Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Relaterede dokumenter
Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Hotel Scandic, Kolding d. 20 april

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Pædagogisk ledelse i EUD

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Konkrete indsatsområder

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013

Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse

SOSU-STV Dagens program:

Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Om at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO

Februar FGU - kompetenceudvikling

Kodeks for god ledelse

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Pædagogisk Ledelse p.t.

Inspirationsdage. Pædagogisk ledelse. metoder til at styrke et godt pædagogisk undervisningsmiljø

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

Inklusion på Skibet Skole

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Projekt synlig læring i Odder Kommune

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende.

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

FastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler

Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan.

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Ambitionen med Den Attraktive Organisation

Derfor taler vi om robusthed

Ledelse af frivillige

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Social kapital & Den attraktive organisation

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

faglige, personlige og sociale udvikling/læringsprogression

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Velkommen til forløbet

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Hastrupskolens uddannelsesplan

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

LEDELSE AF INKLUSION ER DET NOGET SÆRLIGT?

Professionel faglighed

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Hastrupskolens uddannelsesplan

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Strategi Horsens Statsskole

Børn og familieudførerområdet

HVAD ER SELV? Til forældre

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Workshop om det tværprofessionelle samarbejde - Pædagoger og læring i skolen. Konference d. 24. januar 2014

Vær fornyende. Ta ledelse. Kerneopgaven. Skab følgeskab. Ledelse - sådan! Ha styr på driften

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Ledelse sådan! helhedsorienterede blik på, hvad der er bedst for borgeren, barnet eller den opgave, der står i centrum.

Pædagogisk plan

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Hastrupskolens uddannelsesplan

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Tina Schilling Hansen Leder i udvikling

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Transkript:

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1

En læringsforståelse Hvad skal der til for at skabe organisatorisk læring? Kommunikation Processer (møder, samarbejdsformer, undervisning etc.) Strukturer Organisatoriske rutiner, procedurer, dokumentation etc. (Stegeager & Lauersen 2011:50)

Den organisatoriske læring.. Fokus er på at gøre lærernes erfaringer og læring til organisatorisk læring/viden, sådan at eksisterende rutiner, viden og processer justeres og udvikles. Dette sker gennem erfarings- og videndeling Processer Samt en eksplorativ tilgang til didaktik, pædagogik og praksis For at kunne skabe organisatorisk læring, skal det understøttes af organisatoriske samarbejdsformer. Og sidst men ikke mindst af ledelse

De 4 perspektiver: 1. Hvad hæmmer organisatorisk læring? 2. Hvad fremmer organisatorisk læring? 3. Hvilke dilemmaer er der? 4. Hvilke successer er der? 4

Hvad hæmmer organisatorisk læring på Erhvervsskoler? Medarbejder modstand Når den ønskede udvikling ikke giver mening Når lederne ser sig selv som ofre for den ønskede udvikling Når lederne ikke ser sig selv som vigtige aktører for udvikling af pædagogisk praksis Når teamene fungerer dårligt. Fra hæftet om pædagogisk ledelse: Erfaringen er, at processerne har været sværest for de skoler der ikke har haft en ordentlig teamorganisering. s. 16 5

Hvad fremmer organisatorisk læring? Når lederne sætter fokus på selve undervisningen. Når lederne sættes fokus på lærernes læring Når lederne lykkes med at få medarbejderne til at se sig selv som vigtige aktører Når lederne rykker tæt på lærerne, altså væk fra skrivebordet Når medarbejderne ønsker lederens nærvær og interesse for undervisningen. 6

Hvilke dilemmaer er der? Uddannelseslederne føler sig ofte presset på tid til at sætte fokus på pædagogisk ledelse. Det opleves, at der er for mange administrative opgaver egentlige driftsopgaver Nogle uddannelsesledere er i tvivl om hvilke redskaber de skal bruge for at komme tæt på den pædagogiske praksis. Nogle ledere mangler kompetencerne og måske modet til at udfordre lærerne. 7

Hvilke successer er der? De ledere der besidder modet og evnen til at skabe involverende processer med medarbejderne har succes. Et par citater fra hæftet om ledelse: Som leder handler det ikke om at have svarene. Det handler om at gå forrest i processen. S.8 Der sker en markant ændring, når den pædagogiske leder ændrer sin opfattelse af hvad kommunikation er. Når kommunikation ikke blot er lig med at levere budskaber til medarbejderne, og lederen i stedet retter opmærksomheden mod effekterne af kommunikation og samarbejdsprocesser. s. 21 8

Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen bruge forskningen til? The main thing is to keep the main thing the main thing. Lærere på skoler med høje resultater rapporterer I højere grad om, at de har samtaler med deres ledelser om undervisning og læring.. det er gennem ledelse af lærere at effekten fremkommer.. (at eleverne bliver så dygtige de kan) Professor Viviane Robinson, Student-Centered Leadership 2011

Ledelsestrekanten 10

Ledelse handler om samspil Der findes ikke én rigtig måde at tænke ledelse og organisation på. Fra værktøj til evnen til at respondere i de løbende processer Både ledere og medarbejdere indgår sammen i processer på skolen. Rejser spørgsmål om: Hvordan skabes processer, der understøtter løsningen af skolens kerneopgave? Hvordan bidrager lederen til, at både ledere og lærere oplever sig som kompetente til at indgå i og agere meningsfuldt i processerne Hvordan giver medarbejderne følgeskab til lederne/ organisationen? 11

Ledelse er for alle Ledelse bevæger sig fra at være en bestemt rolle, som få personer i organisationen besidder til nærmere at kunne beskrives som processer, positioner og funktioner, som alle medarbejdere i princippet er bærere af. Selvledelse og/eller kollegial ledelse i team bliver centrale nye ledelsesformer. Ledelse bliver på den måde en kompetence, alle skal besidde. 12

Konteksten som processerne er indlejret i Strategi Det pædagogiske didaktiske grundlag Lokale uddannelsesplaner Teamorganisering De pædagogiske processer Lovgivning reform Observation og sparring Helhedsorientering Sammenhæng skole/praktik Differentiering Læringsmiljø 13

Ledelse er kommunikation og koordination KOMMUNIKATION KOORDINATION 14

Koordination og kommunikation At være organiseret afhænger i det hele taget af kollektivt koordinerede ord og handlinger. Fra hæftet om pædagogisk ledelse: Hvis vi ikke er koordinerede i vores handlinger, kan vi ikke kalde os en organisation. (s.8) 15

Undersøgelse af perspektiver UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION KOORDINATION 16

Undersøgelse af perspektiver Nysgerrighed Lyt Stil spørgsmål til de forskellige forståelser Anerkend mangfoldigheden Stop med at regne den ud det kan ikke lade sig gøre! 17

Involvering UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION INVOLVERING KOORDINATION 18

Forventninger Involver Forklar Involvering Nøglebegreber i forandringsprocesser SÆT KONTEKST ANERKENDELSE 19

Positioneringsbevidsthed UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION INVOLVERING KOORDINATION POSTIONERINGS- BEVIDSTHED 20

Positioneringsbevidsthed At tildele hinanden gunstige positioner i samspillet, så alle får mulighed for at vise sig kompetente 21

Tillid / mod UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION TILLID/ MOD INVOLVERING KOORDINATION POSTIONERINGS- BEVIDSTHED 22

Mod og Tillid Mod og vilje til at lade sig forstyrre og være lærer og leder på nye måder Mod til at slippe ideen om kontrol Mod til at vove sig frem i teamet og tillid til at blive mødt dér. Tillid er en risikabel forud ydelse (det starter med dig selv). 23

Når ledelsesprocesserne flyder UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION TILLID/ MOD INVOLVERING KOORDINATION POSTIONERINGS- BEVIDSTHED 24

Ledelse i kontekst DIFFERENTIERING ERHVERVSSKOLE- REFORM UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION LÆRINGSMILJØ LOKALE UDDANNELSES- PLANER PÆDAGOGISK DIDAKTISK GRUNDLAG TILLID/ MOD KOORDINATION INVOLVERING TEAM- ORGANISERING KOBLING SKOLE- PRAKTIK POSTIONERINGS- BEVIDSTHED HELHEDS- ORIENTERING 25