Notat - Kommunal medfinansiering Den kommunale medfinansiering (KMF) af regionale sundhedsydelser har i de seneste år været stigende. Dette notat vil give en status for Frederikssund Kommune og der vil blive redegjort for aktuelle nationale og regionale initiativer på området. Endelig gives en kort beskrivelse af kompleksiteten og anbefalinger til fremtidig indsats. NOTAT 14. september 2015 Journal nr. Sagsbehandler MICHJ Formålet med den kommunale medfinansiering Formålet med den aktivitetsbestemte medfinansiering er, at kommunerne skal have et økonomisk incitament til en effektiv kommunal forebyggelses-, trænings- og plejeindsats, og dermed nedbringe borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser. Ordningen skal endvidere styrke det forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner. Fra 1. januar 2012 blev dette incitament styrket, idet det faste grundbidrag blev afskaffet, mens den aktivitetsbestemte medfinansiering tilsvarende blev forhøjet. Bilag 1 viser takster og lofter for den nuværende medfinansiering af behandlinger fra det regionale sundhedsvæsen. Økonomiaftalens fokuspunkter I økonomiaftalerne mellem Regeringen, KL og Danske Regioner indgår følgende mål for sundhedsområdet: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Ovenstående mål er indeholdt i Sundhedsaftalen 2015-2018 og vil derfor være i fokus for både regionerne og kommunerne i denne periode. Udviklingen for Frederikssund Kommune I 2014 blev der budgetteret med 167 mio. kr. til kommunal medfinansiering. Der blev givet en tillægsbevilling på 18 mio. kr. Udgiftsfordelingen vedrørende medfinansieringen for de tre foregående år fremgår af nedenstående tabel. I forbindelse med sammenlægningen af vagtlægeordningen og skadestuen til den nye akutfunktion 1813 er der et merforbrug i 2014 i forhold til tidligere år på 1,3 mio. kr. Dette bliver kommunerne kompenseret for i foråret 2015 1.
Den kommunale medfinansiering er i 2015 budgetteret til 181 mio. kr. og der er givet en tillægsbevilling på 8 mio. kr. Frederikssund Kommune 2012 2013 2014 Somatik - stationær 82.407.594 86.676.491 92.656.472 Somatik - stationær genoptræning 2.186.409 2.600.380 2.931.653 Somatik - ambulant 56.322.380 59.982.312 65.701.669 I alt somatik 140.916.383 149.259.183 161.289.794 Psykiatri - stationær 1.729.243 1.928.084 2.001.200 Psykiatri - ambulant 3.848.636 4.149.008 4.794.522 I alt psykiatri 5.577.879 6.077.092 6.795.722 Sygesikring - speciallæge 10.433.330 10.959.672 11.720.593 Sygesikring - almen læge 3.305.037 3.202.739 3.029.116 Sygesikring - fysioterapi 341.779 371.466 387.543 Sygesikring - kiropraktik 118.495 118.700 114.902 Sygesikring - psykologhjælp 149.669 165.889 171.879 Sygesikring - fodterapi 59.328 62.018 67.112 Sygesikring - tandlæge 1.357.498 1.202.620 1.197.602 Sygesikring - anden behandling 317 877 979 I alt sygesikring 15.765.453 16.083.981 16.689.727 Total medfinansiering 162.259.715 171.420.256 184.775.243 Største procentvis stigning fra 2013-2014 er sket på psykiatriområdet med 11,8 %. Somatisk behandling er den klart største andel af den kommunale medfinansiering, og der ses stigninger i udgifterne til både stationær og ambulant behandling. I bilag 1 ses hvor stor en procentdel medfinansieringen udgør for de enkelte behandlingstyper, samt loftet for maksimal medfinansiering for den enkelte behandlingstype. Sammenlignelige kommuner I dette afsnit er udvalgt tre kommuner, hvor befolkningssammensætning og geografisk beliggenhed gør sygehusforbruget delvist sammenligneligt med Frederikssund Kommune. Udvælgelsen er sket med baggrund i inddelinger i henholdsvis ECO-nøgletal, den regionale Sundhedsprofil og beliggenhed i samme hospitals planområde. Udgifter til medfinansieringen udgøres primært af somatisk behandling, henholdsvis indlæggelser og ambulante besøg. Følgende tabeller tager udgangspunkt i den somatiske del af medfinansieringen. Udgiften pr. 1.000 borger er steget de seneste år. Sammenlignes med de øvrige kommuner i planområde Nord, ses samme tendens som i Frederikssund Kommune. 1 Aftale vedrørende vagtlægeordning mellem kommuner og Region H 2/10
Hillerød Kommune har lavere udgifter og udviklingen er ikke nær så eksplosiv som de øvrige kommuner. Figur 1. Udviklingen i udgift pr. 1.000 borger 4.000.000 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 Frederikssund Gribskov Hillerød Halsnæs 2012 2013 2014 Aktiviteten kan forklare stigningen i udgiften til medfinansieringen. De følgende tabeller viser aktiviteten for henholdsvis indlæggelser og ambulante besøg pr. 1.000 borgere. Figur 2. Udviklingen i antal indlæggelser pr. 1.000 borger 350 300 250 200 150 100 2012 2013 2014 50 0 Frederikssund Gribskov Hillerød Halsnæs Udviklingen følger samme tendens som i figur 1 vedrørende udgifterne til medfinansieringen til det somatiske område generelt. 3/10
Figur 3. Udviklingen i antal ambulante besøg pr. 1.000 borger 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 2012 2013 2014 500 0 Frederikssund Gribskov Hillerød Halsnæs Figur 3 viser, at udviklingen for ambulant behandling stiger markant. En af grundene til udviklingen fra 2013 til 2014 er omlægningen af lægevagtordningen i Region Hovedstaden, som kommunerne bliver kompenseret for økonomisk. Som det ses af figur 2 og figur 3 er stigningen i aktiviteter både relateret til indlæggelser og ambulante besøg. Aldersgrupper Forbruget af regionale sundhedsydelser fordeler sig forskelligt på aldersgrupper. Nedenstående graf viser Frederikssund Kommunes udgift pr. borger sammenlignet med gennemsnittet for Halsnæs, Hillerød og Gribskov Kommune. Figur 4. Udgift pr. borger i 5-års alderskategorier 2014 Tusinde 12 10 8 Frederikssund udgift pr. borger 6 4 Gennemsnit af kommuner udgift pr. borger 2 0 4/10
Frederikssund Kommune har i 2014 større udgifter pr. borger for alderskategorierne 0-9 år, 25-34 år, 55-69 år og 80-95 år end gennemsnittet. Tabel 1. Oversigt over udgifter i 5-års alderskategori 2014 Frederikssund befolkning 2014 Reel udgift Frederikssund Merforbrug 2014 Merforbrug 2014 pr. borger 0-4 1996 kr. 5.257.242 kr. 197.127 kr. 99 5-9 2678 kr. 3.055.459 kr. 185.136 kr. 69 10-14 3084 kr. 3.301.951 -kr. 134.827 kr. -44 15-19 2956 kr. 3.811.750 -kr. 339.607 kr. -115 20-24 1896 kr. 3.755.864 -kr. 28.497 kr. -15 25-29 1575 kr. 4.344.814 kr. 271.114 kr. 172 30-34 1730 kr. 4.989.778 kr. 285.593 kr. 165 35-39 2493 kr. 5.955.992 -kr. 169.766 kr. -68 40-44 3303 kr. 6.889.161 -kr. 15.014 kr. -5 45-49 3670 kr. 9.249.828 -kr. 332.535 kr. -91 50-54 3625 kr. 10.516.452 -kr. 573.625 kr. -158 55-59 2896 kr. 10.672.368 kr. 200.334 kr. 69 60-64 2893 kr. 13.908.433 kr. 868.678 kr. 300 65-69 3208 kr. 19.724.666 kr. 856.468 kr. 267 70-74 2871 kr. 18.096.921 -kr. 396.787 kr. -138 75-79 1820 kr. 14.586.675 -kr. 191.782 kr. -105 80-84 916 kr. 8.741.657 kr. 361.911 kr. 395 85-89 533 kr. 5.592.279 kr. 887.441 kr. 1.665 90-94 209 kr. 1.916.009 kr. 2.008 kr. 10 95-99 55 kr. 351.905 -kr. 4.467 kr. -81 Potentialet i en forebyggelsesindsats, der kan nedbringe forbruget af sundhedsydelser, vurderes at være størst for de 80 til 90-årige, da det er her merforbruget pr. borger er størst. Se det skraverede område i tabellen. Samtidig er mange af borgerne i denne gruppe i forvejen i kontakt med kommunen, da de eksempelvis modtager sygepleje eller hjemmepleje. Forebyggelige indlæggelser De forebyggelige indlæggelser dækker over indlæggelser på grund af visse sygdomme og tilstande blandt ældre, som kommunerne og regionerne ofte har gode muligheder for at forebygge. Det drejer sig blandt andet om indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse, brud, ernæringsbetinget blodmangel og tryksår. 5/10
Figur 5. Udgifter til forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 +65-årige 2014 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 Frederikssund Gribskov Hillerød Halsnæs 150.000 100.000 50.000 0 Nedre luftvejssygdom KOL Knoglebrud (fald i hjemmet, brud) Væskemangel (dehydrering) Blærebetændelse Ovenstående figur udgør de fire forebyggelige indlæggelsestyper, som er hyppigst både i Frederikssund Kommune og på landsplan. Det drejer sig om nedre luftvejssygdomme/kol, knoglebrud/fald i hjemmet, væskemangel og blærebetændelse. Øvrige forebyggelige indlæggelser er af en hyppighed, hvor udslag sandsynligvis vil være et resultat af tilfældigheder. Indsatser Frederikssund Kommune har i lighed med de fleste andre kommuner iværksat en række initiativer, for at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser. I sygeplejen og døgnplejen arbejdes med tidlig opsporing og der er fokus på et undgå genindlæggelser. I samarbejde mellem Nordsjællands hospital og kommunerne i optageområde nord er der iværksat fælles indsatser, med henblik på at undersøge mulighederne for at undgå forebyggelige indlæggelser. En del af disse indlæggelser drejer sig om borgere, som ikke er kendt af kommunerne. Evalueringen af KMF I maj 2015 blev Evaluering af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet 2 udgivet. Evalueringen udspringer af en tidligere indgået økonomiaftale, hvor det blev aftalt at evaluere den kommunale medfinansiering. I evalueringen fremgår det, at den kommunale medfinansiering skal ses som én ud af mange faktorer, der påvirker den kommunale forebyggelsesindsats og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Den kommunale medfinansiering skal anses som ét ud af flere styringsinstrumenter på sundhedsområdet. 2 Evalueringen er udgivet af KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 6/10
I forhold til overordnede overvejelser om tilpasning af den kommunale medfinansiering, er der udarbejdet et bruttokatalog som en del af evalueringen. Overordnet anbefales følgende ændringsforslag til ordningen: 1. En fornyet overvejelse om muligheder for at differentiere KMF, dvs. målrette medfinansieringen særlige grupper af borgere. 2. Fjerne incitamentsvirkninger ind i regionerne af medfinansieringen. Ad 1. Det fremgår af evalueringen, at der er et beskedent økonomisk incitament i den eksisterende ordning for kommunerne, idet en del af medfinansieringen er relateret til sygehusaktivitet, som kommunen ikke oplever at have mulighed for at påvirke. Medfinansieringen kan i stedet rettes mod fx ældre, sygdomsgrupper eller lignende. Ad 2. Evalueringen viser, at der er elementer i medfinansieringen som giver regionerne incitament til øget aktivitet. Der er forslag til at fjerne medfinansieringen for en del af aktiviteten, eller at neutralisere incitamentsvirkningen i regionen, ved at den kommunale medfinansiering betales til staten. Status i hovedstadsområdet Der har i løbet af 2014 og 2015 været en stor opmærksom på den kommunale medfinansiering, idet kommunerne i Region Hovedstaden har oplevet en stadig stigende vækst i udgiften til den kommunale medfinansiering. Det har blandt andet ført til at Kommune Kontaktudvalget (KKU) i Region Hovedstaden i november 2014 nedsatte en arbejdsgruppe, hvis formål var, at gennemgå og vurdere eksisterende informationsgrundlag og fremkomme med forslag til indikatorer, der øger gennemsigtigheden i, hvilke årsager der er til den stigende kommunale medfinansiering. I juni 2015 blev rapporten vedrørende Gennemsigtighed i kommunal medfinansiering udgivet. Udover denne afrapportering har der været drøftelser i en lang række udvalg og samarbejdsfora på tværs i hovedstadsområdet, vedrørende de stigende udgifter til medfinansieringen. Overflytninger opfordring til ministeren Det store fokus på den kommunale medfinansiering i hovedstadsområdet har medført en samlet henvendelse fra Region Hovedstaden og kommunerne i regionen til Sundheds- og Ældreministeren 3. Kommunerne betaler i dag kommunal medfinansiering, når en borger overflyttes fra et hospital til et andet. For kommunerne i Region Hovedstaden betyder dette en merudgift til kommunal medfinansiering som i 2014 udgjorde godt 170 mio. kr. Dette er en udgift, som ikke i alle tilfælde 3 Kommunal medfinansiering ved overflytninger mellem hospitaler, (2. september 2015) 7/10
er udtryk for en ændret eller øget behandling af borgerne, men kan skyldes arbejdsdelingen mellem hospitalerne i regionen. Kommunerne i hovedstadsområdet har sammen med Region Hovedstaden opfordret Sundheds- og Ældreministeren til, at den kommunale medfinansiering fremover sker for et samlet indlæggelsesforløb i en region. Dette anses som værende i bedre overensstemmelse med ordningens intentioner. Gennemsigtighedsrapporten Rapporten Gennemsigtighed i kommunal medfinansiering blev udarbejdet med det formål at øge gennemsigtigheden på et komplekst og svært gennemskueligt område. I rapporten nævnes kompleksiteten på området, og at der i de aggregerede tal, som kommunerne har adgang til, kan skjule sig forskellige bagvedliggende opdelinger. Rapporten opridser en række eksempler, som gør området yderst kompleks. Det drejer sig om ændringer i takstgrupper, registreringspraksis og meget andet. Gennemsigtighedsrapporten anbefaler, at der fortsat udvikles på informationsgrundlaget fra regionen til kommunerne. Der lægges op til, at den udvikling sker i regi af sundhedsaftalearbejdet. Derudover anbefales det, at kommunerne prioriterer at anvende de data, som er gjort tilgængelige i den nye udgave af KØS (Kommunaløkonomisk Sundhedsinformation). Nyt KØS og anbefalinger fra ovenstående I det nye KØS er der et styrket datagrundlag, som giver nogle helt nye muligheder for at danne analyser af borgernes forbrug af sundhedsydelser. Dette afsnit viser en række eksempler på de nye muligheder. ANTAL SYGEHUSUDSKRIVNINGER PR. 1000 INDBYGGERE FOR ÅRET 2014 Ovenstående kort viser andelen af forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 65+årige indbyggere i kommunerne for 2014. Kortet viser, at Frederikssund 8/10
kommune ligger i det midterste interval, når der sammenlignes med alle andre kommuner i landet. Kortet er et af de nye redskaber og kan anvendes til at vise data for indeværende år. Der er dog det forbehold, at hospitalet ikke registrerer aktivitet dagligt. Data er som udgangspunkt først anvendelige efter tre måneder, og de endelige data foreligger først når alle registreringer er gennemført på hospitalet i marts måned året efter aktivitetsåret. Nedenstående er et eksempel på Frederikssund Kommunes antal genindlæggelser samt medfinansieringen af disse fordelt månedsvis i 2014. Øge bevågenheden og indsigten på området med ledelsesinformation I gennemsigtighedsrapportens beskrives nye muligheder for at koble sundhedsdata med kommunernes Elektroniske OmsorgsJournaler (EOJ). Dette giver mulighed for at samkøre aktivitet og kommunal medfinansiering for borgere, der er kendt af kommunen. Herved styrkes mulighederne markant for at følge udviklingen i borgernes forbrug af sundhedsydelser i kommunens egen organisation. Det nye KØS er under udvikling, og det er fortsat nødvendigt at kvalitetssikre data. Ældre og Sundhed arbejder i den kommende tid med at generere ledelsesinformation fra det nye KØS til alle relevante niveauer i organisationen, så mulighederne for løbende at følge udviklingen på området styrkes. Administrationen vil arbejde med forslag til politisk ledelsesinformation, som kan forelægges udvalget kvartalsvis fra 2016. 9/10
Bilag 1 Kommunal medfinansiering 2015 Beregning vedrørende somatisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling Ambulant behandling 34 pct. af DRG-takst maksimalt 14.621 kr. pr. indlæggelse 34 pct. af DAGS-takst maksimalt 1.442 kr. pr. besøg Genoptræning under indlæggelse 70 pct. af genoptræningstakst Beregning vedrørende psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse 60 pct. af sengedagstakst maksimalt Stationær behandling 8.458 kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling 30 pct. af besøgstakst Beregning vedrørende praksissektoren Speciallægebehandling Almen lægebehandling Fysioterapeutisk behandling Kiropraktor behandling Psykologhjælp Fodterapeutisk behandling Tandlægebehandling Tilskud til anden behandling / Teddy Øfeldt 34 pct. af honorarer maksimalt 1.442 kr. pr. ydelse 10 pct. af honorarer for grundydelser 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer for ikke vederlagsfrie ydelser Cirkulære om aktivitetsbestemt medfinansiering 10/10