FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG

Relaterede dokumenter
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Strategi for foderforsyning

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

FASEFODRING MED PROTEIN

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarkskonference 2015

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Er der penge i at vande kløvergræs?

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)

Kløvergræsmarken i centrum

Grovfoderskolen så meget giver det

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

Udvikling i grovfoder

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Den økonomisk bedste slætstrategi

LandboThy Kongres 2018

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 21

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Oversigt over Landsforsøgene 2012

BEDRE KONTROL MED FODERET FRA LAGER TIL FODERUDNYTTELSE

Fodermøde, kvæg. 12. november 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Optimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation,

Transkript:

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG Mrinne Johnsen og Mrtin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskb Science nd Technology, Arhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele mrinne.johnsen@nis.u.dk

BAGGRUND Stor og stbil grovfoderproduktion er essentielt for kvægbruget Rj- og strndsvingel smt rødkløver hr fået stor udbredelse Højt udbytte ift. rjgræs og hvidkløver Begrænset viden om mælkeproduktionsværdi f forskellige græsrter Tvivl om rødkløvers værdi til mælkeproduktion Formål: At opnå viden omkring foderoptgelse og mælkeproduktionsværdi f græsmrksfgrøder

PROJEKT GRÆS OG BÆLGPLANTER Met-nlyse på eksisterende dt Produktion f ensilger til forsøg Intensiv produktionsforsøg Prksisforsøg

META-ANALYSE Forsøg med smmenligning f forskellige græsmrksfgrøder Kun fodring med græs eller bælgeplnter ingen mjs! Kun grovfoderet er ændret TMR: konstnt krftfoder:grovfoder forhold smt ens krftfodersmmensætning Seprt tildeling f krftfoder: smme mængde udfodret Dt for foderoptg, mælkeydelse smt indhold f fedt og protein som minimum

GRÆS OG SPECIFIKKE BÆLGPLANTER 90 behndlinger, 26 forsøg, 21 publiktioner 80 ud f 90 behndlinger med oplysning om FK org. stof Græs Hvidkløver Rødkløver Lucerne Kællingetnd Antl forsøg hvori fgrøden indgår 18 7 18 13 1

kg/dg GRÆS OG SPECIFIKKE BÆLGPLANTER 35 30 25 c b b b b TS optg 15 10 Mælkeydelse EKM 5 0 71,7 b 73,7 69,4 b FK org. stof (% f OS) Græs Hvidkløver Rødkløver

Alm. rjgræs Hundegræs Timoté Engsvingel Strndsvingel Rjsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne Kællingetnd SPECIFIKKE GRÆSARTER OG BÆLGPLANTER 84 behndlinger, 26 forsøg, 19 publiktioner 65 ud f 84 behndlinger med oplysning om FK org. stof Antl forsøg hvori fgrøden indgår 8 3 1 2 3 4 7 15 12 1 Kun 5 forsøg, hvor der er lvet direkte smmenligning f forskellige græsrter 4 forsøg fr 1980 erne og 1 forsøg fr 1998

kg/dg SPECIFIKKE GRÆSARTER 30 25 bc b b b c b 15 b b b b b TS optg Mælkeydelse 10 EKM 5 0 70,6 69,7 68,8 71,4 70,3 --- FK org. stof (% f OS) Alm. rjgræs Hundegræs Timoté Engsvingel Strndsvingel Rjsvingel

KONKLUSION METAANALYSE Der mngler viden omkring mælkeproduktionsværdien f forskellige græsrter Nuværende viden viser ingen klre forskelle Højere foderoptg og mælkeydelse med bælgplnter i forhold til græs Hvidkløver bedre end rødkløver

PRODUKTION AF ENSILAGER Alm. rjgræs Rjsvingel Strndsvingel Hvidkløver Rødkløver

PRODUKTION AF ENSILAGER Alm. rjgræs Rjsvingel Strndsvingel Hvidkløver Rødkløver 2. 3. og 4. slæt til prksisforsøg

PRODUKTION AF ENSILAGER

KEMISK SAMMENSÆTNING 1. slæt 15, 21. mj og 3. juni TS g/kg Aske g/kg TS Rå protein g/kg TS NDF g/kg TS ph FK org. stof % Rjgræs, tidlig 347 74 130 396 4,18 83,4 Rjsvingel 295 83 126 423 4,16 80,6 Strndsvingel 412 82 140 486 4,45 73,9 Rjgræs, sen 350 64 93 467 4,16 77,0 Rødkløver 302 113 188 315 4,23 75,4 Hvidkløver 304 116 267 230 4,17 82,2

ENSILAGER

PRODUKTIONSFORSØG 36 køer 12 førsteklvskøer og 24 ældre TMR d libitum med 70% grovfoder 8 behndlinger 6 rene ensilger 50/50 rødløver-sen rjgræs 50/50 hvidkløver-sen rjgræs

Vitminer og min PRODUKTIONSFORSØG 36 køer 12 førsteklvskøer og 24 ældre TMR d libitum med 70% grovfoder 8 behndlinger TMR SAMMENSÆTNING 6 rene ensilger 50/50 rødløver-sen rjgræs 50/50 hvidkløver-sen rjgræs Soyskrå Grovfoder Krftfoder Vlset hvede Slt

PRODUKTIONSFORSØG 36 køer 12 førsteklvskøer og 24 ældre TMR d libitum med 70% grovfoder 8 behndlinger 6 rene ensilger 50/50 rødløver-sen rjgræs 50/50 hvidkløver-sen rjgræs Ukomplet 8x8 romerkvdrt 4 perioder f hver 3 ugers vrighed Dglig registrering f foderoptg, mælkeydelse og vægt Ugentlig registrering f mælkesmmensætning Sidste uge i hver periode: Gødning og urin prøver

kg/dg RESULTATER: TS OPTAG 25 b b c c 15 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

kg/dg RESULTATER: TS OPTAG 25 b b c c 15 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

kg/dg RESULTATER: TS OPTAG 25 b b c c b 15 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

kg/dg RESULTATER: TS OPTAG 25 b b c c b 15 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

kg/dg RESULTATER: MÆLKEYDELSE 40 35 30 cd c e de 25 15 Mælkeydelse 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Rjgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

kg/dg RESULTATER: MÆLKEYDELSE 40 35 30 cd c e de 25 15 Mælkeydelse 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Rjgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

kg/dg RESULTATER: MÆLKEYDELSE 40 35 30 cd c e de bc b 25 15 Mælkeydelse 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Rjgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

kg/dg RESULTATER: MÆLKEYDELSE 40 35 30 cd c e de bc b 25 15 Mælkeydelse 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Rjgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

kg/dg RESULTATER: MÆLKEYDELSE 40 35 30 cd c e de bc b 25 15 Mælkeydelse 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Rjgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

kg/dg RESULTATER: MÆLKEYDELSE 40 35 30 cd bc e de 25 15 Mælkeydelse EKM ydelse 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Rjgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

kg/dg RESULTATER: MÆLKEYDELSE 40 35 30 cd bc e de bc 25 15 Mælkeydelse EKM ydelse 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Rjgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

kg/dg RESULTATER: MÆLKEYDELSE 40 35 30 cd bc e de c b bc 25 15 Mælkeydelse EKM ydelse 10 5 0 Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen ½ Rødkløver ½ Rjgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen Rødkløver Hvidkløver

g/kg RESULTATER: MÆLKESAMMENSÆTNING 60 50 40 30 b b b b c c b bc b bc bc d cd c c c c bc c b Rjgræs tidlig Rjsvingel Strndsvingel Rjgræs sen 10 ½ Rødkløver ½ Rjgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rjgræs sen Rødkløver 0 Fedt Protein Lktose Hvidkløver

Kg/dg RELATION TIL FK ORG. STOF 35 30 25 EKM-ydelse Tørstofoptgelse 15 64 66 68 70 72 74 76 78 Fordøjelighed f orgnisk stof (%) - grovfoder Weisbjerg (11)

kg/dg RELATION TIL FK ORG. STOF 40 35 30 25 15 10 ½ Rødkløver Rjgræs sen ½ Rjsvingel Hvidkløver ½ Rødkløver Hvidkløver Rjgræs sen ½ Rjgræs sen Rjgræs tidlig Strndsvingel 70 75 80 85 90 FK org. stof i ensilge TS optg - 0% kløver EKM - 0% kløver TS optg - 50% kløver EKM - 50% kløver TS optg - 100% kløver EKM - 100% kløver

kg/dg RELATION TIL FK ORG. STOF 40 35 30 25 15 10 70 75 80 85 90 FK org. stof i ensilge TS optg - 0% kløver EKM - 0% kløver TS optg - 50% kløver EKM - 50% kløver TS optg - 100% kløver EKM - 100% kløver

KONKLUSION INTENSIVE FORSØG Forskelle i foderoptg og mælkeproduktion f forskellige græsrter, kn forklres med forskelle i FK org. stof Højere foderoptg og mælkeydelse med kløver end græs ved smmenlignelig FK org. stof Unset om kløveren er RØD eller HVID Mælkeydelsen topper ved højere FK org. stof end tidligere ntget