Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor meget Aktuelle projekt - hvad gjorde vi
Evidens for fysisk aktivitet 1953 Morris Londons buschauffører og konduktører 1962 Harvard Fysisk aktivitet målt i MJoule og hjertesygdom 1970 Morris Fysisk aktivitet og hjertesygdom 1976 Nurse health study gangtempo og distance, større effekt jo længere distance og jo hurtigere 2001 Sundhedsstyrelsen igangsætter projekt 2004 Fysisk aktivitet håndbog omforebyggelse og behandling 2011 Fysisk aktivitet ny udgave
Ved regelmæssig fysisk aktivitet Muskelkontraktion påvirker gener, der modvirker risiko for sygdomsudvikling Reduceres risiko for kronisk inflammation ved at producere antiinflammatoriske cytokiner
Fysisk aktivitet og diabetes Omvendt sammenhæng mellem fysisk aktivitet og diabetes 42% reduktion i forekomst af diabetes hos fysisk aktive sammenlignet med fysisk inaktive Personer med andre risikofaktorer (overvægt, hypertension, arvelig disponering) har betydelig effekt af fysisk aktivitet Hos overvægtige kvinder BMI>32 havde fysisk aktive halvt så stor risiko for diabetes i forhold til inaktive
Metaboliske syndrom Abdominal fedme, insulinresistens, hypertension og hyperlipidæmi Fysisk inaktivitet medfører forringelse af stofskiftehormoners virkning, lavt aerobt stofskifte i muskelcellerne mindre enzymer til fedtnedbrydning Negativ sammenhæng mellem fysisk aktivitet/kondition og metabolisk syndrom
Fysisk træning som behandling Træning giver en signifikant forbedring i den glykæmiske kontrol i form af reduktion HbA1c(glykeret hæmoglobin) Samme effekt som metformin- behandling Fysisk aktivitet er en af de 3 hjørnestene i behandling (kost, medicin og træning)
Motivation til livsstilsændring Samtale og information med fagperson Patientskole Opfølgning i forløbet med eventuelle justeringer Mentorordning med ældre diabetespatient Samvær evt som madlavningskursus eller træning
Hvilken træning Kombination af konditionstræning og styrketræning Planlagt og daglig træning af hensyn til insulin og diæt Formentlig er mere træning bedre end lidt træning. Dosis-respons Yderligere studier afventes
Cave i forbindelse med træning Blodsukkerniveau ved træning mellem 7 og 17 når patienten er i insulinbehandling. Ellers korrigeres inden træning Ved hypertension frarådes hård træning og styrketræning sker i lavt tempo og med lette vægte Ved fodsår undgås vægtbærende aktiviteter
Diabetesprojekt, SHS Koordinerende indsats til diabetespatienten med DM, type 2 Helle Jacobsen, diabeteskoordinator Gudrun Lindholm, casemanager Anne Mette Langgaard, udviklingsterapeut Else Kofoed, sygeplejerske, interviewer
Pilotprojekt med 10 deltagere Vi ønskede at se på om en koordinerende indsats over for den nyhenviste diabetespatient kunne skabe bedre outcome og tilfredshed for patienten Oplevede patienten sammenhæng i forløbet
Måleparametre WHO-5 trivselsindeks Blodprøve BMI Taljemål Rejse-sætte sig test Blodtryk Interview
Nyt tiltag - fysioterapeut Nu er fysioterapeut en del af teamet Motiverende samtale om fysisk aktivitet og motion Udlevering af hjemmeprogram på DVD Dagbog til motionsoptegnelser Test
Pakken Kontakt med teamet sygeplejerske, diætist og fysioterapeut ved første besøg, læge og sygeplejerske ved andet besøg Telefonisk kontakt med sygeplejerske hver 14. dag Deltagelse på diabetesskole
Resultater Bedret glykæmisk regulering, HbAlc markant fald Lille vægttab Bedret rejse-sætte sig test Større lyst til at være fysisk aktiv Bedre trivselstest Oplevede sammenhæng i behandlingstilbuddene Tryghed ved at have kontaktperson
Tilbud fortsat Tilbud om fælles træning i sygehusregi 1 time ugentlig Individuelt tilpasset træningsprogram 10-12 deltagere I 8-10 uger
Budskabet Fysisk aktivitet er en vigtig del af behandlingen af diabetes Motivere deltagere til at være fysisk aktive er en udfordring Etablere et godt tværsektorielt samarbejde om denne gruppe