Individ perspektivet. System perspektivet

Relaterede dokumenter
Patientsikkerhed i kommunerne. Jeanette Hjermind cand.cur risikomanager,plejecenterleder

Erfaringer fra de første 2 års arbejde med rapportering af UTH

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

Patientsikkerhed. - hvordan får vi identificeret. patientsikkerheden. EPJ-observatoriet, 11. oktober Peter Skjøt

Temadag om patientsikkerhed i kommunerne for tillidsrepræsentanter m.fl.

Patientsikkerhedsrundering Afdeling. Formål: Kigge, være nysgerrig på hverdagen og undersøge om vi gør vi det vi siger vi gør

Højrisikoprocesser er karakteriseret ved (1) - Variabel input. Patienter er meget forskellige, og personalet har uens kvalifikationer.

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser

Gode erfaringer med og muligheder i det nuværende system

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse

Patientsikkerhedskultur

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori

Patientsikkerhed i Region Nordjylland. Regional risikomanager Anne Munk Kristiansen

Årsrapport Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED UTILSIGTEDE HÆNDELSER VERSION 2

Sundhedsfaglige utilsigtede hændelser i kommunen

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis

Overordnet engagement i kvalitet

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Årsberetning for utilsigtede hændelser for Sundhed, Ældre og Handicapområdet for 2015

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

Grundkursus i patientsikkerhed

Måling af sikkerhedskultur på danske apoteker

I sikre hænder. Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Vestas Wind Systems. Sikkerhed og Arbejdsmiljø i vindmøllebranchen. JABEW@Vestas.com Nov 2015 HUB NORTH Conference

Patients!kkerhedskonference 2019

Embedslægetilsyn Lov: Område: Hyppighed: Fokus : Udføres af: Kommunikation til udvalget: Yderligere information Afdeling

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

FEJLKILDEANALYSE METODEBESKRIVELSE

Kerneårsagsanalyser DREJEBOG 1

Årsrapport Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

Patientsikkerhed i akutmodtagelsen

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Patientsikkerhed Utilsigtede hændelser i Klinik P

Emner. Måling og opbygning af en bæredygtig sikkerhedskultur. forebyggelse af stikskader. Dansk Sygeplejeråd, 11. september 2012

Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland

Årsrapport Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune

Årsberetning for utilsigtede hændelser for Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet. Patologisk Reaktiv Kalkulativ Proaktiv Generativ

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Patientsikkerhedsrunde

chvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2014

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Lov om patientsikkerhed. Status i 2009 er der rapporteret hændelser, heraf 317 alvorlige (dødsfald/ svær skade)

Opfølgning på utilsigtede hændelser i Speciallægepraksis

Præsentation. Byskov&Smith ApS. Bo og Pernille Hvem er vi?

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2017

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Temadag for ledelsen i primærsektoren

Årsrapport for Patientsikkerhed Køge Kommune 2015

Opfølgning på d. 11. januar 2010 på Nyborg Strand

Arbejdsmiljø & patientsikkerhed

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

Årsberetning for utilsigtede hændelser for Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet. Patologisk Reaktiv Kalkulativ Proaktiv Generativ

Sundhedsaftalen om opfølgning på utilsigtede hændelser

April Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Anne Skriver Andersen, direktør, Center for Sundhed, Region Hovedstaden

Patientsikkerhedsrunde

Gennemgang af UTH ere Parallelsession. Simon Feldbæk Peitersen Anne Otto Hansen

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

chvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2013

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Den gode dialog, når noget går galt Region Syddanmark 8. februar Lotte Fonnesbæk Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

1) Virksomhedsgrundlag

Patientsikkerhed i Region Hovedstaden Handlingsplan

Sikkerhedskultur på en BygSoL byggeplads: Kommunikation om produktion og sikkerhed

Danske Patienters bemærkninger og anbefalinger til revision af tilsyn

UDKAST. Sundhedsaftale om opfølgning på utilsigtede hændelser

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Baggrund og status for Gladsaxe Kommunes arbejde med utilsigtede hændelser i perioden til

Tilpassede standardsæt for Privathospitaler og klinikker Den 13. og 16. juni Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Træning i Virkeligheden

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Patientsikkerhedsordningen

LinkGRC GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK

Patientsikkerhed og enestuer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

Arbejdsmiljøkonference 2018

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Regionalt grundkursus i patientsikkerhed

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser

Introduktionskursus. Anvendelse af Human Factors i forbindelse med sikkerhedsrunderinger i Region Syddanmark. Kursets formål

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Transkript:

Oktober 2009. Grundkursus i patientsikkerhed. Region Syddanmark Fredericia Uddannelsescenter Riskmanager Ragnhild Kallestrup. Sydvestjysk Sygehus Riskmanager Tine Grau, Sygehus Sønderjylland Errare humanum est 2 1

Individ perspektivet Utilsigtede hændelser sker som følge af enkeltpersoners glemsomhed, ligegyldighed, uopmærksomhed, skødesløshed eller egentlige forsømmelser og afvigende adfærd Slemme ting sker for slemme mennesker Derfor: Opdragelse, løftede pegefingre, disciplinære forholdsregler Konsekvens: Skyld og skam Effekt? 3 System perspektivet Utilsigtede hændelser sker som følge af at mennesker arbejder sammen i komplekse organisationer og med komplicerede funktioner Fejl sker selv for de bedste Derfor: Barrierer, sikkerhedsforanstaltninger Konsekvens: Åbenhed, tillid, læring Effekt: Øget patientsikkerhed 4 2

Værdigrundlag Der er fortsat mange, der mener, at sundhedspersoner kan og skal være perfekte og fejlfri. Og sundhedsvæsenets sikkerhedskultur er i dag hovedsageligt baseret på enkeltpersoners omhu og samvittighedsfuldhed. Men arbejdet med patientsikkerhed medvirker til at opbygge en sikkerhedskultur, hvor fokus ikke er på den enkelte sundhedsperson, men på at årsager til fejl og utilsigtede hændelser skal findes i arbejdstilrettelæggelsen, arbejdsmiljøet og de organisatoriske sammenhænge. Varetagelse af ofrene : patient, pårørende og personale 5 Sikkerhedskultur Sikkerhedskultur handler om at turde erkende, turde forholde sig og turde ændre på årsagerne til at fejlene sker. Fejl opstår forudsigeligt, hvor mennesker (og teknologi) er til stede. Det er en ledelsesopgave at styrke eller skabe en kultur som kan rumme og håndtere utilsigtede hændelser. 6 Det kræver værdier som tillid, åbenhed og vilje til at lære for at komme videre med en mindre risiko for brugerne / patienterne til følge. 3

Sikkerhedskulturens modenhed 7 Sikkerhed er spild af tid Reagerer på hændelser Systemer til at håndtere risici På vagt over for nye risici Sikkerhed integreret overalt Patologisk Reaktiv Kalkulativ Proaktiv G enerativ Ref.: Professor Dianne Parker, MaPSaF, Patient Safety 2006 NPSA, Birmingham 1.- 2. februar w w w. patientsikkerhed.dk Sikkerhedskulturens modenhed hvor er vi? Informationer er skjulte. Budbringere bliver skudt. Ingen tager ansvar. Brobygning er ikke velset. Fejl bortforklares. Nye ideer skydes ned. Sikkerhed er spild af tid Reagerer på hændelser Information ignoreres muligvis. Budbringere tolereres. Ansvaret er de enkelte afdelingers. Brobygning er tilladt, men ikke opmuntret. Organisationen tilgiver fejl. OK nye idéer. Systemer til at håndtere risici Information opsøges aktivt. Budbringer trænes. Ansvar deles. Brobygning belønnes. Fejl undersøges ud fra et systemperspektiv. Nye idéer velkomne. På vagt over for nye risici Sikkerhed integreret overalt 8 Patologisk Reaktiv Kalkulativ Proaktiv Generativ www.patientsikkerhed.dk Ref.: Professor Dianne Parker, MaPSaF, Patient Safety 2006 NPSA, Birmingham 1.- 2. Februar 4

DEN MENNESKELIGE FAKTOR Den bedste er ikke fejlfri men forberedt James Reason; Air Safety Week, vol 13, no. 20 Menneskelige fejl er stort set involveret i alle ulykker* Handler om mennesker i deres arbejdsmiljø specielt i komplekse systemer Tænkningen stammer fra luftfarten og den nukleare og petrokemiske industri Er universel hvor mennesker deltager i arbejdsprocesser 9 *Helmreich, R. L (2000) On error management: Lessons form aviation. BMJ Vol. 320, s. 781-85 rød blå gul grøn blå gul grøn rød gul grøn rød blå grøn rød blå gul rød blå gul grøn blå gul grøn rød gul grøn rød blå grøn rød blå gul rød blå gul grøn blå gul grøn rød gul grøn rød blå grøn rød blå gul blå grøn rød 10 5

Paris in the the spring 11 Reasons svejtserostmodel om årsager til ulykker 12 6

Utilsigtet hændelse i forbindelse med hjertestop Læge må overtage narkosesygepl. plads Ny vagttelefon forprogrammeret til at stå på lydløs ved placering i oplader 13 Uklare roller og ansvar i hjertestopsbehandlingen Narkosesygeplejerske hører ikke hjertestopskald Fejl, sikkerhed og hændelser Alle team laver fejl 14 Myndighedskrav Producenten Indkøbsafdelingen Frontlinjepersonen Medicinskabet 7

Fra den skarpe til den stumpe ende Latente fejl Aktive fejl Frontliniepersonen 15 Kommunikation Kompetence Arbejdstilrettelæggelse Procedurer og retningslinier Apparatur og udstyr Tilpasset organisatorisk ulykkes- og årsagsmodel baseret på James Reason ORGANISATIONS OG LEDELSESKULTUR MEDVIRKENDE FAKTORER SOM INFLUERER PÅ PRAKSIS BEHANDLINGS OG UNDERSØGELSESRELATER EDE SYSTEMPROBLEMER BARRIERER/ FORSVARSVÆRKER Arbejdsmiljø-faktorer Usikre handlinger Ledelsesbeslutninger og organisations processer Teamfaktorer (kommunikation) Faktorer hos den enkelte Fejl Hændelsen 16 Faktorer omkring opgavens varetagelse Regelovertrædelser Patientfaktorer LATENTE FEJLKILDER FORHOLD SOM ØGER HYPPIGHEDEN AF FEJL OG OVERTRÆDELSER AKTIVE FEJL 8

Forskellige årsager til fejl Svipser uopmærksomhed og forglemmelser Fejltagelser Overtrædelser 17 Rutinebaserede handlinger Handlinger udføres ud fra stor rutine opgaven løses automatisk uden at bevidstheden er involveret 18 Fejl er: Uforudsigelige - begås ofte af eksperter Sikkert niveau at løse opgaver på 9

Regelbaserede handlinger Handlinger udføres ud fra stor rutine opgaven løses automatisk uden at bevidstheden er involveret Fejl er: Uforudsigelige - begås ofte af eksperter Sikkert niveau at løse opgaver på 19 Viden baseret handling Der kan ikke anvendes en kendt løsning, så løsning udarbejdes på stedet Handlinger er baseret på aktive vurderinger og beslutninger Langsomme bevidste processer Usikkert niveau at løse opgaver på 20 10

Fejl er ikke kun dårlige Fejl er nødvendige i nye situationer Try and error Fejl er uundgåelige for at arbejde effektivt og med en acceptabel hastighed 21 Risikostyring Proaktiv risikostyring 22 Reaktiv risikostyring 11

Reaktiv analyse Ristet brød er let at lave, blot man vil erindrenår det oser skal det ha to minutter mindre (Piet Hein) 23 Pro og reaktive analyser Reaktive analyser lukker huller 24 Proaktive analyser forebygger at der opstår huller 12

Analysemetoder Reaktive analyser : Analyse af UTH ( jf. krav i DPSD ) Aggregerede analyser ( tematisk analyse med afsæt i udvalgte problemer med det formål af afdække mønstre og tendenser der ikke umiddelbart viser sig i en enkelt hændelse ) Kerneårsagsanalyser, MTO ( mennesker teknik organisation), Londonprotokollen 25 Proaktive analyser : HFMEA ( Health Care Failure Mode and Effect analysis). Fejlkildeanalyse. Brainstormproces på miljøer f.eks det operationelle( pt.forløb, arbejdsgange), det fysiske (apparatur) og det kognitive miljø( kommunikation, information) Londonprotokollen Patientsikkerhedsrunderinger Holdbare handlinger Vanskeligt Kulturændringer Tekniske løsninger Redesigne processen Genoptræning/vejledning Sanktioner Let Høj langtidseffekt Kulturændringer Tekniske løsninger Redesigne processen Genoptræning/vejledning Sanktioner Lav effekt 26 13

Handlingsplaner Det er godt at: Reducere afhængighed af hukommelse Simplificere til færrest mulige trin Standardisere processer og udstyr Etablere barrierer, blokeringer og alarmer Eliminere forvekslingsmuligheder Mindre god barriere: At indskærpe opmæksomhed At etablere undervisning 27 Hvilke handlingsplaner virker? 28 14

Fem bud for succesfuld implementering Gør det vigtigt Gør det let at gøre det rigtige Gør det muligt at se at det virker Gør det til noget alle gør Gør det til noget der ligger på rygmarven 29 30 15