OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang på borgere med lang varighed på kontanthjælp og på tilgangen til ledighedsydelse og fleksjob. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig,,,,,,,,, og. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Kommune Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Kommune. Januar 28 oktober 211 Personer.8.6.4.2. 4.8 4.6 4.4 4.2 jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 Personer.8 Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213. Debatoplæg for Kommune. jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 maj 11 sep 11.6.4.2. 4.8 4.6 4.4 4.2 Fortsat fald i beskæftigelsen Over de seneste 3 år er antallet af beskæftigede bosat på faldet fra ca.. personer til ca. 4.8 personer, jf. figur 1. Det svarer til et fald på i alt 13 %. Dermed er beskæftigelsen faldet kraftigere på end i som helhed (8 %). I 211 alene faldt beskæftigelsen med %, hvor udviklingen i ellers har været aftagende. En del af forklaringen på det store fald er de senere års afgang fra arbejdsstyrken på. Langtidsledigheden stiger sammen med ledigheden Mens ledigheden det seneste år er steget 8 % er langtidsledigheden på steget 11 %. Langtidsledigheden udvikler sig dog forskelligt for forskellige grupper. Hvor der fra januar 211 til januar 212 har været et fald for de ikke forsikrede, har alle a-kasser haft en stigning, med undtagelse af 3F, der har haft et lille fald. HK har til gengæld haft en større stigning. Figur 2: Nytilgang til permanente ydelser i pct. af befolkningen, og klynge 1,2% 1,%,8%,6%,4%,2%,% permanente ydelser. Fleks./Led.ydelse FØP Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Tilgangen til permanente ydelser stiger, men bestanden falder Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser er steget med næsten 1 % det seneste år, hvor det er førtidspension, som har haft stigningen. Målt i forhold til befolkningens størrelse har dog en lavere tilgang til permanente ydelser end klyngen, jf. figur 2, men det er primært pga. fleksjob og ledighedsydelse. Den stigende tilgang er dog mindre end afgangen, hvorfor den samlede bestand falder. Samtidig er antallet af langvarige sygeforløb faldet med 1 %, mens ikke jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget med 3 %. Disse grupper er hyppigst fødekilde til Lidt flere unge på offentlig forsørgelse men 1 % færre unge på permanent off. forsørgelse Der er over det seneste år kommet lidt flere unge på offentlig forsørgelse på, således at ca. 1 % af alle unge på er på offentlig forsørgelse. Stigningen er især slået igennem på dagpenge, mens permanente offentlige forsørgelsesydelser til unge er faldet med 1 %, 2
Langvarige kontanthjælpssager Figur 3: Andel af alle kontanthjælpsmodtagere der har været på kontanthjælp uafbrudt i mindst år, okt. 211 Andel 3 2 2 1 1 Langvarige kontanthjælpssager Kontanthjælp er blevet forsørgelsesgrundlaget for 36 borgere på, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i mindst år. Dette svarer til ca. hver ottende af alle kontanthjælpsmodtagerne, jf. figur 3. Andelen ligger noget lavere end gennemsnittet af klyngen. 9 af de 36 borgere har været på kontanthjælp uafbrudt i mere end 1 år. Antallet af kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mindst år er fra 21 til 211 vokset med 6 %. Det er noget lavere end klyngen, som har haft en vækst på 22 %. Til gengæld er antallet af personer, der har været på kontanthjælp i mere end 1 år vokset markant. Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger. Der er kun en lille overvægt af kvinder blandt de, der har modtaget kontanthjælp i mere end år. Denne tendens afviger fra andre kommuner, hvor kvinder er massivt overrepræsenteret i de langvarige kontanthjælpssager. For alle kontanthjælpsmodtagere fylder mænd en smule mere. Stort set alle af de, der har modtaget kontanthjælp i mere end år har andre problemer end ledighed. Ca. 2 % har i de seneste år været matchet som ikke arbejdsmarkedsparate og er således i perioden ikke kommet tættere på arbejdsmarkedet. Dette skærper behovet for at have fokus på, hvad der virker for denne gruppe borgere. Figur 4:Indsats for kontanthjælpsmodtagere med en anciennitet på mere end år, opgjort som andel uger passiv og aktiv, og klyngen, oktober 212 1% 8% 6% 4% 2% % Passiv Virksomhedsvendt Øvrig aktivering Kilde: DREAM og egne beregninger Kontanthjælpsmodtagere, der ender på permanent forsørgelse, har fået mindre indsats Kontanthjælpsmodtagere der ender på permanent offentlig forsørgelse, eller forbliver på kontanthjælp, har igennem deres forløb på ydelsen i gennemsnit modtaget færre aktive tilbud end kontanthjælpsmodtagere, der bliver selvforsørgende. Især har de modtaget mindre virksomhedsrettet aktivering. Dette gælder både på og i andre kommuner, men kontanthjælpsmodtagere med lange forløb på har dog i gennemsnit været mindre passive end flere af de øvrige kommuner i klyngen, jf. fig. 4. Virksomhedsvendt aktivering har samtidig været anvendt mere på end i klyngen. Det er vigtigt at have fokus på, at det godt kan lykkedes, at få borgere med meget lang anciennitet tilbage på arbejdsmarkedet. Således er tæt på 11 % af de borgere, der i januar 29 havde mere end års anciennitet på kontanthjælp på, siden kommet i job eller startet på uddannelse. Fokusområder for : Begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagere der ender på førtidspension. Holde fokus på, at en aktiv linje oftest er det redskab, der får kontanthjælpsmodtagere i job - også i forhold til de borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Fortsat fokus på tidlig indsats for at forebygge langvarige kontanthjælpssager. Men indsatsen skal vare ved også selv om den tidlige indsats ikke har båret frugt endnu. 3
Stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere Stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere Der er det seneste år sket en stigning på 2 % i antallet af borgere på ledighedsydelse på, jf. figur. I februar 212 var der 64 fuldtidspersoner på ledighedsydelse, hvilket svarer til 32 % af de fleksjobvisiterede. Dette er en høj andel i forhold til klyngen. Antallet af personer i fleksjob har generelt haft en stigende tendens siden 24 og frem til juli 21, hvor antallet toppede med 183 fuldtidspersoner. I januar 212 var der 136 fuldtidspersoner i fleksjob på, hvilket er 17 % færre end året før. I klyngen har der været et fald på 1 % i samme Figur : Udvikling i antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse, feb. 211 feb. 212 3% 2% 1% % -1% -2% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Figur 6: Nytilgang til fleksjob/ledighedsydelse i % af befolkningen, jan. 12,4%,3% periode. Set i forhold til befolkning mellem 16 og 66 år har 2,4 % på ledighedsydelse eller i fleksjob, hvilket ligger på gennemsnittet i klyngen. Ledighedsydelsesmodtagerne kommer især fra fleksjob. Tilgangen til ledighedsydelse kommer ikke overraskende primært fra fleksjob. Den anden kilde til ledighedsydelse er nyvisiterede fra sygedagpenge. Den gruppe udgør 17 %. Samtidig kommer kun ca. % fra selvforsørgelse. Tilgangen til ledighedsydelse fra fleksjob på er blandt de højeste af de sammenlignelige kommuner (når der er taget højde for befolkningens størrelse).,3% Nytilgangen til fleksjob og ledighedsydelse er blevet,2% reduceret.,2% Figur 6 viser nytilgangen til fleksjob og ledighedsydelse i,1%,1% januar 212 - dvs. tilgangen af borgere, der ikke tidligere,% har været på ydelserne. s nytilgang er i den,% forbindelse lav, set i forhold til sammenlignelige kommuner. I forhold til for et år siden ligger tilgangen på samme niveau. På trods af den lave nytilgang, er der altså Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger stadig stigninger i antallet på ledighedsydelse. Men det hænger som før nævnt sammen med, at mange ledighedsydelsesmodtagere kommer fra fleksjob. Ledighedsydelsesmodtagere får især fleksjob inden for handel og service og i den offentlige sektor. 9 % af de ledighedsydelsesmodtagere, der det seneste år er kommet i fleksjob på, har fået fleksjob inden for handel og service eller i den offentlige sektor. Undersøgelser viser, at fleksjobbere i høj grad bliver ansat inden for samme branche, som de sidst havde ordinær beskæftigelse inden for. I både og på er det ca. 7 %. I bestræbelserne på at finde fleksjob til ledighedsydelsesmodtagere er det derfor også vigtigt at have fokus på, om de kan tage fleksjob inden for andre brancher. Fokusområder for : Fokus på tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse fra sygedagpenge - sygedagpengemodtagerne skal have en tidlig og aktiv indsats for at modvirke at de kommer på en permanent ydelse. Fokus på borgerens ressourcer frem for begrænsninger og barrierer. Tæt kontakt og aktiv indsats i forhold til ledighedsydelsesmodtagerne. Tæt kontakt med virksomheder bl.a. for at skaffe fleksjob og praktikpladser til ledighedsydelses- og sygedagpengemodtagere. 4
Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), jan. 11 jan. 12 1 - -1-1 -2,3-3,3-16,3 -,1 Arbejdskraftreserven på dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget med,3 %, mens den er faldet med 3,3 % i klyngen. Stigningen skyldes, at dagpengemodtagere er steget, mens kontanthjælpsmodtagere er faldet. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål 2: Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, jan. 11 jan. 12 2 1-1 -2-3 -4 9, -,6-31,3-17,8 Tilgangen til forsørgelsesydelser er steget med 9, %, mens tilgangen i klyngen er faldet. Udviklingen skyldes en stigning i førtidspension, mens ledighedsydelse/fleksjob er nærmest uændret. har dog en højere andel af befolkningen på en permanent ydelse end klyngen. Dette skyldes primært, at har flere på førtidspension end klyngen. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, jan. 11 jan. 12 2-2 -4-1 -8-6 -12-14 -7,8 -,7-11,9, Antallet af unge på offentlige ydelser er det seneste år faldet på, hvor klyngen har haft et noget mindre fald. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er samtidig på niveau med klyngen. Der har været klare fald for grupperne dagpenge, sygedagpenge og førtidspension, mens indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er steget mest. Etniske Ministermål 4: Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 1. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på Antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig offentlig forsørgelse, jan. 11 jan. 12 forsørgelse på er steget mere end i 1 7,7 klyngen som helhed. Ikke-vestlige indvandrere på 2,8 3,4 offentlige ydelser fylder mere på end i klyngen i forhold til befolkningen. - -1 Kilde: Jobindsats.dk -7,4