Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Relaterede dokumenter
Kvægproduktion Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Opnået

You Only Live Twice Beretning. Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning

Kalvedødelighed i økologiske besætninger

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Nøgletalskataloget. Beskrivelse af de enkelte nøgletal i Nøgletalstjek. Oktober 2007

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

KvægNøglemøde. 17. april 2018

Sæt mål for indsatsområder

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering

Kvægøkonomi. Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Øvelser vedrørende nøgletal

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Udvikling af bedriften:

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Driftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Sådan avler jeg min favoritko

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

KVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Velkommen til Kvægnøglemøde. 28. april 2015

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Pust liv og værdi i dine tyrekalve

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Kom godt i gang med DLBR Prognose

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

Slagtekalve resultater og økonomi

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

NTM HANDLER OM PENGE!

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019

Kvægøkonomi. Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord

Afrapportering delprojekt 3,

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

TEMA: Avl KvægKongres 2015

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Indhold. Postkort fra. Der ses nærmere på. Opsamling. Argentina USA Californien New Zealand

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne

Redskaber til optimal reproduktionsstyring

Kroner frem for kilo

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

1. hovedforløb Kvier

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Viden, værdi og samspil

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Vejledning til. KvikKoen

Samarbejde giver højere indtjening

Transkript:

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren". Bagerst i bilaget er der en liste med alternative nøgletal, som evt. kan inddrages i Pulsen og Tema. Nøgletal i PULSEN Økonomi Mælkeindtægt, beregnet (kr/dag) Manglende kvalitetstillæg (kr/dag) Forklaringer Indtægt fra mælk inkl. sæsondifferentiering, kvalitetstillæg og forventet efterbetaling for perioden 1. oktober til 31. december 2005. Mælkeprisen er beregnet ud fra Arla s afregningsmodel (kg mælk leveret). Hvor meget kan der yderligere opnås i mælkeindtægt, ved højeste kvalitet. Beregnet for perioden 1. oktober til 31. december 2005 ud fra Arla s afregningsmodel. Produktion Prognose for kvoteudnyttelse (%) Startydelse 1. kalvs Startydelse 2. kalvs Startydelse øvrige Kg EKM/FE Reproduktionseffektiviteten Beregnet på baggrund af den faktiske produktion til dato og den forventede produktion i resten af kvoteåret (på baggrund af bl.a. forventede kælvninger). Indikerer, hvilken kvoteudnyttelse, der kan forventes i indeværende kvoteår. Hvis udnyttelsen af kvoten overstiger 103% vises det som negativ i spindeldiagrammet tilsvarende, hvis udnyttelsen er mindre end 80% Den gennemsnitlige ydelse de første 12 uger efter kælvning for de 1. kalvs køer, der har afsluttet 12 ugers laktationen i perioden (1.oktober til 31. december 2005). Beregnes om for 1. kalvs køer, men udtrykkes som et indeks i forhold til 1 kalvs køer. Beregnes som for 1 kalvs køer, men udtrykkes som et indeks i forhold til 1 kalvs køer. Et mål for fodereffektiviteten. Beregnes som EKM ydelse opnået pr tildelte foderenhed i perioden 1. oktober til 31. december 2005. En sammenvejning af insemineringsprocenten og drægtighedsprocenten. Miljø & ressourcer DE pr ha Udtrykker bedriftens forudsætninger i form af sammenhæng mellem størrelsen af jordtilliggende og besætning. DE: beregnes ud fra årsdyr og den dertil knyttede standard dyreenhed og er beregnet de sidste 12 mdr, dvs. 01-01-05 til 31-12-05. Arealet, ha: Fra markplan 2005

Sundhed & Velfærd Dyrlægebehandlinger (%) Døde køer (%) % af køerne, der inden for de sidste 3 mdr. er blevet behandlet af en dyrlæge. % af køerne, der er døde inden for de sidste 3 mdr. Døde kalve (%) % af levendefødte kalve de sidste 12 mdr., der er døde i perioden 0-14 dage efter fødsel. Målet er fastsat som landsgennemsnittet minus 10 %. Fødevaresikkerhed Medicinforbrug (antal doser) Nøgletallet udtrykkes i antal doser pr årsko. Nøgletallet kan pt. ikke beregnes, men forventes at være med i en senere version af "Temperaturmåleren". Nøgletal i TEMA - produktion Grovfoderoptagelse, FE/årsko Grovfoderoptagelseprocent af total FE Mælk produceret (kg mælk) Forklaring Gennemsnitlig grovfoderoptagelse i 2005. Forholdet mellem grovfoderoptagelsen og total foderoptagelse i 2005. Overført fra ydelseskontrollen 2005 via kvægdatabasen. Mælk leveret (kg mælk) Mælk leveret til mejeriet i 2005 via kvægdatabasen. Leveringsprocenten Forholdet mellem mælk leveret og mælk produceret i 2005. Klassificering gns. afregningspris (kr/ko) Klassificering beregnet levende vægt (kg) Den gennemsnitlige pris opnået pr. slagtet ko i besætningen for 2005. Manglende afregningspris kan skyldes manglende data fra slagterierne. Nøgletallet er beregnet ud fra et gennemsnit af køernes slagtevægt og slagteprocent i 2005.

Insemineringsprocent (%) Antal insemineringer i forhold til det forventede antal brunster hos de køer der ønskes ikælvet for de sidste 12 mdr. Drægtighedsprocenten (%) Antal drægtigheder i forhold til antal insemineringer for de sidste 12 mdr. Dage efter kælvning til 1. inseminering. Dage fra kælvning til 1. inseminering er et simpelt gennemsnit af antal dage fra kælvning til 1. inseminering for de køer, der har kælvet i perioden og er blevet insemineret. Perioden er sidste 12 mdr. regnet bagud fra sidste kontroldato minus 3 mdr. Gennemsnit i Tema Beregnet på baggrund af 29 bedrifter (både økologiske og konventionelle). Mht. klassificering er bedrifterne opdelt i Jersey (3 bedrifter) og stor race.

Alternative nøgletal Nedenfor er oplistet en række alternative nøgletal til de valgte nøgletal i PULSEN hhv. TEMA Produktion på Temperaturmåleren. Alternative nøgletal i PULSEN Forklaring Produktion Udskiftningsprocenten (%) Klassificering af slagtekøer, gns form Kælvningsalder, kvier (mdr) Gennemsnittet af antallet af køer indsat og udsat i perioden i forhold til antal årskøer. Beregnes som et gns. af form for køer slagtet i sidste kvartal Gns. alder for kvier kælvet sidste 3 mdr. Miljø & Ressourcer Køernes udskillelse af N og P, g/ko/dag. Baseret på foderoptagelse (EFK) og mælkeproduktion beregnes udnyttelsen af det optagne kvælstof og fosfor. Sundhed & velfærd Dødfødte kalve (%) Angiver andel af dødfødte kalve i forhold til total fødte kalve (antal kælvninger). Udsætningsprofilen Udtrykker på hvilket laktationsstadium (Dage efter kælvning) køerne forlader besætningen Halthed Udtrykker bl.a. klovtilstanden. Halthed er en væsentlig smertefuld lidelse. Forudsætter special registrering evt. ved landmanden Velfærdsindeks Udvikles i andet delprojekt i kvægproduktion 2010. Forudsætter special registrering evt. ved Landmanden Mastitis - nyinfektioner Udtrykker akut mastitis og kan bidrage til at afbryde infektionskæder og dermed forebygge mastitis i besætningen. Yverbetændelse/årsko Antal behandlinger for yverbetændelse i perioden i forhold til antal årskøer.

Fødevaresikkerhed Kimtal i mælken Celletal i leveret mælk Tankprøve, gns. over de sidste 3 mdr. Tankprøve, gns. over de sidste 3 mdr. Alternative nøgletal i Tema: Produktion Start inseminering (dage) Startinseminering er 10%-fraktilen af afstanden fra kælvning til 1. inseminering for køer, der har opnået en inseminering. Dvs. der ses bort fra de 10% køer med de korteste intervaller fra kælvning til 1. inseminering og startinseminering er så intervallet for den ko, som nu har det korteste interval.