Regeringsaftalen forudsætter desuden at 50 % af den understøttende undervisning varetages af pædagoger.

Transkript

1 Kontornotits Børne- og Uddannelsesforvaltningen Dato 2. marts 2015 Sagsbehandler Morten Kirk Jensen Direkte telefon Emne: Status på arbejdet med implementering af skolereformen Økonomi og undervisningsbelastning Nedenstående tabel viser den indgåede aftale mellem KL og regeringen om finansiering af skolereformen. Af aftalen fremgår, at lærerne skal undervise 80 klokketimer mere pr. år fra skoleåret 2014/15. KL s udmelding er, at det svarer til enten 733 timer fagopdelt undervisning pr. år pr. fuldtidsstilling eller timer understøttende undervisning pr. år pr. fuldtidsstilling. Hvor meget lærernes øgede undervisningsforpligtelse bidrager til finansieringen står ikke klart (alle notater, jeg har kunnet finde, har ingen beregninger af dette). Jeg har forespurgt hos KL, om der ikke er beregninger på dette, men de kender ikke til beregninger på området. Hvordan man så kan vide, om reformen er fuldt finansieret, kan undre. Et andet finansieringselement er frigørelse af ressourcer fra SFO. Da skoledagen udvides, skal SFO holde åbent i kortere tid. KL og regeringen anslår SFO-besparelsen til 1,2 mia. kr. årligt. KL og regeringen anslår desuden, at en afbureaukratisering af lærernes arbejde vil kunne bidrage med 100 mio. kr. årligt. Regeringsaftalen forudsætter desuden at 50 % af den understøttende undervisning varetages af pædagoger. Endelig er det aftalt, at den resterende finansiering findes ved at øge det generelle bloktilskud med 407 mio. kr. årligt. Note > kr. - Lærerne underviser hhv. 733 og timer 1?? Frigørelse af SFO-ressourcer Afbureaukratisering Bloktilskud I alt Side 1

2 Reformen er implementeret i overensstemmelse med anbefalingerne fra KL KL anbefaler, at lærerne skal undervise 733 timer fagopdelt undervisning pr. år pr. fuldtidsstilling eller timer understøttende undervisning pr. år pr. fuldtidsstilling. I KK (Kolding Kommune) underviser lærerne fra skoleåret 2014/ timer fagopdelt undervisning pr. år pr. fuldtidsstilling eller timer understøttende undervisning pr. år pr. fuldtidsstilling. Det er 0,4 % mindre end anbefalet af KL, svarende til en merudgift på ca. 1,5 mio. kr. I SFO er åbningstiden og forældrebetalingen sat ned med 17,5 %, svarende til en fuld tilpasning til skoledagens længde (30 timer, 33 timer og 35 timer) og i fuld overensstemmelse med anbefalingerne fra KL. Den understøttende undervisning varetages for 50 procents vedkommende af lærere og for 50 procents vedkommende af pædagoger. Dette er i fuld overensstemmelse med anbefalingerne fra KL. Konkret implementering i Kolding kommune. Tabellen nedenfor viser den konkrete udmøntning i Kolding Kommune. Almenundervisning Skoleåret (x kr.) 2013/ /15 Basisundervisning Normalundervisning Fagopdelt undervisning Understøttende undervisning Børnehaveklasse Basisundervisning i alt Støtteundervisning Puljetimer Supplerende undervisning/akt Støttetimer Vikartimer Støtteundervisning i alt Øvrige tildelinger To-sprogsundervisning P-fagstimer Individuelle tildelinger Kurser & efteruddannelse Øvrige tildelinger Inklusionstimer Øvrige medarbejdere Øvrige tildelinger i alt I alt Side 2

3 Underfinansiering er pr. definition: Hvad kunne vi før, som vi ikke kan nu eller som vi kan i mindre grad nu? Derfor er det interessant at se på forøgelsen af basisundervisningen og sammenholde denne med ændringerne af den støtteundervisning, der knytter sig hertil. Basisundervisningen er forøget med 30,6 % (= / ), medens støtteundervisningen kun er forøget med 21,6 % (=49.666/40.838). For at bibeholde serviceniveauet fra før reformen skal støtteundervisningen forøges med 12,5 mio. kr. (30,6 % x ). Den er imidlertid kun forøget med 8,8 mio. kr., hvorfor der er en manko på 3,7 mio. kr. Underfinansieringen (netto) er derfor på 3,7 mio. kr. For at beregne underfinansieringen i forhold til regeringsaftalen skal rammen imidlertid korrigeres, jf. nedenstående tabel. I forbindelse med budgetforlig 2014 blev 50 % af bloktilskuddet ikke tilført folkeskolen, ligesom provenuet fra øget undervisning blev 1,5 mio. kr. mindre end forudsat i aftalen, da man i Kolding Kommune har sat undervisningsnormen til 730 hhv timer og ikke 733 hhv timer. Endelig blev der tilført 10 mio. kr. i forbindelse med budgetforliget Det betyder, at underfinansieringen i forhold til regeringsaftalen reelt er 9,0 mio. kr. i skoleårene 2014/15, 2015/16 og 2016/17. Fra 2017/18 og frem øges underfinansieringen til 15,2 mio. kr., da det ekstraordinære bloktilskud bortfalder. At underfinansieringen (netto) kun er 3,7 mio. kr. i skoleåret 2014/15 skyldes de 10 mio. kr., der blev bevilget i forbindelse med budgetforlig I forbindelse med budgetforlig 2015 har Byrådet bevilget yderligere 3 mio. kr., så underfinansieringen (netto) falder til 0,7 mio. kr. i skoleårene 2015/16 og 2016/17. Fra skoleåret 2017/18 og frem vil underfinansieringen stige til 6,9 mio. kr. x kr. 2014/ / / /18 -> Mindre støtteundervisning Bloktilskud Tab - undervisningsnorm Ekstraordinært bloktilskud Budgetforlig Underfinansiering - stat Budgetforlig Tab - undervisningsnorm Budgetforlig Budgetforlig Underfinansiering - netto ,700-0, Side 3

4 Lærernes undervisningsforpligtelse KL har beregnet, at lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal på landsplan før reformen var 653 timer årligt. Ved at sætte lærernes undervisningsforpligtelse op med 2 timer pr. uge fra skoleåret 2014/15 bliver det nye undervisningstimetal 733 timer årligt. KL korrigerer dog dette i den endelige udmelding til 733 timer årligt, hvis der alene er tale om fagopdelt undervisning. Den understøttende undervisning skal have en norm på timer årligt. Da fagopdelt undervisning i gennemsnit udgør ca. 90,5 % af lærernes samlede undervisning og understøttende undervisning udgør 9,5 % af lærernes samlede undervisning, så er den reelle nye undervisningsnorm (= kombinationsnorm) 760 timer årligt, svarende til en stigning på 2,7 timer pr. uge (en stigning på 16,4 %). I Kolding Kommune underviste lærerne før reformen 645 timer årligt. Fra skoleåret 2014/15 underviser de 730 timer årligt hhv timer årligt, svarende til en kombinationsnorm på 757 timer årligt. Dette svarer til en stigning på 2,8 timer pr. uge (en stigning på 17,4 %). Stigningen i lærernes undervisningsnorm i KK er altså 1,0 % højere end på landsplan, selv om den nye norm ligger 0,4 % under landsplan. Det svarer til, at lærerne i Kolding Kommune har bidraget til finansieringen med ca. 42 mio. kr. Konklusion: I Kolding Kommune er skolereformen underfinansieret i forhold til regeringsaftalen med ca. 15,2 mio. kr. fra og med skoleåret 2017/18. Indtil da er underfinansieringen på 9,0 mio. kr. Underfinansieringen skyldes først og fremmest manglende finansiering fra SFO. I regeringsaftale forudsættes at der kan frigøres 1,2 mia. kr. på SFO-området svarende til 19,2 mio. kr. i KK. Dette har ikke været tilfældet, da forældrebetalingen i KK er meget høj. Ved budgetforliget 2014 og 2015 har Kolding Byråd tilført området hhv. 10 mio. kr. og 3 mio. kr., hvilket betyder at underfinansieringen fra 2015/16 netto er 0,7 mio. kr. indtil det ekstraordinære bloktilskud bortfalder. Herefter er underfinansieringen 6,9 mio. Såfremt fuld finansiering (netto) ønskes skal området yderligere tilføres 0,7 mio. kr. frem til 2017/18. Fra 2017/18 skal der enten tilføres yderligere 6,2 mio. kr. eller der skal ske omprioriteringer på SFO-området, der kan frigøre 6,2 mio. kr. Side 4

5 Skolechefens rundering i december 2014 I forbindelse med besøgene på de enkelte skoler har medlemmerne af skolernes MED-udvalg deltaget i møderne. På møderne har der været fokus på skolernes og i særdeleshed ledernes evne til at skabe rammer for dialog og inddragelse af medarbejdere og de formelle organer i forhold til samarbejdet mellem tillidsrepræsentanter og MED-udvalg i processen frem mod den nye skolereform. På møderne har der ligeledes været fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdets belastningsgrad, vilje til forandring og engagement omkring den nye folkeskolereform og også på hvilke initiativer, der har været igangsat for at skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø i en tid med store forandringer. Der har på møderne været en drøftelse omkring organiseringen af lærernes arbejdstid, rammerne for arbejdets udførelse, samarbejdet mellem de forskellige faggrupper og hvilke initiativer, erfaringerne på nuværende tidspunkt giver anledning til fremadrettet. Dialog og inddragelse Skolerne har i løbet af foråret igangsat forskellige lokale initiativer for at sikre dialog og inddragelse i processen omkring implementeringen af folkeskolereformen. Initiativerne har involveret samarbejder i MED-udvalg, samarbejder mellem de forskellige faggruppers tillidsrepræsentanter og ledelsen, temamøder på lærermøder, pædagogiske rådsmøder, fagudvalgsmøder etc. Dialogen og inddragelsen har haft fokus på folkeskolereformens intentioner, særligt den understøttende undervisning, hvor lektiehjælp, faglig fordybelse og bevægelse har haft stor fokus, men også dialogen om arbejdstid, krav om tilstedeværelse og arbejdspladser har fyldt meget. Det er individuelt på skolerne, hvorvidt disse involverende samarbejder har skabt en tilstrækkelig dialog og inddragelse i processen omkring at skabe et tilstrækkeligt ejerskab i planlægningen. Det er også forskelligt, i hvilken grad pædagogerne føler sig involveret og tilstrækkeligt klædt på til den understøttende undervisning. Trivsel Lærere og pædagoger oplever, at et stigende arbejdspres har fulgt med folkeskolereformen og arbejdstidsreformen. Særligt føler lærerne sig presset på deres forberedelsestid. Den øgede undervisningsmængde gør, at der er mindre tid til forberedelse. Ud over den øgede undervisning kan selve organiseringen af både lærernes og pædagogernes arbejdstid gøre, at det er svært at finde sammenhængende tid med mulighed for forberedelse og fordybelse. Både lærere og pædagoger oplever også, at det kan være svært at forberede sig, umiddelbart efter flere lektioner med undervisning. Det er ligeledes en udfordring at skabe en struktur, som sikrer mulighed for samarbejde mellem lærerne, og også mellem lærerne og pædagogerne. Lærere, pædagoger og ledere samarbejder i større og mindre omfang om at skabe fleksibilitet og plads i organiseringen, så der skabes bedre rammer for samarbejdet og for Side 5

6 den individuelle forberedelse. Lærere og pædagoger føler sig i større grad udfordret af at løfte opgaven omkring inklusion. I takt med at forberedelsestiden er blevet mindre, og Byrådet har reduceret i timerammen til bl.a. inklusionsindsatser, er det lærernes og pædagogernes oplevelse, at det er vanskeligere at skabe inkluderende læringsmiljøer. Specielt de børn, som har brug for en særlig indsats, har det svært med den længere skoledag. I gang med et nyt skoleår Det drøftes på skolerne, hvorvidt det er muligt at skabe mere fleksible rammer. Rammer, som sikrer bedre mulighed for forberedelse, øget frihed i forhold til tidspunktet for individuel forberedelse, men også for at skabe et bedre grundlag for samarbejde. Der er også på skolerne en generel drøftelse af muligheden for at flytte arbejdstid til perioder med større belastning. Drøftelser som i høj grad foregår mellem tillidsrepræsentanterne og skolernes ledelser. Der er på skolerne løbende evalueringer i forhold til folkeskolereformens intentioner. Der evalueres på både rammen for og indholdet af lektiecafeer, faglig fordybelse og bevægelse. Der er også særlig fokus på de nye forenklede fælles mål, målstyret undervisning og synlig læring. Lærere, pædagoger og skoleledere giver udtryk for, at der løbende må evalueres og tilpasses for at skabe endnu bedre vilkår omkring den nye folkeskole, og for at skabe endnu bedre rammer for arbejdstidens tilrettelæggelse, så lærere og pædagoger fremadrettet får de mest optimale vilkår for at levere en velforberedt og tilrettelagt undervisning, så eleverne opnår størst muligt læringsudbytte. Som afslutning på besøget er inspektøren anmodet om at foranledige, at der sker behandling i skolens MED-udvalg heraf. Børne- og uddannelsesdirektøren anbefaler, at Børne- og Uddannelsesudvalget får en årlig afrapportering fra Forvaltningsudvalget primo marts i forhold til trivsel, dialog og inddragelse og således, at de nævnte temaer tilgår Forvaltningsudvalget fra de lokale MED udvalg. Side 6

7 Pædagogikudvikling Program for læringsledelse I de seneste år er der sket et paradigmeskifte: Den pædagogiske praksis er ikke længere defineret af pensum, men af læringsmål, og begrebet synlig læring har vundet indpas overalt. Vores fælles ansvar er, at alle elever lærer mest muligt og trives bedst muligt. Derfor er vi alle sammen læringsledere: Pædagoger og lærere leder læring, og det samme gør skoleledere og forvaltningsmedarbejdere. Vi leder først og fremmest elevernes læring, men vi leder også medarbejderes og kollegers læring. Derfor hedder AP Møller programmet for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling i daglig tale: Program for læringsledelse. Læringsledelse foregår i undervisningen, og den foregår i samarbejdsteam og i skoleledelse. Den er definereret ved, at der skal sættes læringsmål, og at læring, trivsel og udvikling skal gøres synlig, så vi ved, om vi er på rette vej, og så vi kender udgangspunktet for vores læringsindsatser. Målet med programmet er at udvikle den pædagogiske praksis, medarbejdernes kompetencer og skolernes måde at fungere på, så vi alle sammen bliver professionelle læringsledere, og så alle parter omkring folkeskolen elever, forældre, politikere anerkender lærere og pædagoger for netop det: At det er dem, der i kraft af deres kompetencer og professionelle indsats sikrer at hver enkelt elev stimuleres til at lære, trives og udvikle sig bedst muligt. Fremtidens folkeskole Dette er fuldstændig i tråd med den folkeskolereform, der blev vedtaget af et bredt flertal i det danske Folketing i slutningen af 2013, og som trådte i kraft den 1. august Det egentligt nye det, der kan betegnes som et paradigmeskift for den danske folkeskole er, at undervisningen skal være videnbaseret og målstyret, og at målene skal fastsættes som læringsmål. At realisere visionerne bag folkeskolereformen forudsætter en grundlæggende forandring af den måde, vi driver skole på for undervisere, ledere og skoleforvaltninger. Det er netop det, der er målet med Program for læringsledelse. Programmet er baseret på fire indsatser: 1. Lærere, pædagoger, ledere og skoleforvaltninger skal tilrettelægge arbejdet efter lærings- og kompetencemål. Det forudsætter en ny professionel praksis på alle niveauer i folkeskolen. 2. Den pædagogiske indsats skal baseres på forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst. Det forudsætter, at forskningsbaseret viden bruges og er tilgængelig i en form, der umiddelbart kan omsættes til praksis. 3. Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater på den enkelte skole. Det forudsætter, at elevernes læring og Side 7

8 trivsel på den enkelte skole og i den enkelte klasse skal gøres synlig for lærere og ledere. 4. Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet folkeskolen. Det forudsætter, at der skal tilbydes efteruddannelse og udvikling på en måde, som understøtter de opstillede mål og samtidig er koblet direkte til den pædagogiske praksis, og som kan bruges til at tackle de udfordringer, den enkelte underviser og leder står med. Programmet tager udgangspunkt i metoder, som allerede er afprøvet af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Aalborg Universitet gennem et par år i Kristiansand kommune (Norge), og som er blevet brugt i pilotprojekter med alle skoler i Fredericia og Brønderslev kommuner. Det er inspireret af den skoleudvikling, som er gennemført med ca skoler i Ontario-provinsen i Canada siden 2004 med resultater, der nyder international anerkendelse, og det bygger på Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) s omfattende erfaringer med kompetenceløft af uddannelsesaktører. I programmet deltager tolv kommuner: Billund, Brønderslev, Fredericia, Frederikssund, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg og Thisted. Programmet ledes af LSP, og det gennemføres i samarbejde med COK. De tolv kommuner dækker tilsammen et bredt spektrum af danske kommuner. Målt på antallet af elever og medarbejdere udgør Program for læringsledelse ca. 1/10 af den samlede folkeskole. Det betyder, at deltagerne kan lære af hinanden på tværs af kommunegrænserne, at programmets storskalafordele kan udnyttes, og at det vil give et realistisk billede af fremtidens folkeskole. Kommunerne er indstillet på, at de med deltagelse i Program for Læringsledelse investerer i en omfattende udvikling af systemer og kompetencer hos alle medarbejdere og ledere for at kunne arbejde forskningsinformeret og målrettet, og at alle kommer til at indgå i et tværkommunalt samarbejde og netværk. Evidensinformeret udvikling af skoler, kompetencer og pædagogisk praksis Programmets varighed er fire år. Det starter med, at alle elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre udfylder elektroniske spørgeskemaer. Herudfra gennemføres der en kortlægning i form af dataindsamling, analyse og udarbejdelse af institutionsprofiler om elevernes læring og trivsel, om undervisernes trivsel, indsatser og elevvurderinger, og om ledernes indsatser. Samtidig tages der hul på en kompetenceindsats som sikrer, at alle lærere, pædagoger, ledelser og forvaltninger arbejder med fokus på læring og med baggrund i sikker viden om elevernes læring, udvikling og trivsel. Side 8

9 Kortlægningens resultater samles i en kvalitetsrapport for hver enkelt deltagende kommune, der afdækker lærings- og trivselsresultater, påviser sammenhænge mellem pædagogiske indsatser og læringsresultater, og giver anbefalinger til, hvordan der effektfuldt kan iværksættes en vedvarende udvikling, der forbedrer elevernes læring og trivsel. Resultatet af kortlægningen gøres tilgængelig i form af skole- og kommuneprofiler, så skoleledelse og forvaltning kan se profiler for den enkelte skole, sammenligne resultater internt i kommunen samt på tværs af de deltagende kommuner i programmet. Via skolens profiler kan skolens ledelse, lærere og pædagoger se profiler for den enkelte klasses eller årgangs lærings- og trivselsresultater. Profilerne kan blandt andet brydes ned på køn og fx vise forskelle mellem drenge og pigers trivsel og læring. Profilerne bruges i lærernes og pædagogernes daglige arbejde med at styrke elevernes læring og trivsel. Desuden kan teamet omkring den enkelte klasse bruge kortlægningens resultater på klasseniveau i forbindelse med tilrettelæggelse af en differentieret og målstyret undervisning, skole-hjem samarbejde med videre. På basis af kvalitetsrapporten og den enkelte skoles resultater identificerer aktørerne en række udviklingsaktiviteter med fokus på kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere via forløb baseret på forskellige læringstilgange som seminarer, workshops, e-læring, evidensbaserede udviklingssamtaler, praksisnære udviklingsforløb og strategiske indsatser. Efter en periode på to år gentages kortlægningen. Ved at sammenligne resultaterne med den indledende kortlægning får man et evidensbaseret billede af effekten for elevernes læring og trivsel af de gennemførte kompetenceudviklingsindsatser og pædagogiske initiativer. Herefter fortsættes indsatsen med nye, reviderede eller supplerende kommunale indsatser og evt. nye udviklingsmål i yderligere to år, således at den samlede udviklingsindsats i Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling har en varighed på fire år. Efter disse fire år gennemføres en afsluttende kortlægning, så man kan identificere de vedvarende effekter af indsatsen, og så man kan beslutte om det er den måde, man vil drive skole på fremover. Hvorfor? At udvikle den danske folkeskole, så man styrker alle elevers læring, udvikling og trivsel, er vigtig i et samfundsmæssigt perspektiv. Men der er også klare gevinster for alle de centrale aktører: Lærerne og pædagogerne, lederne, skoleejerne og eleverne. Lærerne og pædagogerne Denne måde at drive skole på er vigtig for lærerne og pædagogerne, fordi den styrker kerneopgaven med at fremme elevernes læring og trivsel. Den afledte effekt er, at den løfter lærernes og pædagogernes professionelle sta- Side 9

10 tus og omdømme. I den canadiske provins Ontario blev et tilsvarende program for alle provinsens 5000 skoler sat i gang fra årsskiftet , og et af de veldokumenterede resultater er, at undervisernes anseelse i befolkningen er sat markant i vejret. Fra at lærere og pædagoger lå lavt på troværdighedslisten i offentligheden, ligger de nu højt placeret. Dels fordi politikerne og ikke mindst forældrene kan se, at de yder en professionel indsats. Dels fordi resultaterne taler deres eget sprog. Læringsudbyttet er sat i vejret, når man måler det i et internationalt perspektiv, og fra udlandet strømmer folk til Ontario for at se, hvordan man har gjort. Det centrale er imidlertid, at denne måde at drive skole på styrker undervisernes professionelle dømmekraft. Lærere og pædagoger arbejder evidensinformeret. Det betyder, at de bruger forskningsviden til at træffe pædagogiske valg som grundlag for den daglige praksis, skole-hjem samarbejde og i deres teamarbejde. Det betyder, at de har klare data om effekten af pædagogiske indsatser for elevernes læring, udvikling og trivsel. Konsekvensen er ikke, at nogen fortæller dem, hvilke metoder de skal bruge. Konsekvensen er, at valget af metoder og pædagogiske indsatser er informeret af data og af forskningsviden. Skolelederne Lige så stor effekt har denne måde at drive skole på for skolelederne. Med folkeskolereformen er der blevet stillet nye krav til skoleledelse: De skal lede en skole, hvor alle har fokus på elevernes læring. Den internationalt kendte forsker Viviane Robinson har præciseret, hvad det kræver: Lederne skal skabe klare mål og forventninger, de skal prioritere ressourcerne de skal sikre kvalitetsundervisning, de skal gå i spidsen for lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling, og de skal sikre klare og gode rammer for skolens aktiviteter. Netop denne måde at lede skolen på understøttes af program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling: Programmet sikrer, at ledelsen kan ske på et solidt datagrundlag. Det bidrager til, at der kommer fokus på læring, udvikling og trivsel. Det giver ledelsen redskaber til at bruge data til at fremme skolens kerneopgave, og det garanterer, at udviklingen sker i kraft af udvikling af medarbejdernes professionelle kompetencer. Skoleejerne Denne måde at drive skole på er ligeledes vigtig for skoleejerne, dvs. for politikere og medarbejdere i skole- eller børne-/ungeforvaltninger. Baggrunden er, at vi gennem en række år har været vidne til en såkaldt accountability-udvikling. At en indsats er accountable betyder dels, at den kan måles, dels at nogen kan holdes ansvarlig for den. Og det er præcis det, der er effekten af nærværende program. Skoleejerne kan fortælle borgerne, hvad de får for skattekronerne, og de kan fortælle forældrene, hvorfor man vælger én og ikke en anden fremgangsmåde. Side 10

11 Konsekvensen er ikke, at skoleejerne styrer strammere, men at de styrer med større effekt og med bedre begrundelse. For enhver indsats uanset om det handler om skolestruktur eller kompetenceudvikling er begrundet i dens effekt for elevernes læring, trivsel og udvikling, og om indsatsen lykkes kan efterfølgende dokumenteres. Eleverne Sidst men ikke mindst er denne måde at drive skole på vigtig for eleverne. Fra Ontario og fra andre internationale indsatser ved vi, at eleverne får en bedre og mere udbytterig skolegang: De lærer mere, udvikler sig til stærkere individer og borgere, samtidig med at afstanden mellem såkaldt stærke og svage elever reduceres. Et af resultaterne er, at flere elever i folkeskolen rustes til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Børne- og uddannelsesdirektøren anbefaler, at Børne- og Uddannelsesudvalget løbende orienteres om skolevæsenets deltagelse i 12 kommune projektet i Mærsk regi, og at der i forbindelse med afrapportering via kvalitetsrapporten også er et afsnit om udviklingen af læringsmålstyret undervisning. Elevernes og forældrenes oplevelse af implementeringen af skolereformen. Undervisningsmiljøvurderinger er fortsat en del af skolens praksis. De kan findes på den enkelte skoles hjemmeside. Resultatopgørelser som følge af reformstarten er det for tidligt at sige noget om. Der opleves ude på skolerne begejstring for tidlig sprogstart, og der er god opbakning til lektiehjælp/faglig fordybelse. Forældrene er blevet involveret via Brugernævnet og senest på mødet 17. december 2014 blev forældrenes oplevelse af reformstarten, bevægelse i undervisningen, den åbne skole, faglig fordybelse/lektiecafé og arbejdet med at bryde den negative sociale arv, dagsordenssat. Der henvises til referatet fra mødet som giver en udførlig beskrivelse fra de enkelte gruppedrøftelser, her skal blot nævnes et par af pointerne: Indførelsen af bevægelse, faglig fordybelse og lektiecafé er god Glæden hos børnene ved at komme i skole er mindst lige så stor som før Det virker som om, der er mere lyst til faglig fordybelse efter motion Enkelte skoler har forsøgt at inddrage foreningslivet, men det er et problem, når det foregår inden for normal arbejdstid, fordi trænere og ledere i foreningerne har almindeligt arbejde For meget uro i lektiecaféen Side 11

12 Opstarten har været hård men spændende Det er vigtigt med fortsat kommunikation om implementeringens progression Børne- og uddannelsesdirektøren anbefaler, at der en gang årligt i regi af Brugernævnet, er mulighed for at drøfte reformindhold og skolernes generelle udvikling i lyset heraf. Ledelse i lyset af reformen og de ændrede overenskomstvilkår for lærerne Det har været en spændende tid for lederne i skolevæsenet. De oplever at have fået et større ansvar, fordi der ikke længere er arbejdstidsaftaler. På den baggrund bliver lederens dispositioner afgørende for dagligdagens struktur, medarbejdernes oplevelse af involvering og i sidste ende de faglige resultater. Det har været et godt fundament at kunne styre på administrationsgrundlaget, herunder den politiske værdi- og rammesætning, og herudfra kunnet udøve et lederskab i forandring. Alle skolens aktører rykker tættere på elevernes læring og det trænes skolelederne også i, i et projekt organiseret i regi af Skolelederforeningen, hvor ledere i Kolding er udtrukket til at deltage. Børne- og uddannelsesdirektøren anbefaler, at forvaltningen arbejder med at styrke det ledelsesmæssige fundament på skolerne, via det nye ledelsesgrundlag og således, at der iværksættes træningsforløb, hvor det måtte være påkrævet, og at forvaltningen fortsat udvikler på kompetenceudviklingsplanen for skoleledere i Kolding Kommune. Nyt i skolevæsenet udover reforminitiativerne Digitaliseringsindsats, indsats over for ordblinde og beslutningen i Børne- og Uddannelsesudvalget om at styrke tosprogede elevers læseresultater og alle elevers matematikresultater er eksempler på, at der hele tiden sættes en udviklingsorienteret dagsorden. Digitaliseringsindsatsen er mangesidig og indeholder arbejdet med at sikre den kommunale forpligtelse til at have en fælles læringsplatform og kommunikationslinjer til både elever og forældre, hvorfor arbejdet med at udnytte og udvikle intra-systemerne løbende pågår. Også den kommunale digitale læringsplatform Skolebordet er i en implementeringsfase, hvor en af de centrale bestræbelser handler om at skabe god eksponering og høj tilgængelighed for brugen af de digitale læremidler. Side 12

13 Den tekniske platform er stabiliseret og det trådløse internet kører fornuftigt, ligesom der arbejdes med at udvikle fornuftige printløsninger, der tilgodeser dagligdagens behov. Skolerne er forpligtede på at sikre en maskinpark, der er opdateret og i en sådan størrelse at elever, der ikke selv medbringer udstyr, kan få dette stillet til rådighed. Danmarks statistik oplyser, at der ikke længere er signifikant forskel på danskernes adgang til IT i hjemmet. Data er tilgængelige i den offentlige statistikbank. Børne- og uddannelsesdirektøren anbefaler, at forvaltningen fortsat udarbejder en rapport, der hvert år forelægges udvalget. Klubber og væresteder For arbejdet med klubber og væresteder gælder, at der er igangsat en lokal politisk proces, der skal sikre nogle driftsformer, der indfrier de politiske forventninger. Tilslutningen i klubber og væresteder har været vigende, og det samme gælder SFO, særligt 3. klasses eleverne. Side 13