Opnåelse af 6 pc. målsæningen 1 29. mars 212 Indledning I nærværende noa belyses effeken af fire marginale uddannelseseksperimener omhandlende opnåelse af 6 pc. målsæningen. Målsæningen indbefaer, a 6 procen af 22-ungdomsårgangen opnår en videregående uddannelse. I grundforløbe opnår 52,8 pc. af 22-ungdomsårgangen en videregående uddannelse, hvorfor målsæningen således underopfyldes med 7,2 pc. poin. Variaionen mellem eksperimenerne besår dels i de insrumen, der anvendes for a nå målsæningerne og dels i hvorvid der indregnes en produkivieseffek som følge af, a andelen med en videregående uddannelse i arbejdssyrken er øge relaiv il grundforløbe. De fire marginaleksperimener er benævn og definere som følgende: Eksperimen 1: 6 procen af 22-ungdomsårgangen opnår en videregående uddannelse ved a reducere frafalde på de videregående uddannelser. Eksperimen 2: 6 procen af 22-ungdomsårgangen opnår en videregående uddannelse ved a øge opage på de videregående uddannelser. Eksperimen 3a: 6 pc. målsæningen opnås ved a kombinere eksperimen 1 og 2 så de hver især bidrager med halvdelen af de som mangler mh. målsæningen. Eksperimen 3b: 6 pc. målsæningen opnås på samme måde som i eksperimen 3a, men her indlægges en produkivieseffek som konsekvens af, a andelen i arbejdssyrken med en videregående uddannelse er sege relaiv il grundforløbe. Der indlægges en eksogen produkivieseffek svarende il, a en e procenpoins signing i andelen i arbejdssyrken med en videregående uddannelser giver anledning il en signing i BVT på,25 pc. Effeken af en ændring i befolkningens fordeling på højs fuldføre uddannelse, vil i DREAM udelukkende manifesere sig gennem en ændring i arbejdssyrken 2. Således indregnes alså ikke en effek på produkivieen ved ændring i befolkningens uddannelsesniveau. Ligeledes modelleres der ikke uddannelsesafhængig eferspørgsel efer arbejdskraf. Inddragelse af skønne for forholde mellem ændring i andelen med en videregående uddannelse i arbejdssyrken og effeken på BVT i eksperimen 3b er derfor ikke udryk for en effek, som DREAM giver anledning il, men kan benyes il vurdering af de finanspoliiske effeker ilsedeværelsen af en sådan effek ville foranledige. 1 Analysen er besil af DEA 2 Der anages, a ændring i uddannelsesniveaue påvirker befolkningens arbejdsmarkedsilknyning med 1/3 af den fulde effek, dvs. der anages afagende marginalafkas af uddannelse.
Side 2 af 3 Overordne er erhvervsfrekvensen sigende i uddannelsesniveau, men de er cenral a bemærke, a denne endens ikke er enydig. E posiiv sød il uddannelsesniveaue afsedkommer derfor ikke nødvendigvis en signing i den samlede erhvervsilbøjelighed. Hvis erhvervsfrekvensen siger, vil den umiddelbare effek være en forøgelse af arbejdsudbudde og beskæfigelsen, hvilke på sig medfører sørre produkion, indkoms og forbrug. Analle af suderende både indenfor og udenfor arbejdssyrken øges i hver af marginaleksperimenerne. Speciel sker en markan sørre signing i analle af suderende i eksperimen 2, hvor opfyldelse af 6 pc. målsæningen sker gennem øge opag. En signing i analle af suderende som sandard i DREAM udelukkende have konsekvenser for de offenlige udgifer gennem øge ræk på SU. Nærværende eksperimener indregner dog også e skøn for den effek som ændringen i analle af igangværende formodes a have på række af de individuelle offenlige udgifer il uddannelse. Som sandard anages disse blo a udvikle sig med demografien og er således uafhængige af uddannelsesilbøjeligheden i befolkningen. Ved anvendelse af oplysninger om samlede axameerudgifer bevilge il henholdsvis gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, kore, mellemlange og lange videregående uddannelser, er de for hver ype af de nævne uddannelser mulig a beregne en gennemsnissas pr. suderende. Disse gennemsnissaser anages konsane i fremskrivningen. Således er de ændringen i analle af igangværende, der bevirker, a de gennemsnilige ræk pr. person i modsæningen il i grundforløbe vil variere over id. Tabel 1. Effek på holdbarhedsindikaoren Holdbarhed Ændring Ændring i den primære offenlige saldo (211-niveau 3 ) Grundforløb -.514% Eksperimen 1 -.44%.74 pc. poin 1.32 Mia. kr. Eksperimen 2 -.666% -.152 pc. poin -2.73 Mia. kr. Eksperimen 3a -.594% -.8 pc. poin -1.43 Mia. kr. Eksperimen 3b -.468%.46 pc. poin.82 Mia. kr. Der er ikke en enydig effek på holdbarhedsindikaoren af de fire marginaleksperimener. Fra Tabel 1 ses de, a holdbarhedsindikaoren i scenarie i eksperimen 1 forbedres fra -,51 pc. af BNP il -,44 pc. af BNP. Dee svarer il en permanen årlig forbedring af den primære offenlige saldo på ca. 1,32 mia. kr. (211-niveau). I eksperimen 2 reduceres holdbarhedsindikaoren med -,15 procenpoin. De svarer il en permanen årlig forværring af den primære offenlige saldo på ca. 2,7 mia. kr. (211-niveau). I eksperimen 3a og 3b ændres holdbarhedsindikaoren med henholdsvis -,8 og,5 procenpoin. For eksperimen 3a svarer de il en permanen årlig forværring af den offenlige saldo på ca. 1,4 mia. kr. (211-niveau), hvorimod eksperimen 3b giver en permanen årlig forbedring på ca.,8 mia. kr. (211-niveau). Produkivieskorrekion giver således alene anledning il en årlig forbedring af den primære offenlige saldo på 2,3 mia. kr. 3 Saisikbanken NAT1: Foreløbig BNP for 211 er 1789,1 mia. kr., løbende priser.
198 1985 199 1995 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 Side 3 af 3 Tekniske forudsæninger for beregningerne Uddannelsesfremskrivningerne 6 pc. målsæningen evalueres ren eknisk ved a se på højs gennemføre uddannelser for de personer, som er 4 år i 245. Disse personer er 15 år i 22, svarende il a de lige er på vej ud af grundskolen og videre ind i uddannelsessyseme i dee år. Når de er bleve 4 år, har de allerflese gennemfør deres uddannelser, så derfor bruges åre 245 som målepunk for målsæningen. Kørslerne gennemføres som alernaiver i forhold il DREAMs senese uddannelsesfremskrivning (Uddannelsesfremskrivning 211 4 ). Figur 1. Uddannelsesmålsæningen i 211-fremskrivningen. Andelen af 4-årige, som har en videregående uddannelse. 6% 5% 4% 3% 2% 6 % målsæning 1% % Kilde: Egne beregninger på uddannelsesmodellen. I Uddannelsesfremskrivning 211 er andelen af 4-årige med minds en videregående uddannelse i 245 på 52.87 %, jf. Figur 1. De er ca. 7 procenpoin fra 6 % målsæningen. 6 % målsæningen kan opnås ved a reducere frafalde og/eller øge opage på de videregående uddannelser. I eksperimen 1 opnås målsæningen alene ved a reducere frafalde for de videregående uddannelser, hvilke kræver en redukion på hele 95 %. I eksperimen 2 opnås 6 % målsæningen alene ved a øge opage på de videregående uddannelser. Sandsynligheden for opag øges med 45 %. I eksperimen 3a og 3b kombineres de o midler, således a 6 % målsæningen opnås ved a reducere frafalde på de videregående uddannelser med 25 % og samidig øge opage med ca. 3 %. Korrekion af de individuelle offenlige udgifer il uddannelse Fra DEA er levere oplysninger om de samlede uddannelsesaxameer dedikere il suderende på gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, kore, mellemlange og lange videregående uddannelser. Der skelnes ikke mellem udgifer knye il henholdsvis igangværende saus og færdiggørelse. 4 Se ev. www.dreammodel.dk/pdf/uddannelsesfremskrivning211.pdf
Side 4 af 3 Tabel 2. Samle uddannelsesaxameer fordel på uddannelse, mio. kr. og gennemsnilig sas pr. suderende, kr. 28 - priser Samle axameer, mio. kr. Sas pr. suderende, kr. Almengymnasiale uddannelser 5495.9 6835 Erhvervsgymnasiale uddannelser 237.9 66513 Erhvervsuddannelser 5294.3 42993 Kore videregående uddannelser 828. 51248 Mellemlange videregående uddannelser 2992.6 46787 Lange videregående uddannelser 4962.1 45214 I al 2188.8 - Kilde: DEA 212 og anal igangværende medio 28 fra DREAMs uddannelsesfremskrivning 211. Udgiferne i Tabel 2 anages a udgøre en del af de samlede individuelle udgifer il uddannelse. I 28 udgjorde udgiferne il uddannelse opgjor som individuel offenlig service i al 92231 mio. kr. 5, hvorfor axameerdelen udgør ca. 23 pc. Fra DREAMs uddannelsesmodel haves på hver idspunk i fremskrivningen oplysninger om analle af igangværende på uddannelserne i Tabel 2. Dee muliggør beregning af en gennemsnissas pr. igangværende. For de mellemlange uddannelser fordeles omkosningerne ligelig på uddannelsesgrupperne professionsbachelorer og mellemlange videregående. Udgiferne il de lange videregående fordeles ved a dividere med de samlede anal igangværende for uddannelserne dele og udele kandidauddannelser sam universiesbachelorer. Gennemsnissaserne besemmes ud fra analsoplysninger fra medio 28 og anages konsane gennem fremskrivningen. Den årlige sas for en suderende ilknye en kor videregående uddannelse anages således a være god 51. kr. opgjor i 28-priser gennem hele fremskrivningen, jf. Tabel 2. Saserne varierer ikke på værs af køn, alder og oprindelse. Som anfør ovenfor er der sadig en beragelig del af de individuelle offenlige udgifer il uddannelse, der ikke er omfae i axameeropgørelsen. Denne del anages a udvikle sig med demografien i fremskrivningen, dvs. efer samme princip, der i grundforløbe er anvend for samlige individuelle offenlige udgifer il uddannelse. I 28 korrigeres de samlede individuelle offenlige udgifer for axameerudgiferne og ud fra den korrigerede udgif beregnes en gennemsnilig udgif pr. person, der anages konsan i fremskrivningen. Den andel af de samlede udgifer i 28, der kan henføres il axameerudgifer skal i fremskrivningen udvikle sig med analle af suderende knye il de relevane uddannelser. De samlede axameersyrede udgifer i fremskrivningen fordel på køn, alder og oprindelse, X axameer g, a, o, hvor IG, udd g, a, o,, kan beregnes som X w N axameer IG IG, udd g, a, o, udd g, a, o, udd IG w udd angiver den gennemsnilige sas pr. igangværende for uddannelse udd, mens N udrykker analle af henholdsvis igangværende fordel på køn, alder og oprindelse 5 DREAMs langsigede økonomiske fremskrivning 211.
Side 5 af 3 på idspunk i fremskrivningen. Ovensående giver anledning il en gennemsnilig axameersyre udgif pr. person, der er besem som x axameer g, a, o, X axameer g, a, o, N g, a, o, N hvor g, a, o, er den samlede befolkning fordel på køn, alder og oprindelse i fremskrivningen. Ide daa er ynd for eferkommere udregnes e fælles gennemsnilig axameerafhængig BASE ræk for eferkommere og personer af dansk oprindelse. Lad x g, a, o, være den gennemsnilige COUNT uddannelsesudgif pr. person i grundforløbe, som er konsan over id. Hvis x g, a, o, angiver de samlede gennemsnilige uddannelsesudgifer pr. person i alernaivforløbe kan disse ved brug af ovensående besemmes som x x x x COUNT BASE axameer axameer g, a, o, g, a, o, 1 g, a, o, 1 g, a, o, x x konsan axameer g, a, o, g, a, o, for 1 hvor angiver åre efer basisåre, her 29. x er således konsan gennem hele konsan g, a, o, COUNT axameer fremskrivningen, hvorfor variaionen i x g, a, o, udelukkende sammer fra x g, a, o,. Dekomponeringen af de gennemsnilige uddannelsesudgifer pr. person i hhv. en konsan og en axameersyre andel er for eksperimen 3 illusrere i Figur 2. Figur 2. Fordeling af gennemsnilige individuelle uddannelsesomkosninger pr. person på hhv. konsan og axameerafhængig del i år 215, dansk oprindelse. Kr. 28-niveau. Eksperimen 3. Kvinder Mænd 9 9 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 Konsan Taxameerbeinge I al Konsan Taxameerbeinge I al Kilde: Egne beregninger. De samlede udgifer il individuel offenlig service henfør il uddannelse beregnes som vanlig i selve modellen som de gennemsnilige ræk pr. person, x g, a, o, COUNT, muliplicere med befolkningen fordel på køn, alder, oprindelse og id, hvorefer denne korrigeres med årlig inflaion og produkiviesvæks. Afvigelsen relaiv il grundforløbe besår alså i, a x g, a, o, ikke er konsan over id. COUNT
Side 6 af 3 Marginaleksperimenerne afvikles her som sød il en korrigere version af DREAMs langsigede økonomiske fremskrivning fra 211, der har 28 som basisår. Korrekionen besår i, a ilbagerækningsreformen fra 211 er indlag ligesom DREAMs kommende uddannelsesfremskrivning basere på uddannelsesdaa il og med okober 21 er anvend. Herudover er modelleringen af udgifer il uddannelse også ændre i grundforløbe, således a marginaleffekerne på disse alene udrykker den ændrede ilknyning il igangværende uddannelse. Relaiv il DREAMs langsigede økonomiske fremskrivning fra 211, vil ilbagerækningsafalen bidrage il en forbedring af den finanspoliiske holdbarhed på,42 pc. poin, mens den nye uddannelsesfremskrivning afsedkommer en forbedring på,24 pc. poin. Anvendelse af axameerafhængige udgifer foranlediger en forværring på,6 pc. poin, således a holdbarhedsindikaoren i de juserede grundforløb er -,51 pc. af BNP. Eksperimenerne annonceres over for modellens agener i 213, hvilke også er førse år, a de individuelle offenlige udgifer korrigeres og forudsæningerne i uddannelsesfremskrivningen afviger fra grundforløbes. Holdbarheden sikres i beregningerne gennem den såkalde udenlands-lukning, hvor de anages, a ransfereringer fra udlande il den offenlige sekor vælges endogen i år 28 og frem således, a de samlede forløb er holdbar. Disse ransfereringer bruges herefer il a beregne holdbarhedsindikaoren, der besemmes som den ilbagediskonerede værdi af de nødvendige ransfereringer. Effeker på befolkningens uddannelsesfordeling 6 % - målsæningen opnåe ved mindske frafald For a opnå 6 % målsæningen nedsæes frafaldsprocenerne for kore videregående, professionsbachelor, mellemlange videregående og universiesbachelor uddannelserne med 95 %. Dee gøres fra og med år 213, og effeken måles vedrørende de 4-årige i åre 245. De skal undersreges, a der er ale om en mege krafig redukion i frafalde. Som de ses af nedensående figur, siger andelen af personer med minds en ungdomsuddannelse i forhold il grundforløbe fra omkring 22 frem il omkring år 23, hvorefer begge kurver rammer e nogenlunde konsan niveau. Når der efer 235 fås en så sabil andel på ca. 6 % skyldes de, a modellens overgangssandsynligheder ikke ændrer sig re mege så lang fremme i fremskrivningsperioden, så de 15-årige i 216 (dvs. 4-årige i 241) vil opføre sig sor se som de 15-årige i 215 mh. sudievalg.
21 213 216 219 222 225 228 231 234 237 24 243 246 249 198 1984 1988 1992 1996 2 24 28 212 216 22 224 228 232 236 24 244 248 Side 7 af 3 Figur 3. Andelen af 4-årige med minds en videregående uddannelse i henholdsvis grundforløbe og eksperimen 1. 7% 6% 5% 4% 3% 2% Eksperimen 1 Grundforløb 1% % Kilde: Egne beregninger på uddannelsesmodellen. Målsæningen ses ved a berage åre 245, svarende il hvad dem som var 15 år i 22 har opnåe som 4-årige. Hvis man berager højes fuldføre uddannelser kan man se, a eksperimene resulerer i over 1. flere kandidaer i 25, næsen 7. flere professionsbachelorer og ca. 3. flere universiesbachelorer. Der bliver samidig ca. 88. færre med en almen gymnasial uddannelse, ca. 7. færre med erhvervsfaglig og ca. 38. færre med erhvervsgymnasial som højs fuldføre uddannelse. Figur 4. Højes fuldføre uddannelser, ændringer i forhold il basisforløb, anal personer. Eksperimen 1. 15 1 5-5 -1 Grundskole 1. klasse Almengymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kor videregående Professionsbachelor Mellemlang videregående Universiesbachelor Kandida Ph.d Kilde: Egne beregninger på uddannelsesmodellen.
Side 8 af 3 Kurverne i Figur 4 summer il, og den sore signing i analle af kandidaer skyldes a flere førs og fremmes universiesbachelorer færdiggør deres sudier. Når flere bliver færdige med en videregående uddannelse, vil puljen af poenielle kandidasuderende vokse og i sidse ende alså også analle af færdiguddannede kandidaer. De suderende, der ellers var falde fra en videregående uddannelse ville ypisk have haf en almen- eller erhvervsgymnasial baggrund, hvorfor man ser e relaiv fald i analle af personer med disse uddannelser som højs fuldføre. Analle af erhvervsfaglig uddannede falder fordi flere gennemfører e sudie, såfrem de forsæer med a sudere efer opnåelse af deres erhvervsfaglige uddannelse og fordi færre fra de videregående uddannelser falder fra for sidenhen a påbegynde og fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse. Tabel 3. Højes fuldføre uddannelser, ændringer i forhold il basisforløb i forskellige år (anal personer). Eksperimen 1. Beskrivelse 22 23 24 25 21 Ukend -2 77-3 425-4 485-5 318-7 129 Grundskole -1 7-3 6-5 357-7 151-12 61 1. klasse -2 141-4 351-6 294-8 215-13 794 Almengymnasier -32 782-52 873-69 721-88 468-144 198 Erhvervsgymnasier -11 841-2 784-28 882-37 579-63 47 Erhvervsfaglige -12 361-32 22-51 216-69 855-126 64 Kor videregående 4 98 2 8-1 744-8 873 Professionsbachelor 23 181 4 664 54 816 69 44 15 692 Mellemlang videregående 562 864 1 121 1 383 1 978 Universiesbachelor 19 679 22 631 25 561 3 167 41 265 Kandidaer 15 267 47 489 76 28 14 821 198 51 Ph.d 116 3 58 8 251 12 918 28 638 Sum Kilde: Egne beregninger på uddannelsesmodellen. De ses af abellen, a der som nævn sker en mege sor omflyning fra især ungdomsuddannelserne il de videregående og lange videregående uddannelser. Der bliver i sluningen af simulaionsperioden (år 21) ca. 13. færre personer, som ender med grundskole eller 1. klasse som højes fuldføre, ca. 33. færre der ender med en ungdomsuddannelse som højs fuldføre og sammenlag 367. flere med minds en videregående uddannelse. I Figur 5 ses hvorledes eksperimen 1 har beydning for analle af igangværende suderende. Der kommer op imod 15. nye suderende på kandidauddannelsen. De førse år ser en
21 213 216 219 222 225 228 231 234 237 24 243 246 249 Side 9 af 3 sor redukion i analle af personer uden for uddannelsessyseme, mens der på sig er ca. 6. færre suderende på de erhvervsfaglige uddannelser og 4.5 færre professionsbachelor-suderende. Figur 5. Igangværende uddannelse, ændringer i forhold il basisforløb, anal personer. Eksperimen 1. 2 15 1 5-5 -1 Grundskole 1. klasse Almengymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kor videregående Professionsbachelor Mellemlang videregående Universiesbachelor Kandida Ph.d Ikke under udd -15 Kilde: Egne beregninger på uddannelsesmodellen. 6 % - målsæningen opnåe ved øge opag I eksperimen 2 opnås 6 % målsæningen ved a øge sandsynligheden for opag på de videregående uddannelser med 45 %. Søde il uddannelsesmodellen indføres med fuld virkning fra og med år 213. Ren eknisk er sandsynligheden for opag på kore videregående, professionsbachelor, mellem lange videregående og universiesbachelor uddannelserne øge både for elever, der kommer direke fra grundskolen (dee vil være mege få) eller anden end uddannelse, personer uden for uddannelsessyseme (ypisk personer der har hold e eller flere sabbaår ) sam for de suderende, der er falde fra en anden eller ilsvarende uddannelse. Overgangssandsynlighederne for a age e år uden for uddannelsessyseme er reducere ilsvarende. Figur 6 viser udviklingen i andelen af 4-årige med minds en videregående uddannelse i grundforløbe og forløbe med øge opag på de videregående uddannelser. De fremgår a forløbe i eksperimen 2 minder mege om forløbe i eksperimen 1, jf. Figur 3. Sammenlignes de o forløb nærmere, vil man kunne se, a andelen af personer med videregående uddannelse siger marginal hurigere i eksperimen 1 for a ende på samme niveau i 245. De har a gøre med, a en redukion i frafalde har beydning for igangværende suderende, som vil færdiggøre deres sudie såfrem de ikke falder fra. En øge signing i opage vil førs
21 213 216 219 222 225 228 231 234 237 24 243 246 249 198 1985 199 1995 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 Side 1 af 3 kunne aflæses i uddannelsesniveaue efer nogle år når de eksra opagede suderende har færdiggjor deres sudier. Figur 6. Andelen af 4-årige med minds en videregående uddannelse i henholdsvis grundforløbe og eksperimen 2. 7% 6% 5% 4% 3% 2% Eksperimen 2 Grundforløb 1% % Kilde: Egne beregninger på uddannelsesmodellen. Målsæningen ses ved a berage åre 245, svarende il hvad dem som var 15 år i 22 har opnåe som 4-årige. Hvis man berager højes fuldføre uddannelser kan man se, a eksperimene resulerer i ca. 83. flere professionsbachelorer i 25 og næsen lige så mange kandidaer. Samidig bliver der ca. 77. færre med erhvervsfaglig baggrund og ca. 73. færre med en almengymnasial uddannelse som højs fuldføre uddannelse. Figur 7. Højes fuldføre uddannelser, ændringer i forhold il basisforløb, anal personer. Eksperimen 2. 1 8 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Grundskole 1. klasse Almengymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kor videregående Professionsbachelor Mellemlang videregående Universiesbachelor Kandida Ph.d Kilde: Egne beregninger på uddannelsesmodellen.
Side 11 af 3 Kurverne i Figur 7 summer il nul. Der ses kun en svag signing i analle af personer med kor videregående og mellemlang videregående uddannelse, hvilke skyldes, a der som udgangspunk kun er få af disse og a den sore relaive signing derfor ikke har ilsvarende sor effek mål i anal personer. Analle af kandidaer siger som følge af a flere universiesbachelorer fuldfører en sor andel af disse forsæer med kandidauddannelsen. Dee bevirker videre, a analle af Ph.d. ere siger. Analle af erhvervsfaglig uddannede falder som følge af a en sor andel af de personer, der ellers ville have sor sandsynlighed for a påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse opages på en videregående uddannelse. Til forskel fra eksperimen 1 er der i eksperimen 2 omren 4. færre kandidaer og 14. færre universiesbachelorer. Samidig er der komme ca. 22. flere med almengymnasial uddannelse og 34. flere professionsbachelorer i år 21, når de o eksperimener sammenholdes.
Side 12 af 3 Tabel 4. Højes fuldføre uddannelser, ændringer i forhold il basisforløb i forskellige år (anal personer). Eksperimen 2. Beskrivelse 22 23 24 25 21 Ukend -493-1 66-1 514-1 877-2 775 Grundskole -1 442-3 83-5 946-8 64-14 836 1. klasse -1 819-4 7-7 159-9 569-17 17 Almengymnasier -22 28-41 74-56 276-72 732-122 622 Erhvervsgymnasier -8 5-17 565-25 579-34 7-59 778 Erhvervsfaglige -1 52-33 63-55 494-76 873-143 283 Kor videregående 5 893 6 521 6 728 7 344 8 7 Professionsbachelor 18 58 43 166 63 331 83 211 139 67 Mellemlang videregående 551 115 1594 287 3 521 Universiesbachelor 13 1 14 965 16 837 19 777 26 943 Kandida 7 8 33 749 57 125 8 354 157 654 Ph.d 1 2 358 6 353 1 349 24 516 Sum Kilde: Egne beregninger på uddannelsesmodellen. De ses af abellen, a der som nævn sker en mege sor omflyning fra især ungdomsuddannelserne il de videregående og lange videregående uddannelser. Der bliver i sluningen af simulaionsperioden (år 21) ca. 32. færre personer, som ender med grundskole eller 1. klasse som højes fuldføre, ca. 182. færre med en gymnasial uddannelse og 143. færre med en erhvervsfaglig. Analle af professionsbachelorer siger med næsen 14. og der bliver 158. flere med en kandidauddannelse. Ses på analle af igangværende suderende er billede noge anderledes end ved eksperimen 1. Analle af kandidasuderende er ikke hel så høj og analle af professionsog universiesbachelorer er markan højere (ca. 15. højere end i grundforløbe i år 25), jf. Figur 8.
21 213 216 219 222 225 228 231 234 237 24 243 246 249 Side 13 af 3 Figur 8. Igangværende uddannelse, ændringer i forhold il basisforløb, anal personer. Eksperimen 2. 3 2 1-1 -2-3 -4-5 Grundskole 1. klasse Almengymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kor videregående Professionsbachelor Mellemlang videregående Universiesbachelor Kandida Ph.d Ikke under udd Kilde: Egne beregninger på uddannelsesmodellen. Mens man i eksperimen 1 så en forskydning mellem uddannelserne fra ungdomsuddannelser mod lange videregående uddannelser - ser vi her e sor ryk fra kaegorien ikke under uddannelse hen i mod de videregående uddannelser. 6 % målsæningen opnåe ved mindske frafald og øge opag I eksperimen 3 opnås 6 % målsæningen ved a kombinere de o midler: reducere frafald og øge opag. Således reduceres frafalde på de videregående uddannelser med 25 % og sandsynligheden for opag på de videregående uddannelser øges med 3 %. Når de o ændringer foreages samidig, vil de have en posiiv afsmiende effek på hinanden. E mindre frafald har sørre gennemslag, hvis opage og dermed analle af suderende er sor, og de øgede opag resulerer i flere færdiguddannede såfrem færre falder fra undervejs. Redukionen af frafaldsprocenerne på de videregående uddannelser svarer il e fald på 7-8 procenpoin jf. Tabel 5.
21 213 216 219 222 225 228 231 234 237 24 243 246 Side 14 af 3 Tabel 5. Frafaldsprocener, grundforløb og eksperimen 3 Kor Professionsbachelor Mellemlang Universiesbachelor videregående videregående Grundforløb Eksperimen 3 Forskel 27 % 31 % 31 % 31 % 2 % 23 % 23 % 23 % -7 % - 8 % - 8 % - 8 % Kilde: DREAMs uddannelsesmodel. Tallene afspejler e gennemsni over de senese 3 daaår. Frafaldssandsynlighederne gælder for mænd af dansk oprindelse. Forøgelsen af sandsynligheden for opag på 3 % svarer il en lid mindre procenvis signing i opage på de videregående uddannelser. Opage i anal personer relaiv il grundforløbe fremgår af Figur 9. Falde i opage på de erhvervsfaglige uddannelser skyldes, a analle af personer, der ikke er under uddannelse eller har færdiggjor deres uddannelsesforløb bliver mindre, når flere er indskreve på de videregående og lange videregående uddannelser. De førse år efer søde i 213 er effeken sørs fordi analle af poenielle suderende disse år ligger høj. De eferfølgende år er færre poeniel nye suderende fordi så mange allerede er indskreve, derfor falder kurven igen il den finder e sabil leje fra omkring år 22. 8 Figur 9. Opag i forhold il grundforløb. Anal personer. Eksperimen 3. 6 4 2 Grundskole 1. klasse Almengymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kor videregående Professionsbachelor Mellemlang videregående -2-4 Universiesbachelor Kandida Ph.d Kilde: DREAMs uddannelsesmodel. Effeken af de o sød i forhold il 6 % målsæningen, svarer il den der er se i eksperimen 1 og 2, navnlig a andelen af 4-årige, der har gennemfør minds en videregående uddannelse
198 1984 1988 1992 1996 2 24 28 212 216 22 224 228 232 236 24 244 248 Side 15 af 3 siger relaiv il grundforløbe i årene 22 frem il omkring 232, hvorefer uddannelsesniveaue i begge løb sabiliserer sig. 7% 6% 5% Figur 1. Andelen af 4-årige med minds en videregående uddannelse i henholdsvis grundforløbe og eksperimen 3 4% 3% 2% Eksperimen 3 Grundforløb 1% % Kilde: DREAMs uddannelsesmodel. Hvad angår forskel i analle af personer med forskellige højs fuldføre uddannelser, vil de være naurlig a forvene en melleming mellem eksperimen 1 med reducering af frafald og eksperimen 2 med øgning af opage. Figur 11 viser neop dee: analle af kandidaer i eksperimen 3 er højere end i eksperimen 2 og lavere end i eksperimen 1. Analle af professionsbachelorer er mindre end i eksperimen 2 og højere end i eksperimen 1. De ses endvidere a uddannelsesniveaue i eksperimen 3 ligger æere på eksperimen 2 end 1. Dee vil senere afspejle sig i, a de makroøkonomiske og finanspoliiske effeker af eksperimen 3 kvaliaiv minder om de effeker, som eksperimen 2 afsedkommer. Kurverne i Figur 11 summer il nul. De er især analle af kandidaer og professionsbachelorer, der øges i eksperimene (omkring 173. og 129. i år 21), mens der især bliver færre med erhvervsfaglig eller almengymnasial uddannelse som højes fuldføre (omkring 14. og 13. i år 21).
21 213 216 219 222 225 228 231 234 237 24 243 246 249 Side 16 af 3 Figur 11. Højes fuldføre uddannelser, ændringer i forhold il basisforløb, anal personer. Eksperimen 3. 1 8 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Grundskole 1. klasse Almengymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kor videregående Professionsbachelor Mellemlang videregående Universiesbachelor Kandida Ph.d Kilde: DREAMs uddannelsesmodel. Tabel 6. Højes fuldføre uddannelser, ændringer i forhold il basisforløb i forskellige år (anal personer). Eksperimen 3. Beskrivelse 22 23 24 25 21 Ukend -924-1 7-2 313-2 84-3 963 Grundskole -1 517-3 78-5 85-7 844-14 32 1. klasse -1 914-4 623-6 951-9 239-16 221 Almengymnasier -25 664-44 971-6 69-77 897-129 832 Erhvervsgymnasier -9 598-18 72-26 785-35 357-61 399 Erhvervsfaglige -11 58-33 416-54 647-75 432-139 656 Kor videregående 5 382 5 62 4 451 4 235 2 155 Professionsbachelor 2 51 42 521 6 821 78 96 129 268 Mellemlang videregående 559 1 34 1 451 1 872 3 4 Universiesbachelor 15 31 17 572 19 788 23 292 31 87 Kandidaer 9 349 38 282 63 654 88 92 172 84 Ph.d 33 2 722 7 26 11 311 26 299 Sum Kilde: Egne beregninger på uddannelsesmodellen.
21 213 216 219 222 225 228 231 234 237 24 243 246 249 Side 17 af 3 Der sker e generel løf af uddannelsesniveaue fra ungdomsuddannelserne hen imod de videregående og lange videregående uddannelser. De lange videregående uddannelser bliver indireke påvirke af søde. I og med a der er flere poenielle nye suderende og sandsynligheden for disse personers opag på en lang videregående uddannelse holdes konsan. Eksperimene har naurligvis også beydning for analle af igangværende suderende, jf. Figur 12. En del af de unge, der i grundforløbe var uden for uddannelsessyseme, er under alernaive påbegynd en videregående uddannelse og en del af de unge, der i grundforløbe fald fra en videregående falder ikke fra i eksperimen 3. Figur 12. Igangværende uddannelse, ændringer i forhold il basisforløb, anal personer. Eksperimen 3. 2 1-1 -2-3 -4 Grundskole 1. klasse Almengymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kor videregående Professionsbachelor Mellemlang videregående Universiesbachelor Kandida Ph.d Ikke under udd Kilde: DREAMs uddannelsesmodel. De førse år efer søde vokser analle af suderende hurigs på for almengymnasiale og professionsbachelorer. Fordi så mange læser videre fra især universiesbachelor il kandida ses den sørse effek på sig på kandidauddannelserne, hvor der forvenes ca. 13. flere suderende om åre fra år 217 og frem. Effek på de individuelle offenlige uddannelsesudgifer Som nævn fasholdes de gennemsnilige niveau pr. person for en give andel af de individuelle forbrug il uddannelse gennem fremskrivningen. For den axameersyrede andel varierer de gennemsnilige ræk pr. person over id i henhold il ændringen i analle af igangværende. Udviklingen i de gennemsnilige axameerafhængige ræk pr. person er for eksperimen 3 Figur 13.
Side 18 af 3 Figur 13. Udvikling i gennemsnilige axameeromkosninger pr. person, dansk oprindelse. Kr. 28-niveau. Eksperimen 3. Kvinder Mænd 6 5 4 3 2 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 215 22 24 26 28 21 215 22 24 26 28 21 Kilde: Egne beregninger. Jo mindre forskydning, der er i aldersprofilen for de gennemsnilige axameeromkosninger pr. person over id, des mindre variaion er der over id i de andele af en given årgang, der går i gang med en uddannelse. Med andre ord vil en lille forskydning indikere en relaiv sabil uddannelsesilbøjelighed på værs af generaioner. Udviklingen i omkosningsprofilerne varierer blo lid mellem eksperimenerne. Effek på arbejdssyrken Opnåelse af uddannelsesmålsæningen om, a 6 pc. af en årgang skal have en videregående uddannelse har overordne o effeker, som har beydning for befolkningens arbejdsmarkedsilknyning. Den ene vedrører hvorledes arbejdssyrken påvirkes ved påbegyndelse af en uddannelse, den anden hvorledes arbejdssyrken påvirkes efer end opkvalificering. Ved påbegyndelse af uddannelse ændres analle af suderende, hvilke afhængig af de socioøkonomiske grupper de rekrueres fra kan have enen en posiiv eller negaiv indflydelse på den samlede arbejdssyrke. Hvis de suderende forrinsvis rekrueres fra arbejdssyrken, vil dee ypisk bevirke e fald i arbejdssyrken, da suderende gennemsnilig har en lavere ilknyning il arbejdsmarkede end en ordinær beskæfige. Kommer den suderende fra grupper uden for arbejdssyrken, vil dee give anledning il en signing i arbejdssyrken på idspunke, hvor vedkommende overgår il uddannelsessyseme. Øges analle er suderende med en given højs fuldføre uddannelse afsedkommer dee i DREAM en proporional nedjusering af anal personer i de øvrige socioøkonomiske grupper med de samme niveau for højs fuldføre uddannelse. Således beinges der ikke på, a rekrueringsgrundlage for e give niveau af højes fuldføre uddannelse poeniel kan variere afhængig af, hvilken uddannelse personen sarer på. Isolere se er der en risiko for, a denne fremgangsmåde giver anledning il, a rekrueringen fra socioøkonomiske grupper uden for arbejdssyrken overvurderes, hvorfor dræne på arbejdssyrken undervurderes. Risikoen mindskes i ak med, a niveaue for højs fuldføre uddannelse siger og ilbøjeligheden il ilknyning uden for arbejdssyrken derfor al ande lige vil være mindre.
Side 19 af 3 Efer end uddannelse, vil de opnåede uddannelsesniveau være besemmende for befolkningens ilknyning il arbejdsmarkede. Da erhvervsdelagelsen, som nævn indledningsvis al ande lige, er sigende i uddannelsesniveau, vil for eksempel e sigende uddannelsesniveau isolere se have en posiiv effek på arbejdssyrken. Figur 1 viser den gennemsnilige, aldersbeingede erhvervsfrekvens fordel efer højs fuldføre uddannelse og fordel efer om personen er suderende eller ej. Som de fremgår, er erhvervsfrekvensen generel sigende i uddannelsesniveau og er højs for de videregående uddannelser, mens ufaglære har en beydelig lavere erhvervsdelagelse end faglære. For de erhvervsfaglige uddannelser kan dog konsaeres markan højere erhvervsdelagelse for personer under 23 år end for de øvrige uddannelsesgrupper. Yderligere ses erhvervsfrekvensen for suderende fra omkring 2-års alderen a være lavere end erhvervsfrekvensen for ikke-suderende. Hvis man sammenligner erhvervsfrekvensen for personer med en gymnasial uddannelse vil der være e sørre spænd mellem suderende og ikke-suderende, også i de yngse aldersrin. 1.8.6.4.2 Figur 14. Aldersbeinge erhvervsfrekvens, 17 64 år, 28. a) Fordel efer højs fuldføre uddannelse b) Fordel efer suderende/ikke-suderende 17 2 23 26 29 32 35 38 41 44 47 5 53 56 59 62 Grundskole Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående Gymnasial Kor videregående Bachelor Anm.: Grundskole indeholder ligeledes personer med uoplys uddannelsesniveau. Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 28. 17 2 23 26 29 32 35 38 41 44 47 5 53 56 59 62 I DREAMs socioøkonomiske fremskrivning indregnes kun en uddannelseseffek på befolkningens arbejdsmarkedsilknyning på én redjedel af den effek, som ville opræde, hvis ændringerne i uddannelsessammensæningen slog fuld igennem på delagelsesfrekvenserne. Denne korrekion skal ses i sammenhæng med, a der hisorisk ikke observeres fuld gennemslag på erhvervsdelagelsen, hvis uddannelsesniveaue øges, jf. Søgaard (211) 6. Figur 15 viser den absolue ændring i arbejdssyrken i de alernaive forløb, hvor 6 pc. målsæningen opnås på forskellig vis i forhold il i grundforløbe. Som de fremgår, så vil en øge uddannelsesindsas på kor sig række i rening af, a den samlede arbejdssyrke falder i forhold il i grundforløbe, ide suderende ypisk vil have en lavere erhvervsdelagelse end 1.9.8.7.6.5.4.3.2.1 Suderende Ikke-suderende 6 I arbejdspapire esimerer Finansminiserie gennemslage af e øge uddannelsesniveau på erhvervsdelagelsen gennem o forskellige esimaionsmeoder. Resulaerne peger på, a den fakiske effek på erhvervsdelagelsen af, a flere har opnåe en kompeencegivende uddannelse i perioden 1981-27, har udgjor mellem 25 og 5 procen af den 'proporionale' uddannelseseffek (dvs. den effek på erhvervsdelagelsen, der ville fremkomme, hvis øge uddannelse slog fuld igennem på erhvervsdelagelsen med den observerede værsnissammenhæng).
28 21 212 214 216 218 22 222 224 226 228 23 232 234 236 238 24 242 244 246 248 25 Side 2 af 3 personer, som ikke er under uddannelse. Førs på længere sig kan der forvenes en signing i den samlede arbejdssyrke i forhold il i grundforløbe eferhånden som de nye suderende færdiggør deres uddannelse, hvorefer de i gennemsni vil have sørre erhvervsdelagelse end med deres hididige uddannelsesniveau (den såkalde opklassificeringseffek). Figur 15. Absolu ændring i arbejdssyrken ved opnåelse af 6 pc. målsæning i forhold il grundforløb, 28 25. 6 4 2-2 -4-6 Eksperimen 1: reducere frafald Eksperimen 2: øge opag Eksperimen 3: reducere frafald og øge opag Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 28. I eksperimen 1, hvor 6 pc. målsæningen opnås gennem reducere frafald fra de videregående uddannelse falder arbejdssyrken kun ganske lid på kor sig, da signingen i analle af suderende i dee eksperimen er relaiv lille, hvilke dæmper falde i arbejdssyrken. Samidig opnås den posiive opkvalificeringseffek hurig efer sødidspunke, da dee modsa øge opag også berører de personer, som allerede er i uddannelsessyseme. I 25 er arbejdssyrken således god 5. personer sørre end i grundforløbe. I eksperimen 2, hvor 6 pc. målsæningen opnås ved øge opag på de videregående uddannelser falder arbejdssyrken med knap 4. personer frem mod 217, hvor analle af suderende er sege med god 45. personer. Herefer er signingen i analle af suderende afagende ligesom opkvalificeringseffeken gør, a arbejdssyrken over id nærmer sig samme niveau som i grundforløbe. I 25 er arbejdssyrken således svag sørre end i grundforløbe. I eksperimen 3 opnås 6 pc. målsæningen ved en kombinaion af reducere frafald fra og øge opag på de videregående uddannelser, og effeken på arbejdssyrken ses a være en kombinaion af de o andre eksperimener. På kor sig er arbejdssyrken således cirka 2.5 personer lavere end i grundforløbe, mens arbejdssyrken i 25 er sege med omkring 2. personer. Figur 16 viser den absolue ændring i analle af suderende i alernaive forløb, hvor 6 pc. målsæningen opnås på forskellig vis i forhold il i grundforløbe. I eksperimen 1 øges analle af suderende med knap 1. personer på kor sig, hvoraf omkring re-fjerdedele indgår i arbejdssyrken, mens den reserende fjerdedel er udenfor arbejdssyrken. I de øvrige sød er
28 21 212 214 216 218 22 222 224 226 228 23 232 234 236 238 24 242 244 246 248 25 28 21 212 214 216 218 22 222 224 226 228 23 232 234 236 238 24 242 244 246 248 25 Side 21 af 3 effeken på analle af suderende beydelig sørre, mens forholde mellem, hvor sor an del af de suderende, som indgår i arbejdssyrken sor se er den samme som i eksperimen 1. Figur 16. Absolu ændring i anal suderende ved opnåelse af 6 pc. målsæning i forhold il grundforløb, 28 25. a) Suderende i arbejdssyrken b) Suderende udenfor arbejdssyrken 4 35 3 25 2 15 1 5 4 35 3 25 2 15 1 5 Eksperimen 1: reducere frafald Eksperimen 2: øge opag Eksperimen 3: reducere frafald og øge opag Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 28. Eksperimen 1: reducere frafald Eksperimen 2: øge opag Eksperimen 3: reducere frafald og øge opag Makroøkonomisk virkning De makroøkonomiske virkninger i uddannelseseksperimenerne er kvaliaiv forskellige, og vil derfor i de følgende blive analysere særskil. Men generel kan uddannelseseksperimenerne ses som e eksperimen, der ændrer arbejdsudbudde. I en lukke økonomi vil produkionen på lang sig ændres proporional med arbejdsudbudde og alle reale priser vil være upåvirkede. DREAM er imidlerid konsruere som en lille åben økonomi, i hvilken der eferspørges udenlandsk producerede varer il inveseringer og maerialeforbrug i produkionen og il endelig priva forbrug, samidig med a en sor del af produkionen i den privae sekor eksporeres. Eksporeferspørgslen afhænger negaiv af produkprisen, således a når produkionen siger, vil oupuprisen samidig reduceres for a øge eferspørgslen. Derved opnår de danske virksomheder en forringe renabilie, der også vil sæe sig i lønniveaue. Da prisen på imporerede inveseringsgoder og maerialer er uafhængig af eferspørgslen, vil lønningerne falde relaiv mere end oupuprisen, således a reallønnen (definere ud fra forbrugerprisindekse) falder. Vice versa når produkionen falder. Eksperimen 1 reducering i frafalde på de videregående uddannelser. Signingen i arbejdssyrken foranledige af reducering i frafalde på videregående uddannelser afsedkommer en signing i beskæfigelsen og BNP på,16 pc. i år 25 relaiv il grundforløbe, jf. Tabel 7. Beskæfigelsessigningen forklares hovedsaglig af en signing i beskæfigelsen i den privae sekor på,22 procen, mens der sor se ingen ændring er i den offenlige beskæfigelse. Den forøgede akivie i økonomien vil give anledning il øgede privae og offenlige inveseringer og øge priva forbrug. Sidsnævne er således sege med,2 pc. i år 25 relaiv il grundforløbe. A der sor se ingen signing er i den offenlige beskæfigelse, er affød af e næsen uændre offenlig forbrug. De kollekive offenlige forbrug er anage fas
Side 22 af 3 relaiv il grundforløbe. De ses, a der er en lille signing i de individuelle offenlige forbrug, dee er forklare af inddragelsen af de axameerbeingede uddannelsesomkosninger, der øges med de højere anal hhv. igangværende relaiv il grundforløbe, jf. Figur 16. For a afsæe merprodukionen må virksomhederne sænke oupuprisen, hvilke foranlediger en signing i eksporen på,21 procen i 25 relaiv il grundforløbe. Falde i prisniveaue medfører e fald i reallønnen. I 25 er såvel produkreallønnen i den udenlandskonkurrerende sekor som reallønnen (definere ud fra forbrugerprisindekse) falde med,6 procen. På grund af signingen i de privae og e uændre offenlige forbrug vil imporen sige, men ide eksporen siger relaiv mere, vil bealingsbalancen gradvis forbedres gennem fremskrivningen. Neoeksporen er i 25 sege med 14,89 pc. Tabel 7. Makroøkonomisk virkning. Reducering i frafalde på de videregående uddannelser (Eksperimen 1) 28 22 225 23 24 25 ---- Relaive ændring, Indeks, grundforløb = 1 ---- BNP 1. 1. 1.5 1.8 1.12 1.16 Priva forbrug 1. 1. 1.1 1.1 1.2 1.2 Offenlig forbrug 1. 1.5 1.1 1.1 1. 1.1 - Individuel offenlig forbrug 1. 1.6 1.2 1.1 1. 1.1 - Kollekiv offenlig forbrug 1. 1. 1. 1. 1. 1. Neo ekspor 1. 99.23 1.42 12.34 111.28 114.89 - Ekspor 1. 99.97 1.4 1.9 1.15 1.21 - Impor 1. 1.2 1.3 1.3 1.3 1.5 Inveseringer 1. 1.8 1.15 1.13 1.15 1.19 Beskæfigelse, 1 pers. 1. 1.5 1.8 1.1 1.13 1.16 - Privae sekorer 1. 1.3 1.1 1.13 1.17 1.22 - Offenlige sekor 1. 1.8 1.5 1.3 1.2 1.2 Anm.: Værdierne er opgjor i fase priser. Dermed udrykker indeksallene mængdeforskelle mellem o forløb og ikke værdiforskelle. Kilde: Egne beregninger på DREAM. ---- Absolue ændring ---- Arbejdsløshed, procen..1....1 Offenlige budge overskud, pc. af BNP. -.2.1.3.7.13 - Offenlige primære budge overskud. -.1.2.4.6.8 - Offenlige neo rene udgifer..1.1. -.2 -.5 Eksperimen 2 forøgelse i opage på de videregående uddannelser. Tabel 8 viser den makroøkonomiske udvikling som følge af eksperimen 2, hvor en forøgelse af opage anvendes som insrumen il opnåelse af 6 pc. målsæningen. De er de samme mekanismer der gør sig gældende her som i eksperimen 1, men med modsa foregn. De skal dog bemærkes, a der ikke er perfek linearie i modellen for alle adfærdsmønsre. Som beskreve i afsnie omhandlende effeker på arbejdssyrken fører de øgede opag il e iniial fald i arbejdssyrken relaiv il grundforløbe. Eferfølgende udvikler arbejdssyrken sig parallel med arbejdssyrken i eksperimen 1, men vil således førs i år 25 oversige arbejdssyrken i grundforløbe. Dee beyder, a beskæfigelsen er uændre i 25 relaiv il grundforløbe, hvilke kan forklares af e fald i beskæfigelsen i de privae sekorer på,17
Side 23 af 3 procen sam af en signing i den offenlige beskæfigelse på,39 procen. Falde i beskæfigelsen bevirker, a BNP i år 25 er falde med,15 pc. i forhold il grundforløbe. Ændringen i den offenlige beskæfigelse er affød af en signing i de offenlige forbrug, der 25 er,29 pc. De kollekive offenlige forbrug er ih. anagelsen uændre. De individuelle offenlige forbrug er konsekven højere i alernaiv forløbe og er i år 25.4 pc. højere end i grundforløbe. Årsagen er, a signingen i analle af suderende afsedkommer en højere samle axameerudgif il uddannelse. Eksporen falder her som følge af e højere prisniveau med,36 pc. i 25. Som nævn medfører de sigende prisniveau en signing i reallønnen. I 25 er såvel produkreallønnen i den udenlandskonkurrerende sekor som reallønnen (definere ud fra forbrugerprisindekse) sege med,9 procen. De sigende indenlandske prisniveau afsedkommer en signing i imporen og dermed i de privae forbrug, men ide eksporen falder relaiv mere, vil bealingsbalancen gradvis forværres gennem fremskrivningen. Neoeksporen er i 25 falde med 33,74 pc. Tabel 8. Makroøkonomisk virkning. Forøgelse i opagelsen på de videregående uddannelser (Eksperimen 2) 28 22 225 23 24 25 ---- Relaive ændring, Indeks, grundforløb = 1 ---- BNP 1. 99.68 99.73 99.76 99.81 99.85 Priva forbrug 1. 1.8 1.7 1.7 1.6 1.5 Offenlig forbrug 1. 1.37 1.33 1.3 1.28 1.29 - Individuel offenlig forbrug 1. 1.54 1.46 1.43 1.39 1.4 - Kollekiv offenlig forbrug 1. 1. 1. 1. 1. 1. Neo ekspor 1. 9.72 85.24 81.23 59.62 66.26 - Ekspor 1. 99.4 99.45 99.5 99.59 99.64 - Impor 1. 99.99 1.1 1.1 1.1 1.1 Inveseringer 1. 99.55 99.81 99.83 99.86 99.87 Beskæfigelse, 1 pers. 1. 99.87 99.91 99.93 99.96 1. - Privae sekorer 1. 99.61 99.68 99.72 99.78 99.83 - Offenlige sekor 1. 1.51 1.45 1.42 1.38 1.39 Arbejdsløshed, procen..1.1.1.1.1 Offenlige budge overskud, pc. af BNP. -.32 -.35 -.39 -.49 -.6 - Offenlige primære budge overskud. -.25 -.22 -.2 -.18 -.17 - Offenlige neo rene udgifer..7.13.19.31.43 Anm.: Værdierne er opgjor i fase priser. Dermed udrykker indeksallene mængdeforskelle mellem o forløb og ikke værdiforskelle. Kilde: Egne beregninger på DREAM. ---- Absolue ændring ---- Eksperimen 3a kombinaion af eksperimen 1 og 2. Eksperimen 3a giver anledning il den makroøkonomiske udvikling, der fremgår af Tabel 9. Eksperimene er som nævn en kombinaion af eksperimen 1 og 2. Da disse o marginaleksperimener har modsareede makroøkonomiske konsekvenser, vil den makroøkonomiske udvikling i eksperimen 3a ligge mellem udviklingen i eksperimen 1 og 2. Fra abellen ses de, a BNP falder i år 25 med,5 procen, hvilke neop svarer il falde i beskæfigelsen opgjor i produkive enheder. Generel ser de ud il, a den makroøkonomiske udvikling i eksperimene følger den i eksperimen 2 men i mindre skala.
Side 24 af 3 Efer e iniial fald i såvel arbejdssyrken som beskæfigelsen er disse sigende over id, men som ilfælde var i eksperimen 2 vil begge neop førs på sig opnå e niveau, der oversiger grundforløbes. Som i eksperimen 2 er der en signing i prisniveaue, hvilke medfører en signing i reallønnen. I 25 er såvel produkreallønnen i den udenlandskonkurrerende sekor som reallønnen (definere ud fra forbrugerprisindekse) sege med,4 procen. Efersom analle af suderende er mindre i eksperimen 3a relaiv il eksperimen 2 ses række på individuelle offenlige udgifer i overenssemmelse hermed også a være nedjusere. Tabel 9. Makroøkonomisk virkning. Kombinaion af eksperimen 1 og 2 (Eksperimen 3a) 28 22 225 23 24 25 ---- Relaive ændring, Indeks, grundforløb = 1 ---- BNP 1. 99.78 99.83 99.86 99.91 99.95 Priva forbrug 1. 1.6 1.6 1.6 1.6 1.5 Offenlig forbrug 1. 1.27 1.23 1.21 1.19 1.2 - Individuel offenlig forbrug 1. 1.39 1.32 1.29 1.27 1.28 - Kollekiv offenlig forbrug 1. 1. 1. 1. 1. 1. Neo ekspor 1. 93.24 89.9 87.78 75.75 81.49 - Ekspor 1. 99.58 99.63 99.69 99.77 99.82 - Impor 1. 1. 1.2 1.2 1.2 1.2 Inveseringer 1. 99.73 99.92 99.93 99.95 99.98 Beskæfigelse, 1 pers. 1. 99.92 99.96 99.98 1.1 1.5 - Privae sekorer 1. 99.74 99.81 99.85 99.91 99.96 - Offenlige sekor 1. 1.37 1.32 1.29 1.26 1.27 Anm.: Værdierne er opgjor i fase priser. Dermed udrykker indeksallene mængdeforskelle mellem o forløb og ikke værdiforskelle. Kilde: Egne beregninger på DREAM. ---- Absolue ændring ---- Arbejdsløshed, procen..1.1.1.1.1 Offenlige budge overskud, pc. af BNP. -.22 -.23 -.25 -.3 -.36 - Offenlige primære budge overskud. -.18 -.14 -.13 -.11 -.9 - Offenlige neo rene udgifer..5.9.12.2.27 Eksperimen 3b Kombinaion af eksperimen 1 og 2 med en korrekion af produkivieen for personer med en videregående uddannelse. Af Tabel 1 fremgår den makroøkonomiske udvikling som følge af scenarie i eksperimen 3b. Beskæfigelsessigningen i analle af hoveder på,6 procen i 25 er sor se af samme sørrelsesorden som signingen i eksperimen 3a. Men modsa eksperimen 3a forklares den hovedsaglig af en signing i beskæfigelsen i den privae sekor på.12 procen, og e fald i den offenlige sekor på,9 procen. Falde i den offenlige beskæfigelse skal ilskrives, a sekoren er oupubegrænse og signingen i produkivieen vil derfor medføre e fald i analle af offenlig ansae. Beskæfigelsen overgår il de privae sekorer, hvor merbeskæfigelsen sammen med den sigende produkivie afsedkommer, a BNP i år 25 er sege med 1,3 procen relaiv il grundforløbe.
Side 25 af 3 Signingen i produkivieen foranlediger en signing i reallønnen. Dee afsedkommer en signing i de privae forbrug, der i 25 er 1,12 pc. højere end i grundforløbe. Endvidere øges eferspørgslen efer udenlandske varer, men ide eksporen siger relaiv mere, vil bealingsbalancen gradvis forbedres gennem fremskrivningen. Neoeksporen er i 25 forbedre med 47,96 pc. Signingen i eksporen kan forklares ved, a den indenlandske eferspørgsel rods signing i reallønnen ikke er ilsrækkelig il a afage produkionen af varer fra den udenlandskonkurrerende sekor, der derfor må sænke sin oupupris. I år 25 er produkreallønnen i den udenlandskonkurrerende sekor sege med 1,5 procen, mens reallønnen (definere ud fra forbrugerprisindekse) er sege med 1, procen. Tabel 1. Makroøkonomisk virkning. Kombinaion af eksperimen 1 og 2 med en korrekion af produkivieen for personer med en videregående uddannelse (Eksperimen 3b) 28 22 225 23 24 25 ---- Relaive ændring, Indeks, grundforløb = 1 ---- BNP 1. 1.15 1.41 1.63 11. 11.3 Priva forbrug 1. 1.61 1.71 1.81 1.98 11.12 Offenlig forbrug 1. 1.27 1.23 1.21 1.19 1.2 - Individuel offenlig forbrug 1. 1.39 1.32 1.29 1.27 1.28 - Kollekiv offenlig forbrug 1. 1. 1. 1. 1. 1. Neo ekspor 1. 9.15 9.57 95.7 122.29 147.96 - Ekspor 1. 99.74 1.8 1.38 1.88 11.27 - Impor 1. 1.38 1.46 1.53 1.66 1.76 Inveseringer 1. 1.83 11.6 11.22 11.48 11.69 Beskæfigelse, 1 pers. 1. 99.93 99.97 99.99 1.2 1.6 - Privae sekorer 1. 99.78 99.88 99.94 1.4 1.12 - Offenlige sekor 1. 1.3 1.18 1.1 99.98 99.91 Arbejdsløshed, procen.....1.1 Offenlige budge overskud, pc. af BNP. -.12 -.12 -.11 -.8 -.4 - Offenlige primære budge overskud. -.11 -.8 -.6 -.1.4 - Offenlige neo rene udgifer..2.4.6.8.7 Anm.: Værdierne er opgjor i fase priser. Dermed udrykker indeksallene mængdeforskelle mellem o forløb og ikke værdiforskelle. Kilde: Egne beregninger på DREAM. ---- Absolue ændring ---- De modellerede forhold mellem BVT og ændring i andelen med en videregående uddannelse er egenlig gældende i de privae sekorer. Når ændringen i BVT i nærværende beregning afspejler ændringen i andelen med en videregående uddannelse i hele arbejdssyrken og ikke blo i de privae sekorer, så skyldes de, a eferspørgsel efer arbejdskraf som nævn indledningsvis ikke er fordel på uddannelse i DREAM. Således er de ikke mulig blo a idenificere den ændrede sammensæning i de privae sekorer. Man kan dermed sige, a den anvende modellering repræsenerer e overkansskøn for produkivieseffeken. A der er ale om e overkansskøn undersreges yderligere af, a der ikke er indlag produkivieseffeker relaere il ændringen i andelen med de reserende uddannelsesyper. Produkivieen i samlige sekorer er øge, men på en sådan måde, a de relaive produkiviesforskelle mellem sekorerne er bevare.