2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole
2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Kvalitet - hvad er det?... 6 Skolens profil... 8 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering... 9 Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser... 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser...10 Elevtal...10 Elev-lærer ratio...11 Anvendelse af lærernes arbejdstid...11 Elevfravær...12 Andel af elever i 0.-4- klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...12 Planlagte undervisningstimer...13 Undervisningens gennemførelse...13 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev...14 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...15 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...16 Anvendelse af læsehandleplaner...16 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...16 Afholdelse af læsekonferencer...17 Læsetest...17 De nationale Test...20 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...21 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...23 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...24 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...25 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...25 Kompetencegivende lederuddannelse...25 Medarbejder-kompetenceudviklingsplan...26 Undervisningskompetencer / linjefag...26 Specialpædagogiske kompetencer...27
3 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...28 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...29 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...30 Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand...30 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer...30 Vejledere og særlige ressourcepersoner...31 Anvendelse af konsulenter...31 Lektiehjælp...32 Elevernes trivsel...33 LP-modellen...33 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...34 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...35 Skole-hjem-samarbejde...35 Anvendelse af Skole-Intra...35 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde...35 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner...36 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...37 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...37 Kapitel 7: It i undervisningen...38 Antal elever pr. nyere computer...38 Antal elever pr. interaktiv tavle...38 Anvendelse af it i daglig undervisning...38 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen...39 Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø...40 Fysisk aktivitet i skole/sfo...40 Rusmiddelpolitik...41 Anvendelse af naturskolearrangementer...41 Uderummet som læringsmiljø...41 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed og uderummet som læringsmiljø...42 Kapitel 9: Høringssvar...43 Alle billeder i rapporten er fra Colourbox
4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og 2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling ( rygsækmodellen ) blev en realitet for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Kvalitetsrapporten består af en og 27 skolerapporter for: 21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt -class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører ikke under Skolechefens ledelse. Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i 2009-2011, er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It i undervisningen Sundhed og uderummet som læringsmiljø Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25286
5 udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og Skolechefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011 blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar 2011. Tidsog procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået og ny læreroverenskomst, vil det nogle steder ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter. Der kan forekomme udeladelse af underafsnit og tabeller i nogle af skolerapporterne, f.eks. er Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver kun muligt at besvare på skoler med udskolingsklasser. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009. Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for 2009-2011. De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Integration Sundhed Agenda 21 Attraktive arbejdspladser De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Faglighed i inklusion Kompetenceudvikling Evaluering og dokumentation Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. 2 Udviklingsaftale for Center For Skole 2009-2011: http://www.slagelse.dk/nr/rdonlyres/718da5aa-79ce-4257-af64-943c9d68c000/39752/skole.pdf
6 Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden 2009-2011 fremgår af hovedrapportens bilag. Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere, skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund. Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny skolestruktur i 2012. En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer, der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår. En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner, som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur. De tre overordnede visionstemaer er: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet. Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer. Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet skolers elevgrundlag er forskellig. Undervisningsministeriets rammebetingelser for kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er. Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten. Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle tænkelige områder. Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner ved data-indsamlingen.
7 Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI 3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og på at give eleverne et godt skolemiljø. 3 Rapporten fra KREVI: Folkeskolens faglige kvalitet, maj 2011 http://krevi.dk/files/rapport_folkeskolens_faglige_kvalitet.pdf
8 Skolens profil Eggeslevmagle Skole er Skælskør bys største skole med ca. 710 elever og 60 lærere. Vi har et skolefritidshjem til 200 børn, hvor der i alt er ansat omtrent 18 pædagoger og medhjælpere. Skolen bliver serviceret af 3 pedeller, og rengøringsfirmaet ISS har 5-6 assistenter fast på skolen. Skolen er oprindelig bygget i 1959, men gennem årene er skolen udvidet med mange forskellige bygninger. I årene 2001-2003 blev skolen nok engang udbygget og renoveret, således at den nu fremstår med næsten optimale rammer. Udendørs har skolen mange grønne kroge og plæner. Der er legepladser og gårde, som giver gode muligheder for at opfylde de mange børns behov for leg og samvær. Skolen dækker hele skoleforløbet fra børnehaveklasse til 9. klassetrin. På grund af skolens størrelse er den opdelt i afdelinger: Indskolingsafdelingen: Her går eleverne fra børnehaveklasse til 3. klassetrin i et A-, B- og C- spor. Mellemtrinsafdelingen: Her går eleverne fra 4. til 6. klassetrin. Overbygningsafdelingen: Her går eleverne fra 7. til 9. klassetrin. En af Slagelse Kommunes række af specialklasser er også placeret på Eggeslevmagle Skole. Skolens elever kommer både fra land- og byområde. Fra 4. klassetrin kommer børnene fra Boeslunde skole og fra 7. klassetrin kommer børnene fra Kirkeskovsskolen, Agersø Skole og Omø Skole. Skolen har følgende indsatsområder Styrke fagligheden herunder et godt skolehjemsamarbejde Godt arbejdsmiljø for børn og voksne herunder ro i undervisningen, respekt Værdier Vi vil med vores værdier skabe en fælles identitet og en fælles kultur. Værdierne skal skabe forståelse, sammenhæng og fælles rammer for det daglige samarbejde på skolen. Vi fokuserer på et højt niveau fagligt og socialt. Vi er anerkendende og inkluderende. Vi udviser engagement og ansvarlighed. Vi respekterer hinanden og skaber en tryg atmosfære. Vi samarbejder og kommunikerer ligeværdigt.
9 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering Eggeslevmagle Skole har en høj klassekvotient, hvilket medvirker til en rationel drift, hvor skolen tilbyder flere timer end Undervisningsministeriets vejledende timetal i indskoling og overbygning vi tilbyder vejledende timetal i humanistiske og naturfaglige fag i mellemtrinnet - timetallet i praktisk/musiske fag i mellemtrinnet er højere end minimumstimetallet. Eggeslevmagle Skole har fulgt Slagelse Kommunes indsatsområder herunder læsning, hvor Eggeslevmagle Skole fortsat har tilfredsstillende resultater. Vi har endvidere arbejdet med at implementere vores vejledere i dansk, matematik, engelsk og naturfag. LP-modellen er ved at blive implementeret og en del lærere anvender Coorparative Learning i hverdagen med henblik på at blive endnu bedre til at inkludere så mange elever som muligt. Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Læsning Eggeslevmagle Skole foreslår, at læseindsatsen fortsættes med fokus på faglig læsning i de naturfaglige og humanistiske fag i 7.-9. klasse. Større faglighed/bedre service Slagelse Kommune kunne også overveje at indføre 6 lektioner dagligt i 0.-6. klasse med henblik på udvidelse af antallet af timer i dansk, matematik, engelsk og idræt.
10 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1. viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen for skoleåret 2010/2011 og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabulex. Tallene er fra den 5. september 2010. Tabel 1.1.: Elevtal og klassekvotienter Eggeslevmagle Skole Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen 0 Normal-klasse 3 58 19,3 22,8 Fuld årgangsdelt 1 3 60 20,0 18,4 2 2 42 21,0 19,5 3 3 67 22,3 19,3 4 3 67 22,3 20,0 5 3 71 23,7 19,3 6 3 51 17,0 18,6 7 4 96 24,0 21,5 8 4 90 22,5 20,2 9 5 102 20,4 19,9 I alt 33 704 21,3 20,0 Specialklasse 2 12 6 5,7 Den samlede gennemsnitlige klassekvotient i 2008/2009 var ligeledes på 20,0. Tabel 1.2. viser antallet at tosprogede elever på skolen og hvilke af disse, der henholdsvis modtager supplerende undervisning i DSA og går på modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skoles indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2009, 2010 og 2011 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2. Eggeslevmagle Skole Marts 2011 Marts 2010 Marts 2009 Antal tosprogede elever på skolen Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser 23 20 25 12 6 13 0 0 0
11 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk (ressourcetildeling) 4 med antallet af elever(pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2008/2009 og 2010/2011. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Eggeslevmagle Skole Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 Elev-lærer-ratio 11,9 11,9 12,0 11,1 Til sammenligning var landsgennemsnittet 11,1 i skoleåret 2008/2009 og 11,2 i skoleåret 2009/2010. Landsgennemsnittet for skoleåret 2010/2011 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010. Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. Undervisning) og afgangsprøver. Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de 3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/-class). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2009 og 2010. 4 Ved antal lærerårsværk er anvendt tildeling af ressourcer på baggrund af en gennemsnitlig lærerløn. Derfor kan den reelle elev-lærer ratio afvige lidt fra det angivne tal.
12 Tabel 3 Eggeslevmagle Skole Gns. Skolen 2010/2011 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Gns. Skolen 2009/2010 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Undervisning 38,8 % 38,4 % 39,6 % 38,1 % Opgaver i tilknytning til undervisning 49,1 % 48,2 % 49,9 % 48,2 % Andre opgaver 12,1 % 13,4 % 10,5 % 13,7 % Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex. Tabel 4 Eggeslevmagle Skole Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2010/2011 4,9 % 0,9 % 1,7 % 7,5 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 5,0 % 0,6 % 1,7 % 7,3 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 % Andel af elever i 0.-4- klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i 0.-4. klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen i årene 2008/2009 og 2010/2011. Dataene er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning. Tallene er fra den 5. september 2008 og 2010. Tabel 5 Eggeslevmagle Skole Pct. af elever 0.-4. kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 90,1 % 89,2 % 78,0 % 85,5 %
13 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleårene 2008/2009 og 2010/2011 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2010/2011. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal Planlagt timetal 2008/2009 2010/2011 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal 0. 720 720 600 120 1. 720 720 2220 2150 690 30 2. 720 720 712,5 7,5 3. 810 780 802,5-22,5 4. 810 810 2400 2290 802,5 7,5 5. 810 780 832,5-52,5 6. 840 810 840-30 7. 930 900 2970 2520 870 30 8 990 1020 990 30 9. 990 1050 930 120 Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud fra tydeligere defineret kategorier: Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget)
14 Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen. Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen) Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Tabel 7 Eggeslevmagle Skole 0.- 3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Specialklasse Kommunegennemsnit 0.-10. Kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 93,60 % 90,77 % 92,75 % 96,11 % 92,15 % 6,40 % 9,23 % 5,65 % 3,39 % 7,12 % 0 % 0 % 0,49 % 0 % 0,21 % 0 % 0 % 1,11 % 0,5 % 0,61 % Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær? Eggeslevmagle Skole har udarbejdet principper for vikardækning I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær? Principperne er udgangspunkt for ledelsens prioritering af vikardækning, der også tager hensyn til økonomi etc. Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og 2010, samt gennemsnittet for almenskoler i kommunen. Udgifter til undervisningsmidler har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter. Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale (f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elevaktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter og papirvarer.
15 Tabel 8 Eggeslevmagle Skole Skolen 2010 Gns. almenskoler 2010 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Skolen 2009 Gns. almenskoler 2009 2618 2492 2482 2564 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Elevfordeling Klassekvotienten på 21,3 elever pr. klasse er mere rationel end Slagelse Kommunes gennemsnit på 20,2 elever pr. klasse, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Elev-lærer-ratio Elev-lærer-ratio på 11,9 er det samme som Slagelse Kommunes gennemsnit, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Anvendelse af lærernes arbejdstid Undervisningsandelen er med 33,8 % mere rationel end Slagelse Kommunes gennemsnit på 33,4 %, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Elevfravær Elevfraværet på 7,5 % er lavere end Slagelse Kommunes gennemsnit på 7,7 %, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Andel af elever i 0.-4. klasse, der går i SFO Andelen af elever i SFO på 90,1 % er mere rationel end Slagelse Kommunes gennemsnit på 89,2 %, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Planlagte undervisningstimer Eggeslevmagle Skole har en høj klassekvotient, hvilket medvirker til en rationel drift, hvor skolen tilbyder flere timer end Undervisningsministeriets vejledende timetal i indskoling og overbygning vi tilbyder vejledende timetal i humanistiske og naturfaglige fag i mellemtrinnet - timetallet i praktisk/musiske fag i mellemtrinnet er højere end minimumstimetallet. Undervisningens gennemførelse Eggeslevmagle Skole gennemfører en stor procentdel af undervisningen, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev De gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev på kr. 2.618,- anser ledelsen for tilfredsstillende.
16 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning er succeskriteriet, at skolerne udarbejder læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for 0.-5. klassetrin 5. Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen. Tabel 9 Eggeslevmagle Skole I høj grad I nogen grad Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læse-indlæring? Brobygning til børnehaver med læsevejlederforløb om sproglig opmærksomhed/robotlæsning 0. kl. Forældremøde med oplæg fra læsevejleder om læsning 1. kl. Forældremøde med oplæg fra læsevejleder om læsning 1. kl. efterår Bogstav-/lydforløb 1. kl. vinter Læseløft 1. kl. Læsevejlederforløb - faglig læsning i alle fag og læsestrategier 3. kl. Forældremøde med oplæg fra læsevejleder om læsning 3. kl. Læsevejlederforløb - faglig læsning i alle fag og læsestrategier 4. kl. Læsevejlederforløb - faglig læsning i alle fag og læsestrategier 0.-6. kl. Læsekonferencer med klassens lærere 1.-6. kl. Læsevenner 1.-6. kl. Indførsel af LUS som evalueringsform - bevidstgørelse om lærernes pædagogiske praksis i relation til læseudvikling 1.-6. kl. Fagudvalgsmøde om anvendelse af resultaterne fra nationale test og oplæg om nyeste viden om dansk/læsning Eggeslevmagle Skoles handleplan for læsning Samarbejde med udvalgte klassetrin om integrering af IT-hjælpemidler for læse- /skrivesvage elever. 5 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner: http://inslag/kommunen/centre%20og%20stabe/skoler/indsatsområder/læseindsatsen/sider/default.aspx
17 Afholdelse af læsekonferencer Tabel 10 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogudvikling og læseudvikling. Tabel 10 Eggeslevmagle Skole 0. Kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Skolens kommentar: Det primære formål med læsekonferencer på alle klassetrin har været at skabe en rød tråd gennem klassens arbejde med læsning gennem alle fag. De primære lærere i klasseteamet deltager i klassekonferencen. Inden konferencen redegør klasseteamet skriftligt for arbejdet med læsning - herefter udarbejdes en dagsorden. Efter læsekonferencen modtager klasseteamet et referat med status, mål og handleplan for det videre arbejde. Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes alene internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder en læserapport 6 årligt. Et succeskriterium ifølge udviklingsaftalen under indsatsområdet Læsning er, at læseresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 2 % i 2009/2010 og 4 % i 2010/2011. Tabel 11.1., 11.2. og 11.3. viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2009, 2010 og 2011. Tabellen viser også landsgennemsnit. På de skoler, hvor klassekvotienten er meget lav, vil testresultaterne ikke fremgå af skolerapporten for at undgå, at den enkelte elev vil kunne identificeres. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole 6 Slagelse kommunes læserapporter: http://inslag/kommunen/centre%20og%20stabe/skoler/indsatsområder/læseindsatsen/sider/default.aspx
18 Tabel 11.1. OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleven kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Eggeslevmagle Skole Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen - 2011 87 % 10 % 3 % Gns. Kommunen - 2011 77 % 13 % 10 % Skolen - 2010 93 % 5 % 2 % Gns. Kommunen 2010 76 % 12 % 12 % Skolen - 2009 87 % 4 % 9 % Gns. Kommunen - 2009 75 % 14 % 11 % Landsgennemsnit 2003 56 % 19 % 25 % Nyt landsgennemsnit 2010 OP=opmærksomhedskrævende 77 % 12 % 11 % Tabel 11.2. SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleven kan læse sætninger. Også her måles eleven på rigtighed og tid. Eggeslevmagle Skole Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen - 2011 84 % 13 % 0 % 3 % Gns. Kommunen - 2011 78 % 16 % 1 % 5 % Skolen - 2010 80 % 15 % 5 % 0 % Gns. Kommunen 2010 76 % 17 % 2 % 5 % Skolen - 2009 86 % 8 % 2 % 3 % Gns. Kommunen- 2009 Landsgennemsnit 2003 Nyt landsgennemsnit 2010 OP=opmærksomhedskrævende 80 % 14 % 2 % 4 % 72 % 18 % 3 % 7 % 83 % 11 % 6 %
19 Tabel 11.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevens læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevens motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen Eggeslevmagle Skole God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen - 2011 67 % 22 % 9 % 3 % Gns. Kommunen - 2011 51 % 27 % 16 % 5 % Skolen - 2010 60 % 21 % 8 % 10 % Gns. Kommunen 2010 50 % 27 % 18 % 5 % Skolen - 2009 61 % 25 % 10 % 4 % Gns. Kommunen- 2009 Landsgennemsnit 2003 OP=opmærksomhedskrævende 44 % 30 % 18 % 7 % 60 % 26 % 11 % 3 % Malmbanen Eggeslevmagle Skole God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen - 2011 43 % 22 % 22 % 13 % Gns. Kommunen - 2011 31 % 26 % 29 % 14 % Skolen - 2010 46 % 23 % 21 % 10 % Gns. Kommunen 2010 31 % 25 % 28 % 16 % Skolen - 2009 30 % 34 % 23 % 13 % Gns. Kommunen- 2009 Landsgennemsnit 2003 OP=opmærksomhedskrævende 27 % 28 % 29 % 16 % 43 % 25 % 19 % 13 %
20 De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 12 Eggeslevmagle Skole I høj grad I nogen grad Anvendelse af De nationale Test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke