tage på skiferie g barnet, på grund af sit handicap, ikke kan deltage på en nrmal skiskle. Ferie uden frældre Hvis barnet hlder ferie uden frældrene g hvis merudgiften ikke kan knkretiseres, kan der tages udgangspunkt i et skønnet nrmaludgift. Se bilag fr takster Ferie uden frældre. Hjælpertimer ved ferie uden frældre Hvis der i frbindelse med ferie, smmerlejr eller lignende bevilges hjælper, skal der fretages en knkret g individuel vurdering af behvet herfr. Frældrene finder en hjælper, sm herefter ansættes af frældrene via kntrakt. Frældrene har arbejdsgiveransvaret. Udgangspunktet fr aflønningen er kmmunalt løntrin 11. Bemærk, at en ansat sm udgangspunkt ikke må arbejde mere end 7,4 timer pr. døgn g at den enkelte medarbejder kun kan være ansat 37 timer pr. uge. Hvis familien i frvejen har hjælpere tilknyttet, er det differencen, der kan bevilges. Hjørring Kmmune administrerer lønudbetalingen. Frud fr ansættelsen kan kmmunen være behjælpelig med at indhente børne- g straffeattester, da private ikke har mulighed fr dette. Frsikringer 23

23 Udgifter til nødvendige frsikringer eller nødvendige frhøjede frsikringspræmier, sm er en følge af barnets eller den unges funktinsnedsættelse, kan ydes sm en merudgift. Det gælder f.eks. udgifter til dyrere frsikringer på handicapbiler, dyrere husfrsikring på grund af et større antal kvadratmeter, dyrere fritids- g ulykkesfrsikringer fr at pnå samme dækning sm andre etc. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse nr Det fremgår heraf, at udgifterne til en børneulykkesfrsikring ikke kunne medtages sm en merudgift ved frsørgelsen, da denne udgift ikke kunne betragtes sm nødvendig. Bemærk, at der ikke brtses fra tilskud fra private frsikringsrdninger eller Sygefrsikringen Danmark fra 1/1-15. Fritidsaktiviteter Ifølge kulturministeriets kulturundersøgelse fremgår det, at 84 % af børn g unge mellem år går til minimum 2 fritidsaktiviteter. Det vurderes, at disse kster ca. kr ,- årligt. Vejledende skønnes det, at der først kan blive tale m en nødvendig merudgift, hvis barnet sm en nødvendig følge af funktinsnedsættelsen går til mere end 2 aktiviteter. Der kan dg være tale m at dække fr eksempel kørsel, hvis barnet kun kan gå til en speciel aktivitet, sm påfører familien en udgift, sm andre familier ikke har. Se under punktet befrdring. Såfremt den enkelte fritidsinteresse sm en nødvendig følge af barnets funktinsnedsættelse er dyrere end nrmalt kan frskellen i prisen dækkes. Vederlagsfri ride-fysiterapi Hvis barnet af egen læge henvises til ride-fysiterapi er dette vederlagsfrit g frældrene har ingen egenbetaling g dermed ingen merudgift. Musikterapi Musikterapi betragtes sm udgangspunkt sm behandling g kan derfr ikke bevilges sm en merudgift. Går barnet i et specialtilbud frventes det, at barnets særlige behv imødekmmes der. Nrmale udgifter til unge Herudver er det almindeligt, at unge bruger penge på at gå på café, gå i bigrafen, bwle, gå i svømmehal, gå til fester/kncerter g lignende. Udgiften til disse aktiviteter er derfr ikke en merudgift. Fritidstilbud (Special-SFO g FO) Såfremt det er nødvendigt pga. funktinsnedsættelsen, at et barn, når det starter i 4. klasse eller senere, har behv fr pasning i kmmunalt fritidstilbud, kan egenbetalingen bevilges sm en merudgift. Special SFO Frældrebetalingen kan dækkes sm en merudgift, såfremt det med baggrund i barnets funktinsnedsættelse er nødvendigt, at barnet frtsat passes fra 4. klasse. Se bilag fr takster Fritidstilbud. 24

24 Der skal tages højde fr evt. øknmisk eller scialpædaggisk friplads samt evt. søskenderabat. Egenbetalingen kan plyses ved henvendelse til Pladsanvisningen i Hjørring Kmmune. Yderligere plysninger kan ses på hjemmesiden: Fritidsrdning Frældrebetalingen kan dækkes sm en merudgift, såfremt det med baggrund i barnets funktinsnedsættelse er nødvendigt, at barnet frtsat passes fra 4. klasse g klubtilbud ikke er egnede. Se bilag fr takster Fritidstilbud. Der skal tages højde fr evt. øknmisk eller scialpædaggisk friplads samt evt. søskenderabat. Egenbetalingen kan plyses ved henvendelse til Pladsanvisningen i Hjørring Kmmune. Handicaprettede kurser Der kan ydes hjælp til frældres g eventuelt andre pårørendes merudgifter sm følge af nødvendig deltagelse i kurser, sm går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet hjemme, passe g pleje, pdrage g kmmunikere med barnet. Det kan dreje sig m kurser, der giver familien indsigt i: de frskellige funktinsnedsættelser/lidelser hvilken virkning det har på barnet/den unge, g hvrdan familien kan mestre de prblemer, der kan pstå m.v. Der kan f.eks. være tale m kurser vedrørende børn g unge, der lider af cystisk fibrse, muskelsvind, er blinde, spastiske, døve, er udviklingshæmmede eller har en psykiatrisk diagnse. Der kan ydes tilskud til kurser i ttalkmmunikatin (tegnsprgsundervisning m.v.) til andre end medlemmer af husstanden, hvis samværet med barnet/den unge har en sådan karakter, at udgiften kan betragtes sm nødvendig fr barnets frtsatte udvikling. Dette gælder f.eks. sm udgangspunkt bedstefrældre, der må frventes fte at kmmunikere med g have besøg af barnet. De udgifter, der kan være tale m, er f.eks. rejseudgifter, merudgifter ved måltider g phld, kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af barn/børn, sm ikke skal med på kurset, såfremt der ikke findes muligheder fr pasning i netværket mkring familien. Vær pmærksm på, at ksten er inkluderet i de fleste kurser. Når dette er tilfældet, skal der ske mdregning fr egenbetaling pr. dag fr kst. Se bilag fr takster Kst nrmaludgifter. Der er sm ftest mulighed fr at få madpakke med til hjemturen. Der gives derfr ikke merudgifter til kst til g fra kurset. Fr at begge frældre kan passe, pleje, pdrage g kmmunikere med barnet/den unge, er det vigtigt, at begge deltager i kurser af vennævnte art. Kurserne giver begge frældre kmpetencer g vil fte være en frudsætning, fr at de begge kan bevare den nære kntakt med barnet/den unge. Behvet fr kurser/temadage vil altid afhænge af en knkret vurdering g følgende kan indgå sm vurderingsgrundlag: 25

25 Er der tale m en ny diagnse? Barnets alder/funktinsniveau i frhld til indhldet af kurset Er der tale m sklestart? Er der tale m ung/teenager? Har frældrene mulighed fr deltagelse i frældregrupper/-møder på barnets skle eller daginstitutin? Har søskende mulighed fr at deltage i søskendekurser? Får frældrene rientering m handicappet andre steder (læge, handicapteam, småbørnsvejleder, internettet m.v.)? Der kan sm udgangspunkt bevilges et kursusfrløb/temadag pr. år pr. barn pr. funktinsnedsættelse. Ved bevilling skal der være fkus på, at hvert nyt kursus indehlder nye elementer g dermed ikke er en gentagelse af et tidligere kursusindhld. Der skal søges knkret m hvert kursus g indsendes materiale m kursusindhld eller henvisning til aktuel hjemmeside. Kurser kan, jf. principafgørelse 99-13, bevilges sm en enkeltudgift g skal ikke indregnes i den løbende merudgiftsydelse, idet det ikke er muligt at sandsynliggøre udgiften ved den årlige revurdering. Det er dg en betingelse, at familien i frvejen er berettiget til en løbende merudgiftsydelse, således beløbsgrænsen verstiges. Såfremt familien ikke får en løbende ydelse, kan udgiften til kurset udbetales sm en løbende ydelse ver 12 måneder, såfremt de samlede merudgifter fr kurset verstiger beløbsgrænsen. Hjørring Kmmune kan i særlige situatiner tilrettelægge interne handicaprelaterede frløb fr grupper af frældre eller unge f.eks. tegnsprgskurser g ADHD-frløb, jf. Servicelvens 11. Når dette er muligt, går disse frud fr eksterne kurser, jf. Servicelvens 41. Ngle freninger afhlder eksempelvis smmerhøjskler eller knferencer, hvr indhldet er kmbineret med ferie/kursus/scialt samvær. Det er ikke muligt at dække en del af udgiften sm kursus g en del sm ferie. Der skal laves en knkret vurdering af kursusindhldet g hvrvidt det er relevant fr familien. Hvis det er tilfældet afhldes hele udgiften sm kursus. Alternativt betragtes phldet sm ferie g der skal laves en knkret vurdering af eventuelle merudgifter ved afhldelse af denne ferie, g hvrvidt det er nødvendigt, at familien afhlder lige præcis denne ferie, eller m de kunne have valgt en anden frm fr ferie uden merudgifter. Udver merudgifter kan en bevilling af kursus gså mfatte hel eller delvis kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste, jf. Servicelvens 42 m tabt arbejdsfrtjeneste, fr frsørgerne, når der ikke er mulighed fr at deltage i kurser uden fr arbejdstiden. Dette gælder såvel enlige sm ægtepar. Der kan ikke bevilges kurser til fagpersner med tilknytning til familien. Kst g diætpræparater Der kan ydes tilskud til merudgifter til diætkst/sndemad under frudsætning af, at behvet er tilstrækkeligt dkumenteret, bl.a. ved lægeerklæring. 26

26 Diabetes Der kan bevilges nødvendige merudgifter, når der fra læge er dkumenteret diabetes hs barnet. Nødvendige plysninger m energitrin indhentes hs klinisk diætist eller læge, der ligeledes bedes plyse, m der anvendes specialvarer, samt m der er behv fr et ekstrardinært strt frbrug af juice g/eller druesukker. Følgende kan indgå i beregningen af merudgifternes størrelse: Dele af startpakke ved ny-diagnsticerede. Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap, har størstedelen af udgiften Diætkst Ekstrardinært strt frbrug af juice g druesukker efter en knkret g individuel vurdering Medicinudgifter, fratrukket evt. tilskud fra Sygesikringen Danmark Bldsukkermåleapparat (50 %). Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap, de øvrige 50 %. Vær pmærksm på, når der er medlemskab af Diabetesfreningen kan bldsukkermåleapparat fte derfra udleveres gratis. Fdpleje hs statsaut. fdterapeut efter lægehenvisning, dg fratrækkes evt. tilskud fra Sygesikringen. Herudver henvises til punkterne vedr. befrdring g kursus. Øvrige udgifter kan søges hs Myndighedsfunktinen i Sundhed, Ældre, Handicap, jf. Servicelvens 112, herunder eksempelvis spritservietter, insulinpenne g kanylebkse. Udgifter til spritservietter, der anvendes ved pumpebehandling afhldes, jf. Sundhedslven. Cøliaki glutenallergi Merudgifter bevilges, jf. Cøliakifreningens takster. Se bilag fr takster Kst g diætpræparater Cøliaki. Merudgifterne er baseret på færdigprduceret brødprdukter g tør, rå pasta, hvrfr der ikke kan bevilges merudgifter til bage- eller røremaskiner. Glutenfri kst til børn med autisme er videnskabeligt bevist, at det ikke har en har gavnlig effekt. Udgiften kan derfr ikke bevilges sm en nødvendig merudgift. Energiberiget kst Der kan ydes hjælp til småt spisende børn eller børn der ikke får tilstrækkeligt varieret kst pga. en funktinsnedsættelse. Behvet skal være lægeligt dkumenteret. Se bilag fr takster Kst g diætpræparater energiberiget kst. Fødevareallergi Der kan ydes hjælp til fødevareallergi, når der er knstateret allergi verfr: Hvede Rug, byg g havre Æg Merudgiften fastsættes efter Astma g Allergi Danmarks takster. Merudgiften til hvede er fastsat til halvdelen af beløbet fr krn ud fra Astma g Allergi Danmarks 27

27 anbefaling. Se bilag fr takster Kst g diætpræparater Fødevareallergi. Kræsekst Der kan ydes hjælp til kræsekst til børn g unge med knstateret cancer, hvr behandlingen påvirker lysten til mad. Behvet skal være lægeligt dkumenteret. Se bilag fr takster Kst g diætpræparater Kræsekst. Laktseintlerance Nrmalt vil lidelser sm laktseintlerance ikke være mfattet af persnkredsen efter Servicelvens 41, da der typisk ikke vil være tale m en indgribende lidelse. Svære tilfælde af laktseintlerance kan dg i særlige tilfælde være mfattet af persnkredsen. Merudgiften frbundet med laktseintlerance vil dg fte ikke verstige mindstebeløbet efter Servicelvens 41. Se bilag fr takster Kst g diætpræparater Laktseintlerance. Merudgifter til spædbørn, der er dispneret fr allergi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn, der er dispneret fr allergi ammes. Det er derfr alene, når amningen ikke er muligt, at der kan være behv fr at få dækket merudgifter til højt hydrlyseret mdermælkserstatning (HH MME). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der sm udgangspunkt ydes merudgifter til højt hydrlyseret mdermælkserstatning i barnets første 4 levemåneder. Se bilag fr takster Kst g diætpræparater Merudgifter til spædbarn dispneret fr allergi. Mdermælkserstatning til børn under 1 år med diagnsticeret mælkeallergi Til spædbørn, der ikke kan tåle mælk, kan der f.eks. ydes hjælp til merudgifter til erstatningspræparater. Sygesikringen giver tilskud til højt hydrlyserende mdermælks- erstatningspræparater. Det frudsætter, at lægen udskriver en såkaldt grøn recept, sm giver 60 % i tilskud. Denne lvgivning går frud fr Servicelvens 41. Merudgiften udgør således de sidste 40 % af mdermælkserstatningen. Se bilag fr takster Kst g diætpræparater Mælkeallergi fr børn under 1 år Højt hydrlyseret mdermælkserstatning. Mdermælkserstatning til børn ver 1 år med diagnsticeret mælkeallergi Til små børn, der ikke kan tåle mælk, kan der f.eks. ydes hjælp til merudgifter til hydrlyseret mdermælkserstatning. Det anbefales sm minimum frem til 3 års alderen g gerne længere, svarende til den mænge mælk børn uden mælkeallergi skal have. Se bilag fr takster - Kst g diætpræparater Mælkeallergi fr børn fra 1 år. Sndemad Der kan ydes hjælp til børn, der ernæres helt eller delvist med sndemad. Der mdregnes en frhldsmæssig egenbetaling. Se bilag fr takster - Kst g diætpræparater Sndemad. Føllings sygdm Udgifterne til særlige diætpræparater til børn med phenylketnuri (PKU/Føllings sygdm) afhldes af Regin Hvedstaden (pr. 1/7-12 vergået fra Staten g består frtsat af Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik). Præparaterne rekvireres direkte hs Instituttet, brtset fra præparatet Amingran, der distribueres via aptekerne Særlige diætpræparater Udgifterne til særlige diætpræparater, sm fremstilles på sygehuset, g sm pågældende skal indtage sm led i en sygehusbehandling, afhldes af sygehusvæsenet. 28

28 Knsulentbistand sm merudgift Knsulentbistand kan bevilges sm en merudgift efter 41, når ydelsen kan sammenlignes med kursus/infrmatin. Bevillingen gives til familien, herunder frældre g søskende i frhld til barnet med funktinsnedsættelsen. Knsulentbistanden kan evt. gives via Familiehuset Kløvergården, sm et internt tilbud. Dette går frud fr evt. ekstern knsulentbistand. Samtale-/terapifrløb kan ikke bevilges sm en merudgift. Medicin Der kan ydes hjælp til egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin, sm er nødvendig på grund af en nedsat funktinsevne eller en krnisk eller langvarig lidelse hs børn g unge. Der ydes tilskud til den billigste medicin, medmindre det er lægeligt dkumenteret, at substitutinspræparater ikke tåles af barnet. Sygesikringen Danmark Er barnet tilmeldt Sygesikringen Danmark fratrækkes evt. tilskud før beregningen fretages af de årlige merudgifter til medicin. Enkelttilskud Der kan i særlige tilfælde, jf. Sundhedslvens 145, ydes enkelttilskud til medicin, der er lægerdineret, g sm der ikke ydes generelt tilskud til efter sundhedslvens 144. Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hs Sundhedsstyrelsen. Eksempler på medicin, der gives enkelttilskud til: ADHD: Ritalin, Methylphenidat, Strattera g Mdafinil Frstppelse: Mvicl Græspllenallergi: Grazax Frhøjet tilskud Ngle lægemidler indehlder det samme lægemiddelstf, men har frskellige tilsætningsstffer. Disse lægemidler kaldes synnyme g danner en tilskudsgruppe. Hvis den medicin, der er udstedt recept til, indgår i en tilskudsgruppe, gives kun fuldt tilskud til den billigste medicin i gruppen. Hvis der bruges et af de dyrere præparater i en tilskudsgruppe, skal frældrene selv betale hele frskellen mellem prisen på den billigste g den dyrere medicin med mindre, der er givet bevilling på frhøjet tilskud. Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hs Sundhedsstyrelsen. Fr at få tilskud skal der eksempelvis være tale m: Allergi verfr tilsætningsstffer i den billigste medicin 29

29 Bivirkninger ved brug af den billigste medicin Krnikertilskud Der er ligeledes mulighed fr, at Sundhedsstyrelsen efter ansøgning fra lægen, jf. Sundhedslvens 147, kan bevilge et krnikertilskud til brgere med et strt, varigt g fagligt veldkumenteret behv fr lægemidler. Der fastsættes et lft ver egenbetalingen til køb af lægemidler med tilskud efter Sundhedslven. Se bilag fr takster Krnikertilskud. Såfremt der alene er merudgifter til tilskudsberettiget medicin, vil merudgifterne ikke verstige beløbsgrænsen fr merudgifter, hvrfr der ikke kan gives bevilling. Terminaltilskud Børn g unge, sm er i terminalfasen, kan få al medicin gratis, når de har en bevilling af terminaltilskud fra Sundhedsstyrelsen. Ansøgning sker gennem lægen. En bevilling af terminaltilskud er tidsubegrænset. Ikke tilskudsberettiget medicin Der kan endvidere ydes hjælp til lægedkumenteret nødvendig medicin, sm ikke er tilskudsberettiget, hvis udgifterne er en følge af funktinsnedsættelsen eller en krnisk eller langvarig lidelse hs barnet eller den unge. Medicintilskudsberegning De årlige medicinudgifter kan beregnes på Indtast lægemidlets navn g evt. styrke søg. Så fremkmmer lægemidlet med frskellig dsis/styrker g pakningsstørrelser. Klik på den, du skal bruge. Klik i det blå felt Tilføj til medicinliste Klik på medicinpriser i stien, hvis der bruges flere præparater g gentag. Præparatet er nu at se til højre i lille firkant: medicinlisten. Under medicinlisten klikkes på menupunktet: beregn egenbetaling. Herefter udfyldes de hvide felter: Patientgruppe: Vælg: Almen barn Din CTR. Sald: Vælg: 0. Hvis det er et præparat, der skal søges Enkelttilskud til udfyldes næste hvide rubrik: Mdtager du særlige tilskud til din medicin? : Vælg: ja. Kmmunalt tilskud: 0 Vælg: næste. Hvis der er Enkelttilskud på medicinen: Vælg: pil ned enkelttilskud. Herefter fremkmmer det eller de præparater, man har valgt, g her sættes årlige antal pakker på. Tryk dernæst: Beregn egenbetaling fr dette køb. 30

30 Så fremkmmer egenbetalingen. Plejeartikler/persnlig hygiejne I frbindelse med plejen af et barn eller ung med en fysisk eller psykisk funktinsnedsættelse eller indgribende lidelse kan der være merudgifter til frskellige plejeartikler. Hvilke plejeartikler, der er merudgifter til afhænger af det enkelte barns plejebehv. Se bilag fr takster Plejeartikler. Rengøring Sm udgangspunkt kan der ikke bevilges rengøring sm aflastning til frældre, jf , idet rengøring er en nødvendig aktivitet i alle husstande. Såfremt der er ekstra behv fr rengøring, sm en nødvendig følge af barnets funktinsnedsættelse/lidelse g barnets funktinsnedsættelse vil blive frværret, hvis ikke der gøres ekstra rent, kan der efter en knkret g individuel vurdering bevilges rengøring. Et eksempel herpå kan være et barn, der har cancer, g hvr det lægeligt er dkumenteret, at der kræves ekstra rengøring i de rum, barnet phlder sig, eller hvis barnets/den unges funktinsnedsættelse medfører et ekstrardinært strt behv fr rengøring, eksempelvis ved uhensigtsmæssig mgang med egen afføring. I disse situatiner kan der bevilges merudgifter til rengøring svarende til 1 time pr. uge. Der vil sm hvedregel kunne ydes timebetaling svarende til taksten i et autriseret rengøringsfirma. Sygehusphld Hvis et barn eller en ung indlægges på sygehus på grund af den nedsatte funktinsevne/lidelse, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter under frudsætning af, at det er nødvendigt: at en eller begge frældre er til stede, f.eks. så de hurtigt kan tilkaldes fr at pnå den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi nødvendig infrmatin fra læge/sygehus Nødvendigheden af begge frældres tilstedeværelse pga. lidelsen skal dkumenteres af læge eller sygehus. Overnatning Der kan ydes hjælp til merudgifter til vernatning fr frældrene på sygehusets patienthtel eller lignende, hvis sygehuset ikke stiller gratis sengeplads til rådighed. Kst Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter til kst til frældre g søskende, når sygehuset ikke stiller frplejning til rådighed. Der skal ske mdregning fr de nrmale udgifter til kst. Se bilag fr takster Kst nrmaludgifter. Befrdringsudgifter Under barnet/den unges phld på sygehus el.lign. ydes hjælp til betaling af frældrenes 31

31 merudgifter til befrdring til besøg hs barnet/den unge, i det mfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet/den unge. Denne kørsel dækkes med billigste ffentlige transprt eller statens lavest km-takst. Se bilag fr takster KL s satser g/eller Befrdring. Vær pmærksm på, at befrdringsudgifter til g fra indlæggelsen ydes fra Reginen v/kørselskntret, Aalbrg Sygehus. P-afgift Kan alene bevilges, hvis det ikke er muligt at parkere uden afgift i en afstand af 500 m fra sygehuset. Undtagelsen herfra er børn g unge, der har en alvrlig nedsat gangfunktin, men ikke benytter kørestl. Vask g tørring Hvis barnets nedsatte funktinsevne eller indgribende krnisk eller indgribende langvarige lidelse medfører merudgifter til ekstra vask g tørring, kan der efter en knkret vurdering ydes hjælp hertil. Frældrene skal sandsynliggøre sammenhængen mellem barnets funktinsnedsættelse g behvet fr ekstra vask. Oplysningerne m børnefamiliers nrmalfrbrug af vask g tørring anvendes i frbindelse med vurderingen af, m en familie har merudgifter frbundet hermed, g mfanget af en eventuel merudgift. Nrmal vask Ca. 2,2 vaske pr. persn pr. uge Nrmalfrbruget er skønnet på baggrund af plysninger m en husstand på 2,2 persner, jf. Energistyrelsen g SEAS-NVE. Se takster fr beregning Vask g tørring. Jf. principafgørelse er det afgjrt, at en svært autistisk g mentalt retarderet dreng ikke kunne få udgifterne til slitage af tøj dækket, idet der ikke var dkumentatin fr, at disse udgifter var nødvendige g ikke kunne undgås. Der blev lagt vægt på, at udgifterne kunne undgås g reduceres ved at aflede drenge fra hans uhensigtsmæssige ritualer. Der vil således ej heller være udgifter til ekstra vask g tørring. Der medregnes sm hvedregel ikke tørring af tøj i tørretumbler, idet Energistyrelsen pfrdrer til, at man tørretumbler så lidt tøj sm muligt. Der skal dg fretages en knkret individuel vurdering, herunder: adgang til at hænge tøjet p, mængden af vasketøj er så str, at tørring er nødvendig barnet har behv fr ekstra tøj, hvis ikke det kan tørres g tages i brug med det samme. Er der tale m STORE mængder af vasketøj, vurderes det, at der i smmermånederne (6 mdr. m året), kan bruges tørrestativ, g at der i vintermånederne tørres halvdelen af tøjet i tørretumbler. Nrmal tørring Ca. 1,4 tørring pr. persn pr. uge Nrmalfrbruget er skønnet på baggrund af plysninger m en hustand på 2,2 persner, jf. Energistyrelsen g SEAS-NVE. Se takster fr beregning Vask g tørring. 32

32 Vaskemaskine Hvis barnets nedsatte funktinsevne eller krniske eller langvarige, indgribende lidelse medfører merudgifter til vask, kan der ydes hjælp til udskiftning eller anskaffelse af vaskemaskine, frudsat at en sådan må anses fr at være nødvendig fr at imødekmme et ekstrardinært strt behv. Der fretages en knkret vurdering af m: familien ikke ville have haft vaskemaskine, hvis barnet ikke havde funktinsnedsættelsen vaskemaskinen skal skiftes hyppigt på grund af strt slid, herunder tidligere vaskemaskines alder. En vaskemaskine af almindelig kvalitet frventes at hlde i ca. 10 år ved nrmal brug, jf. familien skal have en ekstra vaskemaskine på grund af strt behv Vådligger Børn, der alene ikke kan ligge tørre i sengen m natten (enuresis ncturna), kmmer nrmalt ikke ind under Servicelvens 41. I specielle tilfælde, hvr alle behandlingsmuligheder er udtømte (Minirin, ringeapparat el. lign.), barnet er i sklealderen (6 år), g der er udsigt til, at lidelsen er indgribende g krnisk eller langvarig, kan der efter en knkret vurdering ydes hjælp efter Servicelvens 41. Hvis lægen efter de afprøvede behandlinger vurderer, at disse er afprøvet tilstrækkeligt eller ikke er anvendelige fr barnet/ikke har den nødvendige effekt, g barnet derfr frtsat er vådligger i flere år frem, fretages en vurdering af, m barnet er i målgruppen fr at få hjælp. Såvel bevilling g afslag fretages altså ud fra en knkret vurdering g indhentet statusattest fra den behandlende læge/sygehus. Bleer Der kan ydes hjælp til merudgifter til bleer, når barnet enten pga. en funktinsnedsættelse eller lidelse, der medfører enuresis g/eller encprese eller barnet lider af enuresis g/eller encprese. Aldersgrænsen fr, hvrnår børn må frventes at være helt hldt p med at anvende ble, vurderes at være til g med det 5. år. Sm udgangspunkt vil udgifter til bleer til børn under 6 år, derfr ikke være en merudgift efter Servicelvens 41. Aldersgrænsen er fastsat på baggrund af plysninger m, hvrnår udredning g behandling af inkntinens iværksættes i sundhedsvæsnet, jf. plysninger fra Videns center m inkntinens hs børn g unge: Der kan i særlige tilfælde ydes dækning af merudgifter til børn under 5 år, hvis barnet pga. sin lidelse har behv fr at få skiftet ble ftere i et væsentligt mfang end andre alderssvarende børn. Omfanget af nrmalfrbrug fr mindre børn er individuelt, men nrmalfrbruget skønnes til at være mkring 5-6 bleer m dagen dg flere, hvis der er tale m helt små børn. Se bilag m takster - Bleer. Til ældre børn kan der bevilges merudgifter til inkntinensunderbukser. Se bilag m takster - Bleer. Bemærk, at såfremt der fra lægelig side er vurderet, at behvet fr bleer er varigt skal bleerne 33

33 bevilges sm et hjælpemiddel. Det samme gør sig gældende ved svært inkntinente i frhld til inkntinentunderbukser. Hidtidig leverandør er firmaet SCA. Vådligger-lagen Sm udgangspunkt antages det, at der ikke vil være merudgifter til vådligger-lagen g ekstra vask i frbindelse med enuresis, såfremt den krrekte ble anvendes. Hvis der f.eks. er tale m et ældre barn, der ikke ønsker at anvende ble eller inkntinensunderbukser, kan der i stedet fr bleer ydes dækning af merudgifter til vådligger-lagner g ekstra vask. Det årlige frbrug svarer til 4 stk. vådligger-lagner. Se bilag fr takster Vådligger-lagen. Ekstra vask g tørring Sm udgangspunkt antages det, at der ikke vil være merudgifter til ekstra vask g tørring i frbindelse med enuresis, såfremt den krrekte ble anvendes. Hvis der f.eks. er tale m et ældre barn, der ikke ønsker at anvende ble, kan der i stedet fr bleer ydes dækning af merudgifter til ekstra vask. Sm hvedregel medtages ikke tørring af tøj i tørretumbler, idet Energistyrelsen pfrdrer til, at man tørretumbler så lidt tøj sm muligt. Fr øvrige plysninger henvises til afsnittet m vask g tørring. Se bilag fr takster fr beregning Vask g tørring. Renvatin Flere familier til børn, der bruger ble, har større affaldscntainere. Er behvet fr en større affaldscntainer alene begrundet i, at barnet med funktinsnedsættelsen eller lidelsen kan der dækkes merudgifter i frhld til frskellen mellem udgifterne til almindelig helårsstativ g den mindste cntainer. Se bilag fr takster - Renvatin Andre udgifter Ovennævnte udgifter er ikke udtømmende g andre udgifter vil kunne dækkes, hvis de efter en knkret vurdering må anses fr velbegrundede g sandsynliggjrte merudgifter på grund af den nedsatte funktinsevne. Bemærk: Ankestyrelsen i afgørelse SM har fastslået, at der ikke kun skal fretages vurdering af den enkelte ansøgte udgift, men at vurderingen gså skal fretages i frhld til udgiftsniveauet i frhld til andre familier. Ankestyrelsens afgørelse går på en spejlkarrusel, men kan gså bruges i frhld til andre udgifter. Eksempelvis kan en fritidsinteresse gdt være begrundet i barnets handicap, men udgiften er ikke nødvendigvis højere end nrmale fritidsinteresser. 34

34 Eksempler på merudgifter, der sm udgangspunkt ikke bevilges efter Servicelvens 41: Børneulykkesfrsikringer Børneulykkesfrsikringer dækkes ikke, da de, jf. SM ikke betragtes sm nødvendig merudgift ved frsørgelse af et barn med nedsat funktinsevne. Cmputer, cmputermus, I-Pad, Smartphnes g andet elektrnisk udstyr Cmputere, IPads g smartphnes m.v. anses sm et almindeligt frbrugsgde g dermed ikke en nødvendig merudgift, jf. Servicelvens 41. Særligt tilbehør, der er nødvendigt i frhld til barnets handicap, kan søges via Institut fr Syn g Teknlgi. Hvis cmputeren skal bruges i frbindelse med sklen, er det sklen, der skal betale udgiften. Cmputerspil Der kan lånes cmputerspil g lignende på bibliteket eller købes spil på tilsvarende vis sm familier med børn uden handicap. Knsulent fra Teknlgicentret fr Handicappede har plyst, at med udgangspunkt i Lv m Scial Service g Flkesklelven stiller teknlgicentret fr handicappede sin viden g erfaring mkring teknlgi, kmmunikatin g handicap til rådighed vederlagsfrit. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, kan der fretages en tværfaglig udredning af barnets funktinsnedsættelse herunder kmmunikatinsptentiale g behv. Hjælpemidler/cmputerprgrammer m.v. udlånes i afprøvningsperiden vederlagsfrit af Teknlgicentret. Emla-plastre Udgiften til Emla-plastre anses ikke fr at være en nødvendig merudgift, da udgiften ikke er nødvendig fr at få dagligdagen til at fungere. Fr tidligt fødte børn Frældre, der får et fr tidligt født barn, kan ikke alene, på grund af den fr tidlige fødsel g de eventuelle nrmale kmplikatiner, der kan være frbundet herved, få dækket deres udgifter. Det fr tidligt fødte barn tilhører kun målgruppen efter Servicelvens 41, såfremt det kan dkumenteres, at barnet har en varig g nedsat funktinsevne eller en indgribende krnisk eller 35

35 indgribende langvarig lidelse. Kanylebkse g andre artikler til behandlingen Udgiften til kanylebkse kan ikke betragtes sm en merudgift, da det er en driftsudgift sm følge af brtskaffelse af brugte kanyler. Andre artikler sm spritservietter g insulinpenne betragtes sm hjælpemidler g skal søges gdtgjrt, jf. Servicelvens 112. Spritservietter kan gså i særlige tilfælde betragtes sm en del af behandlingen (ved afspritning af stikkemrådet ved pumpebehandling) g er dermed en udgift jf. Sundhedslven. Kntingenter til handicapfreninger Udgiften til handicapfreningskntingenter betragtes ikke sm nødvendige merudgifter, da udgiften ikke er nødvendig fr at få dagligdagen til at fungere jf. SM Musikterapi Musikterapi betragtes sm udgangspunkt sm behandling g kan derfr ikke bevilges sm en merudgift. Går barnet i et specialtilbud frventes det, at barnets særlige behv imødekmmes der. Det Sciale Nævn har i en knkret klagesag tidligere fasthldt Hjørring Kmmunes afgørelse herm. Ortpædisk fdtøj Hvis det er nødvendigt med rtpædisk fdtøj, herunder fdtøj der tilgdeser en fddefrmitet, ydes hjælpen efter Servicelvens 112. Der kan ikke ydes hjælp til egenbetalingen, med mindre det er pga. ekstrardinært strt slid på de rtpædiske sk. Psyklg g anden behandling Der kan ikke ydes udgifter til behandling i henhld til Servicelvens 41. Vurderingen fretages, jf. Servicelvens 11, såfremt behvet ikke imødekmmes af andre bestemmelser, herunder eksempelvis Sundhedslven, Aktivlven eller via de frskellige handicapfreninger. Rengøring Der kan sm udgangspunkt ikke bevilges merudgifter til rengøring, da dette ikke er afledt af barnets funktinsnedsættelse. Det er en sædvanlig aktivitet i alle familier, jf Det bør vurderes, m der kan ydes støtte til praktisk hjælp jf. Servicelven 83. Undtagelsen er, hvis barnet/den unge pga. funktinsnedsættelsen har behv fr ekstra rengøring pga. eksempelvis cancer eller hvis barnets/den unges funktinsnedsættelse medfører et ekstrardinært strt behv fr rengøring, eksempelvis ved uhensigtsmæssig mgang med egen 36

36 afføring. Rådgivning Børn g unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne samt deres familier tilbydes råd g vejledning, jf. Servicelven 11 g 52 samt tilbud m særlig støtte i henhld til Flkesklelven m.fl. via PPR (Pædaggisk, psyklgisk rådgivning) Særligt legetøj Der kan sm udgangspunkt ikke bevilges særligt legetøj sm en merudgift, idet det må antages, at der er andre udgifter, frældrene i givet fald ikke har eksempelvis udgifter til fritidsaktiviteter eller almindeligt legetøj. Uddannelse Merudgifter, der pstår i frbindelse med uddannelse, ydes efter Undervisningsministeriets regler. Visualiseringsprgrammer Der kan sm udgangspunkt ikke bevilges visualiseringsprgrammer, herunder Bard-makerprgrammer. Ødelæggelser g slitage Der kan ikke medtages et anslået fast beløb til ødelæggelser g slitage i de årlige merudgifter. Hvis der rent undtagelsesvis ydes hjælp til dette, skal det ske efter en individuel knkret vurdering af arten g mfang af såvel barnets lidelse, sm de knkrete ødelæggelser/udgifter sammenhldt med de udgifter frældre nrmalt frventes at få. Endvidere skal det vurderes, m ødelæggelserne kan undgås ved en pædaggisk indsats eller anden indretning af barnets mgivelser. Udgiften g den knkrete funktin af det ødelagte/slidte skal have en tæt sammenhæng med barnets funktinsnedsættelse. Udgifter til reparatin g genanskaffelse af ødelagt indb skulle ikke indgå i beregningen af merudgifter til et handicappet barn, da udgifterne ikke skønnedes at være en knsekvens af barnets nedsatte funktinsevne. Udgifterne måtte betragtes sm udgifter, sm børnefamilier nrmalt ville afhlde, jf. C Udgifterne til ødelagt indb skal gdtgøres i det mfang, de verstiger de udgifter en familie almindeligvis har hertil, hvis udgifterne ikke kunne undgås ved pædaggiske tiltag g indretning af barnets mgivelser jf