Høring vedrørende nye principper for skolernes ressourcefordeling fra 2016 Generelle kommentarer: Skolebestyrelsen bakker op om og støtter forslagene om simplificering og noterer med tilfredshed, at tidligere bemærkninger er blevet søgt indarbejdet. Angående tilbud til elever med særlige forudsætninger foreslår forvaltningen dette indeholdt i ekstra ressourcer til almenelever. Her ser Hareskov Skole, at det er de enkelte skoler enkeltvis og i samarbejde, der bedst finder de rigtige lærer- og pædagogfaglige løsninger baseret på ordnede rammer, hvor der gerne må måles på om mål for børn med særlige forudsætninger nås. Erfaringerne på Hareskov Skole er at ekstra muligheder for holddeling muliggør ekstra tilbud til disse børn, eksempelvis English Debate Club, som Hareskov Skole har tilbudt med stor succes. Vi ser derfor vægtningen på basistimetallet som afgørende for at kunne tilbyde udfordrende undervisning til børn med særlige forudsætninger. Samlet set anbefaler skolebestyrelsen de nye principper for fordeling af midler. De nye principper er mere gennemskueligt i forhold til hvordan midler allokeres både til skole og FFO. På Søndersøskolen er der helt overordnet opbakning til denne model.. Godt at der tages udgangspunkt i elevtalsmodel, idet det dog er vigtigt at medtænke, at der skal være holdtimer til rådighed på alle skoler. Her tænkes på holdtimer, udover de holdtimer som den enkelte skole er nødt til at reservere til fag som madkundskab, håndværk og design, svømning, deling af klasser grundet store elevtal i klasser, som gør man ikke kan have hele klassen i et faglokale, f.eks. fysik. Dette for at sikre, at alle skoler har mulighed for at indtænke hold omkring klasserne, med det formål at kunne leve op til skolereformens og kommunens mål i forhold til elevernes udbytte af undervisningen. Ved vægtningen af principperne er det vigtigt, at man forholder sig til hvad der skal til for at drive en skole i Furesø med succes i forhold til eleverne, de ansatte og forældrene. At der tildeles resurser pr. almenelev, således at der skal 18,70 elever til at udløse basistimetallet, finder bestyrelsen acceptabelt. Der bør under ingen omstændigheder skæres yderligere i resurser til timefordelingen i almenskolen. I Lyngholmskolens bestyrelse oplever vi det som en svær opgave, at skulle forholde os til principper uden at kende konsekvensen af vores eventuelle accept af de pågældende principper. For os er det som udgangspunkt ikke så vigtigt, hvordan kommunen teknisk laver fordelingen, men det har selvfølgelig stor betydning hvordan pengene i sidste ende fordeles. Vi er altså meget bekymrede for, at disse ændringer af principperne vil medføre en nedskæring på Lyngholmskolens budget.
Vi mener at den egentlige problematik er, at kagen er blevet for lille. Så selvom vi har forståelse for de andre skolers udfordringer, så er vi selvfølgelige i alle skolebestyrelserne påvirkede af den virkelighed, som er gældende for vores egen skole, når vi kigger på principperne. Det opleves derfor som om, at vi i kommunens forskellige skolebestyrelser, reelt skal "sidde og slås" om midlerne baseret på de udfordringer, vi står overfor på de enkelte skoler. Teknisk kommentar: Regnestykket er forklaret på en måde, så det er svært forståeligt. Solvangskolens bestyrelse har en oplevelse af, at vores bekymringer, pointer og konkrete forslag i det forrige høringssvar vedr. ny ressourcefordeling er blevet taget alvorligt og til efterretning. Vi har derfor i denne omgang kun ganske få, men vigtige, bemærkninger. Vi er dog fortsat meget bekymrede over den reelle budgetforringelse, vi oplever, når man betænker at en meget stor reform skal gennemføres. Der mangler en reel politisk prioritering af opgaverne, hvor det er vores opfattelse, at man politisk blot bliver ved med at fylde på i forventning om, at der er store mængder tid til alle de mange opgaver. Vi oplever således at tid til ledelse bliver reduceret, at lærernes sygefravær er blevet øget, og at der ganske enkelt mangler tid, således at man som skole konstant føler, at man er bagud i forhold til de politiske krav. Dette bliver vi nødt til at diskutere med kommunens politikere, før vi ender med at få en dårligere skole, end vi ønsker. Vi har som bestyrelse yderligere følt at det er blevet markant sværere at rekruttere nye og velkvalificeret lærere til de stillinger, der bliver ledige i kølvandet på den nye reform, hvor mange lærere enten har ønsket at forlade lærergerningen eller at gå til andre skoler, der ligger tættere på deres hjemsted. Dette har desværre medført store huller i lærerrækkerne på vores skole og har yderligere sat et stort pres på både økonomien, vikar ressourcerne og på ledelsestid til at styre skolen igennem disse alvorlige udfordringer. Vi formoder at dette også er tilfældet for flere andre skoler Vi vender dog stærkt tilbage når de røde tal skal i høring december. Stavnsholtskolen støtter generelt op om de nye principper og forstår til fulde, at denne første høringsrunde omhandler principperne ang ressourcefordelingen og ikke vægtningen. Men da disse principper KAN føre til en massiv ændring i vægtningen, ønsker vi at klargøre konsekvenserne for børne- og skoleudvalget. Stavnsholtskolen har i nuværende skoleår 10 ud af 63 0.-klasse elever, hvis dansk er så dårligt, at de på forhånd er udtaget til massiv ekstra-dansk undervisning, for overhovedet at kunne følge med i skolen. Med andre ord står 10 af de 63 nye skoleelever ikke med de andre børn på startlinjen, men LANGT bagude. At få dem godt i mål kræver ekstra socioøkonomiske midler. Generelt finder vi den samlede tildelingsmodel fornuftig, men BUPL ser gerne en anderledes tildelingsmodel på SFO-delen som dels kan gøre SFO økonomien mere robust i forhold til medlemsudsving, dels i højere grad kan medvirke til at gøre SFOen til en del af et dynamisk skole og fritidsliv for børn og unge i Furesø kommune.
Ressourcer fordelt pr. almenelev: Der tildeles ressourcer pr. elev således, at der skal xx,xx elever til at udløse basistimetallet på et givent klassetrin 1 Der tildeles altid ressourcer, så basistimetallet kan opnås i alle klasser ved den mest optimale klassedannelse (dvs. færrest muligt antal klasser med op til 28 elever i hver) Der tildeles ressourcer til pædagoger i undervisningen svarende til xx % af de tildelte undervisningstimer i børnehaveklassen og xx % af de tildelte undervisningstimer i den resterende del af indskolingen (1. til 3. klasse) Ressourcefordelingen mellem lærere og pædagoger i den understøttende undervisning er i forholdet xx/yy i indskolingen, xx/yy på mellemtrinnet og xx/yy i udskolingen 2 Til inklusionsopgaver i almenområdet tildeles x.xxx kr. pr. elev (2015-niveau) Skolen disponerer frit den samlede ramme på hele skolen Bemærkninger: Hareskov Skole støtter modellen og anerkender et behov for et simpelt princip. Eksemplet på de 18,7 elever for basistallet er en forbedring for almenområdet, men er efter vores vurdering maksimum, hvis ønsker om holddeling mv. skal tilgodeses i højere grad. Vi ser gerne et lavere basistal, når modellen skal anvendes i praksis. Hareskov Skole anderkender behov for klare aftaler for fagforeningerne, men ønsker en større fleksibilitet for pædagog/lærerfordelingen på de forskellige årgange således at anvendelsen af lærer- og pædagogressourcer kan ske mere effektivt. Eksempelvis et split på 60 (lærer) / 40 (pædagog) på de tidlige trin i stedet for 50/50. Skolebestyrelsen på Lille Værløse Skole anbefaler ovenstående fordelingsmodel. Særligt godt er, at skolen selv kan disponere den samlede ramme lokalt. Det er vigtigt, at de konkrete satser, som senere skal besluttes gør, at der stadigvæk kan drives en skole på fornuftig økonomisk basis i forhold til de mål som skole og FFO skal leve op til. Udsving fra år til år må ikke blive for store. Ok. Det bør fremgå, hvad der menes med den mest optimale klassedannelse. Vi har her behov for en klar definition. (Note: Dette er tilføjet i ovenstående ramme) Vi kan ikke tage stilling til, om vi er enige eller uenige i dette princip, da vi ikke ved hvilken konsekvens det vil have for Lyngholmskolen. Når penge til inklusionsopgaver fordeles pr. elev på almenområdet, så giver det en skævvridning for de sko-
ler som pga. socioøkonomiske faktorer, har flere inklusionsopgaver på almenområdet end andre skoler. Når skolen frit kan disponere den samlede ramme, kan skoler med færre inklusionsopgaver på almenområdet bruge de afsatte midler til andre opgaver på skolen, hvilket kan medføre en social ulighed. Derfor mener vi at princippet skal knyttes op på den socioøkonomiske fordeling. Vi er generelt enige i principperne, men bekymrede over at den socioøkonomiske tildeling først nævnes til sidst. Hvis hovedfokus er på almeneleven, vil den socioøkonomiske pulje blive resten, hvilket nemt kan blive vejen til kommende integrationsproblemer i Furesø. BUPL opfatter ovenstående således at der bevilliges en fast ressource af hhv. lærer og pædagoger og at denne personaleressource herefter kan disponeres frit i forhold til opgaveløsningen f.eks. at pædagoger løser AKT opgaver o.lign. BUPL finder dette er en fornuftig fremgangsmåde men gør opmærksom på at det er vigtigt at inddrage alle personalegrupper i den konkrete planlægning. BUPL kan ikke helt gennemskue hvorfor procentfordelingen mellem personalegrupperne skal sendes i høring hvert år. Hvis den overordnede budgetbeslutning er bindende vil ændringer i procentfordelingen få betydning for antal timer der udløses dette fremgår ikke helt klar af regnemaskinen. Ressourcer fordelt til specialundervisning: Hvis en elev vurderes at have behov for specialundervisning jf. folkeskolelovens difinition 3, kan eleven indstilles til det centrale visitationsudvalg (pt. Inklusionsforum) Ressourcen til specialundervisning fastsættes med udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte elevs udfordringer Der fastsattes et antal niveauer for ressourcetildeling, som er defineret ud fra ressourcetildelingen til en almenelev ganget med en faktor Ressourcen følger eleven uanset om denne undervises i almenområdet som enkeltintegreret specialelev, eller om eleven undervises i en specialklasse Hvis en elev fra almenområdet visiteres til specialundervisning, reduceres skolens inklusionspulje med 100.000 kr. i budgetåret efter det skoleår, hvor eleven starter i specialtilbuddets undervisningsdel (max. 300.000 kr. / 50 % af puljen pr. år) *) Har eleven et så vidtgående behov for specialundervisning, at de faglige kompetencer ikke i tilstrækkeligt omfang er til stede i et af Furesø Kommunes tilbud, kan eleven visiteres til et specialtilbud i en anden kommune eller i et privat/selvejende tilbud *) Undtagen i følgende tilfælde Skolestartere, hvor der før skolestart har været en særlig opmærksom hed på barnets udfordringer, og hvor
der alligevel satses på skolestart i almenområdet Tilflyttere, hvor det efter skolestart viser sig, at der tidligere har været en særlig indsats eller særlig bekymring i forhold til den pågældende elev Elever, som har brug for et specialtilbud, der ikke tilbydes internt i Furesø Kommune typisk elever, der udvikler en psykisk sygdom, er kriminalitetstruede, har et fremskridende handicap el. lign. Elever, der visiteres i løbet af 9. klasse med henblik på en særlig indsats i 10. klasse Bemærkninger: Ingen bemærkninger Ovenstående anbefales. Særligt at der er max på 100.000 og at indsats fastsættes i forhold til en konkret vurdering af barnet. Det er vigtigt, at så mange midler som muligt ligger i ovennævnte inklusionspulje til skolerne, så midlerne til forebyggende tiltag er så mange som muligt. Og således at der på skolerne fortsat er et incitament i forhold til at udvikle det inkluderende læringsmiljø, fagligt såvel som socialt. Godt at reduktionen i skolens inklusionspulje har en max. beløb i forhold til visitation fra almenområdet til specialområdet Det er selvsagt meget positivt at "bøden" ved visitering af børn til specialundervisning er reduceret, men beløbet er stadig af en sådan størrelsesorden at det vælte skolens budget, og derfor mener vi stadig at der en indbygget risiko for, at visitationen kan blive styret af økonomi fremfor faglighed. De anførte undtagelser kan vi kun tilslutte os! Ingen yderligere kommentarer. Ok. Vi er glade for den lavere taksering ved visitering til specialundervisning og de nye undtagelser. Fornuftigt med individuel vurdering.
Ressourcer fordelt efter særlige kriterier: Til undervisning i dansk som andetsprog tildeles en ressource på x.xxx kr. (2015-nivaeu) pr. tosproget elev En pulje på xx,x mio. kr. (2015-niveau) fordeles mellem skolerne efter socioøkonomiske kriterier (3 eller flere risikokriterier i model fra Danmarks statistik) Bemærkninger til Ressourcer fordelt efter særlige kriterier : Ingen bemærkninger Anbefales som udgangspunkt, men der skal sikres at vores tosprogede elever får dækket dansk som andetsprog i tilstrækkelig grad. Ok. Vi er som udgangspunkt enige i principperne, men da vi ikke kender den enkelte faktor, ved vi ikke hvad det vil betyde for Lyngholmskolen. Ressourcen her er fuldstændig elastisk og medtager ikke det indbyggede problem, at der er en kapacitetsgrænse, hvorved det bliver sværere at integrere/undervise disse elever. Der er altså IKKE en fordel ved flere elever med socioøkonomiske udfordringer. Principperne bag den socioøkonomisk pulje burde derfor være progressiv, så flere socioøkonomiske udfordrede elever, betyder flere ressourcer. Hvordan er de ny ankomne flygtninge indregnet i overstående?
Ressourcer til FFO: Der tildeles følgende beløb pr. barn/ung i FFO (alle beløb i 2015-niveau): - FFO1 xx.xxx kr. - FFO2 x.xxx kr. - FFO3 x.xxx kr. Til hver FFO tildeles et grundbeløb på xxx.xxx kr. (2015-niveau) Til FFO3 tildeles yderligere et grundbeløb på xxx.xxx kr. (2015-niveau) Til Regnbuen tildeles et yderligere beløb på xxx.xxx kr. (2015-niveau) til en særlig indsats i Farum Midtpunkt x,x mio. kr. fordeles mellem FFO erne efter socioøkonomiske kriterier som udlagte midler til specialpædagogisk bistand I forbindelse med visitation til specialundervisning vurderes det ligeledes, om eleven har et særligt behov i forbindelse med fritidsdelen, og der defineres et antal niveauer for indsats beregnet som grundtildelingen ganget med en faktor Bemærkninger: Ingen bemærkninger Anbefales af skolebestyrelsen. Særligt at der tildeles midler i forbindelse med elever med særlige behov. Det er også vigtigt, at der er en stor grundtildeling både til mellemtrin og udskoling for at sikre et godt basistilbud. Ok. Vi støtter, at der fortsat ydes et beløb til Regnbuen for den store indsats der ydes i lokalområdet. Principperne er som udgangspunkt fine, altså at der er et grundbeløb samt en fordeling på specialpædagogisk bistand og socioøkonomiske faktorer. Men så længe vi ikke kender det endelige beløb er det problematisk at tage stilling til. Den sidste bullit er særdeles væsentlig ellers ingen yderlige kommentarer. OK
BUPL finder at det er fornuftigt at have en del af bevillingen tildelt efter socioøkonomiske kriterier og at der opretholdes et grundbeløb. BUPL mener til gengæld at der fremadrettet i stedet for tildeling pr. medlem bør erstattes af et beløb pr. indskrevet elev i skolen på de matchende klassetrin. Beløbet bør beregnes med udgangspunkt i budgetrammen 2014. SFOen disponere frit ressourcen mellem fritidsdelen, opsøgende aktiviteter, samarbejde med virksomheder, foreninger og institutioner eller ekstraordinære indsatser i skolen. Vi står gerne til rådighed for en nærmere drøftelse af mulighederne i dette forslag. Der er ikke formuleret principper vedr. følgende: Ledelse og administration: Fordelingen afventer arbejdet med en ny ledelsesstruktur på skoleområdet Ressourcer til de dygtigste elever og særlige ressourcer til arbejdet med innovation: Der er ikke medtaget særlige principper for dette skolerne opfordres til at medtænke det i deres disponering af de tildelte midler Bemærkninger: Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen ser frem til et udspil om, hvordan man vil sikre ressourcer til de dygtigste elever. Ok. Forslag til aktiviteter for de dygtigste elever: Øget holddeling efter niveau Talenthold Differentiering Fokus på motivation og It s Smart To Be Clever Lade elever undervise hinanden, også på kryds og tværs af klasser/klassetrin/skoler/gymnasier Undervisningshold i FFO2 om aftenen med alternativ tilgang til fagene Benytte Ungdomsskolens tilbud Udnytte studietiden (lektiestøtte) optimalt Udfordre eleverne via valgfag med anderledes emner Kommunalt tilbud om matematik OL, Science, praktisk matematik Toolcamp i Furesø (IT, 21. Century Skills) Temauger med diverse udfordringer
Vi er enige i kommunens mål om, at skolerne skal arbejde med differentiering og innovation. Men når man ikke tilfører penge til dette mål, så bliver et spørgsmål om skolernes egne prioriteringer, og derved risikeres at der ikke bliver mulighed for at lave differentiering i det ønskede omfang. Vedr. ledelse og administration: Solvangskolens bestyrelse er af den opfattelse, at der bør foreligge principper herfor, da omstruktureringen og arbejdet allerede er påbegyndt decentralt. Der arbejdes tilsyneladende ud fra forskellige præmisser på de enkelte skoler og ud fra forskellige tidshorisonter. Med det in mente bør der også formuleres nogle bærende/bindende principper herfor allerede nu. Kunne der være smartere løsninger både centralt og decentralt. Effektivisering er en svær øvelse, hvis der ikke skabes mulighed for at gøre tingene smartere på tværs af enheder. Der bør ses på mulighederne og det bør undersøges, så vi skaber løsninger sammen. Skolebestyrelsen frygter, at de såkaldte nye ledelsesprincipper i virkeligheden blot er en skjult spareøvelse, som vi har oplevet det før. Med indførelse af en så omfattende reform er ledelse endnu vigtigere end nogensinde før. Vedr. ressourcer til de dygtigste: Her bliver opgaven lagt ud til de enkelte skoleledelser, som vi har oplevet tidligere bl.a. ift. de mange nye elementer i reformen. Der findes naturligvis løsninger lokalt, men herved skabes ikke nødvendigvis de bedste løsninger og der opnås ikke en fælles linje på kommunens skoler. Ressourcer til de dygtigste er efterhånden blevet et fortærsket politiker-udtryk, som kan betyde hvad som helst - og ressourcerne findes jo ikke i forvejen - hverken til de svageste eller de dygtigste. Solvangskolens bestyrelse er af den opfattelse, at det her vil være oplagt, at kommunen udarbejder en fælles strategi og vægter området økonomisk, hvis det er det, som der er politisk forventning om. Hvad skal Furesø slå sig op på? Hvad skal kendetegne det samlede skolevæsen ift. dette? Hvad er visionen, forventningerne, strategien, metoden, det pædagogiske og de læringsmæssige kvalitetskrav? Solvangskolens bestyrelse kunne generelt se flere fordele i, at der var større politisk konsensus og fælles strategi omkring skolernes arbejde, ud over fælles forståelse, bl.a. med reformen, da det vil forenkle tingene decentralt, så alle ikke lokalt skal opfinde de samme dybe tallerkner. Herved skabes mere rum og tid til at arbejde med fx den elevcentrede skoleledelse. Ensretning vil til alle tider alligevel blive udmøntet/håndteret forskelligt, og derved vil alle skolerne forsat kunne bevare deres særkende, men banen hvorpå bolden spilles vil være af samme størrelse. I bestyrelsens optik vil det også afstedkomme et bedre afsæt for rekruttering og branding samt skabe en større samhørighed på tværs af de syv folkeskoler i kommunen. Det er for BUPL en forudsætning at der i skolens ledelse klassificeres en pædagogisk leder på BUPLs lederoverenskomst.