LOKALPLAN 12-065 BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP



Relaterede dokumenter
LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

LOKALPLAN BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST

LOKALPLAN KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG

LOKALPLAN GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, STAMMEN GISTRUP

LOKALPLAN PENSIONATET SONJAVEJ VEJGÅRD SYD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, NIBEVEJ ST. RESTRUP

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, PETERSBORGVEJ 1 VEJGÅRD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKEGÅRDSVEJ LIMFJORDSKOLLEGIET VEJGÅRD

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE OG SERVICECENTER OTIUMGÅRDEN HASSERIS

LOKALPLAN DALL VILLABY BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN

LOKALPLAN Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY

Anmelder : Sejlflod Kommune, Stationsvej 5, 9280 Storvorde - Tlf Sejlflod Kommune. Lokalplan nr Centerområde ved Tofthøjvej 17

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED OFFENBACHSVEJ FREJLEV

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKELYSTIEN/HELLASVEJ KLARUP

LOKALPLAN INSTITUTION MV. VED SULSTED LANDEVEJ SULSTED

LOKALPLAN ERHVERV, GRAVSHOLTVEJ LANGHOLT

LOKALPLAN BOLIGER VED BYGADEN/SKELAGERVEJ SOFIENDAL

LOKALPLANENS HENSIGT

Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse

LOKALPLAN BOLIG- OG INSTITUTIONSOMRÅDE VED SKELAGERVEJ SKALBORG

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BRÅDALVEJ NØVLING

LOKALPLAN NØRRESUNDBY STATION NØRRESUNDBY

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDET KÆRBYPARKEN KÆRBY

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M., ETAPE III FREJLEV NORD

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

LOKALPLAN MIDTBYEN UDVIDELSE AF POLITIGÅRDEN AALBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN ÆLDREBOLIGER, RØGILDSVEJ, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN INSTITUTIONER M.M. OG REGNVANDS- BASSIN, FILSTEDVEJ VEJGÅRD

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Lokalplan nr for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

LOKALPLAN HOTEL, VESTERBRO / URBANSGADE VESTBYEN

Lokalplanen omfatter ejendommen matr.nr af Sønderborg samt en mindre del af ejendommen matr.nr af Sønderborg (kollegiebebyggelse).

LOKALPLAN INSTITUTIONER MV., SKYDEBANEVEJ AALBORG VEST

LOKALPLAN ERHVERV M.M., SAXOGADE VESTBYEN

LOKAL PLAN DECEMBER 1988

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

LOKAL PLAN SEPTEMPER 1991

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN NR. 89 STØVRING KOMMUNE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP BOLIGOMRÅDE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF

INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplan nr. 1. E for et erhvervsområde i Galten syd for Århusvej

Tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge

LOKAL PLAN AUGUST 1988

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58

LOKALPLAN BOLIG- OG CENTEROMRÅDE THULEBAKKEN HASSERIS

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED FRØSTRUPVEJ/ØSTER UTTRUP VEJ AALBORG ØST

LOKALPLAN KIRKE OG KIRKEGÅRD GISTRUP AALLBORG KOMMUNE

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLAN BOLIGER VED SCORESBYSUNDVEJ GRØNLANDSKVARTERET

Lokalplan Boliger på Holbækvej 119

LOKALPLAN BØRNEINSTITUTION, SYRENBAKKEN NØRRESUNDBY

Tillæg nr. 1 til lokalplan Boligområde - østbyen Vestergårdsvej, Thisted Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Udkast til standard rammebestemmelser

Lokalplan nr Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

LOKALPLAN NR BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

SEJLFLOD KOMMUNE. Lokalplan Tæt-lav boligområde ved Fjordvej 16

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by.

LOKALPLAN PLEJEHJEMSBOLIGER M.M. VED FORTUNAVEJ GUG

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

Indholdsfortegnelse. side

LOKALPLAN 134 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED C.V.E. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ I GENTOFTE KOMMUNE 1997

Lokalplan Forslag

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

Transkript:

LOKALPLAN 12-065 BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2004

Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby Tlf. 9931 3131 Forsidebilledet viser den nedlagte lervarefabrik

Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... 5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... 7 Lokalplanområdet... 7 Lokalplanens indhold... 8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... 8 Miljøforhold... 9 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... 11 Servitutter... 11 Lokalplanbestemmelser Indledning... 13 1. Formål... 14 2. Område og zonestatus... 14 3. Arealanvendelse... 14 4 Udstykning... 14 5 Bebyggelsens placering og omfang... 14 6. Bebyggelsens udseende... 15 7. Ubebyggede arealer... 15 8. Veje, sti og parkering... 15 9. Tekniske anlæg... 16 10. Miljø... 16 11. Grundejerforening... 16 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... 16 13. Lokalplan og byplanvedtægt... 17 14. Servitutter... 17 15. Retsvirkninger... 17 Vedtagelse... 18 Tinglysning... 19 Bilag Erhvervskatagorier, Bilag A *... 21 Støj fra trafik, Bilag C *... 23 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Aalborg Kommune

Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier og Støj fra trafik, som specifiserer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 2.002 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget findes i et særskilt hæfte. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Aalborg Kommune 5

Redegørelse Nord Forbindelsesvejen Nørre Uttrup Skole Sundsholmen Uttrupvej Solsideparken Hjørringvej Gammel Kongevej Motorvej Lokalplanområdets afgrænsning, mål ca. 1:4.000. Luftfoto optaget 2002. Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er udarbejdet på baggrund af et ønske om at kunne opføre en bebyggelse med plejeboliger, omfattende ca. 40 boliger med tilhørende støttecenter og service i tilknytning hertil. Lokalplanområdet Lokalplanens område er vist på luftfotoet. Lokalplanområdet er beliggende mellem Hjørringvej og Gammel Kongevej. Lokalplanområdet har været anvendt til fabrikation af lervarer. De tidligere fabriksbygninger ligger Maj 2004 7

Redegørelse stadig i området, og de fremstår med rødpudsede facader som en sammenhængende, stor bygningsmasse. Mod øst og nord ligger et boligområde, der består af enkelte villaer og etagebebyggelse. Mod syd ligger en tankstation, og mod vest på den anden side af Hjørringvej ligger et blandet bolig- og erhvervsområde. Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 2868 m 2. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres en bebyggelse med ca. 40 plejeboliger med tilhørende støttecenter. Bebyggelsen i området kan ske i op til 3 etager og med et byggeri, der fremstår med murede facader med altaner i stål. Bebyggelsen kan blive op til 11 m høj. Det er sikret at den eksisterende skorsten kan blive stående som et minde om den tidligere fabrik. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område ligger i kystnærhedszone, der er defineret som et 3 km bredt bælte langs de danske kyster. Ifølge planloven skal der gøres rede for, hvordan planlagte bebyggelser og anlæg i denne zone vil kunne påvirke kysten visuelt. Området ligger i tætbyen med udsigt over fjorden mod øst. Mod syd er der ingen visuel kontakt med fjorden. Lokalplanens område ligger endvidere så langt fra kysten, at bebyggelsen vil være vanskelig at skille ud fra den øvrige bebyggelse i bydelen. Billede fra området 8 Maj 2004

Redegørelse Nord Illustration af en mulig kommende bebyggelse Kommuneplanen Lokalplanens bestemmelser er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, da lokalplanområdet ønskes med en højere bebyggelsesprocent. Derfor er der udarbejdet kommuneplantillæg nr. 2.002. Dette skal være godkendt senest samtidig med, at denne lokalplan vedtages endeligt. Bolig- og befolkningsprognose Inden for området etableres ca. 40 boliger. Områdets institutioner skønnes ikke berørt heraf. Kollektiv trafik Der er busforbindelse på Hjørringvej inden for 100 m fra lokalplanområdet. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Derfor stilles der ikke særlige krav til sikring af grundvandet i forbindelse med en fremtidig anvendelse af området til boligbebyggelse. Lokalplanområdet bliver forsynet med vand fra Nr. Uttrup Vandværk. Med hensyn til oplysninger om tinglyste og ikke tinglyste vandledninger kan der derfor henvises til Nr. Uttrup Vandværk. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er fælleskloakeret. Spildevandsplanen vil blive ændret, så lokalplanområdet pålægges separatkloakering. Separat overfladevand og separat spildevand skal afledes mod øst til den eksisterende offentlige ledning i Gammel Kongevej. Da den offentlige ledning Maj 2004 9

Redegørelse er kraftigt belastet, skal overfladevandet inden afledning fra lokalplanområdet forsinkes i bassin (fortrinsvis rørbassin). Spildevand ledes til Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædt spildevand til Limfjorden. Jordforurening På lokalplanområdet har der foregået aktiviteter der kan havde givet anledning til jordforurening. Nordjyllands Amt har endnu ikke taget stilling til kortlægning i henhold til jordforureningsloven. Status for kortlægningen kan fås ved henvendelse til Nordjyllands Amt, Grundvandskontoret. Før arealet kan anvendes til bolig skal det sikres, at den tidligere arealanvendelse ikke vil give anledning til udeluft- og indeklimaproblemer. Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bolig, skal ejer eller bruger af arealet ansøge amtsrådet om tilladelse, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Opgravning og flytning af forurenet jord skal anmeldes til kommunalbestyrelsen. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation Ved etageejendomme vurderes, om der er så store affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiske løsninger er mindre synlige og støjgenerne er mindre. Ved etablering af skakte skal der tages højde for pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø. Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk. Erhverv: Mod vest ligger der på den anden side af Hjørringvej enkelte butikker, en frisør, en take-away restaurant og enkelte boliger. Denne arealanvendelse vil ikke få betydning for anvendelsen af lokalplanområdet til boliger. Umiddelbart syd for området ligger en benzin- og servicestation. Inden for 20 meter fra skel til lokalplanområdet ligger virksomhedens vaskehal samt pusleplads i tilknytning hertil. Puslepladsen er udendørs og er dækket af et halvtag med en bræddevæg over mod lokalplanområdet. I autobranchebekendtgørelsen er det fastsat, at opmarch til autovaskehaller og aktiviteter i forbindelse hermed (pusleplads) ikke må finde sted udendørs inden for en afstand af 20 meter fra forureningsfølsomme områders skel. Denne afstandsgrænse er fastsat for at mindske de støjmæssige gener fra aktiviteterne. Imidlertid ligger tankstationen i et område udlagt til blandet bolig og erhverv. Denne områdetype er omfattet af autobranchebekendtgørelsens definition på et forureningsfølsomt område. Lokalplanens gennemførelse vil således ikke medføre ændringer for virksomheden. Til gengæld bør der ved bebyggelsens placering og udformning så vidt muligt tages hensyn til, at der kan foregå støjende aktiviteter. Hvis der medføres væsentlige gener, kan der meddeles påbud om afhjælpende foranstaltninger. Trafikstøj Trafikstøj skal måles som anført i Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj i boligområder. 10 Maj 2004

Redegørelse Årsdøgntrafikken sættes til 14.000 med en tungtrafikandel på 6 8 %. Hvis der således regnes med ca. 13.000 lette køretøjer og 980 tunge køretøjer samt en hastighed på 60 km/t (skiltet hastighed) fås ved anvendelse af Vejdirektoratets beregningsmodel for vejtrafikstøj et trafikstøjniveau ved vejmidte på 68,9 db. Grænseværdien for vejtrafikstøj er for boliger 55 db regnet ved boligområdets start / bygningsfacade. Skal denne grænseværdi overholdes alene ved afstand vil den nødvendige afstand afhænge af terrænets beskaffenhed mellem vej og boliger (størst dæmpning ved blødt terræn (græs, bevoksning o.l.). Da der er lagt op til byggeri i 3 etager vil minimumsafstanden ligge et sted mellem 100 og 150 meter. Da hele lokalplanområdet ligger inden for en afstand af 50 meter fra Hjørringvej kan den nødvendige dæmpning ikke opnås ved afstand alene. Ny og ændret bebyggelse skal sikres mod trafikstøjgener fra Hjørringvej. For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at det indendørs støjniveau fra vejtrafik ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra Politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. På udendørs opholdsarealer må støjniveauet fra vejtrafikken ikke overstige 55 db(a) ved boliger (bortset fra altaner) og 60 db(a) ved kontorer og lignende (bortset fra altaner). Se Bilag C, Støj fra trafik. Maj 2004 11

Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf. 9931 3131 Planbestemmelser Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Maj 2004 13

Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til boligformål med tilhørende offentlig service, 1.2 at bebyggelse, beplantning, belysning og skiltning udtrykker en samlet helhed i udformning og materialevalg, og 1.3 at der udlægges arealer til parkering, der skal indpasses harmonisk i området. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Nørre Uttrup By, Hvorup 22 d og 32 ac samt alle parceller, der efter den 11.11.03 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 4. Udstykning 4.1 Transformerstationer og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning kan uanset byggelovens bestemmelser om mindste grundstørrelser udstykkes som sokkelgrunde. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Der kan inden for lokalplanområdet opføres bebyggelse inden for det byggefelt, der er vist på Bilag 2. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110. Enkelte mindre bygninger som redskabsskure o.l. kan opføres uden for byggefeltet, dog ikke nærmere veje og stier end 5 m. 5.2 Højde Bebyggelsen kan højest opføres i 3 etager med en maksimal bygningshøjde på 11 m. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet er i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Boliger - etageboliger Service - der naturligt knytter sig til plejeboliger. Offentlig formål - plejeboliger mv. og servicecenter. Inden for lokalplanens område kan der opføres transformerstationer og andre tekniske anlæg til områdets forsyning. Se Bilag A, erhvervskategorier. Illustration af en mulig kommende bebyggelse 14 Maj 2004

Planbestemmelser 6. Bebyggelsens udseende 6.1. Tage Tage må udføres som flade tage. Tagbeklædning skal udføres af tagsten af tegl, af skifer, eternitskifer eller af tagpap med ovenlys af glas/aluminium. 6.2. Facader Facader skal udføres af blank murværk i tegl med partier i materialer som stål eller lignende i en lysgrå farve. 6.3. Vinduer og døre Vinduer og udvendige døre skal fremstå i træ med dækkende maling. Dog kan træ kombineres med metalprofiler udvendigt. 6.4. Mindre bygninger Mindre bygninger, såsom redskabsskure, cykelskure m.m., kan udføres med ydervægge af træ og tagbeklædning af tagpap. 6.5 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle udvendige antenneanlæg på bygningsfacader, der er synlige fra offentlige veje, stier og rekreative arealer. 6.6 Skiltning Skilte skal udformes med henblik på at orientere og må ikke dominere omgivelserne. Der må ikke opsættes skilte på facaderne, bortset fra mindre orienteringsskilte umiddelbart ved siden af dørene. Der må ikke opsættes lysskilte (neon og lignende). Belysning af skilte og bygninger må ikke virke generende for trafikken og omgivelserne i øvrigt. Skiltes udformning og placering skal godkendes af Aalborg Kommune. Kommunen administrerer skiltning efter byggelovens bestemmelser, suppleret med lokale retningslinier for erhvervsfacader og skilte. 6.7 Bevaring af bebyggelse Den eksisterende skorsten kan bevares, renoveres eller genopføres. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Plantebælte Langs Hjørringvej udlægges areal til et afskærmende beplantningsbælte, støjvold eller støjdæmpende hegn. 7.2 Opholdsarealer Der skal udlægges et opholdsareal til beboerne og de ansatte på min. 10 % af det bebyggede areal. Altaner kan medregnes hertil. 7.3 Terrænregulering Regulering af eksisterende terræn skal ske med størst mulig hensyntagen til områdets nuværende terrænformer. Terrænreguleringer på mere end ±0,5 m i forhold til eksisterende terræn (færdigreguleret terræn efter byggeriets fuldførelse), eller terrænreguleringer nærmere skel end 1,0 m må ikke foretages uden Aalborg Kommunes tilladelse. 7.4 Udendørs oplag Udendørs oplag må kun placeres inden for gårdarealer, der er indrettet til formålet, og som er hegnet med tæt hegn mod omgivelserne. 8. Veje, sti og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet må kun ske fra Gammel Kongevej. I princippet som vist på Bilag 2. 8.2 Stiadgang Der skal sikres adgang for gående fra Hjørringvej Maj 2004 15

Planbestemmelser 8.3 Parkering Parkeringspladser skal indrettes som følgende: Plejehjem, ældreboliger mv.: 1 P-plads pr. 4 boligenheder Andre boliger mv. 1½ P-plads pr. bolig 1 P-plads for hver 2 ansatte. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger Ledninger for el, telefon, antenne og lignende må kun udføres som jordkabler. Ny bebyggelse inden for lokalplanens område skal separatkloakeres. Overfladevandet skal, inden afledning fra lokalplanområdet, forsinkes i bassin (fortrinsvis rørbassin). 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lignende kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens pkt. 3 om anvendelse og pkt. 6 om bebyggelsens udseende, og når de ikke er til gene for områdets beboere og erhvervsdrivende. 9.3 Antenneanlæg Se 6.5. 9.4 Opvarmning Al opvarmning af bebyggelse skal ske med fjernvarme. 9.5 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald, i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativer. 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanens område må der kun etableres virksomheder inden for miljøklasse 1-2. Se Bilag A. 10.2 Støj fra trafik Ved ny bebyggelse skal det sikres, at støjniveauet fra trafikken ikke overstiger 30 db (A) i sove- og opholdsrum. Støjniveauet fra trafikken må ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger (jf. Bilag C). 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny bebyggelse eller ændret anvendelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning. 12.2 Overholdelse af støjniveau Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det er dokumenteret, at støjniveauet i sove- og opholdsrum omtalt i pkt. 10.2 kan overholdes. 12.3 Fællesanlæg Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunestilladelse tages i brug, før de ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med: - pkt. 7.1 (beplantning og støjvold) - pkt. 7.2 (fælles opholdsareal) - pkt. 8.3 (parkering) 16 Maj 2004

Planbestemmelser 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Ingen servitutter aflyses. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 15.3 Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 15.4 Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. 15.5 Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 15.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan. 15.7 Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Maj 2004 17

Planbestemmelser Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester Jens Kristian Munk kommunaldirektør?? Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. John H. Simonsen Arkitekt 18 Maj 2004

Tinglysning Maj 2004 19

Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Maj 2004 21

Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum 22 Maj 2004

Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) 55-65 db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. Maj 2004 23

Matrikelkort: Bilag 1 Nord Ejerlav: Nr. Uttrup By, Hvorup SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO:19.10.2003 MÅL: 1:500

Arealanvendelse: Bilag 2 Nord SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE BYGGEFELT VEJADGANG 0 5 10 20 30 m Lokalplangrænsen følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: 08.12.2003 MÅL: 1:500

Oversigtskort 12-065 Nord Mål 1:8000 5.6.2003 Lokalplanskabelon Aalborg Kommune