Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen

Relaterede dokumenter
FOLKESKOLEREFORMEN.

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Dialog om folkeskolen i Halsnæs

Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Socialdemokratiet vedrørende principudvikling i skolebestyrelserne

Den åbne skole. En ny folkeskole

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Lovgrundlag om den åbne skole

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen

Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

1. behandling - den åbne skole.

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

ROSKILDE VEJLEDNING. Uddannelseinstitutioner

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet , justeret i SDU

Oplæg for deltagere på messen.

Skolereform & skolebestyrelse

Børne- og Kulturudvalget

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Strategi for Folkeskole

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

v/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Den åbne skole. Overordnede mål og rammer

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

NOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Oplæg til drøftelse af beslutningsforslag fra SF om en temperaet. turmåling for folkeskolerne

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Hyldgård Ny folkeskolereform

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Referat. Dato for referat: 3. marts Mødedato: 21. februar Peter L. Moesgaard, Niels Bjørnø, Helle Hollmann. Aarhus Uddannelsesråd

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Høring på den åbne skole, som element i skolereformen.

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Kære kommunalbestyrelse

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Engdalskolen SKOLENYT

Den Åbne skole. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen. Oplæg for netværksmøde; Bevægelse på Tværs 13. marts 2 Claus Poulsen

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af UngAalborg

Sølvgades Skole. 3. juni 2015

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

(Bilag 4 b) Høringssvar til byrådsindstilling om ny folkeskolereform

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Lundehusskolens Værdigrundlag

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

VALG AF SKOLEBESTYRELSE Få indflydelse på dit barns skole meld dig som kandidat til skolebestyrelsen

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Børne- og Ungdomsudvalget

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

Indsæt billeder som fylder hele dias. Overskrift. Folkeskolereform. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Skolereform Aabenraa kommune. 2017

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript:

Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Til Kopi til Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen 1. Baggrund I dette notat beskrives status og erfaringer vedr. det, som i folkeskolereformens terminologi kaldes den åbne skole i Aarhus Kommune. Mange skoler har haft tradition for at samarbejde med eksterne aktører i undervisningen, for i fællesskab at tilbyde en undervisning, der understøtter det eleverne skal lære. Denne måde at arbejde på er med folkeskolereformen ophøjet fra et tilbud til lov, idet reformens stiller krav om, at skoler inddrager det omgivende samfund i undervisningen. 1.1 Nationale rammer Et af folkeskolereformens nationale mål er, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den åbne skoler ligger som et indholdselement indenfor det overordnede indsatsområde i folkeskolereformen: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Side 1 af 5 BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 6-18-årsområdet Grøndalsvej 2 8260 Viby J Telefon: 89 40 36 37 Direkte telefon: 41 85 74 91 Direkte e-mail: clep@aarhus.dk Sagsbehandler: Claus Erik Picard Folkeskoleloven er efter reformen opdateret med følgende beskrivelse af den åbne skole: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Som et led i ovenstående kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning. Kommunerne er forpligtet til at sikre et samarbejde mellem skolerne og det lokale idræts-, kultur- og musikliv 1

1.2 Lokale rammer Aarhus Kommunes mål og rammer for lokale løsninger beskriver den åbne skole på denne måde: Aarhus byråd ønsker, at skolerne og de eksterne samarbejdspartnere skal udnytte de nye muligheder for differentiering, der ligger i et mangfoldigt samarbejde, som sætter børn og unges læring i centrum. Anderledes undervisnings- og arbejdsformer skal skabe særlige læringsrum, der bidrager til, at alle børn og unge udfordres og motiveres og dermed til, at læringsmålene nås for alle børn og unge. Det fremgår desuden, at Skolebestyrelsen fastlægger principper for den åbne skole. Skolelderen træffer beslutning om konkrete samarbejder, her under samarbejdsaftaler. Side 2 af 5 På baggrund af en forventning om, at folkeskolereformen giver et stigende pres på ULF i Aarhus sekretariatet (MKB), har Aarhus Byråd ifm. forliget om budget 2015-2018 afsat 0,5 mio. kroner fra 2015 og frem til ULFsekretariatet. Ligeledes med en forventning om at skolerne åbner sig mere op mod samfundet, er der i samme forlig i en toårig forsøgsperiode afsat 1,5 mio. kroner til flere busture til børn. 2. Hvordan arbejder forvaltningen med den åbne skole? Børn og Unge har en mangeårig tradition for at samarbejde med byens ULFaktører ( 0-18 års skoletjenester ). I de følgende afsnit bliver forskellige aspekter af forvaltningens rolle i den åbne skole beskrevet. 2.1 ULF i Aarhus Der er et tæt samarbejde mellem Børnekulturhuset og Børn og Unge omkring udvikling af ULF i Aarhus. Børnekulturhuset varetager driften vedr. hæfte, webside og kompetenceudvikling og workshops for ULF-aktører, lærere og pædagoger. 2.2 Centrale samarbejdsaftaler Pædagogik og Integration koordinerer og kvalitetssikrer samarbejdsaftaler med, og bidrager med finansiering til, en række af byen ULF-aktører, her under Naturhistorisk Museum, Aarhus Musikskole, Teatret Filuren, Aarhus Billed- og Medieskole, DSI Hasle Bakker, Aarhuskolonien, Aarhus Musikskole. Se oversigt over øvrige samarbejdsprojekter i bilag 1. 2.3 Tværmagistratslig/tværfaglig arbejdsgruppe En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Sport og Fritid, Børnekulturhuset, UNO Friluftscencer (MBU), Sundhed og Trivsel (MBU) og Pædagogik og Integration (MBU) har med afsæt i folkeskolereformen til opgave at understøtte og koordinere skolernes arbejde med den åbne skole. Resultaterne heraf er bl.a. portalen den åbne skole og konferencer om den åbne skole (se afsnit i 2.4 og 2.5). 2

2.4 Portalen den åbne skole På portalen www.aarhus.dk/denaabneskole er der samlet relevante informationer, links og vejledninger til skolernes og eksterne aktørers samarbejde, bl.a. en skabelon til partnerskabsaftale, som sikrer fokus op alt fra økonomi og ansvar til læring og didaktik. Side 3 af 5 2.5 Sparring med skoler Flere skoleledelser har benyttet sig af muligheden for at sparre med konsulenter fra åben skole-arbejdsgruppen, med henblik på at styrke den lokale udmøntning af den åbne skole. Der er i den forbindelse udviklet et sæt analyse- og kortlægningsredskaber, som sikrer en systematisk tilgang til den åbne skole i relation til folkeskolens fag, emner, tværgående emner (guides til lærere)og Børn og Unges strategier (guide til skoleledelser) og en matrix der kategoriserer de eksterne aktører og om der er tale om lokale eller bydækkende tilbud/læringsforløb (guide til åben skole-arbejdsgruppen). Figur 1: Analyse og kortlægningsredskaber til at sikre systematisk tilgang til arbejdet med den åbne skole. 3

2.6 Konferencer og workshops Der blev i 2014 afholdt to åben skole-konferencer. Den ene havde fokus på at stimulere den åbne skole via samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger i relation til folkeskolereformens øgede krav til børns bevægelse. Den anden konference med repræsentanter fra erhvervslivet og ungdomsuddannelserne med fokus på udvikling af konkrete indsatser primært i folkeskolens udskoling med et erhvervs-, uddannelsesmæssigt- og beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Side 4 af 5 3. Data: Hvad ved vi om lokale initiativer? 3.1 Spørgeskemaundersøgelse Der blev i efteråret 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelser omkring status for arbejdet med at implementere folkeskolereformen, herunder fokus på status for og planer for den åbne skole. Se bilag 2 svar på FSR-spørgeskema vedr. den åbne skole. Svarene indikerer, at der sker stor udvikling indenfor den åbne skole ude på folkeskolerne. Der kan med fordel følges op på status for den åbne skole ved den planlagte opfølgende spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2015. 3.2 Eksempler på partnerskaber og samarbejder Den åbne skoler er udmøntet i en mangfoldighed af forskellige samarbejder og partnerskaber med klassiske ULF-aktører som museer, teatre mv. samt foreninger, virksomheder og uddannelser. Se bilag 1 for en oversigt over samarbejder med Aarhus Musikskole, Teaterhuset Filuren og Aarhus Billed- og Medieskole. ULF i Aarhus undervisnings- og læringsforløb A. Lokale aftaler: o Filuren, Skåde Skole, Sølystskolen og Sødalskolen om teater og dramapædagogiske strategier i undervisningen. o Dansehallerne og Søndervangskolen B. Bydækkende aftaler: o Alle tilbud præsenteret i www.ulfiaarhus.dk indenfor genrerne film, musik, teater og dans, idræt og bevægelse, kulturhistorie og tro, kunst, arkitektur og design, natur og friluftsliv, naturvidenskab og tværfaglige tilbud. o Aarhus Ungdommens Fællesråd kører i 2015 projektet Foreningerne på skemaet. Her er Børn og Unge repræsenteret i arbejdsgruppen. Figur 2: Matrix der systematiserer kategorien af eksterne aktører/læringsforløb og om der er tale om lokale eller bydækkende tilbud eller aftaler. 4

Foreninger C. Lokale aftaler: o Engdalskolen og Brabrand IF o Sabro Korsvejskolen og Sabro Byfest D. Bydækkende aftaler: o Dit friluftsliv tilbyder fysisk udfordring og læringsforløb o Wavepark surfboards på asfalt, instruktører ud på skolerne Side 5 af 5 Virksomheder E. Lokale aftaler: o Virupskolen og IBM samarbejder om forløbet Teknologi og piger. o Tranbjergskolens samarbejde med Toyota om praktikpladser og forlagt undervisning. F. Bydækkende aftaler: o ARLA besøgsmejeri Uddannelser G. Lokale aftaler: o Holme Skole og Viby Gymnasiums samarb. omkring talentklasser o Sødalskolens samarbejde med Statsgymnasiet og Aarhus Tech omkring matematik og erhvervsintroducerende forløb o Hasle Skoles samarbejde med Aarhus Tech, Jordbrugets Uddannelsescenter og Købmandsskolen med erhvervsperspektiv H. Bydækkende aftaler: o Aarhus Uddannelsesråd og udskolingsindsatser 2014-2018 o Bydækkende udskolingsnetværk 3.3 Vurdering af udviklingspotentiale indenfor den åbne skole I kategorierne A og B omkring samarbejdet mellem ULF-aktører og skoler er skolerne i Aarhus langt fremme. I øvrigt har en lang række museer, teatre mv., tilskyndet af Børn og Unge samt Børnekulturhuset/ULF i Aarhus, de seneste år haft stort fokus på udvikling af læringsforløb til målgruppen 0 til 6-årige. I kategorierne C og D omkring samarbejdet med foreninger er mange skoler godt i gang med at etablere forskellige former for partnerskaber og samarbejder. Der er samtidig et udviklingspotentiale. I kategorierne E og F omkring samarbejdet med virksomheder og erhvervsliv er der et udviklingspotentiale. I kategorierne G og H omkring samarbejdet med uddannelser er der på mange skoler et veletableret samarbejde. Der er samtidig et udviklingspotentiale. 5