Generelle bemærkninger

Relaterede dokumenter
Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene

Finansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Skatter Budget Beløb i kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsprognose

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Generelle bemærkninger

Finansiering. (side 26-33)

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

I alt

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget

Budget - fra forslag til vedtagelse

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Finansiering. (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Katter, tilskud og udligning

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Indstilling til 2. behandling af budget

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Økonomibilag nr Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :!" # $$ $ %& '() *%&%&

Bilag 5 Skatteindtægter

Indtægtsprognose

Forslag til budget

Notat. Budget indtægter. Indledning

Finansiering. (side 28-35)

Forslag til budget

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

16. Skatter, tilskud og udligning

Budgetlægning

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017

REVIDERET Afsluttende tilretning af forslag til budget

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Bemærkninger til. renter og finansiering

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Med budgetforslaget opfylder kommunen pejlemærkerne i den økonomiske strategi.

Notat. Indtægter Indledning

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Notat. Budget Indtægter. Indledning

Budget 2009 til 1. behandling

BUDGET Direktionens reviderede budgetforslag

Budgetvurdering - Budget

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

ØU budgetoplæg

Budgetoplæg

Skatter, generelle tilskud og udligning

ØU budgetoplæg

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Indstilling til 2. behandling af budget

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Budgetbilag. Afsluttende tilretning af forslag til flerårsbudget

katter samt tilskud og udligning

BUDGET Direktionens budgetforslag

Finansposter budgetbidrag 2013

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

16. Skatter, tilskud og udligning

Bilag A. Budgetforslag Notat vedr. finansieringsmuligheder

Indtægtsprognose

Afsluttende tilretning af forslag til budget

Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

Budgetforslag

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Indtægtsskøn for

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Budgetforslag

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene

Bemærkninger til. renter og finansiering

1. INDLEDNING. Befolkningstal i budgettet

Generelle bemærkninger

Transkript:

Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti. Kommunalbestyrelsen har vedtaget nogle overordnede målsætninger, der har dannet ramme for budgetlægningen: De rammer for serviceudgifter og anlægsudgifter, som er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, skal overholdes af Rudersdal Kommune. Målsætningen for budgetlægningen er, at kommunens likvide beholdning ultimo budgetperioden udgør mindst 100 mio. kr. Mellemværendet med forsyningsvirksomhederne skal nedbringes. Der optages lån til finansiering af anlægsudgifter på forsyningsområdet, anlægsudgifter til opførelse af plejeboliger, samt udgifter forbundet med at der ydes lån til borgere til betaling af ejendomsskatter. Med henblik på at leve op til disse målsætninger er det besluttet, at budgettet for en række udvalgte udgiftsarter ikke prisfremskrives fra 2008 til 2009. Bortset fra den manglende prisfremskrivning på visse arter er drifts- og anlægsbudgetterne reguleret med de af KL anbefalede fremskrivningsprocenter. Som det fremgår nedenfor, er det næsten lykkedes at leve op til de overordnede målsætninger for budgetlægningen: Service- og anlægsrammerne er overholdt. Målsætningen om lånefinansiering er opfyldt. Mellemværendet med forsyningsvirksomhederne er ikke nedbragt i budgetperioden, men der er sket en justering af taksterne. Endelig forventes kommunens likvide beholdning ultimo 2012 at udgøre 83 mio. kr., hvilket er lidt lavere end målsætningen på 100 mio. kr. Service- og anlægsrammer Serviceramme Det er i aftalen om kommunernes økonomi for 2009 aftalt, at rammen for kommunernes samlede serviceudgifter i 2009 fastsættes med udgangspunkt i budgettet for 2008 tillagt beskedne udvidelser; blandt andet som følge af den demografiske udvikling samt trepartsaftalen. Kommunens serviceramme er fastsat under hensyntagen hertil. De budgetterede serviceudgifter sammenholdt med servicerammerne giver følgende resultat: Servicerammen Mio.kr. (2009-PL) 2009 2010 2011 2012 Serviceramme 2.291,8 2.291,8 2.291,8 2.291,8 Budgetteret serviceudgift 2.263,9 2.268,6 2.288,2 2.290,5 Rummelighed i servicerammen 27,8 23,1 3,6 1,3 17

Som det fremgår, holder serviceudgifterne sig indenfor servicerammen i hele budgetperioden. Med virkning fra 2011 er rummeligheden i servicerammen imidlertid noget mindre end i 2009 og 2010. Udviklingen kan primært tilskrives den vækst i serviceudgifterne, som følger af den planlagte opførelse af plejeboliger og de deraf følgende driftsudgifter. Herudover bidrager aftrapning af statsrefusion i særligt dyre enkeltsager på det sociale område til udviklingen. Anlægsramme I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2009 er det aftalt, at de kommunale anlægsudgifter i 2009 maksimalt må udgøre 15 mia. kr., hvilket svarer til udgiftsniveauet for 2008. Det aftalte loft er opgjort eksklusiv udgifter til plejeboliger. Det har som nævnt været en forudsætning for budgetlægningen i Rudersdal at også anlægsrammen overholdes. Som led i budgetaftalen er det besluttet, at etablere et nyt aktivitetscenter for ældre på Ernst Bojesens Vej i Holte som erstatning for Vangebo Aktivitetscenter Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole-, idræts- samt ældreområdet er der som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2009 etableret en kvalitetsfond til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009-2018. Da rammen for kommunernes anlægsudgifter som nævnt samlet set vil være den samme som for 2008, indebærer etableringen af Kvalitetsfonden ikke nogen forøgelse af de kommunale anlægsudgifter samlet set. Midlerne fra Kvalitetsfonden fordeles mellem kommunerne efter bloktilskudsnøglen, hvilket indebærer, at Rudersdal Kommunes andel af midlerne udgør ca. 10 mio. kr. i 2009 og ca. 20 mio. kr. årligt i perioden 2010-2013. Det er en forudsætning for at modtage midlerne fra Kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering af anlægsprojekterne. I praksis betyder det, at Rudersdal Kommunes anlægsbudget til områder omfattet af Kvalitetsfonden skal udgøre minimum 20 mio. kr. i 2009 og 40 mio. kr. årligt i perioden 2010-2013. De budgetterede anlægsudgifter sammenholdt med anlægsrammerne giver følgende resultat: afsætte midler til at sikre, at alle børn i dagtilbud kan få et frokostmåltid fra 2010 investere 9 mio. kr. i forbedring af sikkerheden på skolevejene bruge 17 mio. kr. over budgetperioden til en styrket indsats på klima- og miljøområdet. Anlægsrammen Mio. kr. (2009-PL) 2009 2010 2011 2012 Samlede anlægsudgifter, jf. investeringsoversigt 227,3 245,1 111,9 97,5 - heraf udgifter omfattet af anlægsrammen 120,9 128,6 74,5 55,6 Anlægsramme 152,2 152,2 152,2 152,2 Rummelighed i anlægsrammen 31,3 23,6 77,7 96,6 18

Forsyningsvirksomheder Taksterne på vand- og spildevandsområdet forhøjes i 2009. Vandafgiften er forhøjet med 1,25 kr. pr. m 3 (inkl. moms), og spildevandsafgiften er forhøjet med 2,50 kr. pr. m 3 (inkl. moms). På trods af takstforhøjelserne vokser kommunens tilgodehavende i forhold til forsyningsvirksomhederne i budgetperioden fra 39,4 mio. kr. primo 2009 til 79,4 mio. kr. ultimo 2012. Årsagen er en forøget anlægsaktivitet på spildevandsområdet, samt en ubalance mellem udgifter og indtægter på renovationsområdet. Det forventes, at vandforsyningen samt kloakforsyningen udskilles i selvstændige selskaber pr. 1. januar 2010. Indtil dette er endelig afklaret, indgår forsyningsvirksomhederne i budgettet. Gæld I budgettet er det lagt til grund, at kommunen - i det omfang det er muligt - lånefinansierer anlægsudgifter på forsyningsområdet samt anlægsudgifter vedr. plejeboliger. Det samme gælder den udgift, der er forbundet med at borgere gives lån til betaling af ejendomsskatter. På grund af den store anlægsaktivitet på spildevandsområdet og ældreboligområdet stiger kommunens gæld med netto ca. 177 mio. kr. i budgetperioden, således at gælden ved udgangen af 2012 udgør godt 900 mio. kr. Størstedelen af kommunens gæld er modsvaret af tilsvarende tilgodehavender overfor borgerne: Lån ydet til pensionister til betaling af ejendomsskatter. Disse lån tilbagebetales til kommunen, når borgeren fraflytter sin bolig. Lån optaget i forbindelse med opførelse af plejeboliger. Lånene tilbagebetales løbende til kommunen over beboernes husleje. Skatter Indkomstskat Partierne bag budgetaftalen enedes om at nedsætte udskrivningsprocent fra 23,0 til 22,9 procent i 2009. Dermed sænkes skatten i Rudersdal Kommune for andet år i træk. I 2009 har Kommunalbestyrelsen taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Udskrivningsgrundlaget i overslagsårene er skønnet med udgangspunkt i de skattepligtige indkomster i skatteåret 2007 tillagt KL s generelle forventninger til indkomstudviklingen justeret for Rudersdal Kommunes beskæftigelsessammensætning og forventet befolkningsudvikling. Grundskyld Grundskyldspromillen er uændret fastsat til 21,44. Provenuet er beregnet på grundlag af de afgiftspligtige grundværdier samt grundlaget for dækningsafgift for offentlige ejendomme og erhvervsejendomme. Skønnet for overslagsårene er baseret på et forventet stigningsloft i de afgiftspligtige grundværdier på 5,8 procent fra 2009-10, på 5,9 procent fra 2010-11, samt på 5,8 procent fra 2011-12. Selskabsskat Selskabsskatten, der forventes modtaget i 2009, er Rudersdals andel af skat af aktieselskaber og fonde mv. vedrørende indkomståret 2006. Provenuet fra selskabsskat for 2009 er udmeldt af Velfærdsministeriet. Skønnet for overslagsårene er baseret på provenuet for 2009, kendte ændringer af væsentlig betydning samt den af KL skønnede vækst for selskabsskat. De budgetterede indtægter fra skatter og grundskyld m.v.: 19

Skatteprovenu Mio. kr. (Årets priser) 2009 2010 2011 2012 Personskat mv. 2.787,3 2.667,4 2.782,8 2,946,2 Grundskyld mv. 476,7 501,1 527,2 551,5 Selskabsskat 187,8 120,1 119,2 116,9 I alt 3.451,9 3.288,6 3.429,3 3.617,6 Udligning og tilskud Budgettering af tilskud og udligning baserer sig på de forventede skatteindtægter, den regulerede befolkningsprognose og KL s seneste skøn over udviklingen i kommunernes samlede skattegrundlag. Beregningerne er lavet i KL s tilskudsmodel. Rudersdal Kommune er nettobidragyder til den kommunale udligningsordning. Årsagen hertil er, at kommunens beregnede skatteindtægter væsentligt overstiger kommunens beregnede udgiftsbehov. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er kommunens nettoudgifter til tilskud og udligning ca. 828 mio. i 2009 (når indtægterne fra bloktilskuddet fra staten er fraregnet). Tilskud og udligning Mio. kr. (Årets priser) 2009 2010 2011 2012 Tilskud og udligning 696,7 533,1 551,1 643,7 Udligning af selskabsskat 61,8 33,7 33,4 32,9 Kommunale bidrag til regionerne 69,3 71,4 74,6 77,4 Tilskud og udligning 827,9 638,2 659,1 754,0 Udvikling i likviditeten Likviditeten primo 2009 er beregnet som likviditeten ultimo 2007 tillagt effekten af Budget 2008 (inkl. tillægsbevillinger til og med september 2008) samt justeret for forventninger til overførsler fra 2008 til 2009. Som det fremgår af nedenstående tabel, falder kommunens likvide beholdning over budgetperioden fra ca. 186 mio. kr. ultimo 2008 til ca. 83 mio. kr. ultimo 2012. Budgettet lever således delvist op til målsætningen om, at kommunens likvide beholdning skal udgøre mindst 100 mio. kr. ved budgetperiodens udløb. Med de nuværende forudsætninger udvikler kommunens likviditet sig på følgende måde: Likvid beholdning Mio. kr. (Årets priser) 2008 2009 2010 2011 2012 Likvid beholdning ultimo 222,3 251,4 171,4 139,6 83,4 20

Konklusion Den overordnede budgetmæssige situation kan sammenfattes således: Grundlæggende kan kommunens økonomi betragtes som robust. Driftsudgifterne viser en relativt beskeden stigning i budgetperioden. Anlægsudgifterne er på et meget højt niveau i 2009 og 2010, og reduceres derefter til et lavere niveau. Likviditeten er på et forholdsvis højt, men vigende niveau i budgetperioden. Servicerammen er overholdt. Anlægsrammen er overholdt. Der er en stigning i tilgodehavendet overfor forsyningsvirksomhederne, hvilket har givet anledning til en tilpasning af takstniveauet. Indtægterne fra skatter forventes særligt i 2010 at være påvirket af den økonomiske afmatning. Indtægterne fra selskabsskatter forventes at være mindre fra og med 2010. Kommunens gæld vokser med netto ca. 170 mio. kr. i budgetperioden. Kommunens tilgodehavender vokser imidlertid også kraftigt i perioden. 21