ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE



Relaterede dokumenter
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE

Du kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Du kan forklare, hvorfor de historiske perioder skifter.

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

Historie Kompetencemål

Historie Fælles Mål 2019

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

Eleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Færdigheds- og vidensområder

Historie 5. klasse

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Færdigheds- og vidensområder

Læseplan for faget historie

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

færdigheds- og vidensområder

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019

Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer

Delmål og slutmål; synoptisk

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Historie Faghæfte 2019

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Historie Læseplan 2019

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

Undervisningsplan historie 9.klasse

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

Lærervejledning til 1000 meter Odense

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Læseplan for historie klassetrin

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Undervisningsplan for faget historie

Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historie 5. klasse årsplan 2018/2019

Fremstillingsformer i historie

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Årsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017

Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

Eleven kan indgå i, fastholde og afslutte enkle samtaler om nære emner. Eleven har viden om relationsbundne udtryk

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Hvad er der sket med kanonen?

Årsplan for skoleåret

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Netværksrådslagning. - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side FORTOLKNING

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

B-prøven - En lærerhåndbog

Når katastrofen rammer

Cpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Hvad lærer børn når de fortæller?

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13

Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken

Fælles Mål Historie. Faghæfte 4

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Alle tiders gode mad.

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Periode Emne Aktiviteter Evaluering

Formålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

ÅRSPLAN 2012/ ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ind i historien 3. k l a s s e

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Opdateret maj Læseplan for faget historie

Transkript:

Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod at undersøge livet som fæstebonde i 1700-tallet gøre rede for mindst tre kriterier, som spørgsmål til historie skal opfylde for at kunne betegnes som en historisk problemstilling vurdere om spørgsmål, der er rettet mod livet som fæstebonde i 1700-tallet, er brugbare som problemstillinger 4-7. Kopiside 1-6b fokuserer på arbejdet med forskellige kildetyper. De kan bruges i egentlige kildekurser eller inddrages løbende vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger Eleven har viden om kildekritiske begreber gøre rede for kildeværdien af billedkilderne (kilde 2) til at få oplysninger om livet som fæstebonde i 1700-tallet forklare, hvordan billedkilderne (kilde 2) kan bruges som kilder til ophavstiden give eksempler på, hvilke kilder der vil være optimale, hvis man vil vide noget om livet som fæstebonde i 1700-tallet

Eksempler på smål Renæssancen sammenligne begrunde principper for inddeling af historien Eleven har viden om principper for inddeling af historien gøre rede for træk, der kendetegner renæssancen som periode sammenligne andre s principper for overblik med renæssancen forklare, hvordan renæssancen bredte sig i Vesteuropa give eksempler på væsentlige hændelser, der fandt sted i renæssancen 7-27, Kopiside 7-13 bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter sætte kanonpunkterne Christian 4. og Den Westfalske Fred i historisk sammenhæng bruge kanonpunkterne Christian 4. og Den Westfalske Fred til at fortælle om magtforhold i Danmark og Europa i 1600-tallet forklare baggrunden for forskellige vurderinger af Christian 4. s handlinger som konge perspektivere analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie give eksempler på, at beretninger fra renæssancen har betydning for nutiden give eksempler på, at synet på Christian 4. har ændret sig i tidens løb forklare, hvordan fortællinger om Christian 4. er påvirket af fortællingernes ophavstid, formål og funktion

Eksempler på smål Danmark som kolonimagt sammenligne redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie Eleven har viden om samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie fortælle om motiverne bag dansk kolonipolitik give eksempler på konsekvenser af dansk kolonipolitik i kolonierne og i Danmark forklare, hvorfor kolonierne blev afviklet 28-51, Kopiside 14-18 bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter gøre rede for begivenheder i Danmark og Europa, der førte til ophævelsen af slavehandelen sætte kanonpunktet ophævelsen af slavehandelen i sammenhæng med dansk kolonihistorie bruge kanonpunktet ophævelsen af slavehandelen til at diskutere økonomiske, politiske, moralsk/etiske forklaringer på, at slavehandelen ophørte med afsæt i læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål Eleven har viden om fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur med egne ord forklare de faglige begreber, der anvendes i kapitlet ud fra kilderne udlede samtidens syn på slaver beskrive og forklare ændringer i den danske regerings opfattelse af Grønland og grønlænderne fra 1850 til 1950, som den fx kommer til udtryk i kilderne i 46 og 47 afkode og fortolke kapitlets billedkilder

Eksempler på smål Danmark som kolonimagt perspektivere forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger Eleven har viden om enkle sammenhænge mellem fortidsfortolkninger give eksempler på, at fortællinger om kolonitiden påvirkes af fortidsfortolkning ud fra fortællinger om kolonitiden forklare samspil mellem fortidsfortolkning på historiefaglig baggrund drøfte ønsket om, at den danske regering skal sige undskyld for kolonipolitikken i 1600-1800-tallet

Eksempler på smål Sørøvere sammenligne placere historiske i absolut kronologisk sammenhæng Eleven har viden om historiske s tidsmæssige placering placere de behandlede begivenheder tidsmæssigt forklare, hvorfor sørøvernes måde at være på, ændrer sig over tid i tid og rum fortælle om kaperes funktion i krige 52-75, Kopiside 19-24 med afsæt i formulere enkle historiske problemstillinger Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger udpege spørgsmål fra Find ud af, der kan karakteriseres som problemstillinger udarbejde fagligt relevante spørgsmål til et om sørøvere og bearbejde dem til problemstillinger udarbejde en problemstilling, der kan anvendes i forbindelse med Arbejd videre-opgaven om historiebrug ( 25) perspektivere begrunde valg af historiske scenarier til at få indsigt i samfundsforhold i fortiden Eleven har viden om kriterier for valg af historiske scenarier give eksempler på brug af fortællinger og iscenesættelser af sørøvere i forskellige kontekster forklare forskellige formål og virkemidler i brug af fortællinger om sørøvere historiefagligt karakterisere og vurdere brug af sørøvere i fx spillefilm, fiktion og reklamer

Eksempler på smål Osmannerriget sammenligne placere historiske i absolut kronologisk sammenhæng Eleven har viden om historiske s tidsmæssige placering i tid placere væsentlige begivenheder i Osmannerrigets historie forklare grunde til Osmannerrigets ekspansion diskutere interne og eksterne forklaringer på Osmannerrigets opløsning 76-97, Kopiside 25-28 redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie Eleven har viden om samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie fortælle om konflikter og krige mellem Vesteuropa og Osmannerriget give eksempler på forskellige tiders opfattelser af Osmannerriget/Tyrkiet give eksempler på kulturudveksling mellem Osmannerriget og Vesteuropa med afsæt i vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger Eleven har viden om kildekritiske begreber afkode og fortolke kapitlets billedkilder bruge kapitlets kilder til at fortælle om forhold i Osmannerriget funktionelt begreber i analysen af kilderne og besvarelsen af spørgsmålene (Find ud af ) diskutere kildernes troværdighed

Eksempler på smål Osmannerriget perspektivere analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie ud fra beretninger om Osmannerriget forklare samspillet mellem fortidsfortolkning og nutidsforståelser give eksempler på og forklare, hvordan livet i Osmannerriget har været opfattet i Vesteuropa samtale om kulturmøder mellem Osmannerriget og Vesteuropa finde eksempler i kapitlet på, at dets ophavsmænd ikke er tyrkere 76-97, Kopiside 25-28

Eksempler på smål 1. Verdenskrig sammenligne identificere brud og kontinuitet i historien Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske fortælle om forhold i Europa, der før krigen tydede på kontinuerlig fremgang give eksempler på og forklare, hvad der var afgørende nyt i måden at føre krig på karakterisere aspekter i fredsaftalerne som brud eller kontinuitet 98-121, Kopiside 29A-36 redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden fortælle om Danmarks neutralitetspolitik give eksempler på, hvordan krigen påvirkede befolkningen i Danmark forklare, hvorfor dansksindede nordslesvigere deltog i krigen på tysk side med afsæt i formulere enkle historiske problemstillinger Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger bearbejde spørgsmål vedrørende 1. Verdenskrig til problemstillinger funktionelt inddrage punkter fra analysemodellerne (Grundbogen side 4-7) i arbejdet med spørgsmålene (Find ud af )

Eksempler på smål 1. Verdenskrig perspektivere opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden Eleven har viden om elementer, der indgår i historiske scenarier give eksempler på de krigsførende parters fjendebilleder på baggrund af analyse af propagandaplakater beskrive og forklare baggrunde for de opfattelser, som de krigsførende parter forsøgte at give af hinanden analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie ud fra fremstillinger om 1. Verdenskrig forklare samspillet mellem fortidsfortolkninger give eksempler på og forklare den betydning, fortællinger om begivenheder under 1. Verdenskrig har fået for eftertiden gøre rede for, hvilken betydning Grundbogens beretning om 1. Verdenskrig har haft på dem

Eksempler på smål Børn og unge sammenligne begrunde principper for inddeling af historien Eleven har viden om principper for inddeling af historien tidsfæste væsentlige begivenheder og sammenhænge, der behandles karakterisere de, der omtales i et gøre rede for sammenhænge mellem samfundsudvikling og opfattelser af børn og unge 122-142, Kopiside 37A-42 redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden give eksempler på, hvordan ungdomskulturer i Danmark var inspireret af amerikanske i 1950 erne og 1960 erne gøre rede for, hvordan ungdomskulturer i Danmark er kommet til udtryk i tidens løb med afsæt i læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål Eleven har viden om fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur bruge faglige begreber i analysen og fortolkningen af kilderne bruge kilderne til at slutte sig til ophavsmændenes syn på børn og unge på baggrund af arbejdet med tekster, billeder og kilder formulere en historisk sammenfatning af forandringer i børns og unges liv fra 1700-tallet til nu karakterisere og vurdere årsagssammenhænge i teksten

Eksempler på smål Børn og unge perspektivere forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger Eleven har viden om enkle sammenhænge mellem fortidsfortolkninger ud fra kapitlets fremstilling af børns og unges live karakterisere forfatterens opfattelse af forholdene på forskellige tider ud fra eksempler i kapitlet forklare, at fremstillingen udtrykker samspil mellem fortidsfortolkninger fortælle om tidstypiske forklaringer i kilderne