HERNING KOMMUNE GALAXEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-08-2012 TIL 31-12-2013 Hjernen&Hjertet
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Indledning 4 1.2 Dagtilbuddets værdier 4 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 5 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 7 2.1 Overordnede læringsmål 7 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov 7 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 7 2.4 Sprogindsatsen 7 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 8 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 9 3.1 Fakta om institutionen 9 3.2 Beskrivelse 9 3.3 Evaluering 10 3.4 Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 11 4.1 Sammenhæng 11 4.2 Mål 11 4.3 Tiltag 11 4.4 Tegn 11 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 12 5.1 Sammenhæng 12 5.2 Mål 12 5.3 Tiltag 12 5.4 Tegn 12 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 13 6.1 Sammenhæng 13 6.2 Mål 13 6.3 Tiltag 13 6.4 Tegn 13 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 15 7.1 Sammenhæng 15 7.2 Mål 15 7.3 Tiltag 15 7.4 Tegn 15 2
8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 17 8.1 Sammenhæng 17 8.2 Mål 17 8.3 Tiltag 17 8.4 Tegn 17 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 18 9.1 Sammenhæng 18 9.2 Mål 18 9.3 Tiltag 18 9.4 Tegn 18 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 20 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 20 10.2 Reflektion 20 11 AFSLUTNING 21 3
1 Indledning Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration 1 1.1 Indledning I udarbejdelsen af Galaxens pædagogiske læreplan, har vi lagt vægt på at beskrive vores hverdags pædagogiske praksis inden for de seks læreplanstemaer. I Galaxens daglige pædagogiske arbejde hælder vi ikke kun til én bestemt pædagogisk retning. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, som er styrende for den måde, vi er sammen med eller opdrager børnene på. Vigtigst af alt er, at alle der kommer i Galaxen oplever, at der er godt og trygt at være, og at barndommen får de bedst mulige betingelser og børnene får ro til udvikling, dannelse og læring gennem leg. Vi har netop gennemgået årskurset "Herning modellen", som bygger på de pædagogiske principper fra DUÅ og LP. Disse pædagogiske principper bruges i vores pædagogiske praksis. 1.2 Dagtilbuddets værdier Galaxens idegrundlag og værdier tager udgangspunkt i et humanistisk livssyn: Vi vil skabe et miljø, der fremmer evnen til aktivt fællesskab, med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vil tilrettelægge den pædagogiske praksis ud fra en anerkendende tilgang. Vi vil tilbyde en hverdag der skaber glæde og tryghed, ved at give udfordringer og oplevelser der 4
passer til de forskellige børnegruppers niveau. Vi vil arbejde bevidst ud fra temaerne i de pædagogiske læreplaner, for at fremme en alsidig udvikling. Disse temaer er: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Vi vil aktivt inddrage børnene i de daglige rutiner, så vi derved øger deres selvhjulpenhed. Vi vil møde barnet med engagement og nærvær Vi vil prioritere forældresamarbejdet højt, da vi mener det er en forudsætning for en god hverdag for barnet. Vi vil tilbyde et miljø der værdsætter mangfoldigheden. Institutionen skal stå åben for børn med forskellige kulturelle og etniske baggrunde samt børn med forskellige handicaps/vanskeligheder. Dette vil bidrage til at skabe forståelse og respekt for forskelligheder. Vi vil arbejde aktivt for at fremme tolerance og medmenneskelighed. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn. 2. Princip: Vi vil have en anerkendende tilgang til barnet. 3. Princip: Vi vil tilbyde udfordringer og oplevelser tilrettelagt efter den enkelte børnegruppes niveau 4. Princip: Vi vil arbejde ud fra temaerne i de pædagogiske læreplaner 5. Princip: Vi vil aktivt inddrage børnene i de daglige rutiner, så vi derved øger deres selvhjulpenhed 6. Princip: Vi vil møde barnet med engagement og nærvær 7. Princip: Vi vil prioritere forældresamarbejdet højt, da vi mener det er en forudsæt-ning for en god hverdag for barnet. 8. Princip: Vi vil tilbyde et miljø der værdsætter mangfoldigheden. Institutionen skal stå åben for børn med forskellige kulturelle og etniske baggrunde samt børn med forskellige handicaps/vanskeligheder. Dette vil bidrage til at skabe forståelse og respekt for forskelligheder, samt arbejde aktivt for at fremme tolerance og medmenneskelighed. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse I vuggestuen sker børnenes læring gennem en vekslen mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes egen fri leg. 5
De voksenstyrede aktiviteter planlægges sådan, at vi kommer rundt omkring de forskellige læreplanstemaer. Aktiviterne vil til enhver tid tage udgangspunkt i den børnegrupper der deltager, sådan at den udvikler sig i samspillet mellem barnet/børnene og de voksne. Voksenstyrede aktiviteter kan fx være musik, samling, svømning, gåture, gymnastik mm. I løbet af dagen, opstår der mange situationer, hvor personalet følger barnets initiativ og der dermed opstår en aktivitet. Det kan fx være leg på stuen, der sætter gang i en fælles aktivitet omkring dukker, eller legen på legepladsen, der sætter gang i en undersøgelse af forskellige småkryb. Illustration 2 6
2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Vores læringsmål tager udgangspunkt i vores værdigrundlag, hvor vi har beskrevet hvilket livssyn og pædagogiske principper vi vil arbejde ud fra. Under hvert tema i læreplanerne har vi beskrevet hvordan vi konkret arbejder med de forskellige områder. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov I en stor børneflok vil der altid være børn, som har eller får brug for særlig pædagogisk bevågenhed i større eller mindre omfang. Det er de børn, der i oplægget til udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner fra politisk hold, benævnes som børn med særlige behov. Vi prioriterer at børn, der har særlige behov, gives passende udfordringer og så meget støtte som muligt i forhold til ressourcer. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, involveres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og altid i samarbejde med forældrene. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Alle i personalegruppen har gennemgået uddannelsen "Herning modellen". Pædagogikken i denne anvendes i arbejdet med inklusion i praksis. 2.4 Sprogindsatsen En pædagog fra hver vuggestuegruppe (6 i alt), har været på sprogkursus i 2013 (3 dages forløb udbudt af Herning kommune). Ligeledes deltager vi projekt Parat-Skolestart med fokus på børn i alderen 2-3 år med sproglige udfordringer. Vi arbejder med sproget på følgende måder: Alle stuer anvender fokusord, som der arbejdes med via oplevelser, leg, bøger, sang, bogsta-ver mm. Bøger er tilgængelige for alle børn, via boghylder i børnehøjde på stuerne. Bøger læses på børnenes opfordring og når personalet vælger det. Foregår på stuen. Vi anvender rim og remser, sang og musik med fagter. Både via fælles samlinger og på stu-erne. Vi anvender bogstaver til at understøtte børnenes sproglige udvikling fx ved navne på stole og forskellige ord hængt op stuerne. Børnene har personlige bøger eller laminerede ark med familiebilleder, som bruges til at tale med børnene om deres familier. Vi sætter ord på børnenes handlinger og følelser. Vi anvender korrekt udtale, frem for irettesættelser. Fx hvis barnet siger se gurk, svarer vi ja, se det er en agurk. Vi anvender konkreter til at understøtte den sproglige udvikling. Fx en tøjkat når vi synger om den lille kattekilling, o.lign. Vi laver sproggrupper med få børn, hvor vi anvender dialogisk læsning. 7
2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng I vuggestueafdelingerne er vores mål at styrke overgangen fra vuggestue til børnehave, for at give barnet og dets familie en følelse af tryghed. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Når et barn skal skifte fra vuggestue til børnehave, besøger vuggestuebarnet den børnehaveguppe, hvor det skal starte så mange gange det er muligt i tiden op til. En af gangene vil vi bede om, at barnet har madpakke med hjemmefra, som spises i børnehaven. Vi afholder en overleveringssamtale, hvor der, udover barnets forældre, deltager personale fra barnets stue i henholdsvis vuggestue og børnehave. Her vil vuggestuepersonalet fortælle om barnet, både udviklingsmæssigt, socialt, motorisk mm. og børnehavens personale vil fortælle om stuens pædagogik, rytmer, samt diverse praktisk information. Illustration 3 8
3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Galaxen er en integreret daginstitution med 6 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper, 1 fritidshjemsgruppe samt 3 specialgrupper. Vi holder til i 4 forskellige huse i området Sønderager/Porsvænget i Herning og har børn fra 0 år til og med 2. klasse. Vi er placere i et område med både villakvarterer og boligblokke og børnegruppen afspejler denne mangfoldighed. Personalegruppen er sammensat af pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Vi har erfarent personale, unge medhjælpere, mænd og kvinder i personalegruppen og afspejler dermed samfundet. 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: 01-08-2012 til 31-12-2013 3.2.2 Prioritering 9
3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog, Barnets log-bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Herning-model: udviklingsplan og analysemodel 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? SMTTE, TRAS Herning-model: udviklingsplan og analysemodel. Illustration 4 3.4 Refleksion Når vi arbejder med SMTTE, udviklingsplaner og lign., udvikles tiltagene løbende som en del af den pædagogiske praksis. 10
4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Vi arbejder med barnets almene personlige udvikling i den pædagogisk praksis i hverdagen, hele dagen. 4.2 Mål Alle børn skal trives og kunne lide sig selv Alle børn skal turde udfolde sig selv og sine potentialer Alle børn skal have gode relationer med andre børn og voksne Alle børn skal udvikle sig hen imod at lære at sige til og fra, og tackle konflikter Alle børn skal få erfaringer med at håndtere følelser som vrede, sorg, frustration, glæde, angst og begejstring. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil skabe et varmt og trygt miljø for børnene. 2. Tiltag: Vi vil hjælpe børnene med at give udtryk for følelser på en hensigtsmæssig måde 3. Tiltag: Vi vil anerkende det enkelte barn vi vil indleve os i barnets univers. 4. Tiltag: Vi vil via proaktive strategier fylde op i børnenes sparegrise. (jvf Herning model) 5. Tiltag: Vi vil være opmærksomme på at alle børn føler sig som en del af fællesskabet 4.4 Tegn 1. Tegn: Børnene udviser empati og omsorg for hinanden 2. Tegn: Børnene kontakter hinanden i leg og indgår i relationer med hinanden har venner 3. Tegn: Børnene viser glæde ved at være sammen med andre børn og voksne 4. Tegn: Børnene giver udtryk for følelser 5. Tegn: Børnene siger nej/ja, når der er noget, de ikke ønsker/ønsker 11
5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Vi vil have særligt fokus på børnenes sociale kompetencer i forbindelse med aktiviteter på tværs af stuerne samt under måltiderne. Vi prioriterer at børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, set i forhold til deres udviklingstrin, gives passende udfordringer og så meget støtte som muligt i forhold til ressourcer. Børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder kan eksempelvis have svært ved at indgå i relationer med andre børn, samt have svært ved at deltage i aktiviteter og andre sociale sammenhænge, og herigennem opnå følelsen af fællesskab med andre børn og voksne. Disse børn har, blandt andet, stort udbytte af at blive guidet af en voksen igennem leg med andre børn, og at sidde sammen med en voksen under eksempelvis måltiderne, samlingen el.lign. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, involveres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og altid i samarbejde med forældrene. 5.2 Mål At børnene oplever et samvær med glæde og fællesskab At børnenes selvfølelse og selvtillid styrkes At styrke børnenes selvhjulpenhed At børnene får kendskab til de sociale og kulturelle spilleregler i forbindelse med et måltid, fx at vente på tur. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil opfordre børnene til selvhjælp og nabo-hjælp ved bordet. 2. Tiltag: Vi vil, som de voksne, skabe en hyggelig og varm stemning 3. Tiltag: Vi vil igangsætte planlagte og voksenstyrede aktiviteter 4. Tiltag: Vi skaber et rum til fordybelse og ro til alderssvarende aktiviteter 5. Tiltag: Vi vil italesætte, at børnene skal vente på at det bliver deres tur 5.4 Tegn 1. Tegn: Børnene oplever sig selv og hinanden som en del af fællesskabet ved måltiderne. 2. Tegn: Børnene hjælper med opgaver i forbindelse med måltidet, fx at smide hagesmækken til vask 3. Tegn: Børnene øver sig i, og udviser efterhånden en begyndende forståelse for at vente på tur 4. Tegn: Børnene nyder at være med i aktiviteter. De viser glæde og er fordybede 5. Tegn: Børnene fortæller om aktiviteterne til stuens øvrige voksne og deres forældre 12
6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Vi har fokus på den sproglige udvikling i mange sammenhænge i løbet af dagen, når vi er i dialog med børnene, både planlagt og spontant. Vi anvender korrekt udtale: når barnet siger "se en gurk", svarer vi "ja, det er en agurk". Vi har temauger med fokusord, hvor vi sikrer at vi kommer omkring ordet i forskellige sammenhænge. Fokusord kunne være efterår, blade, blæst mm. Børn, der ikke bruger sproget, som det kan forventes i forhold til det udviklingstrin barnet befinder sig på, kan profitere af at være i en barn-voksen relation, hvor der er stor mulighed for at støtte og fremme børnenes sprogudvikling. Ligeledes profiterer disse børn af at deltage i aktiviteter med en lille gruppe børn og få voksne. Samtidig har disse børn også stort udbytte af at de voksne arbejder struktureret med sprogstimule-ring, der er tilrettelagt efter barnets behov. De voksne vil give barnet passende udfordringer og så meget støtte som muligt i forhold til res-sourcer. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, involveres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og altid i samarbejde med forældrene. 6.2 Mål At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog (det nonverbale og det verbale) og begrebsdannelse gennem leg og alle hverdagens aktiviteter At udvikle børnenes impressive og ekspressive sprog At børnene udvikler en begyndende forståelse for at kommunikere hensigtsmæssigt med andre børn At give børnene mulighed for at udvikle og styrke deres sproglige udvikling gennem musiske, ryt-miske og kropslige udfoldelser 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil støtte sprog, der omtaler og udtrykker følelser 2. Tiltag: Vi vil sætte ord på både egne og børnenes handlinger 3. Tiltag: Vi vil benytte os af korrekt udtale/korrekte sætninger frem for at irettesætte 4. Tiltag: Vi vil arbejde med forskellige temaer, fx efterår, begreber, farver (tematisk sprogarbejde). 5. Tiltag: Vi vil lege med rim og remser, læse bøger, lege sanglege og synge sange 6. Tiltag: Vi vil anvende dialogisk læsning i faste sproggrupper 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: Børnene begynder at efterligne de voksnes og de andre børns - lyde og ord 2. Tegn: Børnene kommunikerer med hinanden og os 3. Tegn: Børnene lærer egne behov at kende, og at bede om hjælp, hvis de har behov herfor 4. Tegn: Børnene udvikler en større forståelse for beskeder, handler på dem, og udtrykker sig mere sprogligt 13
5. Tegn: Børnene udviser glæde ved at synge, læse mm de finder ofte sangbøger og bøger frem selv 14
7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Vi har særligt fokus på krop og bevægelse i følgende sammenhænge: - Af- og påklædning - På badeværelset (bleskift og toiletbesøg) - Ved måltiderne - Leg på legepladsen. - Ture ud af huset. Fx gymnastiksal, musik, svømmehal, besøg på andre legepladser, Fuglsang sø, samt mange andre oplevelser. De enkelte stuer har forskellige aktiviteter, alt efter de pædagogiske målsætninger. - Leg indenfor i vuggestuen. Vi er særligt opmærksomme på at børn, der er motorisk usikre, forsigtige børn, samt børn, der udviser manglende eller ringe kropsbevidsthed og kropsforståelse, inddrages i forskellige former for bevægelsesleg - både indendørs i vuggestuen, på legepladsen, på ture ud af huset m.m. De voksne vil give barnet passende udfordringer og så meget støtte som muligt i forhold til res-sourcer. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, involveres PPR og altid i samarbejde med forældrene. 7.2 Mål At udvikle barnets fin- og grovmotorik, samt at fremme og støtte barnet i dets bestræbelser på at blive selvstændig og selvhjulpen At børnene bliver bevidste om hvad de kan med deres krop At børnene udvikler og styrker deres motorik, balance og sanser At børnene får sanseoplevelser At styrke børnenes motorik og balance At børnene tilegner sig den fysiske, kulturelle samt sociale omverden. At børnene bliver fortrolige med deres krop, at de udfordrer sig selv og tør mere og mere At børnene mærker det er sjovt og rart at bevæge sig At børnene styrker og udvikler deres balance, sanser og fin- og grovmotoriske kompetencer 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil prioritere, at der er tid og plads til at barnet kan øve sig i selvhjulpenhed. 2. Tiltag: Vi vil opmuntre og støtte børnene i deres egne initiativer og aktiviteter 3. Tiltag: Vi vil give børnene tid til og mulighed for at udforske og afprøve fysiske udfordringer 4. Tiltag: Vi tilpasser udfordringer til de forskellige aldersgrupper 5. Tiltag: Vi vil være med i aktiviterne som igangsættere og rollemodeller 7.4 Tegn 1. Tegn: Børnene mestrer mere og mere og tør springe ud i nye udfordringer 2. Tegn: Børnene oplever at jeg-kan-godt de får succesoplevelser. 3. Tegn: Børnene bevæger sig og bruger kroppen 4. Tegn: At børnene gerne vil deltage, og viser glæde ved aktiviteter. 15
5. Tegn: Børnene tager selv initiativ til fysisk aktivitet 16
8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Vi har særligt fokus på natur og naturfænomener i følgende sammenhænge: Når vi tager på ture i nærmiljøet. Nærmiljøet er eksempelvis Fuglsang Sø, kolonihaverne, de omkringliggende villaveje og legepladser m.m. Når vi tager på tur i nærmiljøet, er det ofte med en lille gruppe børn og 1 2 voksne. Når vi leger på legpladsen. På legepladsen er vi ofte mange børn og voksne. Børn med sansemotoriske eller motoriske vanskeligheder har særlig glæde af at færdes i naturen. Derfor prioriterer vi at disse børn kommer med på tur eller med ud på legepladsen. De voksne vil give barnet passende udfordringer og så meget støtte som muligt i forhold til ressourcer. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, involveres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og altid i samarbejde med forældrene. 8.2 Mål At børnene oplever glæde ved naturen At børnene udvikler et begyndende kendskab til naturen og til naturfænomener At børnene oplever naturen som rum for leg 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil være rollemodeller for børnene, og vise dem, hvordan de kan bruge naturen til leg. 2. Tiltag: Vi vil være ude i al slags vejr, hele året rundt, så børnene forskellen på sol, regn, sne mm. 3. Tiltag: Vi vil vise børnene og fortælle dem om de almindelige dyr vi møder i naturen, såsom edderkopper mm. 4. Tiltag: Vi vil skabe rum for, at børnene kan eksperimentere med forskellige natur-materialer, såsom jord mm. 5. Tiltag: Vi vil snakke med børnene om forår, sommer, efterår og vinter og om at det er koldt, vamt, vådt mm. 8.4 Tegn 1. Tegn: Børnene kan lide at være ude i al slags vejr, og viser os, at de gerne vil ud at lege. 2. Tegn: Børnene er kreative og opfindsomme i leg på legepladsen og i naturen. 3. Tegn: Børnene er nysgerrige og opmærksomme overfor dyrene i naturen. 4. Tegn: Børnene udvikler opmærksomhed overfor vejret. De fortæller fx at solen skinner. 17
9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Vi har særligt fokus på kulturelle udtryksformer og værdier i følgende sammnhænge: Som et supplement til børnenes egne initiativer og lege, igangsætter vi kreative aktiviteter. Disse aktiviteter er voksenstyrede. Ud fra pædagogiske overvejelser, har vi på forhånd bestemt følgende: Hvad - hvilken type materialer, redskaber m.m. Hvem - hvilke børn, alder, gruppens størrelse, antal voksne. Hvor - hvilket rum, ved bordet, på gulvet, ude, osv. Hvorfor - hvem har udbytte, hvem har behov, hvem har lyst osv. Vi fejrer de danske traditioner, såsom fastelavn, jul og påske. Derudover har vi nogle interne traditioner i vuggestuen, såsom sommerfest, cirkus, at fejre børnenes fødselsdage og afslutningsfest for børnene, når de forlader vuggestuen. Børn med eksempelvis perceptuelle vanskeligheder kan have svært ved at deltage i kreative aktiviteter. Derfor prioriterer vi at disse børn skal have mulighed for hyppigt at deltage i kreative aktiviteter. Samtidig kan disse børn også have glæde af at deltage i forløb sammen med kun én voksen og en lille gruppe børn. I situationer, hvor et barn har svært ved at deltage i aktiviteter vedrørende traditioner, vurderer vi løbende på de enkelte stuer, hvorvidt det enkelte barn skal deltage i alle aktiviteter vedrørende traditioner. Hvis vi vurderer at et barn med særlige behov vil have glæde af en given aktivitet/tradition, vil vi sikre at der skabes tryghed for barnet i den pågældende sammenhæng. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, involveres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og altid i samarbejde med forældrene. 9.2 Mål At børnene får konkrete sansestimulerende erfaringer og oplevelser At børnene får kendskab til materialer og redskaber At børnene oplever sig som skabende At børnene oplever glæde over eget værk og fælles fremstillinger At børnene får kendskab til, oplever glæde ved og føler fællesskab ved tilbagevendende traditioner 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil være engagerede som igangsættere. 2. Tiltag: Vi vil prioritere processen højt, både barnets egen proces og fælles processer. 3. Tiltag: Vi vil støtte børnene i at eksperimentere. 4. Tiltag: Vi vil pynte op til højtider og have faste traditioner og rutiner omkring fx jul, fastelavn og påske. 5. Tiltag: Vi vil have faste traditioner, som kendetegner kulturen i Galaxen, fx cirkus, sommerfest mm. 9.4 Tegn 18
1. Tegn: At børnene er engagerede, og at de viser glæde og begejstring ved at deltage. 2. Tegn: At børnene har lyst til at afprøve ting/er nysgerrige. 3. Tegn: At børnene viser interesse for, og glæde ved at deltage i traditioner. 4. Tegn: At børnene lærer fastelavns- og julesangene, og at de efterhånden kan synge med. 5. Tegn: At børnene taler og fortæller om traditionerne både til forældrene og til personalet. Illustration 5 19
10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Børnemiljøet i Galaxen er beskrevet og vurderet ud fra en psykisk, fysisk og æstetisk tilgang. Beskrivelsen af børnemiljøet skal sikre, at miljøet i institutionen er tilpasset den aktuelle børnegruppes behov. Vi vil skabe et varmt og trygt miljø, hvor børnene kan have gode relationer til børn og voksne. Vi vil hjælpe børnene med at takle konflikter, samt hjælpe dem med at håndtere deres følelser. Dette omhandler i høj grad det psykiske børnemiljø. Vi vil lytte til børnenes ideer og det der aktuelt optager dem og tage udgangspunkt i dette. Vi vil gøre plads til den aktuelle børnegruppes behov, fx i forhold til kørestole, gangstativ, fysisk plads. Vi vil skabe et udviklingsfremmende miljø, samt tilbyde et udfordrende ude- og indeliv. Dette vil vi blandt andet gøre ved at bruge nærmiljøet aktivt, fx svømmehal, Fuglsang sø, biblioteket, legepladser mm. Dette er med til at udvikle børenes selvværd og selvhjulpenhed, og kommer både rundt om det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø. 10.2 Reflektion 20
11 AFSLUTNING Vi arbejder løbende med vores læreplaner, blandt andet på stuemøder, afdelingsmøder og personalemøder. Læreplanerne revideres også i dette forum. På vores hjemmeside galaxen.herning.dk, vil man kunne finde den seneste udgave af læreplanerne. 21
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk