Studerende, Google og biblioteker

BIBLIOTEKSSTYRELSEN Studerende, Google og biblioteker Om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 4 BS

BIBLIOTEKSSTYRELSEN Studerende, Google og biblioteker Om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors Rapporter fra Biblioteksstyrelsen 4 Biblioteksstyrelsen & Danmarks Biblioteksskole København 2005 København 2000 Metadata i danske netpublikationer 1

Studerende, Google og biblioteker Om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer Rapporter fra Biblioteksstyrelsen 4 Af Niels Ole Pors Danmarks Biblioteksskole Redaktion: Vibeke Cranfield Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: 33 73 33 73 Fax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: www.bs.dk Publikationen er også tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Grafisk produktion: Stæhr Reklame & Marketing Oplag: 600 ISBN: 87-91554-32-2 ISSN: 1397-887X Elektronisk ISBN: 87-91554-33-0 2 Studerende, Google og biblioteker

Indhold Forord 5 Indledning 7 Sammenfatning 9 Et signalement af 1694 studerende 16 7% bruger hverken uddannelsesbibliotek eller folkebibliotek 18 8% bruger kun folkebiblioteker 19 15% bruger ikke et uddannelsesbiblioteker 19 30% anvender mere end et uddannelsesbibliotek 19 16% anvender både andre uddannelsesbiblioteker og folkebiblioteker 19 Brug af uddannelsesbiblioteker til studieformål 21 Brug af uddannelsesbibliotek 21 Studieemne, studietrin, institutionstype og brug af uddannelsesbibliotek 22 Hvad uddannelsesbiblioteket bruges til 23 Omfanget af lån og fornyelser 25 Brug af elektroniske ressourcer 27 Anvendelse af elektroniske ressourcer hjemmefra 27 Adgang til og brug af bibliotekets ressourcer fra uddannelsesinstitutionen 29 Anvendelse af søgemaskiner 29 Anvendelse af databaser 31 Informationsadfærd og informationskompetence 33 Den generelle informationsadfærd 33 Informationskompetence 35 Studerende og deres uddannelsesbibliotek: En sammenfatning 38 Brug af folkebiblioteker til studieformål 41 Brugere og ikke-brugere af folkebiblioteker til studieformål 41 Folkebiblioteksbrugerne og deres brugsmønster 43 Google, informationsressourcer og biblioteksbrug 49 Google 49 Lånerne, ikke-lånerne og deres informationsadfærd 51 Intensive og moderate brugere 51 Informationsintensitet og biblioteksbrugens omfang 53 De studerendes tilfredshed 55 Tilfredshed med uddannelsesbiblioteket 55 Tilfredshed med folkebiblioteket 56 Studerende, Google og biblioteker 3

4 Studerende, Google og biblioteker

Forord Denne publikation er et af resultaterne af et samarbejdsprojekt mellem Biblioteksstyrelsen og Institut for biblioteksudvikling, Danmarks Biblioteksskole. Den foreliggende fremstilling baserer sig på en mere omfattende forskningsrapport. Denne findes kun som et digitalt dokument. Den kan findes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under følgende URL: <sættes ind> Denne fremstilling indeholder hovedresultaterne fra undersøgelsen. Det kan være på sin plads kort at skitsere, hvad der ikke er med her, men som findes i forskningsrapporten. I denne udgave er der ikke medtaget den mere teoretiske ramme vedrørende informationssøgeadfærd på samme måde som en række mere detaljerede analyser af grupper af studerende og fag er udeladt. Det betyder, at en række analyser baseret på klynger, segmenter og lignende er udeladt på samme måde som nogle af de lidt mere avancerede statistiske analyser heller ikke findes i denne udgave. Der er således kun medtaget en enkelt af klyngeanalyserne i denne bog, nemlig den der introducerer begrebet informationsintensive brugere. Den fuldstændige forskningsrapport indeholder også bilag vedrørende undersøgelsens metodiske aspekter samt tabeller med alle svarfordelingerne. Den foreliggende fremstilling indeholder heller ikke litteraturreferencer. Det har været målet at fremstille et komplekst og meget interessant område i en forholdsvis kort form. Undersøgelsens hovedresultater og konklusioner findes i fremstillingens første kapitel, som kaldes en sammenfatning. Jeg vil gerne rette en stor tak til institutleder, lektor Carl Gustav Johannsen PhD, der har påtaget sig hovedarbejdet med at rette denne fremstilling til. Niels Ole Pors Juni 2005 Studerende, Google og biblioteker 5

6 Studerende, Google og biblioteker

Indledning Fremstillingen falder i flere dele. Kapitel to sammenfatter undersøgelsens hovedresultater. Det er henvendt til den, der ønsker et hurtigt overblik. Herefter følger selve dataanalysen i kapitlerne 3-10. Analysen er overvejende beskrivende, hvor intentionen er at tegne et signalement af de 1694 studerende. Alle data og sammenhænge er blevet signifikanstestet. Når der i fremstillingen angives, at der er forskelle mellem grupper, betyder det derfor altid, at disse forskelle er statistisk signifikante. Et af de større problemer med undersøgelser af denne art er forholdet mellem det generelle og det specifikke. Mange af de generelle tendenser og sammenhænge, der identificeres i analyserne, vil nemlig tendere mod at falde meget forskelligt ud, når der efterfølgende analyseres på mere afgrænsede grupper. Der er som sådan hele tiden tale om en balancegang mellem fremstilling af generelle tendenser og antydninger af forskelle bundet til forhold som studiefag, studietrin, holdninger til biblioteker og lignende. Der er mange gode grunde til at beskæftige sig med studerendes anvendelse af informationsressourcer og biblioteker. På den ene side er mængden af information steget voldsomt. På den anden side er adgangen til information gennem de digitale kanaler blevet stadigt mere omfattende. Studerende agerer i dag i forhold til et meget større og mere uoverskueligt informationsunivers end for ganske få år siden. Både biblioteksbenyttelse og udnyttelse af digitale ressourcer, herunder internettet, er derfor blevet mere kompleks. Dette giver mulighed for såvel informationsoverflod som informationsængstelse. De to begreber er begge diskuteret en del i litteraturen. De har som forudsætning, at studerende og forskere er interesserede i at finde den virkelig relevante litteratur til deres arbejdsopgaver frem for den litteratur, der blot kan klassificeres som god nok eller tilstrækkelig. Oplevelsen af overflod og ængstelighed i forhold til litteraturmængden er karakteriseret ved, at personen både har vanskeligt ved at forstå den tilgængelige litteratur og føler sig overvældet af mængden. Oplevelsen er ligeledes ofte præget af, at man ikke ved, om en bestemt type information eksisterer, og hvor man i givet fald kan finde den. Selvfølgelig kan man også være i den situation, at man nogenlunde ved, hvor litteraturen eller informationen er. Hvad man her mangler, er nøglen til at finde den, f.eks. på grund af manglende evner til at bruge søgemaskiner på en hensigtsmæssig måde. Hvad studerende faktisk foretager sig for at reducere den usikkerhed, der må følge af informationsoverfloden og de stærkt voksende muligheder for at få adgang til denne information, er interessant at undersøge. Et studie af denne art kan forståeligt nok kun analysere dele eller aspekter af problemet. Der er dog ingen tvivl om, at informationer om emnet er meget vigtige både teoretisk og praktisk. I praksis fordi det både handler om, hvordan biblioteker markedsfører og informerer om deres ressourcer og om, hvordan databaser og systemer bygges op. Endelig handler det i meget høj grad om samarbejde mellem bibliotekssystemer. Studerende, Google og biblioteker 7

8 Studerende, Google og biblioteker

Sammenfatning Inden for informationsadfærdsforskningen har vi set en udvikling i retning af mere dybdegående studier af afgrænsede grupper ved hjælp af kvalitative metoder. Generelt er der en trend væk fra de survey-orienterede metoder, der baserer sig på spørgeskemaer. Der er ligeledes i selve forskningen en trend væk fra det institutionstilknyttede. Det institutionstilknyttede kommer tydeligst til udtryk i brugerundersøgelser. Ambitionen går i retning af mere teoriorienterede studier, hvis praktiske relevans af nogle bliver betragtet som problematisk i den forstand, at de er vanskeligere at implementere i institutionelle beslutningsprocesser. Der er også gennem de senere årtier sket et voldsomt skift i den måde vi generelt betragter information og informationsadfærd på. Det skyldes fremkomsten af det forskningsapproach, der her er benævnt sense-making eller meningssøgning. Information er ikke længere blot noget, der er derude, som skal hentes ind. Information er del af en social og mental konstruktionsproces. Det har mange paralleller. En af dem er relevant i forhold til undervisning. Viden er ikke noget, man blot hælder i hovedet på studerende. Viden er også en del af en konstruktion. Dette er udtryk for, at også forskningen i informationsadfærd følger de samme trends som de andre samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner. Resultaterne af nærværende empiriske undersøgelse passer på mange måder smukt ind i de forskellige modelleringer af informationsadfærd, som den biblioteks- og informationsvidenskabelige forskning har udviklet gennem de seneste årtier. Der er ikke dukket særlige overraskelser af mere teoretisk og metodisk karakter op undervejs i analyserne. De forskellige antagelser om hvilke faktorer, der generelt spiller en rolle for informationsadfærden bekræftes gennem studiet. Sammenlignet med udenlandske undersøgelser er det tydeligt, at danske studerende ikke på væsentlige punkter adskiller sig fra udenlandske. Den samme type mekanismer synes at være på spil. Det er også tydeligt, at det er vanskeligt at konstruere en generel og præcis model af studerendes informationsadfærd og deres benyttelse af biblioteker og digitale informationsressourcer. Vi ser i undersøgelsen, at der er mange og store forskelle mellem de enkelte grupper af studerende. Nogle af forskellene kan forklares gennem studiesituationen, studietrinnet, geografien og lignende forhold. Andre kan ikke og skal muligvis henføres til arenaen for mentale dispositioner og tilbøjeligheder. Det emne, de studerende læser, spiller en ganske afgørende rolle på samme måde, som det trin man er på i studiet i en række tilfælde synes at være vigtigt. Det er ligeledes et generelt træk, at de krav, der stilles i studiet, har ganske stor betydning. Dette er blandt andet belyst gennem spørgsmålene, hvorvidt der stilles krav om, at man selv skal finde supplerende materialer til opgaver. Der er også konstateret forskelle, der hænger sammen med typen af uddannelsesinstitution. De korte videregående uddannelser synes generelt at være meget lidt orienteret mod benyttelse af mere formaliserede informationsressourcer. Netop det lille antal studerende ved de korte videregående uddannelser udgør et problem i denne undersøgelse. Med kun omkring 120 respondenter er gruppen nemlig stærkt underrepræsenteret. Det skyldes formentlig i stor udstrækning den valgte stikprøveplan, der bygger på databasen fra Statens Uddannelsesstøtte. Den foreliggende undersøgelse er derfor næppe specielt velegnet til at tegne et dækkende billede af denne særlige gruppe og dens informationsbehov og -anvendelse. Helt anderledes forholder det sig med studerende fra de lange og de mellemlange uddannelser, hvor det især synes at være studerende fra de mellemlange uddannelser, der i stor udstrækning har et benyttelsesmønster af et mere klassisk tilsnit. Analyserne af de studerendes benyttelse af biblioteker og informationsressourcer viser nogle interessante træk. Studerende, Google og biblioteker 9

Først og fremmest findes der i undersøgelsen mange resultater, der klart viser, at den studerendes faglige baggrund eller studieemne er af meget stor betydning for anvendelse af biblioteker og informationsressourcer. I denne forbindelse er det samtidig meget interessant, at informationsadfærden ikke udelukkende kan forklares på baggrund af studieemne eller -trin. Der er tydeligvis to andre forhold, der spiller en rolle. Det ene er udbuddet af biblioteker og informationskilder. Studerende, der geografisk befinder sig i et område med en stor dækning af uddannelsesbiblioteker og folkebiblioteker, vil - alt andet lige - tendere til at benytte biblioteker mere end studerende, der har vanskelig adgang på grund af geografiske forhold. Tilgængelighed er således af stor betydning for adfærd. Det andet forhold, der tilsyneladende er af afgørende betydning, er de studerendes mentale dispositioner i forhold til interaktion med information. Det er et forhold, der ikke er specielt godt undersøgt inden for den mere traditionelle biblioteks- og informationsvidenskab. Dog er der ingen tvivl om, at studietrinnet spiller en vis rolle i forhold til de mængder af institutioner og materialer, der opsøges i brugerens interaktion med informationsuniverset. Heller ikke uinteressant er det at konstatere, at der er fagområder såsom naturvidenskab og teknik, der generelt anvender biblioteker mindre end øvrige. Disse resultater er ikke overraskende, idet mange udenlandske undersøgelser og tidligere danske undersøgelser peger i samme retning. Selvom studerende inden for disse områder muligvis har andre typer af informationsbehov end for eksempel humanistiske universitetsstuderende, er det dog tankevækkende, at specielt disse grupper generelt har en forholdsvis negativ vurdering af eksempelvis folkebibliotekernes materialeudbud. Et interessant spørgsmål er her, om materialeudbuddet, herunder hele indkøbspolitikken og formidlingen, reelt er ringere i folkebibliotekssystemet inden for teknik og naturvidenskab. De studerendes vurdering af materialeudbud på både uddannelses- og folkebiblioteker varierer i øvrigt meget, afhængigt af studieemner og fag. Det er et emne, der kunne fortjene yderligere undersøgelser. Der tegner sig generelt et billede af studerende, der er mest interesserede i bibliotekernes materialer og i væsentligt mindre omfang i bibliotekernes periferiydelser. Der er selvsagt en del studerende, der også anvender biblioteket som studierum, men set som helhed er ønsket om bibliotekerne som studierum væsentligt mindre end ønsket om et stort og dækkende materialeudbud. Et af de resultater, der overraskede, var her, at de studerende på de mellemlange uddannelser inden for mange områder synes at have et ganske omfattende behov for information og litteratur. I mange tilfælde syntes deres behov endog at være mere omfattende end de behov, studerende på de lange uddannelser gav udtryk for. Der tegner sig også et meget klart billede af, at studerende på en række af de mellemlange uddannelser i større udstrækning end universitetsstuderende arbejder med projektorienterede studieformer, hvor behovet for information er stort, og hvor det er vanskeligt at få det dækket på uddannelsesbiblioteket. Det giver sig udslag i en forholdsvis stor anvendelse af folkebibliotekerne til studieformål. Når folkebibliotekerne optræder som alternative, skyldes det blandt andet det forhold, at der ikke er mange studerende, der til studieformål udelukkende bruger folkebibliotekerne. Undersøgelsen viser også, at uddannelsessystemet inklusive bibliotekssystemet i meget stor udstrækning gør det muligt for studerende at anvende bibliotekernes elektroniske ressourcer hjemmefra. Denne mulighed benyttes meget af studerende fra især de lange og - i noget mindre udstrækning - de mellemlange uddannelser. Tankevækkende er det her, at store dele af studentergrupperne angiver ukendskab til disse muligheder. Uddannelsesbibliotekerne har her utvivlsomt en stor markedsføringsopgave foran sig. Selvom anvendelsen af bibliotekernes ressourcer fra uddannelsesinstitutionen i øjeblikket fremtræder som lige så populær som adgangen hjemmefra, er der næppe tvivl om, at det er hjemmebrugen, der udgør et vækstområde. Dette forhold stiller store krav til uddannelsesinstitutionernes it-service til de studerende. Dataanalysen afslører andre tankevækkende træk. Således viser en nøjere analyse af biblioteksbrugen, at en lille del af de studerende slet ikke har nogen fornemmelse af forskellen mellem uddannelses- og 10 Studerende, Google og biblioteker

folkebiblioteker. Det kan illustreres ved, at en håndfuld studerende har angivet Det Kongelige Bibliotek som det folkebibliotek, de anvender. Andre håndfulde af studerende har den opfattelse, at Statsbiblioteket ikke er en del af Aarhus Universitet. Formodentligt skal det tolkes således, at nogle studerende ser deres institut- eller fakultetsbibliotek som det centrale i forbindelse med deres uddannelse. Nogen særlig klar opfattelse af sammenhængen i systemet er således ikke til stede i alle tilfælde. Igen må det dog understreges, at der er tale om en meget lille gruppe, der giver udtryk for disse misforståelser. For indsigten i elektroniske ressourcer, søgesystemer og lignende forhold, som bibliotekerne må forholde sig til, gælder noget lignende. Google fremhæves meget ofte som en konkurrent til biblioteksressourcerne. Undersøgelsens resultater svækker denne holdning. Ganske vist er Google meget udbredt og meget anvendt. Tydeligvis betragter de studerende også Google som et meget nyttigt værktøj. Det mest interessante er dog, at Google og biblioteksressourcer - inklusive traditionelle lån og fornyelser - faktisk understøtter hinanden. De flittigste benyttere af Google er også de studerende, der agerer mest aktivt i forbindelse med lån og anvendelse af elektroniske biblioteksressourcer. Meget markant er det ligeledes, at Google næsten er den eneste generelle søgemaskine, der anvendes. For ikke mange år siden blev Alta Vista betragtet som den ultimative søgemaskine. Overraskende er det også, hvor få studerende, der angiver, at de anvender de mere formaliserede databaser, fagportaler og guides til studieformål. Bibliotekernes digitale kataloger udgør en undtagelse. Et interessant problem er her, at studerende ikke anvender - eller i hvert fald ikke har en fornemmelse af at de anvender - ressourcer fra det elektroniske forskningsbibliotek. På samme måde er det tankevækkende, at kun ganske få angiver, at de anvender folkebibliotekernes netguide. Til gengæld må det fremhæves, at bibliotek.dk i stor udstrækning er slået igennem i de studerendes søgeadfærd. Generelt giver det stof til eftertanke, at mange af de services, som bibliotekssystemet har anvendt ressourcer på at udvikle, endnu ikke anvendes særlig meget af studerende. En meget stor andel af studerende har i forbindelse med deres studier fået undervisning i biblioteksbenyttelse og introduktion til internet og øvrige biblioteksressourcer. Det gælder især på de uddannelsesinstitutioner og biblioteker, der betjener de mellemlange uddannelser. 60% af de studerende angiver, at de også anvender folkebiblioteker til studieformål. Det er interessant, at folkebibliotekerne i højere grad synes at tiltrække kvindelige end mandlige studerende. Folkebibliotekerne tiltrækker i størst udstrækning studerende fra de humanistiske fag på universiteterne og studerende fra lærer-, pædagog- og sygeplejeuddannelserne. Det er naturligt, at folkebibliotekerne anvendes kompenserende i forhold til uddannelsesbibliotekerne. Dog må det give anledning til overvejelser, at der - afhængigt af de fag studerende læser - er så store forskelle i vurderingen af folkebibliotekernes materialeudbud. På samme måde giver det stof til eftertanke, at studerende generelt vurderer serviceniveauet på folkebibliotekerne mindre positivt end serviceniveauet på deres uddannelsesbibliotek. De antagelser, der er fremført vedrørende forskellige studiemønstre underbygges, når vi ser på anvendelsen af bibliotekerne som studierum, hvor de studerende læser, arbejder i grupper eller anvender bibliotekets pc ere. Vi så, at det er yngre studerende, der mest anvender biblioteket som studierum. De studerende, der anvender biblioteket som studierum, er i øvrigt også dem, der anvender bibliotekernes elektroniske ressourcer mindst hjemmefra, ligesom de i øvrigt har den ringeste viden om de eventuelle muligheder i så henseende. Til gengæld benytter de i lidt højere grad bibliotekets elektroniske muligheder fra deres uddannelsesinstitution. Bortset fra disse forhold er der kun få forskelle, der kan forklare, hvorfor nogle studerende foretrækker at anvende forholdsvis megen tid på bibliotekerne. Antagelig er det sådan, at dele af de studerende åbenbart synes, at det er rart og måske praktisk i forhold til den type udfordringer, de stilles overfor i studiet. I hvert fald holder gruppen sig også lidt mere til deres uddannelsesbibliotek, og anvender lidt sjældnere folkebibliotekerne. Hvad angår informationsanvendelse og biblioteksbrug er der meget store forskelle afhængigt af, hvilket emne der studeres. Vi ser det samme mønster i en række udenlandske og danske brugerunder- Studerende, Google og biblioteker 11

søgelser. Generelt tegner der sig et billede, hvor de studerende på de mellemlange uddannelser er meget flittige biblioteksbrugere. Samtidig er det også denne gruppe, der generelt har den mest skeptiske holdning til uddannelsesbibliotekets udbud af materialer. Forskellene i faglig baggrund spiller en meget stor rolle, når vi ser på de tekniske og ingeniørvidenskabelige uddannelser, hvor den mere formaliserede biblioteksbrug ikke er helt så omfattende, som tilfældet er inden for andre fag. Til gengæld er det således, at studerende ved de lange uddannelser inden for teknik og ingeniørvidenskab betjener sig meget af den digitale adgang til både net- og bibliotekernes ressourcer. Studerende på de mellemlange og korte uddannelser er generelt ikke særligt tilfredse med bibliotekets udbud af materialer. Kun i ringe udstrækning kommer denne utilfredshed til udtryk i anvendelse af folkebiblioteker. Tydeligt er det ligeledes, at biblioteker også spiller en ret lille rolle i bevidstheden hos underviserne inden for det tekniske og naturvidenskabelige domæne. Undersøgelsen af de studerende fra de lange humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser viser generelt grupper af flittige informations- og biblioteksanvendere, hvor de samfundsvidenskabelige studerende er lidt mere orienteret mod de digitale muligheder. Fordelingen af studerende som biblioteksbrugere og som ikke-brugere er også inddraget. I denne undersøgelse er andelen af ikke-brugere så lav som 15%, hvilket er en meget stor forskel i forhold til en tidligere undersøgelse af universitetsbibliotekernes brugere. Her lå ikke-brugerandelen i gennemsnit på 30%. Dog skal den væsentligste årsag til forskellen formentlig findes i dataindsamlingsmetoden. I universitetsbiblioteksundersøgelsen blev der spurgt om man klassificerede sig som bruger af biblioteket. I denne undersøgelse var der ca. 15% ikke-brugere af uddannelsesbibliotekerne og ud af brugerne var der cirka samme andel, der angav, at de anvendte et andet uddannelsesbibliotek end det, de opfattede som deres uddannelsesinstitution. Det er en vigtig forskel, idet begge undersøgelser da kan siges at pege i samme retning, nemlig at 65% til 75% bruger deres egen uddannelsesinstitutions biblioteker, mens en andel svarende til 10%-15% anvender andre uddannelsesbiblioteker. På denne måde bliver den samlede benyttelse af uddannelsesbiblioteker blandt de studerende større end brugerundersøgelser foretaget på det enkelte bibliotek indikerer. Andelen af ikke-brugere er sandsynligvis undervurderet i denne undersøgelse, hvis man antager, at ikke-brugerne vil have en lavere svartilbøjelighed end brugere, eller hvis man antager, at studerende, der modtager SU, har en højere grad af benyttelse af biblioteker bl.a. fordi de skal melde sig til eksamener for at modtage uddannelsesstøtten. Disse mekanismer er vigtige at være opmærksom på, idet brug af information - i hvert fald ifølge nogle udenlandske undersøgelser - tyder på at studerende ikke er særligt gode til at kvalitetsvurdere information, og at studerende ofte tilpasser deres opgave til den information, de finder. Her kan man sige, at der næsten er tale om, at princippet vedrørende den mindste anstrengelses metode kan blive til en art informationsunddragelse. I det omfang det skønnes, at information af høj kvalitet er af betydning for uddannelsessystemet, er dette naturligvis et problem. Sandsynligvis hænger dette forhold tæt sammen med den stigende adgang til digitale medier og elektroniske ressourcer. Det kan også hænge tæt sammen med den præorganisering af studiemateriale, man ofte ser i elektroniske klasseværelser, hvor centrale tekster og artikler placeres enten som links eller som fuldtekstdokumenter i digitale formater. Selve serviceringen af studerende gennem digitale undervisningsrum kan faktisk medvirke til at hindre en systematisk og kvalificeret omgang med både fysiske og elektroniske ressourcer. Herved rører vi ved et meget centralt område i feltet, hvor uddannelse, informationskilder og informationssøgeadfærd spiller sammen. Det er den mere eller mindre målrettede tilrettelæggelse af uddannelse og læring, der rækker ud over det enkelte semester. Her handler det nemlig også om, hvorvidt uddannelser bør indeholde elementer af informationskompetence som en mere generisk del af uddannelserne. 12 Studerende, Google og biblioteker

Lærernes omtale af bibliotek og informationsressourcer har stor betydning for de studerendes anvendes af disse. Det har undervisningens tilrettelæggelse også. Krav til selvstændige opgaver øger de studerendes anvendelse af biblioteker og bibliotekernes informationsressourcer I forbindelse med hele dette område tegner der sig et behov for en øget indsats. Der er ingen tvivl om, at undervisningen i biblioteksbenyttelse, databaser og internet er en aktivitet de fleste uddannelsesbiblioteker gør noget ved. Men det er ligeså tydeligt, at bibliotekerne og deres ressourcer ikke indgår som en særlig markant del af lærernes bevidsthed, når de underviser. I de tilfælde, hvor lærerne på uddannelsesinstitutionerne er opmærksomme på bibliotekerne som en vigtig del af uddannelsen, kan vi også registrere et anderledes aktivitetsmønster blandt de studerende. At få synliggjort uddannelsesbibliotekerne og deres ressourcer i forhold til uddannelsesinstitutionen er således en stor opgave. Her skal ikke argumenteres hverken for eller imod i hvilken udstrækning informationskompetence skal afholdes selvstændigt eller integreres i den normale undervisning. Derimod skal der peges på, at initiativer til samarbejde og positionering næsten kun kan ske på bibliotekernes initiativ. Det kræver både markedsføring og nye kompetencer i form af indsigt i studerendes forskellige læringsstile og -strategier. Endvidere skal bibliotekerne opbygge evnen til at se biblioteket som en del og ikke nødvendigvis den vigtigste af et uddannelsesforløb. I den forbindelse må man også lære det sprog, som medarbejderne ved uddannelsesinstitutionen taler. Analyserne af de studerendes tilfredshed og aktivitetsmønster rejser andre interessante spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at der er interaktion mellem de forskellige dimensioner af tilfredshed. Vi kan tale om, at de indbyrdes bestyrker hinanden. Mere interessant er måske at konstatere, at der er en høj grad af samvariation mellem tilfredshed og informationsadfærd, uden at vi ud fra denne undersøgelse kan konkludere, hvad der er den udløsende faktor. En kendsgerning er dog, at de grupper, der har den laveste grad af benyttelse af bibliotekerne også er dem, der vurderer deres kvalitet ringest. Dette er især interessant, når det ses i forhold til de studerendes fag og studieemner. Her ser vi nogle meget tydelige forskelle i vurderingen af de forskellige biblioteker. Helt overordnet gælder, at mange af bibliotekerne på de mellemlange uddannelser materialemæssigt vurderes som ikke helt tilstrækkelige af de studerende, hvorfor andre biblioteker - især folkebiblioteker - anvendes. Tydeligt er det ligeledes, at studerende fra især de tekniske, ingeniørvidenskabelige og naturvidenskabelige fag ikke i samme udstrækning som øvrige studerende finder, at folkebibliotekernes udbud af materialer til studieformål er særlig godt. Det rejser spørgsmålet, om der er en systematisk skævhed i folkebibliotekernes materialeanskaffelse, som gør, at studerende fra de humanistiske, sociale, pædagogiske og andre blødere fag tilgodeses mere end øvrige. Det kan man ikke læse ud af nærværende undersøgelse, men det er under alle omstændigheder værd at overveje. En anden nærliggende mulighed er, at gruppen af studerende med den forholdsvis ringe biblioteksbenyttelse ikke har den samme type litteraturbehov som andre grupper, men måske har behov for andre typer af informationskilder. Materialevalg og bestandssammensætning er vigtige for de studerende. Det ser ud som om, det er de afgørende parametre i vurderingen af bibliotekerne. Det indikeres også, at mange studerende, især fra de mellemlange uddannelser, har problemer. På samme måde er det indikeret, at studerende med forskellig baggrund giver udtryk for meget forskellige opfattelser af kvaliteten af materialeudbuddet i blandt andet folkebibliotekerne. Hvis et af målene er en optimering af materialeudbud i forhold til studerende, kræves en målrettet indsats inden for bestandssammensætning og materialevalg. Det gælder både folke- og forskningsbiblioteker. Hensigtsmæssigt vil det også være at etablere en mere formel kontakt mellem især de mellemlange uddannelsesinstitutioners biblioteker og folkebiblioteker med henblik på koordinering af materialevalg. Sådanne procedurer forudsætter dog, at studerende af folkebibliotekerne betragtes som en væsentlig og naturlig målgruppe. Det vil også være hensigtsmæssigt, at studerende får en bedre intro- Studerende, Google og biblioteker 13

duktion til nogle af de fælles ydelser såsom bibliotek.dk og elektroniske ressourcer gennem det elektroniske forskningsbibliotek. Selvom bibliotek.dk anvendes forholdsvis meget, er der generelt tale om, at de formaliserede ressourcer i brugsomfang halter langt efter Google. Kommunalreformen giver faktisk en række af folkebibliotekerne en mulighed for at revurdere og samordne deres materialevalg. Det er meget tydeligt, at studerende stadig er meget bundet til bøger og fysiske materialer. Under alle omstændigheder foretrækker de at læse dokumenter i papirform. I forhold til anvendelsen af folkebiblioteker er det tankevækkende, at de alt andet lige i højere grad synes at tiltrække kvindelige studerende. Dette forhold er nævnt før, og det kan ikke kun forklares ved hjælp af studieemne. Det kan hænge sammen med, at mandlige studerende er lidt mere orienterede mod netressourcer end deres kvindelige kolleger. Afvises kan det dog heller ikke, at der er forhold i folkebibliotekerne, der i lidt større grad appellerer til de kvindelige studerende. Et andet spørgsmål, som det kunne være interessant at få belyst, er om folkebibliotekerne gennem deres betjening, organisation og atmosfære i det hele taget har en højere appel til kvindelige brugere? Bemærkelsesværdigt er det ligeledes, at det personlige serviceniveau i folkebibliotekerne vurderes som lidt ringere end det, de studerende oplever på uddannelsesbibliotekerne. Det gjorde sig også gældende i en undersøgelse fra 1994 af københavnske studerende. Den gang blev forholdet forklaret ved, at studerende oftere gik forgæves efter den litteratur de kom efter. Det kan stadig være forklaringen eller i det mindste en del af forklaringen, men det er dog værd at overveje forholdet. I hvert fald er det helt klart, at de studerende generelt har en lidt mindre positiv holdning til serviceniveauet i folkebibliotekerne, herunder imødekommenhed og venlighed, selvom dette ikke helt stemmer overens med selvopfattelsen i professionen. Der er dog ingenlunde tale om, at oplevelsen blandt studenterbrugerne er negativ. Blot er den lidt mindre positiv end den oplevelse, de giver udtryk for i forhold til deres uddannelsesbibliotek. Den foreliggende undersøgelse bekræfter i stor udstrækning relevansen af de teoretiske rammer og modeller, der indgår i den omfattende forskning vedrørende informationsadfærd. Analyserne af de studerendes adfærd lader sig på mange områder sammenligne med nogle af de større udenlandske undersøgelser af studerendes adfærd i forhold til biblioteker og informationsressourcer. De studerende har i stor udstrækning taget de digitale muligheder til sig, uden at det har betydet, at de fravælger bibliotekerne. Adgangen til materialer er stadig altafgørende for de studerendes adfærd og vurdering af bibliotekerne. Det forhindrer dog ikke, at der også er peget på mange udfordringer for bibliotekerne, hvis de fortsat skal yde en god og tilfredsstillende service for de studerende, hvad enten de befinder sig i eller uden for bibliotekerne. I denne fremstilling er der foretaget nogle af mulige analyser af datamaterialet. Der er naturligvis mulighed for at foretage andre analyser. F.eks. vil det være muligt at analysere med udgangspunkt i enkelte institutioner. Dog skal det indskydes, at der i givet fald kun kan blive tale om større institutioner såsom Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i København og tilsvarende. Det vil give bedre sammenligningsmuligheder med andre undersøgelser. Der kan altså foretages andre snit i materialet end dem, der er anvendt her. Det vil også være muligt at forfølge andre mere teoretiske spor i den videre analyse. Afslutningsvis skal nogle af de forslag, der er fremsat direkte eller indirekte, i denne fremstilling resumeres i punktform: Markedsføring af bibliotekernes ressourcer, især de elektroniske, til de studerende Etablering af samarbejdsrelationer med uddannelsesinstitutionerne Opbygning af pædagogiske kompetencer, herunder prioritering af undervisningsopgaver i bibliotekerne 14 Studerende, Google og biblioteker

Sonderende undersøgelser af informations- og biblioteksbehov hos især de uddannelser, der er klassificeret som korte videregående. Overvejelser over materialevalg og materialeudbud i forhold til behovene hos forskellige uddannelser og studieretninger Overveje samarbejde om anskaffelse af fysiske materialer, idet behovet især synes at være stort i forhold til en række mellemlange uddannelser. Samarbejdet kan med fordel overvejes som et samspil mellem folkebiblioteker og uddannelsesbiblioteker Etablere online-dialogmuligheder med studerende Afklaring i folkebibliotekerne om prioritering af studerende Personaliserede services til grupper af studerende med henblik på at optimere brugen af kvalitetsressourcer. Studerende, Google og biblioteker 15

Et signalement af 1694 studerende I dette kapitel gives et signalement af de studerende, der har valgt at deltage i undersøgelsen. Kapitlet informerer samtidig om, hvilke valg der er truffet med hensyn til at kategorisere det omfattende materiale. Kapitlet indeholder endvidere et signalement af de 502 studerende, der angiver at de anvender mere end ét uddannelsesbibliotek i forbindelse med studierne. På samme måde gives en kortfattet karakteristik af de øvrige undergrupper af studerende, der benytter folkebiblioteker eller slet ikke bruger biblioteker. Vi starter med at se på kønsfordeling og på den type uddannelsesinstitution, de studerende er indskrevet på. I spørgeskemaet angav de studerende selv navnet på deres uddannelsesinstitution og navnet på den uddannelse, de var i gang med. Dette giver en stor variation. Alle uddannelserne kategoriseres som enten lange videregående uddannelser (LVU), mellemlange videregående uddannelser (MVU) eller kortere videregående uddannelser (KVU). De lange videregående uddannelser er de uddannelser, der foregår på universiteterne og på de øvrige højere læreranstalter. Et afgørende kriterium er uddannelsesinstitutionens forskningstilknytning og - pligt. De mellemlange videregående uddannelser varer typisk tre til fire år. I denne gruppe indgår centre for videregående uddannelser (CVU), lærerseminarier, sociale højskoler, sygeplejeskoler og lignende. Også en række af ingeniøruddannelserne er placeret her. Det drejer sig om ingeniørhøjskolerne og teknika. De kortere videregående uddannelser er forskellige typer af især tekniske og handelsorienterede erhvervsskoler, hvor for eksempel datamatikere, bygningskonstruktører, beklædningsuddannelser og lignende er placeret. Vi viser nedenfor kønsfordelingen på disse uddannelsesinstitutionstyper: Tabel 1: De studerende fordelt på køn og uddannelsestype. Total% og antal Uddannelsestype Kvinde Mand Total LVU Antal 603 462 1065 % 36 27 63 MVU Antal 400 108 508 % 24 6 30 KVU Antal 49 69 118 % 3 4 7 Total Antal 1052 639 1691 % 62 38 100 De kvindelige studerende udgør over 60% af respondenterne. Vi kan ligeledes se, at over 60% læser på en af de lange videregående uddannelser. Kun 7% af de studerende går på en af de korte videregående uddannelser. Mandlige studerende er tydeligvis underrepræsenterede på de mellemlange videregående uddannelser. Uddannelserne er videre klassificeret efter deres indhold. Næste tabel viser de studerende fordelt på ni hovedkategorier eller fagområder, der går på tværs af niveauet på den givne uddannelse. Humaniora giver næsten sig selv, idet der primært er tale om fag på universitetsniveau. Teologi er inkluderet i denne kategori. Samfundsvidenskab og jura er ligeledes næsten udelukkende universitetsfag. Sundhed, medicin, ernæring, sygepleje og terapeut udgør derimod et mere differentieret felt. Uddannelserne her går fra medicin over sygepleje og jordemoder til forskellige former for ernærings- og terapeutuddannelser. Naturvidenskab er ligeledes et bredt felt. De traditionelle universitære naturvi- 16 Studerende, Google og biblioteker

denskabelige uddannelser såsom geografi og geologi er her placeret sammen med uddannelserne fra Landbohøjskolen. Teknik og ingeniørvidenskab omfatter dels studerende fra Danmarks Tekniske Universitet dels ingeniørhøjskolestuderende. Handelsfag og erhvervssprog er handelshøjskolernes uddannelser. Her er imidlertid også placeret en række af de mellemlange uddannelser som f.eks. akademiøkonom. Tabel 2: De studerende fordelt på studieemner. Antal og % Antal % Humaniora 204 12 Samfundsvidenskab 204 12 Sundhed, medicin, ernæring, sygepleje og terapeut 265 16 Naturvidenskab 172 10 Teknik og ingeniørvidenskab 186 11 Handelsfag og erhvervssprog 210 12 Kunstneriske uddannelser 72 4 Sociale forhold, psykologi og pædagogik 319 19 Kommunikation og informationsvidenskab 61 4 Total 1693 100 De kunstneriske uddannelser dækker ligeledes et bredt spektrum fra arkitektstuderende, studerende ved musikkonservatorier og studerende fra designskoler. Den næste kategori, sociale forhold, psykologi og pædagogik er også bred. Den indeholder psykologistuderende på universitetsniveau, studerende fra lærer- og pædagogseminarier og fra sociale højskoler. Den sidste kategori, kommunikation og informationsvidenskab, er ligeledes bred. Den indeholder blandt andet journalist- og bibliotekarstuderende. Studerende fra IT-universitetet er også medtaget i denne kategori. Vi ser herefter på de studerendes bopæl. Over 40% af de studerende har bopæl i København eller området omkring København. Næsten en fjerdedel angiver deres bopæl i Århus eller området omkring. Det er faktisk sådan, at totredjedele af respondenterne angiver, at de har bopæl i enten Københavnseller Århusområdet. Tabel 3: De studerendes bopæl. Antal og % Antal % 1000-2999 735 43 3000-4999 134 8 5000-5999 146 9 6000-7999 133 8 8000-8999 381 23 9000-9999 162 10 Total 1691 10 Vi er nu nået til de studerendes alder. I spørgeskemaet er de blevet spurgt om deres fødselsår. Det gennemsnitlige fødselsår er 1979. Medianen er 1980. Det betyder, at halvdelen af de studerende er født i 1980 eller tidligere og den anden halvdel i 1980 eller senere. Den første kvartil er 1977, hvilket betyder, at de 25% ældste studerende er født i 1977 eller tidligere. Den tredje kvartil er 1982. Halvdelen af de studerende er født mellem 1977 og 1982. De studerende er altså i gennemsnit ca. 25 år. Det kan i øvrigt oplyses, at den ældste studerende er født i 1944 og den yngste i 1986. Billedet af forholdsvis gamle studerende bekræftes således. Der er i øvrigt ingen tvivl om, at denne stikprøve undervurderer den gennemsnitlige alder af studerende. Det skyldes, at mange ældre studerende ikke modtager uddannelsesstøtte gennem SU-styrelsen. Det kan enten skyldes, at de er i erhverv ved siden af, eller at de har opbrugt støtten. Der er formentlig også en overvægt af ældre studerende, der studerer finansieret af andre sociale ydelser. Den næste tabel viser de studerendes fordeling på studieår. Totredjedele af de studerende befinder sig på de første tre år af et studie, mens godt 10% befinder sig på 6. år eller mere. Her bør det understreges, at der stadig findes studier, der er normeret til mere end 5 år. Studerende, Google og biblioteker 17

Tabel 4: De studerende fordelt på studieår. Antal og % Antal % 1. år 440 26 2. år 345 20 3. år 327 19 4. år 231 14 5. år 147 9 6. år eller mere 200 12 Total 1690 100 Der er altså i stikprøven en dominans af studerende på bachelorniveau eller tilsvarende målt i studieår. Den næste tabel viser tydeligt, at hovedparten af de studerende enten ejer eller har adgang til en internetforbindelse hjemmefra. Der er dog en markant forskel afhængig af, hvilken type uddannelsesinstitution den studerende går på. Internetadgang hjemmefra er mindst udbredt på de kortere videregående uddannelser og mest udbredt på de lange videregående uddannelser. Tabel 5: Andel studerende, der har adgang til internet hjemmefra fordelt på institutionstype. Søjle% LVU MVU KVU Total Ja 94 89 85 92 Nej 6 11 15 8 Antal 1066 509 118 1693 Det vil formentligt være forkert at konkludere, at det kun er 8% af de studerende, der ikke har internetadgang hjemmefra. Der er nemlig en stor sandsynlighed for, at gruppen af studerende uden internetadgang hjemmefra er underrepræsenteret i stikprøven. Dette skyldes, at det alt andet lige vil være mere besværligt for en studerende uden direkte adgang at udfylde spørgeskemaet. Det giver sandsynligvis en lidt lavere svarprocent for studerende uden internetadgang. Vi vil nu karakterisere forskellige undergrupper blandt de 1694 studerende. Der er for det første tale om studerende, der slet ikke bruger biblioteker - hverken uddannelses- eller folkebiblioteker. En anden gruppe er studerende, der ikke anvender uddannelsesbiblioteker, men kun folkebiblioteker. En tredje gruppe studerende, anvender ikke et uddannelsesbibliotek. En fjerde gruppe anfører, at de anvender mere end ét uddannelsesbibliotek. Endelig er der en femte gruppe, der angiver, at de bruger både deres egen uddannelsesinstitutions bibliotek, andre uddannelsesbiblioteker og folkebiblioteker. Der gives et kort signalement af de fem gruppers demografiske data. Det skal understreges, at grupperne ikke er gensidigt udelukkende. Der kan være tale om overlap mellem nogle af grupperne. Da de studerende kun i ringe udstrækning har ulejliget sig med at skrive navne på de biblioteker, de anvender, er det umuligt detaljeret at analysere biblioteksvandringer mellem forskellige biblioteker. 7% bruger hverken uddannelsesbibliotek eller folkebibliotek Der er en meget lille gruppe af studerende, der har angivet, at de slet ikke anvender hverken et uddannelsesbibliotek eller et folkebibliotek. Den omfatter 117 studerende, svarende til 7% af alle de studerende. Gruppen består af 36% kvindelige og 64% mandlige studerende. I forhold til uddannelsestype er procentfordelingen på lange, mellemlange og korte uddannelser henholdsvis 63%, 16% og 21%. Der er altså en kraftig overrepræsentation af studerende fra de korte uddannelser, der slet ikke bruger biblioteker af nogen type til studieformål. I forhold til fag og emner er der en kraftig overrepræsentation af studerende fra naturvidenskab, teknik og ingeniørvidenskab samt handelsfag og erhvervssprog. Studerende fra disse tre emnegrupper udgør næsten 70% af samtlige studerende, der angiver, at de ikke bruger biblioteker. Gruppen af ikke-brugere angiver for 95%s vedkommende, at de har adgang til internettet hjemmefra. Der er ligeledes en kraftig overrepræsentation af førsteårsstuderende, der udgør 43% af gruppen. 18 Studerende, Google og biblioteker

8% bruger kun folkebiblioteker En anden meget lille gruppe studerende angiver, at de ikke anvender uddannelsesbibliotek, men kun folkebiblioteker. Denne gruppe består af 133 studerende. Det er 8% af de studerende, der kun anvender folkebibliotek til deres studier. Denne gruppe består af 72% kvindelige studerende. De fordeler sig på lange, mellemlange og korte uddannelser således: 37%, 43% og 20%. Der er altså en overrepræsentation af studerende fra de mellemlange og korte uddannelser, der kun bruger et folkebibliotek til studieformål. Der er en forholdsvis kraftig overrepræsentation af studerende fra emneområdet sociale forhold, psykologi og pædagogik. Denne gruppe udgør over 30% af gruppen af studerende, der kun bruger folkebibliotek. Der er ligeledes en overrepræsentation af førsteårsstuderende og af studerende, der ikke har adgang til internettet hjemmefra. Denne gruppe udgør 12%. 15% bruger ikke et uddannelsesbibliotek Der er 250 studerende, der angiver, at de slet ikke anvender et uddannelsesbibliotek. Det er 15% af de studerende. Denne gruppe består af 55% kvinder og 45% mænd. I forhold til type af uddannelsesinstitution er sammensætningen af gruppen således 49%, 30% og 20%. Her er der tale om henholdsvis lange, mellemlange og korte uddannelser. Der er tale om en kraftig overrepræsentation af studerende fra de korte uddannelser. Når vi ser på studieemnerne er der en overrepræsentation af studerende fra naturvidenskab, teknik og ingeniørvidenskab samt kunstneriske uddannelser. Af denne gruppe er der 91%, der angiver, at de har adgang til internettet hjemmefra. Godt 40% af de studerende i denne gruppe er førsteårsstuderende. 30% anvender mere end ét uddannelsesbibliotek Der er 502 studerende, der angiver, at de også anvender et andet uddannelsesbibliotek end det, der er angivet som det hyppigst benyttede. Det er knap 30% af de studerende, der angiver, at de anvender mindst to uddannelsesbiblioteker. Nedenstående analyser baserer sig på disse 502 studerende. Oplysningerne om disse studerende bringes ikke i tabelform, men beskrives i forhold til oplysninger i det foregående afsnit. Der lægges vægt på forskelle. 66% af dem er kvinder, 74% studerer på en af de lange videregående uddannelser og 23% læser på en af de mellemlange uddannelser. Der er altså en overvægt af studerende fra de lange uddannelser, der anvender mere end ét uddannelsesbibliotek, mens kønsfordelingen i store træk følger mønsteret fra hele gruppen af studerende. Studerende, der anvender mere end ét uddannelsesbibliotek, har især bopæl i København og Århus. Det er især studerende fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, og ældre studerende på studieår 3 eller mere, der anvender mere end ét uddannelsesbibliotek. Gruppen af studerende, der er klassificeret som humanistiske og samfundsvidenskabelige studerende, omfatter næsten udelukkende studerende på en af de lange videregående uddannelser. 16% anvender både andre uddannelsesbiblioteker og folkebiblioteker Der er 275 studerende eller godt 16%, der har angivet, at de anvender deres uddannelsesinstitutions bibliotek, andre uddannelsesbiblioteker samt folkebiblioteker til studieformål. Gruppen har således den mest intensive biblioteksbenyttelse. Ser vi på gruppen i forhold til alle 1694 studerende, træder der nogle forskelle frem. 70% af de studerende inden for denne gruppe kommer fra de lange videregående uddannelser. Gruppen af studerende på de korte uddannelser er meget klart underrepræsenteret. De udgør under 2% af denne gruppe. Kvindelige studerende er overrepræsenterede, idet de udgør 71%. Endelig skal det tilføjes, at over halvdelen af denne gruppe angiver deres postnummer som tilhørende København. Det er altså især de københavnske studerende, der er flittige biblioteksbesøgende. Studerende, Google og biblioteker 19