Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Relaterede dokumenter
Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Fysiske arbejdskrav og fitness

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD

Hvad er intelligent motion og er det også vigtigt for folk med hårdt fysisk arbejde??

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor

Hvorfor topper arbeidere med høye fysiske belastninger statistikkene for smerte, sykefravær og uføretrygd?

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed?

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning!

Ergonomi i frisørarbejdet

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?

Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?

Resultater af sygefraværsforskning Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Sund i et godt arbejdsliv

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

Et nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436)

April 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet

OVERSIGTSRAPPORT VIDENSKABELIG DOKUMENTATION OM RISIKOFAKTORER OG POTENTIALE FOR NEDBRINGELSE AF OVERGANG FRA ARBEJDE TIL FØRTIDSPENSION

Arbejdsevne. om risikofaktorer i arbejdsmiljøet, konsekvenserne. ph.d. Afhandling Lea Sell

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen

Fysisk aktivitet, nedslidning og forebyggelse. Andreas Holtermann, Professor, PhD Charlotte Rasmussen Seniorforsker, PhD

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Et godt, langt arbejdsliv

Negative sociale relationer på arbejdspladsen

Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) Registerbaseret epidemiologi med særligt fokus på forskning i arbejdsmiljø 5. oktober 2017 Helene Garde

Forebyggelsesindsatser og erfaringer.

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Flerstrenget forebyggelsesstrategi af MSB blandt SOSU er

Arbejdsmiljø og Helbred beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige

MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus

Den forventede arbejdslivslængde i Danmark

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Alle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning

Epidemiology of Headache

Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter

Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Arbejdsmiljøets betydning for ældre arbejdstageres tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden

Udbrændthed og brancheskift

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. orskning.

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

FOREBYGGENDE INTERVENTION MOD NEDSLIDNING PÅ ARBEJDSPLADSEN FOR LANGSIGTET EFFEKT (FINALE)

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Arbejdskrav og fitness

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Projekt nr Juni 2018

Fraværsrapport 2017 Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark. belyst ud fra register- og spørgeskemadata

Fraværsrapport 2017 Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark. belyst ud fra register- og spørgeskemadata

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen

Sundhedsprofilens resultater

Hvordan ser det ud med sygefraværet i Danmark? Præsentation af NFA's Fraværsrapport 2017

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.:

Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sociale relationer, helbred og aldring

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Transkript:

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og kvinder (18-59 år). Telefoninterview i 1990: - Fysiske og psykosociale arbejdsmiljøfaktorer - Livsstilsfaktorer - Socioøkonomiske forhold Telefoninterview i 2000 - Selvvurderet arbejdsevne: Vil du sige, at din arbejdsevne er nedsat pga. sygdom, ulykke eller slid? Sell m.fl. Impacts from Occupational Risk factors on self reported reduced Work Ability among Danish Wages Earners. "Promotion Of Work Ability Towards Productive Aging. Taylor & Francis Ltd, 2009

Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Fysiske krav i arbejdet stærk prædiktor for reduceret arbejdsevne (vrid, bøj, stående arbejde, arbejde i hugsiddende stilling og arbejde med hænderne løftet over skulderhøjde) Øvrige signifikante risikofaktorer er: Konflikter og trusler på arbejdet Høj støjniveau Rygning Høj BMI Køn (kvinde) og alder Ingen uddannelse Sell m.fl. Impacts from Occupational Risk factors on self reported reduced Work Ability among Danish Wages Earners. "Promotion Of Work Ability Towards Productive Aging. Taylor & Francis Ltd, 2009

Hvilken betydning har forringet arbejdsevne for sygefravær og førtidspension? Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte 4.743 mænd og kvinder (18-59 år) Arbejdsevne fra spørgeskema i 2000 Forestil dig at din arbejdsevne er 10 point værd når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne på en skala fra 1-10? Langtidssygefravær 2001-2005 fra DREAM registeret Sell m.fl. Predicting long-term sickness absence and early retirement pension from self-reported work ability. Int Arch Occup Environ Health. 2009

Hvilken betydning har forringet arbejdsevne for sygefravær og førtidspension? 1 point nedsat arbejdsevne øger risiko for Langtidssygefravær med 15 % (konfidensinterventil 12-19 %) Førtidig afgang fra arbejdsmarkedet med 33 % (konfidensinterventil 20-48 %) Justeret for alder, køn, indtægt, BMI, civil status, uddannelse, rygning, alkoholindtag, fysisk aktivitet i fritiden Sell m.fl. Predicting long-term sickness absence and early retirement pension from self-reported work ability. Int Arch Occup Environ Health. 2009

Holtermann m.fl. Prognostic factors for long-term sickness absence among employees with neck-shoulder and low-back pain. Scand J Work Environ Health. 2010 Risikofaktorer for sygefravær blandt personer med muskelskeletbesvær Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte 5.036 mænd og kvinder (18-59 år) Information fra telefoninterview i 2000 Muskelskeletbesvær Fysiske og psykosociale arbejdsmiljøfaktorer Livsstilsfaktorer Arbejdsevne og self-efficacy Socioøkonomiske forhold Langtidssygefravær 2001-2003 fra DREAM registeret

Holtermann m.fl. Prognostic factors for long-term sickness absence among employees with neck-shoulder and low-back pain. Scand J Work Environ Health. 2010 Betydningsfulde risikofaktorer for langtidssygefravær blandt Personer med nakke/skulder-besvær (n=848) Smerteintensitet (hazard ratio på 1,12 per trin på skala fra 4-10) Fysiske krav i arbejde (hazard ratio på 1,68) Rygning (hazard ratio på 1,44) Kvinde (hazard ratio på 1,61) Personer med lænderygbesvær (n=676) Smerteintensitet (hazard ratio på 1,13 per trin på skala fra 4-10) Fysiske krav i arbejde (hazard ratio på 1,41)

Holtermann m.fl. The health-paradox of occupational and leisure time physical activity. Bri J of Sports Med. 2011 Har fysisk aktivitet i arbejdet en anden effekt på sygefravær end fysisk aktivitet i fritiden? Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte 7.144 mænd og kvinder (18-59 år) Spørgeskema angående fysisk aktivitet i arbejde og fritid i 2005 Langtidssygefravær 2005-2007 fra DREAM registeret

Beskrivende tabel Stratificeret på fysisk aktivitet i arbejde Holtermann m.fl. The health-paradox of occupational and leisure time physical activity. Bri J of Sports Med. 2011

Holtermann m.fl. The health-paradox of occupational and leisure time physical activity. Bri J of Sports Med. 2011 Risiko for langtidssygefravær Fysisk aktivitet Arbejde Fysisk aktivitet Fritid Lav Moderat Høj Lav Moderat Høj Cox s model kontrolleret for alder, køn, rygning, alkohol, BMI, kronisk sygdom, spørgeskema metode, social støtte fra nærmeste leder, emotionelle krav i arbejde, social klasse, fysisk aktivitet i arbejde/fritid