2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde et privat drænsystem og efterfølgende opkræve udgifterne over ejendomsskatterne hos grundejerne. Kommunen var derfor også berettiget til at tilbagekalde et tilsagn herom. 07-02- 2008 Statsforvaltningens brev til et drænudvalg STATSFORVALTNINGEN HOVEDSTADEN BORUPS ALLÉ 177, BLOK D- E Ved brev af 14. februar 2007 har De klaget til den kommunale tilsynsmyndighed via Gribskov Kommune over Helsinge Kommunes tilbagekaldelse af et tilsagn om forskudsvis at afholde udgifter til vedligeholdelse af et dræn og efterfølgende at opkræve udgifterne over ejendomsskatterne. 2400 KØBENHAVN NV JOURNAL NR.: 2007-613/201 SAGSBEHANDLER:JEIKOE DIREKTE TELEFON:7256 7096 TELEFON: 7256 7000 TELEFAX: 38 33 20 12 Ved brev af 24. april 2007 rykkede De for en bekræftelse på modtagelsen af Deres klage igen via Gribskov Kommune. Ved brev af 20. juli 2007 videresendte Gribskov Kommune Deres klage til statsforvaltningen med bemærkning om, at kommunen hidtil havde betragtet Deres henvendelser som om de var sendt til kommunen til orientering. Statsforvaltningen har nu gennemgået sagen og fundet, at Helsinge Kommune, nu Gribskov Kommune, hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde drænsystemet ved Øllekollegård og efterfølgende opkræve udgifterne hos grundejerne over ejendomsskatterne. GIRO: 3001 4329848 EAN- NR. 5798000362222 SE- NR. 29-37- 62-20 hovedstaden@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk TELEFONTID: Mandag- Onsdag 09.00-15.00 Torsdag 13.00-18.00 Fredag 09.00-14.00 ÅBNINGSTID FOR PERSONLIGE HENVENDELSER: Mandag- Onsdag 09.00-15.00 Torsdag 09.00-18.00 Fredag 09.00-14.00 Statsforvaltningen finder derfor, at Gribskov Kommune har været berettiget og forpligtet til at tilbagekalde det givne tilsagn, da kommunen vil handle ulovligt ved at påtage sig opgaver, som den ikke har hjemmel til. Nedenfor følger en redegørelse for sagen og en begrundelse for statsforvaltningens udtalelse. Sagsfremstilling
Der foreligger en landvæsenskendelse af 24. februar 1962, hvori der er truffet afgørelse om, hvorledes udgifterne ved vedligeholdelsen af drænsystemet i Øllegård Grundejerforening skal fordeles. Det fremgår endvidere af kendelsen, at tilsyn med vedligeholdelsen påhviler et lodsejerudvalg, som består af tre medlemmer, som sørger for tilkaldelse af fornøden entreprenørassistance samt fordeling af udgifterne i overensstemmelse med kendelsen. I brev af 5. juli 2005 meddelte Helsinge Kommune Dem, at kommunen ifølge kendelsen alene skulle vedligeholde ca. 400 m 2 vejareal ud af et samlet areal på 55 ha. Kommunen anførte, at kommunen med hjemmel i vandløbslovens 65 kunne afholde udgifterne til vedligeholdelsesarbejderne og efterfølgende opkræve udgifterne over ejendomsskatterne. Kommunen anførte, at det var en forudsætning, at opkrævningen var omkostningsneutral for kommunen. Ved e-mail af 21. december 2005 gjorde Skov- og Naturstyrelsen imidlertid kommunen opmærksom på, at vandløbsloven ikke giver kommunen hjemmel til at påtage sig vedligeholdelsen af private drænledninger og opkræve udgifterne hertil over ejendomsskatterne, heller ikke selv om samtlige grundejere er enige og ønsker en sådan ordning. Ved brev af 27. april 2006 traf Helsinge Kommune afgørelse om, at kommunen på grundlag af udtalelsen fra Skov- og Naturstyrelsen ikke ville afholde udgifterne ved vedligeholdelsen af det private drænsystem forskudsvis, da der ikke var hjemmel hertil i vandløbsloven. Kommunen anførte endvidere, at der heller ikke var hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne, idet det ifølge disse regler er et krav, at opgaven skal være til gavn for almenvellet. Efter kommunens opfattelse var det ikke tilfældet, da der kun er tale om en ganske lille del af befolkningen i kommunen, som vil få gavn af ordningen. Kommunen har derfor ingen interesse eller forpligtigelser i det pågældende anliggende, og andre grundejerforeninger med et drænsystem ville i givet fald kunne kræve samme behandling. De klagede på vegne af det nystiftede drænudvalg over kommunens afgørelse til både Skov- og Naturstyrelsen og til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet afviste den 22. maj 2006 at behandle klagen under henvisning til, at afgørelsen kunne påklages til miljøministeren. SIDE 2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastholdt afvisningen i brev af 22. juni 2006, hvori man anførte, at Skov- og Naturstyrelsen også ville kunne tage stilling til sagsbehandlingen, idet De havde anført, at De primært klagede over, at kommunen ikke levede op til sit tilsagn om forskudsvis at afholde udgifterne til vedligeholdelse af drænsystemet og opkrævningen af udgifterne. Skov- og Naturstyrelsen stadfæstede i afgørelse af 6. februar 2007 Helsinge Kommunes afgørelse om, at der ikke i vandløbsloven er hjemmel til, at kommunen forskudsvis afholder udgifter til vedligeholdelse af private drænsystemer og efterfølgende opkræver udgifterne hos grundejerne over ejendomsskatterne. Skov- og Naturstyrelsen anførte i afgørelsen, at det ligger uden for styrelsens kompetence at tage stilling til, om kommunen er bundet af det tilsagn, som blev givet den 5. juli 2005. Styrelsen anførte, at dette måtte afgøres enten af den kommunale tilsynsmyndighed eller domstolene. De klagede derefter til den kommunale tilsynsmyndighed ved brev af 14. februar 2007 indsendt via kommunen. De har i klagen anført, at De klager over, at kommunen har afslået at vedstå det tilsagn, som kommunen gav i brevet af 5. juli 2005 om forskudsvis afholdelse af udgifter til vedligeholdelse af drænsystemet og efterfølgende opkrævning af disse. De har anført, at der er tale om en begunstigende forvaltningsakt, som kommune har tilbagekaldt med den begrundelse, at der savnes hjemmel i lovgivningen. Statsforvaltningen har ved brev af 15. august 2007 anmodet Skov- og Naturstyrelsen om en vejledende udtalelse om, hvorvidt vandløbsloven udtømmende regulerer i hvilket omfang en kommune har mulighed for at afholde vedligeholdelsesudgifter for et privat drænsystem forskudsvis og opkræve udgifterne via kommunens ejendomsskatter. Skov- og Naturstyrelsen har i brev af 17. august 2007 udtalt følgende: Der er som nævnt ikke hjemmel i vandløbsloven for kommunen til forskudsvis at afholde udgifter til vedligeholdelse af private vandløb, herunder private drænsystemer. Loven indeholder på den anden side heller ikke noget forbud herimod. Loven regulerer altså ikke dette forhold, hverken udtømmende eller delvis. Statsforvaltningens udtalelse SIDE 3
Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. 48, stk. 1, i den kommunale styrelseslov. Ifølge vandløbslovens 65 har bidrag, der påhviler en fast ejendom til dækning af udgifter, som vandløbsmyndigheden har afholdt forskudsvis samme fortrinsstilling som kommunale skatter og kan opkræves sammen med kommunale skatter. Kommunen har ifølge vandløbslovens 25 hjemmel til forskudsvis at afholde udgifter i forbindelse med vandløbsregulering, sænkning af vandstanden i eller tørlægning af søer og anlæg af nye anlæg samt ifølge vandløbslovens 55 i forbindelse med selvshjælpshandlinger. Kommunen har derimod ikke hjemmel i vandløbsloven til forskudsvis at afholde udgifter til vedligeholdelse af private vandløb, jf. Skov- og Naturstyrelsens afgørelse af 6. februar 2007. Vandløbsloven indeholder imidlertid ikke noget forbud herimod og regulerer således ikke udtømmende kommunens muligheder herfor, jf. Skov- og Naturstyrelsens udtalelse af 17. august 2007. Spørgsmålet er således, om kommunen efter de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) har hjemmel til opkrævningen. Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne antages en kommunes adgang til uden lovhjemmel at gennemføre foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium. Dette kriterium indebærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer det kommunale fællesskab til gode. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er motiveret i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder eller grupper af enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. Almennyttekriteriet er ikke udtryk for en særlig præcis afgrænsning af kommuners kompetence. Kriteriet kan dog medvirke til en afgrænsning af, hvilke kommunale hensyn, der i en samlet afvejning af interesser kan begrunde, at en kommune lovligt kan varetage en opgave. SIDE 4
Grundejerforpligtelser har traditionelt været anset som pligter, der naturligt var knyttet til ejerskabet af en ejendom, uanset om visse grundejerforpligtelser også kan have en samfundsmæssig interesse. Der er ifølge traditionel opfattelse tale om opgaver, der hører under driften af de enkelte private ejendomme, hvorfor disses omfang i vidt omfang er pålagt grundejerne ved lov. Hvis kommunen overtager sådanne driftsudgifter imødekommer det ikke et alment behov, men derimod nogle private behov for eller ønsker om at undgå udgifter, jf. Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, side 289 og 290. Efter statsforvaltningens opfattelse følger det af almennyttekriteriet, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan påtage sig vedligeholdelsen af private drænledninger og opkræve udgifterne herved over ejendomsskatterne, medmindre der foreligger en særlig kommunal interesse heri. Efter statsforvaltningens opfattelse ses der ikke at foreligge en særlig kommunal interesse i at være en grundejerforening behjælpelig med at forestå vedligeholdelsen af en privat drænledning og opkræve udgifterne herved via ejendomsskatterne. Dette gælder også selv om kommunen ikke har udgifter herved. Statsforvaltningen finder således, at Gribskov Kommune ikke havde hjemmel til at give tilsagn om at afholde udgifterne ved vedligeholdelse af drænledningen ved Øllekollegård og efterfølgende opkræve udgifterne hos grundejerne over ejendommsskatterne. Efter statsforvaltningens opfattelse var Gribskov Kommune både berettiget og forpligtet til at tilbagekalde tilsagnet, idet kommunen vil handle ulovligt, hvis den påtager sig opgaver, som kommunen ikke har hjemmel til. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har givet Dem et bindende løfte, som De har lidt et tab ved, at kommunen ikke opfylder, og som kommunen eventuelt vil kunne afkræves erstatning for, er et spørgsmål af privatretlig karakter, som statsforvaltningen ikke har kompetence til at tage stilling. Spørgsmålet herom henhører under domstolene. Statsforvaltningen foretager sig herefter ikke yderligere i anledning af Deres klage. Udtalelsen vil blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside. Med venlig hilsen SIDE 5
Lone Birgitte Christensen Kontorchef/ Jette Eikrem Fuldmægtig SIDE 6