Forskning og udvikling på Institut for Ledelse og Forvaltning På Institut for Ledelse og Forvaltning forsker og udvikler vi for at skabe relevant og brugbar viden om ledelse og forvaltning inden for områderne velfærdseffekt og digitalisering. Vi skaber værdi for de danske velfærdsorganisationer gennem kompetencegivende uddannelse, partnerskaber og formidling. Det er Team FoUs opgave at: - at kvalificere viden gennem forskningsprojekter og faglig ledelse. - udvikle medarbejdernes forsknings- og udviklingskompetencer, herunder kompetence til faglig formidling 1 - bidrage til undervisningen ved fx at udvikle nye moduler, skrive antologier og lave case-samlinger til vores uddannelser, - skabe effekt for de velfærdsorganisationer, vi uddanner forvaltere og ledere til, gennem fx evaluerings- og udviklingsprojekter, udviklingslaboratorier og forskellige typer af formidlingsartikler, fx til fagblade, tidskrifter og rapporter. Forskning og udvikling som en proces der kvalificerer viden Grundtanken i ILF s FoU-miljø bygger på ILF s styrke i at tænke videnudvikling ind i vores produkter. Adjunkter og lektorer inden for ledelse og forvaltning er fagligt engagerede i at omsætte viden til undervisning, og forskning og udvikling har til opgave at skabe fælles forskningsfaglige processer på tværs af ledelse og forvaltningsuddannelserne med henblik på at kvalificere den viden, der omsættes i undervisning. Adjunkter og lektorer deltager i FoU-projekter, der peger ud over undervisning og tilbage i undervisningen igen. For at facilitere denne strategi er der synlig faglig ledelse i hverdagen fra Team FoU. Samtidig sætter Team FoU faglig retning, inviterer forskere, holder oplæg og får skabt grobund for artikelskrivning osv. Eksempler på FoU aktiviteter, der kvalificerer viden og skaber værdi: Forskningsfaglige diskussioner formaliseret i WIP-seminarer. Litteraturreviews med henblik på teoriudvikling og metodekvalificering. Fx udarbejdelse af protokol og reviewrapporter for at danne overblik og forankre FoU-aktiviteter i eksisterende vidensfelter Skriftlig produktion af forskningsartikler, som kvalificerer forskningsbaseret viden, fordi den stiller krav om fx teoretisk konsistens, metodisk refleksion over kvaliteten af data og synliggørelse af nye resultater inden for ledelse og forvaltning. En forskningsartikel kan skabe værdi fordi den bliver brugt i uddannelser, refereres af andre mv. Understøttelse af, at underviserne holder sig opdaterede om nye forskningsresultater og -debatter og benytter denne viden i udvikling af nye moduler, fx følger relevante nationale og internationale tidsskrifter. 1 Fx gennem wiki-møder, WIP-seminarer med gensidig feedback på skriftlig produktion,og workshops i skriftlig formidling og reviewarbejde.
Deltagelse i planlægning, udførelse og bearbejdning af empiri gennem feltarbejde, interviews og observationer og dokumentstudier i offentlige velfærdsorganisationer for at kvalificere viden om praksis til brug i undervisning og skriftlig formidling i faglige og videnskabelige sammenhænge. Diskussioner af egne eller andres skriftlige produktioner på seminarer og WIKI-møder, hvilket kvalificerer viden og udvikler review-kompetencer hos adjunkter og lektorer. Deltagelse i forskningsprojekter i samarbejde med et universitet, hvor begge parter er fagligt producerende og fx etablerer samfinansierede ph.d.-forløb, som understøtter eksisterende forskningssatsninger i Metropol. 2. ILF s FoU-strategi Med udgangspunkt i Metropols strategi er målet at udvikle praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer med undervisere der forsker samt formidler resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviteterne. ILF s mål er at: 1. at instituttets undervisere over en årrække alle bliver involveret i forskning og udvikling 2. at vores aktiviteter inden for både undervisning og F&U sker med udgangspunkt i og med henblik på løsning af problemstillinger og videnbehov i vores aftagerfelter 3. at vores F&U altid indeholder en formidlingsforpligtelse På Institut for Ledelse og Forvaltning ser vi det som en styrke at arbejde med flere tilgange til forskning og udvikling da det skaber et robust FoU-miljø. Det giver muligheder for forskning og udvikling i forskellige sammenhænge, der kan supplere hinanden. FoU-tilgange: muligheder og udfordringer I Metropol er Frascati-definition af FoU rammesættende for vores forståelse af, hvad forskningsaktiviteter er, kan og skal arbejde henimod. Men vi arbejder også med andre supplerende og frascatti-understøttende tilgange til forskning og udvikling. 5.1 Offentligt anerkendt F&U Frascati-definitionen Vi tager udgangspunkt i den offentligt anerkendt definition af forskning og udvikling. Den lyder: Forskning og udvikling omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, og udnyttelsen af denne viden til at tænke nye anvendelsesområder. Fælles for al FoU aktivitet er, at den skal indeholde et væsentligt nyhedselement 2 2 Notat: Forskning og udvikling begreb og praksis. Tobias Høygaard Lindeberg, prodekan. Den officielle definition lyder på Dansk ordret: Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden og Udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser.
Frascati-definitionen arbejder videre med tre former for forskning: grundforskning, anvendt forskning og udvikling 3, der alle lever op til definitionen, men som adskiller sig med hensyn til formål. På Metropol arbejder vi ikke med grundforskning, men med anvendt forskning og udvikling. Vi har allerede flere aktiviteter og projekter der handler om anvendt forskning og udvikling. Her indgår flere medarbejdere med ph.d.-baggrund, der bliver brugt kvalitative og etnografiske metoder og formålet er nye anvendelsesorienterede erkendelser. Engaged scholarship (Van de Ven m.fl.) Styrken ved at vi i vores FoU-miljø arbejder med forsknings som et engageret partnerskab er, at det giver mulighed for at tænke flere aktører ind i løsningen af et samfundsrelevant problem. Hovedideen bag engaged scholarship er, at engagerede partnere i et samarbejde løser et fælles samfundsproblem. Princippet er: 1) at flere partnere sammen producerer viden, 2) at der således eksisterer flere kilder til viden og 3) at kvalificering af viden dermed kan foregå i flere processer og med forskellige partnere. Det betyder, at forskere ikke har monopol på vidensproduktion og blot overfører denne viden til de ventende modtagere. Anvendelsesorienteret viden bliver i stedet kvalificeret fra flere kilder (teoretisk, fagligt, praktisk, politisk og metodisk) og af flere partnere (internt på Metropol, universiteter, professioner, studerende og velfærdsorganisationer). 5.3 FoU-miljø som et fagligt arbejdsfællesskab Vi arbejder også med vores FoU-miljø som et fagligt arbejdsfællesskab. I Institut for Ledelse og Forvaltning er disse drevet af FoU-konsulenter med forskningsbaggrund, der fungerer som faglige og praktiske projektledere. Forskningsledelse er således distribueret ud i organisationen ved siden af uddannelsesledelse. Processer i arbejdsfællesskaberne drives her af fællesskaber, der er skarpe inden for nogle specifikke fag- og uddannelsesområder, som spørger til hinandens artikelarbejde, opfordrer til udgivelse mv. Det faglige arbejdsfællesskab: består af kompetente personer, der er nysgerrige og interesserede i hinandens faglige problemfelter dermed opstår dynamik og synergi. indgår i arbejdsfællesskab med praktikere/brugere både i Metropol-regi og i omverdenen det fremmer omsætningen af viden. har mødefora formelle og uformelle hvor videnudveksling og -udvikling foregår. indgår i et netværk af og med fagfæller uden for miljøet, hvorved miljøet tilføres nye impulser og udfordringer. har en eller flere undervisere tilknyttet, der kender den faglige standard og sætter denne standard i miljøet, hvorved der udøves faglig ledelse. er orienteret mod at udvikle den interne kapacitet, hvorved miljøet får en blivende karakter. 3 Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, proces-ser, systemer eller tjenesteydelser.
Et fagligt arbejdsfællesskab kan være forankret omkring et tematisk forsknings- eller udviklingsprogram, en antologi, en konference mm. 5.4. Aktør-netværk (Bruno Latour m.fl.) Med aktør-netværk kan vi se FoU-miljøer som forskellige handle-netværk, der kvalificerer viden og skaber værdi. Kvaliteten af den viden, vi producerer handler om, at vi får mobiliseret forskningsaktører, der bidrager til robuste og værdiskabende handle-netværk. Eksempler på aktører er fx forskningsartikler, antologier og samarbejdspartnere fra universiteter. Hovedideen bag aktør-netværksteori er, at viden produceres i robuste handle-netværk, hvor både mennesker og de ting og begreber, vi bruger og deler, er med til at skabe viden. Det betyder, at aktører også er materialer, objekter, procedurer, begreber mv. Hvordan viden bliver til og hvad viden er, er med andre ord et praktisk spørgsmål. En FoU-aktør er fx en antologi, der omhandler borgernær ledelse i en kritisk periode i den offentlige sektor. Denne antologi skaber fx handle-netværk af undervisere, eksterne forskere, reviewere, teorier og koncepter, der går på tværs af vante kategoriseringer osv. Dette handlenetværk er lokalt og afgørende for, at ILF kan udarbejde en antologi. Samtidig imødekommer antologien flere udfordringer: den kvalificerer fx forskningskompetencer i udarbejdelsen af den, præsenterer ny viden, der perspektiverer praksis og som kan bruges på Diplom i ledelse i Danmark. Muligheder Det spørgsmål, vi stiller i opbygning af ILF s FoU-miljø, er: Hvad skal der til for at skabe robuste FoU handle-netværk på ILF? Dvs. hvilke FoU-aktører på ILF kan integrere flere kilder til viden, flere partnere og opnå flere formål? fx et forskningsprogram, en antologi, et fagligt laboratorium sammen med praktiere eller en konference.
FoU-partnerskaber I relation til samarbejdspartnere i den offentlige sektor har instituttet en velforankret partnerskabsportefølje, som løbende udvikles gennem nye projekter og samarbejdsflader. ILF vil inden for de kommende år vedligeholde og styrke eksisterende samt opdyrke nye eksterne partnerskaber. Opdyrkningen af nye partnerskabsaftaler skal bidrage til at:
- tiltrække ekstern finansiering til projekter og ph.d.-samarbejder, - understøtte vidensdeling og opbygge videnmiljøer, - fokusere ILF s profil udadtil: til kunder og aftagere samt faglige partnere inden for forskning og udvikling, - inspirere medarbejdere ved ILF til innovativ videnskabelse og vidensdeling i bredere samarbejder med nye miljøer Medarbejdere ved ILF understøttes i at prioritere at deltage i danske og internationale faglige netværk, workshops og seminarer og specifikke forskernetværk inden for F&U miljøets tematiske ramme: Velfærdseffekt og digitalisering i offentlig ledelse og forvaltning. - Instituttet tilskynder og ressourceunderstøtter, at medarbejderne bidrager til faglige og videnskabelige udgivelser, artikler, antologier og lærebøger, som kan styrke det faglige grundlag for vores uddannelser, ILF s faglige profil og netværk. - Videnskabelige aktiviteter følges op med støtte og krav til formidlingsaktiviteter - dels gennem Metropols kanaler (Intranet, nyhedsbreve, oplæg) og dels i form af ekstern formidling i fagtidsskrifter, nyhedsmedier og gennem eksterne oplæg, der synliggør hvem ILF er og hvad ILF kan tilbyde vidensmæssigt. - Muligheden for finansiering af tilknytning af eksterne seniorer og formalisering af Work-In- Progress-seminarer for instituttets forskningsprojekter er måder at invitere til og opdyrke eksternt samarbejde hhv forskere og faglige ressourcepersoner fra velfærdsorganisationerne. - Fastholdelse af krav om strategisk arbejde med partnerskaber i relation til igangværende og kommende F&U-programmer og mindre projekter. Partnerskaber og funding skal samlet set åbne og udbrede en forståelse af Metropol og ILF som et rum for anvendelig videnskabelse dvs. en institution som kombinerer udvikling af professionsuddannelser på højt niveau med udvikling af kvalificeret ny viden baseret på uddannelsesrelevant empiri og praksisnærhed.