SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 SKOVSGÅRD TRANUM SKOLE 2016 Side 1
Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfattende helhedsvurdering 5 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 8 Den inkluderende skole 8 Den lokal forankrede skole 8 Indsatsomra der 10 Teamarbejde 11 Vidensdeling 14 Side 2
Indledning Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens ma lrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte ma l. Den interne dialog anga r skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog anga r politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsomra der. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen ogsa en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. Skoleudviklingsplanen er ogsa skolens svar pa de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 ma tte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen pa skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op pa. Forhold som skolen skal rette op pa kan f.eks. være det faglige niveau pa baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus pa elevernes trivsel skal ikke forsta s som noget isoleret fra det at have et fokus pa det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed ba de hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gørema l. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at ga, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forsta s, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod ma let. Det betyder, at ma let for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger pa en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og ma let ma nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig pa ovensta ende to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Skoleudviklingsplanen skal sa ledes ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne dialog med forvaltningen dels om de resultater, der anga r Kvalitetsrapporten og dels de indsatsomra der, som skolen arbejder med. Side 3
Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne ma l og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsomra der operationaliserer indsatsomra der i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation Pa baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsomra der reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op pa ift. Kvalitetsrapporten. Side 4
Sammenfattende helhedsvurdering Skovsga rd Tranum Skole opfylder ma lsætningen om at have en positiv progression for de dygtigste elever (fremragende, rigtig god og god) i fagene dansk pa 2. og 8. klassetrin samt matematik pa 3. og 6. klassetrin. Vi opfylder ikke kravet om progression indenfor samme ma lgruppe i dansk pa 4. og 6. klassetrin. Overordnet opfylder Skovsga rd Tranum Skole endnu ikke ma let om at 80% af eleverne i fagene dansk og matematik skal ligge indenfor kategorierne fremragende, rigtig god og god, figur 1. I forhold til skolens svageste elever (mangelfuld, ikke tilstrækkelig) er der en positiv progression i dansk pa 2., 6. og 8. klassetrin samt matematik for 3. klassetrin. Vi ser ikke den samme positive progression i dansk pa 4. klassetrin og matematik pa 6. klassetrin, figur 2. I forhold til skolens aller dygtigste elever er der ikke sket en positiv progression i hverken dansk eller matematik, figur 3. Ovensta ende er baseret pa data fra de Nationale Test 2013/2014 til 2014/2015 1 data er grafisk illustreret i de følgende 3 diagrammer. Resultater i de nationale test God progression 2. dansk 8. dansk 6. mat 3. mat Under 80% 80% eller over 4. dansk 6. dansk Ringe progression 1 https://testogprøver.dk/ (Testresultater ledelse) Side 5
Progression for svage elever Ringe progression 4. dansk 2. dansk 6. dansk God progression 6. mat 8. dansk 3. mat Andelen af elever med gode resultater Ringe progression 2. dansk 4. dansk 6. dansk 8. dansk 3. mat 6. mat God progression Side 6
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag Skovsga rd Tranum Skoles afgangselever har i de forega ende 3 skolea r klaret sig bedre end forventet set i forhold til den socioøkonomiske reference. Ba de i skolea ret 12/13 og 14/15 havde eleverne et gennemsnitligt karaktergennemsnit som la 0,5 karakterpoint over det forventelige i de bundne prøvefag (dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik). I skolea ret 13/14 var karaktergennemsnittet 0,1 karakterpoint lavere end forventet. I foransta ende karaktergennemsnit skal det bemærkes, at skolens ledelse har fritaget elever fra vores Sprog-Læse klasse samt enkelte elever fra almenomra det i udvalgte fag. Dette gør sig ligeledes gældende for eleverne fra Ølandhus interne skole. De elever som fritages fra e t eller flere fag er dermed den direkte a rsag til at Skovsga rd Tranum Skole i kvalitetsrapporten kun har 77% af vores elever som har aflagt prøve i alle grundskolens afgangsprøvefag. Trivsel Skovsga rd Tranum Skole oplever som de øvrige skoler i Jammerbugt Kommune i forhold til kvalitetsrapportens trivsels undersøgelse i kommunens 0. 3. kl. - at langt størstedelen af skolens elever er glade for skolen. Vores elever oplever at lærerne er gode til at hjælpe i undervisningen. Kvalitetsrapporten peger pa at halvdelen af eleverne i Jammerbugt Kommune oplever at det kan være svært at høre hvad lærerne siger i timerne og derved have svært ved at koncentrere sig i timerne. Svaret pa ovensta ende udfordringer søger Skovsga rd Tranum Skole at løse gennem udvikling af teamsamarbejdet og vidensdeling, som er nærværende indsatsomra der i de kommende skolea r. Side 7
Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 DEN INKLUDERENDE SKOLE Skovsga rd Tranum Skole er en inkluderende skole med en dyb forankring i det lokale. I forhold til den inkluderende skole findes flere forskellige særlige inklusions tiltag pa skolen. Skolen er en LP-skole. LP-modellen er en analysemodel, der tilbyder lærere og pædagoger en forsta else for de faktorer, som udløser, pa virker, og opretholder adfærds-, trivsels-, og læringsproblemer. Skolen har en familiestue, som er et tilbud til forældre, hvor eleven er udfordret pa det relationelle problemer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. I Familiestuen arbejdes med at fa forældrene involveret i et forpligtende og ressourceorienteret samarbejde. Det handler om at styrke svage relationer og /eller utydelige rolleforventninger mellem børn og voksne for at sikre det gode børneliv og støtte børnene i at blive sa dygtige som de kan. Skolen ra der over en AKT-undervisningsvejleder, som er tilknyttet begge undervisningsafdelinger Skolens specialtilbud (Sprog/læseklasse) skal fungere som ressourcecenter ba de i forhold til faglig sparring og et særligt undervisningsmiljø Pa Skovsga rd afdelingen deltager SFO personale i skoledelen i forhold til at bringe et fritidspædagogisk perspektiv ind i skoledagen. Pa Tranum afdelingen ydes der en særlig indsats mellem skoledelen og SI. Dette starter et a r før børnene ga r fra børnehave til skole, hvor børnene gradvis bliver en større og større del af skolen. Dette bidrager til at det enkelte barn oplever en tryg overgang - ligesom det tilbyder pædagoger og lærere mulighed for at skabe tætte relationer til det enkelte barn. DEN LOKAL FORANKREDE SKOLE I forhold til den lokal forankrede skole findes flere forskellige muligheder lokalsamfundene. Skolen har undervisningssteder i to forskellige lokalsamfund (Skovsgård og Tranum). Hver skoleafdeling har et spor fra 0. 6. kl. med SFO, mens alle børn fra 7. 9. kl. går på afdelingen i Skovsgård. Derudover rummer Tranum en SI (sammendrevet institution) med en større asylbørnehave, mens Skovsgård afdelingen har en Sprog/læseklasse med børn fra hele Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune har iværksat et udviklingsprojekt Liv i by og skole, som er et bosætningsprojekt, der tager afsæt i skabe synergi mellem by og skole i forhold til at udvikle lokalsamfundet til gavn for både skole og by. I Tranum findes et velfungerende landsbyråd som i høj grad har budt ind med forskellige tilbud i skolens hverdag bl.a. som et kvalifikation af den Åbne skole. Tranum afdelingen er i gang med at udvikle en slags lokale læseplaner omkring lokalsamfundets forskellige tilbud. Side 8
Skovsgård er kendt for at gå sine egne veje i forhold at rumme og inkludere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med sine mange socialøkonomiske virksomheder. Skovsgård afdelingen har flere forskellige projekter kørende i samarbejde med lokalsamfundet f.eks. skolemad, multibane og motionssti. Skolen har kontaktoplysninger over alle relevante foreninger, grupper mm. i lokalområderne. Derudover arbejder skolen med en forældrebank, som administreres centralt. Skolen arbejder med mange forskellige tiltag i forhold til at udvikle den inkluderende og lokal forankrede skole. Noget af det skolen har allermest fokus på, er at understøtte den inkluderende skole for at støtte børnene i at blive så dygtige som muligt. Den lokal forankrede skole skal bl.a. ses som skolens svar på skolereformens intentioner med den åbne skole og der er mange forskellige tiltag i gang det handler mest om at holde sig til lokalområderne og slå til der, hvor mulighederne tilbyder sig. Nedenfor beskrives to tiltag som begge underbygger skolens udvikling, som svar på arbejdet med den inkluderende skole og kvalitetsrapportens problematikker. Side 9
Indsatsomra der Nedenfor er der beskrevet to helt særlige fokusomra der begge med flere forskellige tiltag i forhold til at understøtte indsatsomra det. Beskrivelsen er udtrykt for en forsimpling af de organisationsdidaktiske overvejelser og strategier der ligger bag. SMTTE-modellen skal ses som kvalificering af monitoreringen af indsatsomra derne. Teamarbejdet pa Skovsga rd Tranum Skole er helt centralt og særlig er afdelingsteamene, som vi anser for fundamentet for det pædagogiske personales arbejde med de enkelte børn sa ledes, at børnene bliver sa dygtige som muligt og at skolen lever op til folkeskolens krav. I forhold til at kvalificere arbejdet ude i klasserne og pa teammøderne er videndeling helt central. Vi mener, det pædagogiske arbejde pa alle niveauer som udgangspunkt løftes af øget viden, og dermed bidrager til, at der pa alle niveauer træffer bedre kvalificerede og velbegrundede beslutninger. Side 10
Teamarbejde For at imødekomme de udfordringer som kvalitetsrapporten peger pa i forhold til at leve op til de forventninger som folkeskoleloven fordrer i forhold til implementering af folkeskolereformen har vi valgt indsatsen Teamarbejde I en kompleks verden, der ikke er mulig at beskrive i detaljer, og hvor der ikke kan udformes konkrete arbejdsbeskrivelse for, hvordan opgaverne med eleverne skal udføres, og det dermed ikke er muligt at give direkte instrukser og arbejdsbeskrivelser, er man nød til at finde andre veje. Et af svarene er at sætte sin lid til, er medarbejdernes færdigheder, kompetencer og kreativitet. I en skolesammenhæng hænger det først og fremmest sammen med den formelle lærer- og pædagoguddannelse, men det gør det ikke alene i en kompliceret og hektisk hverdag med børn, forældresamarbejde og politiske ma l. Na r en kompleks undervisningsopgave skal ha ndteres, ma det modsvares af en kompleks forsta else. Dette gøres bl.a. gennem teamarbejde, hvor refleksion, kollegial sparring og fælles strategier tilsammen øger den forsta else, som de enkelte medarbejdere kunne frembringe alene - helheden er større end enkeltdelen tilsammen. Vi ønsker en skole med en bred opgaveforsta else, som er i stand til at forsta undervisningsopgaven nuanceret ved at være nysgerrig pa andres perspektiver. Status: Hvor er vi nu? Skovsga rd Tranum Skole er en LP-skole. Alle medarbejdere har gennemført et LP-forløb. Derudover har alt pædagogisk personale i SI en i Tranum og SFO en i Skovsga rd samt dele af lærergruppen gennemført e t eller flere ICDP-forløb. Alle team har en teamfacilitator, hvoraf flere har gennemført teamfacilitatoruddannelsen i Jammerbugt Kommune. Teamfacilitatorerne er en del af skolens Pædagogiske Udvalg. Skolen har gennem det sidste 1½ a r arbejdet med projektet Pa kanten af, som et konkret udviklingsarbejde med udgangspunkt i de enkelte team i forhold til at kvalificere alles læring og trivsel. De enkelte team har arbejdet med et selvvalgt indsatsomra de, hvor der er blevet sparret teamene imellem. Det enkelte team har pa skoleafdelingerne fa et udlagt ressource til korte kurser og diverse indkøb samt elevaktiviteter. Som udgangspunkt har team en vikarpulje til ra dighed der i udgangspunktet bruges til at dække kendt fravær. Ledelsen deltager som udgangspunkt i teammøderne. Side 11
Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus pa dette forhold? At kvalificere alles læring og trivsel (ma let med teamets arbejde) At udvikle funktionelle team (ma let i teamets arbejde) Et FUNKTIONELT TEAM er et team, der tager sin egen udvikling på sig i forhold til at udvikle og planlægge de pædagogiske aktiviteter. I den forbindelse skal teamet kunne være inspirerende, være aflastende for det enkelte medlem og værdisætte egen daglig praksis. 2016 Alle team har et udviklingsma l Pa kanten af -. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skolea r for at na ma lene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Der arbejdes ud fra LP i konkrete pædagogiske udfordringer bl.a. i forhold til inklusionsopgaven. Ledelsen afholder TUS med de enkelte teams. 2017 Alle teams arbejder med et udviklingsma l for eget teamarbejde (ma l i teamet pa kanten af - ) - Hvad har vi særlig fokus pa at teamet skal kvalificere i forhold til elevernes læring og trivsel? 2018 Alle teams har udviklingsma l i arbejdet med og i teamet. - Hvad har vi særlig fokus pa at teamet skal kvalificere i forhold til elevernes læring og trivsel? - Hvad har vi særlig fokus pa i forhold til at kvalificere teamets interne arbejde? Hvordan? Hvorna r? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne At teamet beskriver egne udviklingsma l og handleplaner Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? Side 12
Teamet træffer gode kvalificerede og velbegrundede beslutninger f.eks. gennem brug af LP-modellen i forhold til pædagogiske udfordringer. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt ma lene et na et? Ledelsen gennemfører a rligt TUS med alle afdelingsteam med udgangspunkt i Nikolaj Suhr s præsentation af De tre trekanter som arbejdsgrundlag for matriklens niveau modellen skal kvalificere skolens tiltag (se ovenfor under tiltag 2016) gennem et medarbejder perspektiv. Efterfølgende justeres tiltag enten generelt for skolen eller specifikt i den enkelte afdeling. Ved skolea rets opstart laves en opsamling pa tegnene ovenfor. Teamet evaluerer, justerer og evt. udformer ma l i og med teamet i form af en SMTTE. Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op pa resultaterne? Side 13
Vidensdeling For at imødekomme de udfordringer som kvalitetsrapporten peger pa i forhold til at leve op til de forventninger som folkeskoleloven fordrer i forhold til implementering af folkeskolereformen har vi valgt indsatsen Vidensdeling. I arbejdet med læring og trivsel som børn er opgaven oftest meget kompleks. Undervisningens indhold og metode skal tilpasses forskellige grupper og individer. I en undervisningssammenhæng dækkes den opgave af begrebet didaktik, som udover indhold og metode ogsa rummer lærerens relationskompetence og klasserumsledelse. Det pædagogiske personales mulighed for hele tiden at have alle aspekter med i overvejelserne kræver, at der er mulighed for at fa nye ideer og reflektere gennem nyeste viden indenfor forskellige omra der samt sparring med særlige ressourcepersoner med specialviden. Vi ønsker en skole med en høj grad af vidensdeling pa alle niveauer, hvor fokus er, at vi kan lære af hinanden og teori/uddannelse ved at være nysgerrig pa andre perspektiver. Skolen ra der over tre undervisningsvejledere (engelsk, læse og AKT) Status: Hvor er vi nu? Skolen har sidste skolea r arbejdet i fire overordnede fagteams (naturfag, sprog, matematik og dansk). I indeværende skolea r har dette ikke været et fokusomra de grundet prioriteringer af lærernes arbejdstid. Skolen har fa et uddannet to IT-didaktikkere (naturfag og engelsk) Skolen har pt. en medarbejder pa kompetenceløft i dansk og seks pa kompetenceløft i ha ndværk og design. Forma let med disse kompetenceløft er at de enkelte lærere opna r linjefagskompetence og skolen dermed fa r nyeste viden i forhold til undervisning. Skolen har udlagt kursusmidler til de enkelte team, sa ledes at teamet selv kan prioriter midlerne i forhold til de konkrete udfordringer, som de sta r overfor i dagligdagen. Ledelsen arbejder med at kvalificere efter- og videreuddannelse i et organisationsperspektiv med støtte af konsulentbistand iværksat af forvaltningen. Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? At medarbejderne har de kompetencer og den viden der skal til for at løfte opgaven. At kursus- og uddannelsesaktiviteter i højere grad har et organisationsperspektiv. Side 14
Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus pa dette forhold? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skolea r for at na ma lene? Didaktiske overvejelser: Al kursus og uddannelsesaktivitet bliver til genstand for sparring og udvikling i teamet til gavn for alles læring og trivsel. At undervisningsvejlederne bruges aktivt i forhold til den enkelte medarbejders kompetenceudvikling i et organisatorisk læringsperspektiv. 2016 Alle undervisningsvejledere udarbejder individuelle SMTTE-modeller for deres vejledningsarbejde i samarbejde med ledelsen (forventningsafklaring med ledelsen) Etablering af udvalgte fagudvalg. Ledelsen udarbejder kontrakter for deltagelse i kursusog uddannelsesaktiviteter dette ved udarbejdelse af SMTTE model. Ledelsen fremlægger skabelon for kontrakter i forhold til deltagelse i kursus- og uddannelsesaktiviteter i forbindelse med skolea rsplanlægning (16/17) 2017 Alle deltagere i kursus- og uddannelsesaktiviteter laver kontrakter for deres deltagelse Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvorna r? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? Begrundelserne At undervisningsvejlederne vejleder kollegaer Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? At det pædagogiske personale opsøger undervisningsvejlederne for didaktisk sparring At fagudvalg udvikler skolens undervisning med faget og prioriter midlerne derefter At der i større kursus og uddannelsesaktiviteter udarbejdes kontrakter med enten ledelsen eller teamet Side 15
At det pædagogiske personale føler sig kompetent i opgaveløsningen. At andre personaler fa r viden eller inspiration fra kollegaers deltagelse ved kursus og uddannelsesaktiviteter. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt ma lene et na et? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op pa resultaterne? Undervisningsvejlederne mødes med ledelsen efter hvert vejledningsforløb af en kollega. Der laves a rligt et møde mellem alle undervisningsvejledere og ledelsen med udgangspunkt i vejlederrollen og tegnene ovenfor. Derudfra justeres de individuelle støtte dokumenter for undervisningsvejlederne. Ledelsesmedlemmer deltager ved fagudvalgsmøde og holder fagudvalget fast i forhold til økonomiske prioriteringer. De enkelte ledelsesmedlemmer melder til bage til ledelsesteamet i forhold til tegnene overfor. Før kursus og uddannelses aktiviteter kontrakteres der i form af en SMTTE med udgangspunkt i Nikolaj Suhr s præsentation af De tre trekanter som arbejdsgrundlag for matriklens niveau modellen skal særligt sikre at der er fokus pa videndeling efter kursus eller uddannelsesaktiviteten. Side 16