Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene

Relaterede dokumenter
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring

Skole- og fagudvikling gennem fagteam

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Progressionstræet. - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Fællesfaglige fokusområder

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Avnø udeskole og science

Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Animationer af naturens fænomener

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

Kompetencemål for Fysik/kemi

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

På min skole helt praktisk

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret Centeret.dk

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Forenklede Fælles Mål

Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Udvikling af faglærerteam

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Naturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

GRØN BY Lærervejledning

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Nyt om naturfag Undervisningsministeriet

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

NATURFAG OG MATEMATIK

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.

Efteruddannelsestilbud

Lille Vildmose Naturskole

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

Matematik og målfastsættelse

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

SKurser. kolebaserede

Lærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Få styr på VAND FOR FREMTIDENS GENERATIONER

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Progression og læring Fagteamets arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Transkript:

Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene Introduktion Sammenhæng i naturfagsundervisningen - både på langs og på tværs - er kort fortalt essensen af anbefalinger fra flere ekspertudvalg gennem de sidste år. Eleverne i folkeskolen skal i højere grad opleve, at naturfagene spiller sammen, ligesom de gør i det virkelige liv. Progression over naturfagsforløbets 9 år er en stor udfordring specielt for de faseopdelte skoler. Fælles Mål 2009 forsøger at tage udfordringerne op ved at skrive et fælles afsnit for de fire naturfag og opstille matchende trinmål. På mange skoler er der allerede arbejdet med lokal læseplan som hjælp til den enkelte lærer, når der skal laves års- og undervisningsplaner, i erkendelse af, at det er vigtigt for at sikre progressionen i naturfagsforløbet. Hensigten med kursusmodul 2 i QUEST er at understøtte, vitalisere og give nye redskaber til dette lokale arbejde - herunder erfaringsudveksling skoler/lærere imellem. Formålet er, at deltagerne får erfaringer med metoder til at arbejde med progression/lokal læseplan, som afsæt for at kunne planlægge og gennemføre en undervisning, der er begrundet i både 1) forskningsbaseret viden om - og 2) lokale undersøgelser på skolen af progression i elevernes begrebsforståelse indenfor konkrete naturfaglige indholdsområder. Mht. de naturfaglige indholdsområder vil vi i modulet bruge de temaer, hvor der er flerfaglige trinmål i Fælles Mål. Ny fælles afgangsprøve i overbygningen vil blive et perspektiv, der inddrages, og desuden bygges naturligvis videre på skolernes erfaringer med IBSE (progression på QUEST niveau). Mål : I forhold til den enkelte lærer: Målet med kursusmodulet er, at lærerne kan anvende metoder til brug for udviklingen af en lokal læseplan på egen skole herunder metoder til undersøgelse af naturfagsundervisning. reflektere over og diskutere progression i naturfagsundervisningen med reference til viden fra forskning om elevers naturfaglige begrebsudvikling, og kompetence/almendannelse give kollegial sparring på forslag til progression indenfor konkrete naturfaglige fagområder/temaer I forhold til elevernes læring: Målet med kursusmodulet er, at lærerne får erfaringer med metoder til at: undersøge og afdække elevernes begrebsforståelse indenfor udvalgte naturfaglige temaer evaluere på baggrund af læringsmål.

I forhold til samarbejdet a) i det kommunale netværk Målet er, at lærerne på kursusmodulet deler og diskuterer observationer og undersøgelser af naturfagsundervisningen på egen skole deler og diskuterer forslag til progression inden for naturfaglige temaer, som det enkelte fagteam har arbejdet med b) i fagteamet på skolen Målet er, at lærerne: udarbejder mindst et eksempel på et progressivt forløb, der kan indgå som del af en lokal læseplan analyserer og diskuterer lokale undersøgelser af naturfagsundervisning. diskuterer metoder til at udarbejde og løbende justere den lokale læseplan Overordnet kursusplan De fem kursusdage er tilrettelagt så deltagerne dag 3 og dag 4 har konkrete opgaver at tage med hjem, til undersøgelse i praksis og diskussion i fagteam inden kursusmodulets del 2 og 3. Del 1 er planlagt som en vekselvirkning mellem introduktion af - og gruppearbejde med konkrete redskaber, der kan anvendes i arbejdet med lokal læseplan, herunder til undersøgelse af elevernes begrebsforståelse fælles udarbejdelse af en progression inden for udvalgte temaer: vandkredsløbet, el/energi, og kroppens blodkredsløb/fordøjelse og energiomsætning, til inspiration i arbejdet med læseplan inden for forskellige overordnede faglige tematiseringer på skolerne forberedelse af lokal undersøgelse og diskussion med fagteam på egen skole De nye redskaber, der introduceres, er baseret på naturfagsdidaktisk forskning. Det drejer sig om: 1) Et overskueligt indholdsskema knyttet til undervisning af en konkret klasse i et bestemt tema, i relation til konkrete overordnede naturfaglige pointer. Internationalt bruges indholdsskemaet oftest sammen med narrativer/cases fra undervisningen. Cases bliver her i modulet eksemplerne fra lokale undersøgelser. 2) Atlas of Science Literacy, produceret af AAAS (American Association for the Advancement of Science) som foreslår benchmarks for den begrebsforståelse og de færdigheder indenfor naturfag, matematik og teknologi eleverne skal nå i progressionen gennem uddannelsessystemet.

De to redskaber har forskellige styrker. Indholdsskemaer kan bidrage til faglig skarphed og fokuseret fagdidaktisk refleksion, med et konkret klassetrin in mente, mens atlassider er et vigtigt redskab i arbejdet med progressive mål for elevernes begrebsudvikling. Et kendt redskab som inddrages i arbejdet er Fælles Mål hæfterne og bestemmelserne for ny fælles prøve. De faglige tematiseringer der arbejdes med refererer til de fælles CKF er for biologi, geografi og fysik/kemi, og natur/teknik CKF er der peger progressivt frem mod disse: Vands og kulstofs kredsløb i naturen Vejr, klima og klimaændringer Grundvand og drikkevand Vands tilstandsformer Bæredygtig udvikling Energiproduktion/bæredygtighed Fotosyntese og respiration Krop og sundhed ( det brede sundhedsbegreb ) Jorden og livets udvikling Solsystemet IKT og naturfag Forberedelsesopgave Senest en uge inden kursusstart vil vi bede jer beskrive et gennemført undervisningsforløb, inden for ét af temaerne: vand, el/energi, kroppen, og lægge det på skolekom (se brev om forberedelsesopgave). Beskrivelsen skal i kort form handle om: Mål og centrale faglige begreber/sammenhænge Hvordan eleverne har arbejdet, herunder ét konkret eksperiment/én praktisk opgave eleverne har lavet husk at medbringe remedier til de praktiske forsøg mm. Erfaringer fra forløbet, herunder evt. udfordringer med elevernes begrebsforståelse. Undersøgelse i praksis mellem del 1 og 2 1. Undersøgelse i egen klasse: Der præsenteres to muligheder for undersøgelse i praksis, for at giver fleksibilitet ift. lokale muligheder/planlagt undervisning: o Grubletegninger til undersøgelse af elevernes begrebsforståelse, i forbindelse med deres diskussion af en konkret naturfaglig sammenhæng/et konkret fænomen. Dokumentation via video, audio og/eller elevernes skriftlige noter. o Indsamling af elevernes tegninger/begrebskort ud fra et konkret fagligt spørgsmål. 2. Fagteammøde: De indsamlede artefakter (tegninger, video/audio mm) diskuteres, kategoriseres og analyseres i fagteamet med fokus på elevernes begrebsforståelse. Endvidere præsenteres skitse(r) over faglig progression, som der er arbejdet med på kurset, for fagteamet, og fagteamet bidrager til en lignende skitse inden for det tema undersøgelsen handler om. Det bliver måske kun er foreløbig skitse, som der kan arbejdes videre med i fagteamet på næste møde (se nedenfor).

Undersøgelse i praksis mellem del 2 og 3 1. Kursusdeltagerne deltager i kollegial faglig sparring/mini-lesson-study sammen med kolleger fra en anden/andre skole(r). Metoderne introduceres på del 2 2. Fagteammøde: Erfaringer og artefakter fra kollegial faglig sparring/lesson-study deles med fagteamet. Endvidere arbejdes der videre med skitsen til progression og/eller med en ny skitse inden for det relevante faglige tema. Del 1: Kursusdag 1 d. 14/1 2013 08.00 12.00 12.30 15.00 Incl kaffepause 1) Gruppearbejde i faggrupper trin 1: Forløb fra forberedelsesopgaven præsenteres og diskuteres 2) Indholdsskema. Metode introduceres kort (BP/BLN) 3) Gruppearbejde i faggrupper trin 2: Arbejde på indholdsskema inden for et valgt tema. Fortsættelse af gruppearbejde i faggrupper og fernisering med deling af indholdsskemaer - struktureret med input, spørgsmål og respons fra øvrige faggrupper. Kursusdag 2 d. 15/1 2013 08.00 11.00 1) Kort intro til atlassider (Atlas of Science Literacy) (BLN/BP) 2) Gruppearbejde i tværgrupper med repræsentanter for alle fire fag. 11.00 12.00 IKT i progression og Læseplan (Benny Lindblad Johansen /Harald Brandt) 12.30 15.00 Incl kaffepause IKT i progression og Læseplan (Benny Lindblad Johansen /Harald Brandt) Fortsat fra formiddagen Kursusdag 3 d. 16/1 2013 08.00 12.00 1) Fernisering Atlassider/skitser til progression (fra dag 2) - struktureret med input, spørgsmål og respons fra de øvrige tværgrupper. 2) Oplæg om elevers naturfaglige begrebsudvikling (kompendium), med tråd til IBSE/hypoteser/undersøgende samtale (BLN) 3) Analyse af konkrete elevtegninger el-kredsløb/kroppen (grupper). 12.30-15.00 1) Præsentation af undersøgelsesmetoder, der kan arbejdes med på egen skole inden kursusmodulets del 2 (BLN): a) Grubletegninger/concept cartoons b) Undersøgelse af elevers begrebsforståelse ud fra tegninger/m. begreber 2) Planlægning af undersøgelse på egen skole inden del 2 Deltagerne vælger a) en faglig tematisering til det lokale arbejde, og b) hvilken type undersøgelse, de vil lave. Grupper til eftermiddagens arbejde laves med afsæt i disse valg. I gruppearbejdet kan planlægning af deling med kolleger på fagteammøde indgå. (OBS: Datosæt fagteam-møde tæt på d. 28/2 så undersøgelse i egen klasse er gennemført inden mødet)

Del 2: Kursusdag 4 d. 28/2 2013 08.00 12.00 1)Hver deltager bidrager til a) præsentation og diskussion af resultater fra de lokale undersøgelser, og til b) erfaringsudveksling fra deling med fagteamet. a: Medbring de forskellige indsamlede artefakter (elevtegninger, video/audio mm), og dokument (powerpoint e.l.) til præsentation. Fokus på analyse af elevernes begrebsforståelse. b: Medbring skitse til progression fra fagteammøde. Deles med øvrige kursusdeltagere via fernisering. 2) Oplæg om lesson study traditionen fra Japan og danske erfaringer med kollegial faglig sparring i matematik (ARMO) 12.30-15.00 Planlægning af kollegial faglig sparring inden del 3. Enten via e-mail (model A) eller som et mini lesson study (model B). Afprøvningen aftales snarest muligt, og inden de næste lokale fagteammøder (OBS: Datosæt fagteam-møde tæt på d. 16/5) Del 3: Kursusdag 5 d. 16/5 2013 08.00 12.00 Hver deltager bidrager til præsentation og diskussion af resultater fra de lokale undersøgelser. Deltagere i kollegial faglig sparring via e-mail (model A) medbringer eksempler på e-mail kommunikation, en lektionsplan (kort eller lang, den skal foreligge), og meget gerne observationer og et kort videoklip fra lektionen. Afslut med en vurdering af perspektivet. Deltagere i et mini lesson study (model B) medbringer lektionsplan fra studielektionen på en af skolerne, med angivelse af deltagere, observationer og 1-2 korte videoklip. Afslut med en vurdering af perspektivet. 12.30-15.00 Besøg af Undervisningsministeriets konsulent i naturfagene, Keld Nørgård, der vil give en orientering om fællesfaglige trinmål og den aktuelle prøvebekendtgørelse med henblik på den fællesfaglige naturfagsprøve og de konsekvenser dette nødvendigvis må få for undervisningen og lærernes samarbejde. Manchet fra Keld Nørgaard: Med udgangspunkt i Fælles Mål og fagenes kerneområder fokuseres der på målsætning, progression og årsplaner og muligheder for vekselvirkning mellem undervisning i de enkelte naturfag og fælles naturfaglige forløb. Deltagernes egne erfaringer inddrages i drøftelser af eksemplarisk udformning af relevante undervisningsforløb, som kan være udgangspunkt for formulering af opgaver til en praktisk-mundtlig prøve. Undervisere og initialer: Birgitte Lund Nielsen (BLN), Arne Mogensen (ARMO), Birgitte Pontoppidan (BP)

Læsemateriale til de tre første kursusdage Nedenstående materiale lægges på skolekom. Den vigtigste forberedelse er at bidrage med et forløb i én af mapperne på skolekom. Læsematerialet kan man læse undervejs, men medbring det på kursusdagene. Ud over dette materiale uddeles enkelte kopier på kursusdagene. De af deltagerne der har ipads/tablets må stadig gerne medbringe disse. Der vil særligt blive anvendt to apps i gruppearbejdet: Notability : https://itunes.apple.com/us/app/notability-take-notesannotate/id360593530?mt=8 og http://www.youtube.com/watch?v=bvuln3lsu08 Explain everything : http://tv.ucsj.dk/video/7182246/explain-everythingoptag#.umbjeavyq48 og http://www.youtube.com/watch?v=iwf2bftciho Apps der kan bruges til let at dele billeder (af eksperimenter), noter, lyd og meget mere (også af eleverne). Begge koster lidt, men vi medbringer et par ipads, hvor de ligger på, så I kan afprøve. Litteratur til Del 1 Kompendium: Elevernes naturfaglige begrebsudvikling Kompendium: En lokal læseplan- produkt eller proces? Fælles Mål hæfter: Natur/Teknik, Fysik/Kemi, Biologi og Geografi Concept Cartoons i naturfagsundervisningen, fra Dansk Naturvidenskabsformidling Anvendes Gruppearbejde onsdag og oplæg + forberedelse af hjemmeopgave fredag Baggrundslæsning om indholdsskema, der præsenteres onsdag Gruppearbejde onsdag og torsdag. Medbring Fælles Mål hæftet fra dit/dine fag ikke nødvendigvis alle fire. Oplæg og forberedelse af hjemmeopgave fredag