UDELIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!



Relaterede dokumenter
UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Tørt sand og vådt sand.

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Sommer Juni, Juli, August

Naturvidenskabsfestival VAND

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

ISTID OG DYRS TILPASNING

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden. se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

De kommende års læreplansmål

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Mål og indikatorer på vej mod to år

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Leg med tal og former

Efterår September, Oktober, November

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Pædagogiske læreplaner

Science og digital læring Indsatsområde

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Før. (formål/dannelse) (mål) Emne: Udforske krible krable livet udenfor med fokus på sneglen, bænkebideren, edderkoppen, myren, og regnormen.

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

Inspirationshæfte Nr. 2. Vejr og vejrfænomener. Ræsonnement

Ankomst til Hjerternes Dal

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Evaluering af læreplan Børneuniverset

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

MASSAGE MED BOLD FORMÅL:

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Bandholm Børnehus 2011

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER

Læreplaner. Vores mål :

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

Aktivitet: Leg i sneen

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl Fredag kl

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Guldsmeden en motorikinstitution

Før du går til lægen

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv.

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

ARBEJDSTØJ TIL BØRNEHAVEN

ISTID OG DYRS TILPASNING

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Mål og indikatorer på vej mod fire år

Krop og bevægelse Indsatsområde

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Projekt skabelon. Planlægningsdelen: Antal børn og alder: 13 børn i alderen 10 måneder til 2,5år.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Lav smukke saltkrystaller

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i Børnehaven.

Børnehaven Grønnegården 2016

Science i børnehøjde

Hjælp dit barn med at lære

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Pædagogisk vejledning til institutioner

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps

Solstrålen Læreplaner, 2013

Transkript:

UDELIV + LÆRING = SJ O V!

Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og fylder alle skåle med sne. Den voksne skal skabe en hypotese udefra børnenes tanker og undren inden øvelsen starter. Nu skal børnene hælde salt i den ene skål og sukker i den anden og i den tredje skal der bare være sne i. Spørgsmål: Hvad sker der - oplevelse og læring. Findes der andre steder hvor man putter salt, for at undgå sneen? (vejen om vintern o.s.v)

Sanse øvelse der træner børnene i at beskrive Denne øvelse hjælper børnene med at sætte ord på og førstå at bruge begreberne. Materialer: Alt fra naturens materialer som kan findes på legepladsen, fra Købte lege sager og til det naturen selv byder på. Børnene skal stå i en rundkreds med hænderen bag ryggen. Den voksne sætter en ting i hånden på børnene, som fortsat skal holdehænderen bag ryggen så barnet ikke kan se tingen visuelt. Nu skal en af gangen prøve med ord fortælle og beskrive for de andre børn, hvad de har i hænderne, uden at sige navnet på hvad det er. De andre børn skal gætte sig til det rigtige svar. Spørgsmål: Hvordan følses den - er den blød, hård, kold, varm, lang, kort, tyk, tynd o.s.v.? Hvad kan man bruge den til? Hvilken form har den - er den rund, firkant, trekant eller sekskantet. Er det en ting man kan finde i naturen? Hvilket materiale er det? (træ, plastik eller metal)

En øvelse der børnene kan få kendskab til myrens levemåde Materialet: Krymmel med en farve der er synlig i naturen eks. lysserød. Gå ud og find en myrefamilie, gerne en myretue. Denne øvelse er kanon og tage med når man skal i skoven. Hæld lidt krymmel ud ved myrefamilien og se hvordan myerne arbejder, måske tage myerne fadt i krymmelt og I kan se hvordan de slæber og bærer det med sig. Udpege en myre og se hvordan den arbejder. Er det efterår så kan børnene lave sine egen myre af kastanjer med piberenser til fødder. Spørgsmål til samtalen: Hvordan lever og boer myrer? Tal om hvordan de ser ud med tre kroppe og seks ben, og at de er insekter. Kigge på en myer under forstørelsesglas. Lytt til børnene og hør på vad de gerne vil lære omkring myrer. Kigg og undersøg myer i en tid og se vor i naturen I kan se dem. Fakta: Myrer er en insekt som bygger bo og skaber samfund. En del myer bygger gange og huller i jorden under stenene og en del myrer gør det ovenpå jorden ved at samle en masse tørre blade, bark og grannåle (myretue). De tørre blad og lignende er med til og holde temperaturen god i det lille samfund. I et myre samfund findes der tre forskellige individer, der er kvinder som kaldes droninger, mænd og arbejdere. Arbejderne er piger der ikke kan få børn. Arbejdernes opgave er at bygge og grave, til at være barnepige til de nye pupper og larver.

En øvelse i og snyde sanserne, at føle koldt og varmt Denne øvelse giver en sjov oplevelse for børnene og som kan sætte mange tanker igang. Materiale: 3 skåle store nok til at sætte sine hænder ned i. Skålene skal fyldes, en med koldt vand, en med lunken vand og en med varmt vand(så varmt så man kan sætte hænderne ned i det). Sæt skålene ved siden af hinanden, med den lunkne i midten. Sæt den ene hånden i den kolde skål og den anden i den varme skål og hold dem der et stykke tid. Efter en tid så sætter du bægge hænder ned i den lunkne skål. Hvordan føles det? Spørgsmål: Hvordan føles det i kroppen når man har hænderne i en skål med varmt vand og en i koldt vand? Hvordan føles det når man sætter hænderne i det lunkne vand efter man har haft dem i koldt og varmt vand? Fakta: Når man sætter hænderne ned i det lunkne vand så føles den hånd der har været ned i det varme vand kold, da den der har været nede i det kolde vand føles varm. Dette sker fordi den hånd der har været nede i det kolde vand har nået, at vænne sig til den temperatur, så når den hånd så kommer i det lunkne vand så føles dette meget varmere end den ellers er. Følelsescellerne i huden sender signaler til hjernen om at vandet er varmere. For den anden hånd føles det omvendt.

En øvelse om at forstå hvad vand er: 1 denne øvelse skal man udforske en vandpytt. Materialer: En vandpyt. 2 dåser eller spande, l stk. kridt. l stk. kaffefilter. Kigge på hvordan vandpytten ser ud, tal om den og fyld lidt vand op i en dåse og kigg på det, få børnene til at fortælle hvordan de syns vandet ser ud. Hæld nu halvdelen af vandet fra dåsen gennem kaffefiltret og til den anden dåse, samtale omkring hvordan dette vand ser ud og hvordan kaffefiltret nu ser ud. Få børnene til at samligne dåsernes vandt. Spørgsmål til samtalen: Hvordan ser vandpytten ud hvad er dens form? En den dyb tror I? Ligger det noget på bunden tror I? Ligger der noget på overfladen? Syntes I det er en stor eller lille vandpyt? Hvor stor er en stor vandpyt og hvor lille er en lille vandpytt? Hvordan ser vandet ud er det beskidt eller er det rent? Hvordan ser kaffefiltret ud efter vandet kom igennem, var der noget der satte sig fast på filtret?

Dette kan man arbeide videre med: Hvad sker der med vandpytten når solen skinner på den? Hvis der er en vandpyt på asfalten så tegn en rund ring med kridt præsis rundt kanten af vandpytten. Kig på den igen efter en dag eller to for og se hvad det har sket med den. Hvor er vandet? Efter har givet børnene mulighed for at undersøge vandpytten tager man en samtale omkring kredsløbet, det vand som fordamper fra vandpytten forsvinder op i skyerne og kommer til at regne ned et andet sted på jorden og måske bliver det til en lille å et sted. Fakta: Fordampning er når et emne omvandles til fast eller flydende masse til en gasmasse. Gasen forsvinde op i skyerne og der omvandles den igen til en fast masse som så regner ned igen.

Hvordan man kan lære børn at forstå hvorfor man skal have varmt tøj på om vinter: Denne øvelse bygger på at påvise for børnene at det gør en forskel med at have tøj på og ikke tøj på! Materialer: 3 sodavandsflasker i plastik, 2 store og 1 lille som fyldes med varmt vand. Denne øvelse skal laves om efteråret og vintern. Alle børn ska røre og mærke på flaskerne med varmt vand og fortælle hvordan det føles om det føles rart og varmt. Fortæl børnen at 2 af flaskerne er børnehave børn og l er voksen, vil man kan man lime øjne og mund på flaskerne. Man fortæller børnene at disse flasker (børn/voksen) skal ud og lege, det ene barn har meget travlt ud og tager ikke så meget tøj på, den voksne for også travlt ud, da barnet ikke må være alene ude så derfor kommer den voksne også ud uden godt med tøj på. Nr 2 barn kan ikke lige og fryser, men elsker at være ude længe så derfor tager nr 2 barn godt med tøj på. Her kan en voksen handske bruges som flyverdragt og en børnevante som hue. Nu sættes alle 3 flasker ud på legepladsen. I den tid som børnene er ude og leger på legepladsen, skal flaskerne stå ude og i jævne mellemrum skal børnene gå over til dem og mærker på flaskerne, om de er varme eller kolde. Spørgsmål at bruge i samtalen med børnene: Hvordan føles de forskellige flasker? Hvilken føles varmest? Hvilken føles koldest? Hvordan kan det blive sådan? Fakta oplysninger fra denne øvelse: En lille barnekrop taber varmen hurtigare end en stor krop. Den store flaske har større volumen og derfor tår det længere tid og køle den. Derfor køles den lille flaske ned hurtigere. Dette kan mærkes tydligt. Den lille flaske med tøj på er isoleret og holderr på varmen længere, præsis som barnet der tår godt med tøj på når den skal ud og lege.

Leg og læring med naturen og matematiske begreber på legepladsen, i skoven eller på stranden Matematiske begreber indgår i læreplanstemaet: Natur og Naturfænomener, og det forventes at børn kender til de mest almindelige begreber indenfor dette område, før de forlader børnehaven. Det kan F.eks. være, over/under, op/ned, lang/kort, større/mindre. Børnene skal også vide noget om mængder og kategorier f.eks. at sortere i farver, størrelser, antal og vægt. Ligeledes skal de skal også kende til tidsbegreber f.eks. ny og gammel, nu og senere, før og efter. For at kunne lære og forstå alt dette, er det vigtigt at børn får lov til at lege, lære og øve sig, i mange forskellige sammenhæng og i fællesskab med andre børn og voksne. Det er vigtigt at den voksne sætter rammen for læringen og fællesskabet. Men han/hun skal også kunne træde tilbage, for at lade børnene selv opstille hypoteser og finde løsningsmulighede. Ved at vælge uderummet som læringsrum, udfordrer børnene samtidig sig selv fysisk og opleve at hoved og krop hænger sammen. Samtidig giver det de børn, som har svært ved at sidde stille længere tid af gangen, bedre forudsætninger for at deltage i fællesskabet og opleve sig som en værdifuld del af gruppen. Ved at skabe læringsrum i naturen, som er fyldt af eventyr, spænding og fysiske aktiviteter, opfordres børnene til at bruge deres sanser og kroppen aktivt, og derved opleve glæden ved at bevæge sig og overskride sine egne grænser for fysisk formåen. Samtidig udfordres deres viden og erfaringer om naturen og naturfænomener. Læring sker i børnefællesskaber, som er tilrettelagt af de voksne. Børn som vejledes i at undersøge, eksperimentere og finde løsninger sammen med andre børn, har bedre forudsætninger for at udvikle personlige og sociale kompetencer. Gennem fælles læring og at skulle løse opgaver sammen opfordres børnene til at formulere sine tanker og hypoteser sammenmed andre børn, og hvilket understøtter sproget såvel som den kognitive udvikling. Aktivitetskortene kan give dig nogle idéer til at igangsætte enkelte lege sammen med børnene, og som ikke kræver længere tids forberedelse.

Aktiviteterne understøtter børnenes kendskab til følgende begreber: Forholdsord (foran, bag ved, ved siden af, over, under osv.) Farver Mængder Former Farver og ting i naturen Ligge/stå Tung/let Stor/lille Tyk/tynd Lang/kort Høj/lav Hård/blød Hurtig/langsom Kold/varm Ud over at understøtte læreplanstemaet Natur og naturfænomener understøtter de forskellige lege også de personlige og sociale kompetencer, sprog samt krop og bevægelse. Litteraturliste til videre inspiration: Leka och lära, Matematik ude, (at lära in ute) Naturskoleföreningen Naturvetenskap och teknik i förskolan med uytemiljön som inspiration. Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen, Rose-Marie Eriksson, forlaget Dafolo. Børn og naturvidenskab, Ingela Elfström o.a. Akademisk forlag.