UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i et kompetenceudviklingsforløb: Program for læringsledelse. Programmet styrker de indsatser vi allerede arbejder med; synlig, målstyret læring, databaserede indsatser og professionelle læringsfællesskaber. 11 andre kommuner deltager sammen med Horsens i forløbet, der er et samarbejde mellem Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) på Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK). Programmet støttes af A.P. Møller-fonden med 21 millioner kr. Vi har klare mål for folkeskolens arbejde: Vore elever skal lære mest muligt og trives bedst muligt uanset baggrund. Det er vores kerneopgave. Vores første initiativ i forbindelse med Folkeskolereformen var i august 2013 at invitere medarbejdere og ledere fra skolerne til at deltage i 12 delprojekter omkring Folkeskolereformen. Resultatet af dette arbejde kan ses på: www. horsensnyefolkeskole.com. Her er der konkret viden, værktøjer og praksisinspiration at hente. Det andet store initiativ igangsættes nu. Med inspiration fra skolesystemet i Ontario, Canada, sættes der fremover fokus på følgende: Mere og stærkere fællesskab Styrket ledelse Synlig og målstyret læring Professionelle læringsfællesskaber Styrket udskoling Program for læringsledelse bliver dermed en understøttelse af fokusområderne, og vi sikrer i fællesskab at skolerne i Horsens lever op til de nationale mål, der er i folkeskolereformen. Program for læringsledelse har en styregruppe og en projektgruppe med en bred repræsentation fra skolevæsenet. Det gør vi for at skabe sammenhæng mellem Program for læringsledelse og Horsens Kommunes øvrige indsatser. I vil høre mere om projektet i den kommende tid, ligesom I kan læse mere på www.laeringsledelse.dk. Med venlig hilsen Kjeld Kristensen Uddannelsesdirektør Horsens Kommune
Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere, skoleejere og elever Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, leder af Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for læringsledelse I de seneste år er der sket et paradigmeskifte: Den pædagogiske praksis er ikke længere defineret af pensum, men af læringsmål, og begrebet synlig læring har vundet indpas overalt. Vores fælles ansvar er, at alle elever lærer mest muligt og trives bedst muligt. Derfor er vi alle sammen læringsledere: Pædagoger og lærere leder læring, og det samme gør skoleledere og forvaltningsmedarbejdere. Vi leder først og fremmest elevernes læring, men vi leder også medarbejderes og kollegers læring. Derfor hedder AP Møller programmet for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling i daglig tale: Program for læringsledelse. Læringsledelse foregår i undervisningen, og den foregår i samarbejdsteam og i skoleledelse. Den er definereret ved at der skal sættes læringsmål, og at læring, trivsel og udvikling skal gøres synlig, så vi ved, om vi er på rette vej, og så vi kender udgangspunktet for vores læringsindsatser. Målet med programmet er at udvikle den pædagogiske praksis, medarbejdernes kompetencer og skolernes måde at fungere på, så vi alle sammen bliver professionelle læringsledere, og så alle parter omkring folkeskolen elever, forældre, politikere anerkender lærere og pædagoger for netop det: At det er dem, der i kraft af deres kompetencer og professionelle indsats sikrer at hver enkelt elev stimuleres til at lære, trives og udvikle sig bedst muligt. Fremtidens folkeskole Dette er fuldstændig i tråd med den folkeskolereform, der blev vedtaget af et bredt flertal i det danske Folketing i slutningen af 2013, og som trådte i kraft d. 1. august 2014. Det egentligt nye det der kan betegnes som et paradigmeskift for den danske folkeskole er, at undervisningen skal være vidensbaseret og målstyret, og at målene skal fastsættes som læringsmål. At realisere visionerne bag folkeskolereformen forudsætter en grundlæggende forandring af den måde, vi driver skole på for undervisere, ledere og skoleforvaltninger. Det er netop det, der er målet med Program for læringsledelse. Programmet er baseret på fire indsatser: 1. Lærere, pædagoger, ledere og skoleforvaltninger skal tilrettelægge arbejdet efter lærings- og kompetencemål. Det forudsætter en ny professionel praksis på alle niveauer i folkeskolen. 2. Den pædagogiske indsats skal baseres på forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst. Det forudsætter, at forskningsbaseret viden bruges og er tilgængelig i en form, der umiddelbart kan omsættes til praksis. 1
3. Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater på den enkelte skole. Det forudsætter, at elevernes læring og trivsel på den enkelte skole og i den enkelte klasse skal gøres synlig for lærere og ledere. 4. Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet folkeskolen. Det forudsætter, at der skal tilbydes efteruddannelse og udvikling på en måde, som understøtter de opstillede mål og samtidig er koblet direkte til den pædagogiske praksis, og som kan bruges til at takle de udfordringer, den enkelte underviser og leder står med. Programmet tager udgangspunkt i metoder, som allerede er afprøvet af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Aalborg Universitet gennem et par år i Kristiansand kommune (Norge), og som er blevet brugt i pilotprojekter med alle skoler i Fredericia og Brønderslev kommuner. Det er inspireret af den skoleudvikling, som er gennemført med ca. 5000 skoler i Ontario-provinsen i Canada siden 2004 med resultater, der nyder international anerkendelse, og det bygger på Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) s omfattende erfaringer med kompetenceløft af uddannelsesaktører. I programmet deltager tolv kommuner: Billund, Brønderslev, Fredericia, Frederikssund, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg og Thisted. Programmet ledes af LSP, og det gennemføres i samarbejde med COK. De tolv kommuner dækker tilsammen et bredt spektrum af danske kommuner. Målt på antallet af elever og medarbejdere udgør Program for læringsledelse ca. 1/10 af den samlede folkeskole. Det betyder, at deltagerne kan lære af hinanden på tværs af kommunegrænserne, at programmets storskalafordele kan udnyttes, og at det vil give et realistisk billede af fremtidens folkeskole. Kommunerne er indstillet på, at de med deltagelse i Program for Læringsledelse investerer i en omfattende udvikling af systemer og kompetencer hos alle medarbejdere og ledere for at kunne arbejde forskningsinformeret og målrettet, og at alle kommer til at indgå i et tværkommunalt samarbejde og netværk. Evidensinformeret udvikling af skoler, kompetencer og pædagogisk praksis Programmets varighed er fire år. Det starter med, at alle elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre udfylder elektroniske spørgeskemaer. Herudfra gennemføres der en kortlægning i form af dataindsamling, analyse og udarbejdelse af institutionsprofiler om elevernes læring og trivsel, om undervisernes trivsel, indsatser og elevvurderinger, og om ledernes indsatser. Samtidig tages der hul på en kompetenceindsats som sikrer, at alle lærere, pædagoger, ledelser og forvaltninger arbejder med fokus på læring og med baggrund i sikker viden om elevernes læring, udvikling og trivsel. Kortlægningens resultater samles i en kvalitetsrapport for hver enkelt deltagende kommune, der afdækker lærings- og trivselsresultater, påviser sammenhænge mellem pædagogiske indsatser og læringsresultater, og giver anbefalinger til, hvordan der effektfuldt kan iværksættes en vedvarende udvikling, der forbedrer elevernes læring og trivsel. Resultatet af kortlægningen gøres tilgængelig i form af skole- og kommuneprofiler, så skoleledelse og forvaltning kan se profiler for den enkelte skole, sammenligne resultater internt i kommunen samt på tværs af de deltagende kommuner i programmet. Via skolens profiler kan skolens ledelse, lærere og pædagoger se profiler for den enkelte klasses eller årgangs lærings- og trivselsresultater. Profilerne 2
kan blandt andet brydes ned på køn og fx vise forskelle mellem drenge og pigers trivsel og læring. Profilerne bruges i lærernes og pædagogernes daglige arbejde med at styrke elevernes læring og trivsel. Desuden kan teamet omkring den enkelte klasse bruge kortlægningens resultater på klasseniveau i forbindelse med tilrettelæggelse af en differentieret og målstyret undervisning, skolehjem samarbejde med videre. På basis af kvalitetsrapporten og den enkelte skoles resultater identificerer aktørerne en række udviklingsaktiviteter med fokus på kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere via forløb baseret på forskellige læringstilgange som seminarer, workshops, e-læring, evidensbaserede udviklingssamtaler, praksisnære udviklingsforløb og strategiske indsatser. Efter en periode på to år gentages kortlægningen. Ved at sammenligne resultaterne med den indledende kortlægning får man et evidensbaseret billede af effekten for elevernes læring og trivsel af de gennemførte kompetenceudviklingsindsatser og pædagogiske initiativer. Herefter fortsættes indsatsen med nye, reviderede eller supplerende kommunale indsatser og evt. nye udviklingsmål i yderligere to år, således at den samlede udviklingsindsats i Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling har en varighed på fire år. Efter disse fire år gennemføres en afsluttende kortlægning, så man kan identificere de vedvarende effekter af indsatsen, og så man kan beslutte om det er den måde, man vil drive skole på fremover. Hvorfor? At udvikle den danske folkeskole, så man styrker alle elevers læring, udvikling og trivsel, er vigtig i et samfundsmæssigt perspektiv. Men der er også klare gevinster for alle de centrale aktører: Lærerne og pædagogerne, lederne, skoleejerne og eleverne. Lærerne og pædagogerne Denne måde at drive skole på er vigtig for lærerne og pædagogerne, fordi den styrker kerneopgaven med at fremme elevernes læring og trivsel. Den afledte effekt er, at den løfter lærernes og pædagogernes professionelle status og omdømme. I den canadiske provins Ontario blev et tilsvarende program for alle provinsens 5000 skoler sat i gang fra årsskiftet 2003-2004, og et af de veldokumenterede resultater er, at undervisernes anseelse i befolkningen er sat markant i vejret. Fra at lærere og pædagoger lå lavt på troværdighedslisten i offentligheden, ligger de nu højt placeret. Dels fordi politikerne og ikke mindst forældrene kan se, at de yder en professionel indsats. Dels fordi resultaterne taler deres eget sprog. Læringsudbyttet er sat i vejret, når man måler det i et internationalt perspektiv, og fra udlandet strømmer folk til Ontario for at se, hvordan man har gjort. Det centrale er imidlertid, at denne måde at drive skole på styrker undervisernes professionelle dømmekraft. Lærere og pædagoger arbejder evidens-informeret. Det betyder, at de bruger forskningsviden til at træffe pædagogiske valg som grundlag for den daglige praksis, skole-hjem samarbejde og i deres teamarbejde. Det betyder, at de har klare data om effekten af pædagogiske indsatser for elevernes læring, udvikling og trivsel. Konsekvensen er ikke, at nogen fortæller dem, hvilke metoder de skal bruge. Konsekvensen er, at valget af metoder og pædagogiske indsatser er informeret af data og af forskningsviden. 3
Skolelederne Lige så stor effekt har denne måde at drive skole på for skolelederne. Med folkeskolereformen er der blevet stillet nye krav til skoleledelse: De skal lede en skole, hvor alle har fokus på elevernes læring. Den internationalt kendte forsker Viviane Robinson har præciseret, hvad det kræver: Lederne skal skabe klare mål og forventninger. De skal prioritere ressourcerne. De skal sikre kvalitetsundervisning. De skal gå i spidsen for lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling. Og de skal sikre klare og gode rammer for skolens aktiviteter, Netop denne måde at lede skolen på understøttes af program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling: Programmet sikrer, at ledelsen kan ske på et solidt datagrundlag. Det bidrager til, at der kommer fokus på læring, udvikling og trivsel. Det giver ledelsen redskaber til at bruge data til at fremme skolens kerneopgave. Og det garanterer, at udviklingen sker i kraft af udvikling af medarbejdernes professionelle kompetencer. Skoleejerne Denne måde at drive skole på er ligeledes vigtig for skoleejerne, dvs. for politikere og medarbejdere i skole- eller børne/unge-forvaltninger. Baggrunden er, at vi igennem en række år har været vidne til en såkaldt accountability-udvikling. At en indsats er accountable betyder dels, at den kan måles, dels at nogen kan holdes ansvarlig for den. Og det er præcis det, der er effekten af nærværende program. Skoleejerne kan fortælle borgerne, hvad de får for skattekronerne, og de kan fortælle forældrene, hvorfor man vælger én og ikke en anden fremgangsmåde. Konsekvensen er ikke, at skoleejerne styrer strammere, men at de styrer med større effekt og med bedre begrundelse. For enhver indsats uanset om det handler om skolestruktur eller kompetenceudvikling er begrundet i dens effekt for elevernes læring, trivsel og udvikling, og om indsatsen lykkes kan efterfølgende dokumenteres. Eleverne Sidst men ikke mindst er denne måde at drive skole på vigtig for eleverne. Fra Ontario og fra andre internationale indsatser ved vi, at eleverne får en bedre og mere udbytterig skolegang: De lærer mere, udvikler sig til stærkere individer og borgere, samtidig med at afstanden mellem såkaldt stærke og svage elever reduceres. Et af resultaterne er, at flere elever i folkeskolen rustes til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 4