Sagsnr.: 2013-15468 Dato: 02-10-2013 Dokumentnr.: 2013-300174 Sagsbehandler: Anders Emil Pedersen BILAG 9 Budgetkontrol 1. oktober 2013 - Bemærkninger Arbejdsmarkedsområdet Generelle bemærkninger til budgetopfølgningen pr. 1.10.2013. De samlede udgifter på området udgør 1.133 mio. kr. og der var oprindeligt budgetteret med udgifter for 1.103 mio. kr. Dette svarer til et samlet merforbrug for Arbejdsmarkedsområdet på 25,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, og 30,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, eller 14,2 mio. kr. i merforbrug i forhold til budgetopfølgningen pr. 1.7.2013. Forskellen i afvigelsen mellem oprindeligt og korrigeret budget skyldes overførte midler til eksterne projekter på området. Det er afvigelsen i forhold til det korrigerede budget, der er den mest retvisende. De 25,9 mio kr. svarer til 2,4% af det samlede budget på Arbejdsmarkedsområdet (politikområderne; Arbejdsmarkeds-ydelser og tilskud samt Førtidspensionsområdet m.m.- budget på i alt 1,1 mia. kr.). Den forventede udgift til de nye ydelsesområder, hvis lovgrundlag er vedtaget efter budgetvedtagelsen i forbindelse med finansloven udgør 14 mio. kr., heraf merudgifter til uddannelsesydelse til ledige, som har mistet deres dagpengeret udgør 10,6 mio. kr., og ressourceforløbsydelse, som i en vis udstrækning erstatter tilkendelsen af førtidspension, udgør 3,4 mio. kr.. Herudover udgør merudgiften til seniorjob, som følge af udvidelsen af ordningen, i forbindelse med finanslovsaftalen 9,7 mio. kr. Disse nye ydelsesområder og områder med lovgivning godkendt efter budgettets vedtagelse udgør samlet set 23,7 mio. kr. Dertil kommer, at der i forbindelse med budgettets vedtagelse, blev indregnet besparelser på samlet set 19,1 mio. kr. på arbejdsmarkedsområdet som følge af indsatsplanen og 5 mio. kr. i generel besparelse. Herudover må det konstateres, at der på kontanthjælpsområdet er sket en markant ændring i udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere siden budgettets vedtagelse, som bevirker en underbudgettering, i forhold til den faktiske udvikling. Udgifterne til kontanthjælp, revalidering og aktivering udgjorde i regnskab 2012 239,2 mio. kr., der blev budgetteret med 226,4 mio. kr. i 2013 og nu forventes en udgift på 245,8 mio. kr., eller en stigning på 2,8% i forhold til 2012. De væsentligste merudgifter siden budgetkontrollen 1.7 ses på områderne forsikrede ledige (13,9 mio.), som skyldes manglende afregninger fra A-kasserne, som ikke umiddelbart kunne forudses ud fra de noget uklare udmeldinger, som blev modtaget fra Medialogic (Itleverandør), og som følge af, at ekstra afregningerne af medfinansiering er i disharmoni med den markant faldende brutto-ledighed på området på 35% fra januar til august måned 2013. Herudover har der været merudgifter til fleksjob på 5 mio. kr. siden 1.7 opfølgningen. Serviceudgifter Lægeerklæringer, tolk, midlertidig boligplacering m.m. Det forventes at det korrigerede budget bliver brugt. Ingen ændring i forhold til sidste budgetkontrol Side 1 af 11
Forventet regnskab = Korrigeret budget. Ingen aktivitetsdata Overførselsudgifter Budgetgaranti På de budgetgaranterede områder forventes et samlet merforbrug på 32,9 mio. kr. ultimo året, i forhold til det oprindelige budget (eller 3,3 mio. kr. mindre end forventet ved budgetopfølgningen pr. 1.7). Det er primært på kontanthjælpsområdet, og på udgifterne til kontanthjælp i aktive perioder, at der er de største merforbrug på 32,9 mio. kr. og et mindre forbrug på udgifterne til passiv kontanthjælp på -11,3 mio. kr. (lovgivningsmæssige passive perioder) i forhold til det oprindelige budget. Der er endvidere merudgifter til de 2 nye ydelsesområder; uddannelsesordninger (ydelse til forsikrede ledige, som har opbrugt deres dagpengeret), som er forlænget til 31.12.2013, som medfører merudgifter på 10,6 mio. kr., og merudgifter på 3,4 mio. kr. til ressourceforløbsydelse, hvis lovgivning ligeledes er godkendt efter budgettets vedtagelse. Borgere under 40 år, som tidligere opfyldte lovgivningens krav til at få bevilget førtidspension, vil nu blive bevilget en ressourceforløbsydelse i stedet. På revalideringsområdet forventes mindreudgifter i forhold til det oprindeligt budgetterede på ca. 5,8 mio. kr.. På trods af en stigning i tilgangen i bevillinger af revalideringer er der en højere afgang, som netto medfører et fald. KL skønner på landsplan en stigning i de budgetgaranterede områder og øvrige overførsler på knapt 1 mia. kr. (Næstveds andel udgør ca. 14 mio. kr.) Budgetgaranterede områder kompenseres via bloktilskuddet ud fra landsudviklingen og øvrige overførsler efterreguleres efter forhandling. Det er besluttet at kommunerne ikke midtvejsreguleres i 2013. Skønnet i de samlede budgetgaranterede udgifter, ekskl. Førtidspension og EGU udgør for hele landet pr. juli 2013 i alt 21.482 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 309,34 mio. kr. Kontanthjælp og Revalidering Der forventes nu samlede udgifter ultimo på i alt 245,8 mio. kr. og dette er knap 3 mio. kr mindre end ved budgetopfølgningen pr. 1.7. Årsagen til merforbruget på kontanthjælpsområdet, skyldes bl.a. en underbudgettering på området, samt indregnede besparelser, som ikke fuldt ud er opfyldt. Udgifterne til området udgjorde i regnskab 2012 240,9 mio. kr. og blev budgetlagt til 226,4 mio. kr. i 2013. Der forventes samlede udgifter på 245,8 mio. kr.. Herudover er området påvirket af den forkortede dagpengeperiode-, som medfører en øget tilgang til kontanthjælpsområdet, - en længere varighed på kontanthjælpsydelser, som følge af førtidspensionsreformen, samt en generel fortsat stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på landsplan. Næstved har haft en gennemsnitlig højere aktiveringsgrad end landsgennemsnittet, med en gennemsnitlig aktiveringsgrad i perioden juli 12 til juni 13 på 30%, mens landsgennemsnittet udgør 24%. Der har bl.a. været særligt fokus på og investeret ressourcer i straks- og nytteaktiveringen i Næstved, som indgik i budgetforliget. Fra aug 12 til aug 13, har Næstved haft et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 5%, svarende til landsgennemsnittet. I de første 7 måneder af 2013, har der været en stigning på 1% i Næstved, mens landet som helhed har uændret antal (0%). Herudover kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal kontanthjælpsmodtagere i regnskab 2012 var på 2.420 helårspersoner (aktive;869 og passive;1.551), og budgettet for 2013 blev Side 2 af 11
vedtaget med en forudsætning på 2.165 helårspersoner (aktive;563 og passive;1.602). Så den fortsatte stigende udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere, også i 2 halvår af 2012, har medført en underbudgettering på området. Skønnet i den budgetgaranterede udgift for hele landet udgør pr. juli 2013 i alt 16.938 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 243,9 mio. kr. Kontanthjælp Passive Antal konstant efter sidste måned x Gennemsnitlig månedspris. Arbejdsmarkedscentres bedste bud Kontanthjælp Aktive Antal konstant efter sidste måned x Gennemsnitlig månedspris. Arbejdsmarkedscentres bedste bud Aktivering Gennemsnitlig månedsantal x Gennemsnitlig månedspris. Revalidering På området forventes nu samlede udgifter på 10,1 mio. kr. og et samlet mindreforbrug på 5,8 mio. kr. ultimo. Dette svarer til skønnet ved budgetopfølgningen 1.7 Der er pr. uge 37 registreret 113 personer på revalidering jf. Workbase, der forventes uændret antal resten af året. Prisme har et tilsvarende tal. Antal konstant efter sidste måned x Gennemsnitlig månedspris. Arbejdsmarkedscentrets bedste bud. Ledighedsydelse Udgiften til ledighedsydelse forventes nu netto at udgøre ca. 36,8 mio. kr. for 2013. Dette er et fald på 1,0 mio. kr. i forhold til skønnet pr. 1.7. Side 3 af 11
Skønnet i den budgetgaranterede udgift for hele landet udgør pr. juli 2013 i alt 2.298 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 33,1 mio. kr. I 2013 har tilgangen til ledighedsydelse været større end afgangen. I gennemsnit for årets første 9 måneder har der været en tilgang på 23 personer pr. måned, mens der har været en afgang i gennemsnittet på 21 pr. måned (+2 pr. måned) Tilgangen til ledighedsydelse ses primært på nye forløb og en mindre stigning i sager over 18 måneder. Faldet i tilgangen til ledighedsydelse er størst i varighedsgruppen på de 5-8 uger. Det tyder på, at mange hurtigt kommer i fleksjob inden for de først 5-8 uger efter de er overgået til ledighedsydelse. Der er også et større fald i antallet af ledighedsydelsesmodtager med en varighed på mellem 40-52 uger. Dette vil alt andet lige medføre, at der på sigt kommer et fald i modtager over 18 måneder. Der er pr. 1. september afsluttet ca. 197 ledighedsydelsessager. 157 af dem er afsluttet forbi de er kommet i fleksjob eller på fleks ydelse. (workbase) Udviklingen i afsluttet og påbegyndte forløb er det samme for Næstved kommunen som for resten af landet. (jobindsats). Ifølge workbase er der registreret 263 personer på ledighedsydelse pr. uge 37 (medio sept.). Der forventes, som ovenfor anført en mindre tilgang på 2 personer pr. måned, således at det forventes, at antallet af sager ultimo udgør ca. 270. Det skal oplyses, at der er en teknisk forskel mellem beregnet antal helårspersoner jf. Prisme (aug 390 personer) og registreringer i workbase (263 personer). Årsagen til forskellen skal findes i at Prisme tæller udbetalte antal cpr. nr. samt at der kan være personer der modtager ydelser på flere grupperinger. Ledighedsydelsessager over 18 måneder Den. 1. september var der 69 borger på ledighedsydelse med en varighed på over 18 mdr. Det forventes at der max. kommer en tilgang på 18 borger resten af året (4,5 personer om måneden). Der forventes en tilsvarende afgang, således at forventningen til antal sager over 18 mdr ultimo vil være uændret 69 borgere/personer. Gruppen af borger over 18 måneder er typisk borger der var svært ved at komme i fleksjob eller fastholdt i et. Arbejdsmarkedscentres bedste bud Uddannelsesordning Ordningen er i henhold til politisk aftale og vedtaget lovgivning forlænget året ud. Pr. 1. juli har 310 personer i Næstved mistet retten til a-dagpenge, heraf har 129 fået en bevilling af uddannelsesydelse. Dette svarer til 41%. Der er pr. 1.9 145 personer på ordningen. Ved beregning af forventede antal udfaldstruede og en andel på 41% heraf, forventes en samlet udgift på 10,6 mio. ultimo året. Skønnet i den budgetgaranterede udgift for hele landet udgør pr. juli 2013 i alt 728 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 10,5 mio. kr. Forventet udvikling i antal x Gennemsnitlig månedspris Arbejdsmarkedscentres bedste bud Side 4 af 11
Ressourceforløb Der er den 1. oktober behandlet 214 ansøgninger om ressourceforløb hvor af der er tilkendt 45. Med samme tilkendelsesfrekvens vil der ved årets afslutning være 65 ressourceforløb. udbetalingerne på de forløb, som får tilkendt i december, vil først kunne aflæses i regnskabet i januar 2014. På baggrund af disse skøn og faktiske udvikling, forventes en udgift ultimo året på 3,4 mio. kr. Skønnet i den budgetgaranterede udgift for hele landet udgør pr. juli 2013 i alt 607 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 8,7 mio. kr. Forventet udvikling i antal x Gennemsnitlig månedspris Arbejdsmarkedscentres bedste bud Tilbud til udlændinge Udgiften til udlændinge forventes nu netto at udgøre ca. 7,8 mio. kr. for 2013. Dette er en stigning på 0,5 mio. kr. i forhold til skønnet pr. 1.7. Skønnet i den budgetgaranterede udgift for hele landet udgør pr. juli 2013 i alt 912 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 13,1 mio. kr. Næstved har på dette område over flere år ligget væsentligt under landsgennemsnittet. Udgifterne beror på et samlet skøn fra jobcenteret. Restperiodiseret budget Ingen aktivitetsdata Budgetusikkerhed en samler sig omkring den del af indtægtsgrundlaget som hjemtages på baggrund grundtilskud og konkrete resultattilskud. Jobcenteret er i dialog med revisionen. Øvrige overførsler På de øvrige overførselsområder forventes en samlet merudgift på 8,7 mio. kr. ultimo året, som primært skyldes merudgifter til sygedagpenge og fleksjob. Dette er 5,6 mio. højere end skønnet pr. 1.7, som primært ses på områderne fleksjob og seniorjob Dette skyldes, at der forventes mindreudgifter til sygedagpenge på ca. 12,3 mio. kr., i forhold til oprindelige budget, som bl.a. skyldes en tidlig målrettet indsats i beskæftigelsesindsatsen og samtidig har den faldende tendens i sagsantallet fra slutningen af 2012, fortsat ind i 2013. Landsskønnet viser ligeledes en faldende tendens. Side 5 af 11
Herudover forventes merudgifter til fleksjob og seniorjob på henholdsvis 11,3 mio. kr. og 9,7 mio. kr., i forhold til det oprindelige budget. Den markante stigning i udgifter til seniorjob, skyldes delvist en udvidelse af ordningen, som blev politisk vedtaget i forbindelse med finanslovsaftalerne (efter budgettets vedtagelse). Merudgiften er delvist kompenseres via lovog cirkulæreprogrammet (bloktilskuddet). Skønnet i den budgetgaranterede udgift for hele landet udgør pr. juli 2013 i alt 12.224 mio. kr., ekskl. Boligsikring, boligydelse og pers.tillæg. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 176 mio. kr. Sygedagpenge Udgiften til sygedagpenge forventes nu netto at udgøre ca. 117,9 mio. kr. for 2013. I forhold til oprindeligt budgetteret så forventes mindreforbruget at udgøre 12,3 mio. kr. Dette er et fald på 2,4 mio. kr. i forhold til skønnet pr. 1.7. Antallet af sygedagpengemodtagere er fortsat meget lavt i september, hvilket også har fået en positiv indvirkning på de fremadrettede skøn for mængdeforudsætninger for resten af 2013, da de forventede stigninger er mindre end tidligere antaget. Overførselsudgiften skønnes for hele landet pr. juli 2013 i alt til 8.356 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 120,3 mio. kr. Næstved har traditionelt i en årrække ligget over landsgennemsnittet, men forventes nu lavere. For hele landet ventes regnskab 2013 på niveau med regnskab 2012, så faldet har altså været meget markant i Næstved. Prognosens udgifter beregnes på baggrund af tidligere måneders gennemsnitspriser (høj/lav) x de forventede antal mængder. Jobcenteret angiver mængdeskønnene for resten af året, som på nuværende tidspunkt forventes at være stigende ud fra et historisk kendskab til sæsonudsving på dette område. COA har konkret set på hvilke dyre måneder som har en ekstra 5. udbetalingsuge i forhold til normalen på 4 udbetalingsuger pr. måned. Konkret er der i den resterende prognose 2 dyre udbetalingsmåneder tilbage, hhv. okt. og dec. Papirdata modtages aktuelt manuelt fra sygedagpengekontoret, som efterfølgende omsættes af COA til sædvanlig mængdestatistik. COA benytter nu statistikkens udbetalingsuge for at matche udgifterne i Prisme ved beregning af månedens gennemsnitspriser. Med kendskab til 9 måneders data er usikkerheden blevet mindre for resten af 2013. Mængdeforudsætningerne kan stadig være forbundet med en vis usikkerhed. Samtidig er der overhovedet ikke et entydigt mønster i gennemsnitspriserne på trods af 9 måneders data. Derfor har COA for resten af året valgt at benytte gennemsnitsprisen for den seneste hhv. dyre og billige måned. Fleksjob Udgiften til fleksjob forventes nu netto at udgøre ca. 58,1 mio. kr. for 2013. Dette er en stigning på 5,1 mio. kr. i forhold til skønnet pr. 31/7-13. Skønnet i overførselsudgiften for hele landet udgør pr. juli 2013 i alt 3.144 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 45,3 mio. kr. For hele landet forventes udviklingen i 2013 at Side 6 af 11
være på niveau med regnskab 2012, men i Næstved udgør stigningen ca. 7,4 mio. kr. fra 2012 til 2013. Området indeholder nu udgifter til den gamle fleksjobordning (før 1. januar 2013) og udgifter til de nye regler om fleksløntilskud fra- 1. januar 2013. Lovændringen vil betyde, at omkostningen til en fleksjobordning vil falde. Området udviser et merforbrug der fordeler sig på øgede udgifter til de gamle fleksjob og udgifter til de nye fleksjob. Udgifter til de nye fleksjob har ikke været budgetlagt idet lovændringen ikke var kendt på tidspunktet for budgetlægningen. Trods en nedgang i antallet af de gamle fleksjob viser forbruget en stigning. Der blev i 2012 etableret 400 fleksjob og hovedparten af disse er med 2/3 tilskud, og dermed er sket en forskydning i antallet af fleksjob med ½ tilskud til de dyrere fleksjob med 2/3 tilskud. Udgifterne til de nye fleksløntilskud er beregnet på forbrug pr. 30/9.2013 med en tilgang på 20 nye modtagere hver måned resten af året. En væsentlig forklaring på afvigelsen fra sidste budgetopfølgning skyldes at der første gang konstateres forbrug på de nye flekslønstilskud i april 2013 og at der efterfølgende så først sker en markant månedlig udgiftsstigning fra juli og fremefter. Afgangen fra ledighedsydelse kan medføre en stigning i udgifterne til fleksjob, da ydelsen der udbetaltes ofte er højere end ledighedsydelsen. Der er alt i alt oprettet 164 fleksjob i 2013 mens der er afsluttet 138 (nettotilgang på 26 personer pr måned). 76 af de afsluttede sager skyldes at borgerne er opsagt fra deres ansættelse. Disse borgere vil vende tilbage til ledighedsydelse. Der er pr. medio september registreret 918 personer i fleksjob, jfr. Workbase. Der tages forbehold for den forskel der er mellem beregnet antal helårspersoner jf. Prisme (sept 591 personer) og registreringer i workbase (918 personer). Da flowet er meget stort må det forventes, at vi i 2014 må kunne se en nedgang i udgiften til de gamle (og dyre) fleksjob. Prognosen for resten af året vedr. gl. fleksjob beror alene på en vurdering på baggrund af tidligere kvartalers/måneders forbrugsmønstre. Der er reelt ingen metode som kan fastlægge et samlet årsforbrug. Den nye fleksløntilskud baserer sig derimod på en konkret vurdering af antal personer x Gennemsnitlig månedspris. Ét samlet månedstal primo måneden for gl. fleksjobs samt et tilsvarende tal for nye fleksløntilskud. Mængdeforudsætningerne fastlægges af ydelsescenteret / jobcenteret. Forbruget på området er meget svært at beregne idet der afregnes med arbejdsgivere på basis af fremsendte refusionsanmodninger fra disse. Der er ingen krav om frister for anmeldelser, nogle arbejdsgivere (få) anmelder hver 14. dag, nogle hver måned. Hovedparten anmelder kvartalsvis (Næstved Kommune indberetter selv hver 3. måned) eller for halve år. Det ses også der anmeldes for længere periode. På grund af det meget uensartede forbrug har det Side 7 af 11
ikke været muligt at konstatere forskydning af forbruget til de mere udgiftskrævende sager med 2/3 tilskud. Budgetusikkerheden er derfor stadig af en vis størrelse vedr. de gl. fleksjob på trods af at der kun resterer 3 mdr. Det skyldes netop at det alene er anmodningstidspunktet der styrer hvornår udgifterne falder. Seniorjob Udgiften til seniorjob forventes nu netto at udgøre ca. 12,1 mio. kr. for 2013. Dette er en stigning på 2,9 mio. kr. i forhold til skønnet pr. 31/7-13. heraf udgør ændrede mængdeforudsætninger en stigning på 0,8 mio. kr. og den resterende merudgift på 2,1 mio. kr. skyldes en tilpasning af de forventede indtægter på baggrund af et langt mere sikkert opgørelsesgrundlag. Skønnet i overførselsudgiften for hele landet udgør pr. juli 2013 i alt 725 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 10,4 mio. kr. Antallet af senior job har været stigende hele året, men forventes ikke at stige yderligere i 2014. Retten til seniorjob, når den midlertidige arbejdsmarkedsydelse indføres i 2014 Med indførelsen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil tilgangen til seniorjob i 2014 forventes at ville falde. Årsagen hertil er at den midlertidige arbejdsmarkedsydelse betragtes, som en dagpengelignende ydelse og derfor indtræder muligheden for seniorjob, først når retten til arbejdsmarkedsydelsen hører op at retten til seniorjob gælder. Man har ikke ret til et seniorjob, så længe man har mulighed for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Heller ikke selvom der er mindre end fem år til, at man kan gå på efterløn. Det er først, når retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører, at retten til seniorjob gælder. Udgifterne dannes i lønsystemet og COA modtager efterfølgende cpr-liste med opgjorte løntilskudstimer. Løntilskudstimerne omregnes i COA til månedsværk/årsværk og COA hjemtager på refusionsskemaet løntilskuddet, som i et årsværk udgør 132.018 kr. Lønudgiften pr. person pr. måned ligger meget konstant, og prognosen regner fremadrettet med de skønnede udmeldte mængder fra center for personale og HR. løntilskuddet har konstant vist sig at ligge omkring 41% af de samlede afholdte udgifter, hvorfor denne sats også benyttes fremadrettet Center for Personale og HR, samt lønforbrug udtrukket fra prisme. Med kendskab til 9 måneders data er usikkerheden minimal for resten af 2013. På baggrund af datakendskab ult. september har det givet anledning til at foretage en mindre mængdeændring fremadrettet i prognosen på ca. 5 personer pr. måned, som korrektion imellem HR s seneste udmeldte forventninger og de konstaterede personer. Side 8 af 11
Forsikrede ledige Dagpenge til forsikrede ledige Der forventes en samlet udgift på 204,9 mio. kr. ultimo året, eller en merudgift på 0,5 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget og et samlet merforbrug på 13,2 mio. kr. siden budgetopfølgningen pr. 1.7. Årsagen til merforbruget siden sidste budgetopfølgning pr. 1.7, skyldes primært manglende og svingende afregninger fra A-kasserne, primært 3F, som ikke umiddelbart kunne forudses ud fra de noget uklare udmeldinger, som blev modtaget fra Medialogic (It-leverandør), og som følge af, at ekstra afregningerne er i disharmoni med den markant faldende brutto-ledighed på området. Bruttoledigheden er i de første 8 måneder af 2013 faldet med ca. 35%, mens medfinansieringsudgifterne til dagpenge kun er faldet med 7%. Der henvises til særligt notat på området. Beskæftigelsestilskuddet (midtvejsreguleret), som modtages fra staten til finansiering af udgifterne til medfinansiering af a-dagpenge m.v. udgør i 2013 189,6 mio. kr. (2012 tilskuddet udgør 189,8). Se yderligere uddybning i det vedlagte notat. Forventet udvikling i antal x Gennemsnitlig månedspris. Prognosen er Arbejdsmarkedscentres bedste bud på samlet antal fuldtidsstillinger og den samlede økonomi. Den gennemsnitlige månedspris er blevet justeret i forhold til at der stadig usikkerhed omkring visse a-kassers indberetning af økonomi Danmarksstatistikbank. Der er ikke adgang til cpr. registreringer Der er betydelig usikkerhed omkring data, idet flere A-kasse ikke har indberettet økonomi gennem det meste af året. Samtidig har vi ikke selv adgang til data på cpr.nr. og har derfor meget svært ved, at kontrollere data. Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Restperiodiseret budget Ingen aktivitetsdata Førtidspension m.m. Personlige tillæg m.v. Udgiften til personlige tillæg forventes nu netto at udgøre ca. 10,0 mio. kr. for 2013. Området er overtaget fra politikområde handicap ved den seneste budgetkontrol. Skønnet i overførselsudgiften for hele landet udgør pr. juli 2013 i alt 582 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 8,4 mio. kr. Vi har også i tidligere år ligget over landsgennemsnittet, men der er reelt sket en indsnævring, da Næstved udvikling fra regnskab Side 9 af 11
2012 til 2013 burde have givet et forventet regnskab 2013 på 10,6 mio. kr. hvis det forventede landsgennemsnit var blevet fulgt. Forventet udvikling i antal x Gennemsnitlig månedspris Ingen aktivitetsdata andet end de mængder der konstateres løbende i økonomisystemet. Førtidspension Udgiften til førtidspensioner forventes nu netto at udgøre ca. 344 mio. kr. for 2013. Dette er en stigning på ca. 3 mio. kr. i forhold til skønnet pr. 31/7-13. Forskellen skyldes at prognoseberegningens gennemsnitspriser ikke konsekvent er blevet tilrettet de faktiske løbende gennemsnitspriser, hvorfor tidligere skøn derfor har været for lavt. I forhold til oprindeligt budget, hvor der var forudsat tilkendt 258 førtidspensioner for hele året er der et mindreforbrug på netto 14,1 mill.kr. Som en konsekvens af Førtidspensions- og Fleksjobreformen blev der fra centralt hold skønnet at Næstved kommune ville skulle tilkende 128 førtidspensioner for hele året. Antallet af tilkendelser har i 2013 været historisk lavt og pr. 30/9-2013 er der tilkendt 25 førtidspensioner. Den skønnede budgetgaranterede udgift udgør for hele landet pr. juli 2013 i alt 22.466 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 323,5 mio. kr. På trods af at andelen på 1,53% stadig ligger over landsgennemsnittet, så er der sket en voldsom indsnævring. Hvis Næstved havde fulgt den forventelige landsgennemsnitlige udvikling fra regnskab 2012 til regnskab 2013, så burde nettoudgiften i 2013 til sammenligning have været ca. 363 mio. kr., altså 19 mio. kr. højere end nu forventet. Beregningerne bygger på forventede mængder x aktuelle gennemsnitspriser Udbetalingerne fra Udbetaling Danmark er forskudt en måned. Der forventes at være rettet op på dette inden års afslutningen. KMD Pension. Efter overgang til Udbetaling Danmark foretages ikke længere cpr.-registreringer i økonomisystemet, men kun sumposteringer, hvorfor det samlede antal alene kan hentes via mængdestatistikken. Aktuelt arbejdes der på at få genskabt kode til data fra Udbetaling Danmark på mængder. Seneste mængdestatistik er fra 1/8-13, så der mangles aktuelt data for 2 måneder. Det lave antal tilkendelser burde give en yderligere besparelse, men dette kan ikke bekræftes i forbruget. Førtidspensioner udbetales af Udbetaling Danmark og Næstved kommune modtager hver måned en afregning på kommunens nettoudgift. Denne udgift har på nye førtidspensioner ligget nogenlunde konstant hele året, men burde have været nedadgående idet afgang skulle være større end tilgang. Desværre har vi p.t. ikke adgang til de mængdemæssige oplysninger. Side 10 af 11
En forklaring på at forbruget ikke er dalet kan være at gamle førtidspensioner i år har fået mulighed for at vælge overgang til den nye førtidspension og udgiften hertil er indeholdt i afregningen vedr. de nye pensioner. Der har de senere måneder været et yderligere mindreforbrug på de gamle pensioner der kunne bekræfte denne formodning. Dette har ikke været muligt at få belyst i UDK. COA og CAM arbejder videre med at afdække udviklingen. Med mindre der ligger en ophobning af sager i Udbetaling Danmark omkring omlægning fra gl. til ny FØP, som vil betyde en merudgift, så vurderes budgetusikkerheden minimal. Det må dog antages at der kommer omlægninger i et eller andet omfang resten af året og sammenholdt med ovenstående usikkerhed, så taler det ikke for at foretage en yderligere mængderegulering på nuværende tidspunkt. Boligydelse og -sikring i alt Udgiften til boligydelse og boligsikring forventes nu netto at udgøre ca. 65,9 mio. kr. for 2013. Dette er et fald på 2,6 mio. kr. i forhold til skønnet pr. 1/7-13. Den mest markante forskel er at der vedr. boligydelseslån er foretaget en positiv regulering, en berigtigelse vedr. tidligere som giver ca. 1,5 mio. kr. Derudover kan allerede nu for oktober ses store indtægter vedr. efterreguleringer primært vedr. boligsikring. Skønnet i overførselsudgiften for hele landet udgør pr. juli 2013 i alt 4.429 mio. kr. Omregnet udgør Næstveds andel heraf ca. 67,5 mio. kr. Korrigeres for berigtigelsen så ligger Næstved meget tæt på landsgennemsnittet i 2013, og følger også generelt den gennemsnitlige landsudvikling fra regnskab 2012-2013. Sidste måneds forbrug, da der ikke aktuelt er adgang til mængdestatistik fra Udbetaling Danmark. Ingen aktivitetsdata. Der arbejdes på at få adgang til mængdestatistik fra Udbetaling Danmark Vurderes at være minimal, men løbende efterreguleringer på begge ydelser, typisk i forhold til lånedelene er en usikkerhedsfaktor. På sigt er forventningen dog at Udbetaling Danmark helt overtager lånedelen. Sociale formål i alt Restperiodiseret budget Ingen aktivitetsdata Side 11 af 11