Beeninsmetode fo bestemmelse af fosatsvindues eneimæssie eenskabe dabejdet af DT i 200 fo eneistyelsen, o justeet i 2005 i fællesskab af DT o Teknoloisk Institut Kontaktpesone: Pofesso Svend Svendsen Danmaks Tekniske nivesitet Pete B. Vesteaad Teknoloisk Institut
Beeninsmetode fo bestemmelse af fosatsvindues eneimæssie eenskabe Side Beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue Nævæende dokument beskive en pocedue til bestemmelse, af de eneimæssie fohold fo fosatsvindue. Det skal notees, at beeninen e baseet på en foeløbi metode, som skal undebyes af måline. Den beskevne femansmetode e ældende fo lasafstande på ove 40 mm mellem eksisteende ude o uden i fosatsvinduet. Fo lasafstande minde end 40 mm anvendes metoden beskevet i standaden DS/EN ISO 0077-2. Den anvendte beeninsmetode fo behandlin af stoe lufthulum ha undla i EN ISO 6946 Buildin components and buildin elements Themal Resistance and themal tansmittance. Poblemstillin nvendelsen af fosatsuden skabe et isoleende luftla mellem det eksisteende vindue o det påsatte fosatsvindue. Det e defo unde beenine nødvendit at tae højde fo det isoleende mellemum. Standaden pen ISO 0077-2 foeskive en beeninsmetode til bestemmelse af eneimækninsdata, hvo vinduets totale -vædi basees på en cente -vædi fo uden, en linietabsvædi fo ude-amme samlinen, -vædien fo amme/kam o - vædien fo lodpost. Metoden beskevet i standaden kan ikke anvendes ved beenine på fosatsvindue, da de vil opstå en skæv fodelin mellem linietab o -vædi fo amme/kamkonstuktionen. Refeencevindue Fosatsvindue påsættes nomalt på eksisteende vindue af ælde dato, hvo amme/kamkonstuktionen e af tæ. Den anvendte ude e typisk 3 mm tyk. En skemamæssi beskivelse af efeencevinduet femå af skemaene baest i nævæende kompendie. Mateialedata fo efeencevindue De anvendes data som fo standad 3 mm float lass. Vædie fo sollystansmittans, τ, o total soleneitansmittans,, kan findes ved hjælp af fx. via poammet WIS elle som oplyst af laspoducenten elle tilsvaende Som efeence ude anvendes τ 0,90 o 0,87. Ramme/kam o lodpost Fo ét las vindue beenes den totale -vædi, af et vindue, ud fa kendskab til cente -vædi fo uden, -vædien fo amme/kam o -vædien fo lodpost. \\nasa\dmw_docs\245775-02\69579_beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue.doc
Beeninsmetode fo bestemmelse af fosatsvindues eneimæssie eenskabe Side 2 Beenin af efeencevinduets -vædi af hhv. amme/kam elle lodpost, findes fx ved anvendelse af beeninspoammet Them. Den anvendte laslænde i modellen, l, skal væe 90 mm. De anvendes følende andbetinelse iføle DS/EN ISO 0077-2. T inde 20 C T ude 0 C h u 25 W/m²K h i 7,69 W/m²K h 5 W/m 2 K ( fo educeet stålin) q 0 (adiabate i top o bund) Skitseet pofile fo en amme/kam- o lodpostpofil fo efeencevinduet. l l tot l l l tot l Fiu Illustein af efeencepofil af hhv. amme/kam o lodpost Beenin i Them ive vamestømmen ennem modellens and fo både inde- o udeklimaet i W/m². De to støelse vil typisk væe identiske, men middelvædien, middel anvendes. Renes de fo lodpostpofilet, anvendes vamestømmen kun fo de betatede lænde, svaende til halvdelen af middel. \\nasa\dmw_docs\245775-02\69579_beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue.doc
Beeninsmetode fo bestemmelse af fosatsvindues eneimæssie eenskabe Side 3 - Vædien fo amme/kam-, elle lodpostpofilet, findes som middel l tot l l henvise he til udens cente -vædi o l til laslænden anvendt i modellen. Cente -vædien fo uden beenes på baund af ind- o udvendie oveansisolanse, samt tykkelse, s, o vameledninsevne af den anvendte ude, λ. Rudens cente -vædi findes som hi h u s λ Beenin af efeencevinduets eneimæssie data fo vilkåli vinduesstøelse Tansmissionskoefficienten fo et helt vindue, af vilkåli støelse, findes efte følende linin. hvo : e lasaealet, m² : e amme/kam elle lodpost aeal, m² : e vinduets yde aeal, m² : e tansmissionskoefficienten midt på uden, W/m²K : e tansmissionskoefficienten fo amme/kam elle lodpost, W/m²K Vædie fo sollystansmittans, τ, o total soleneitansmittans,, findes på baund af foholdet mellem vinduets las- o pofilaeal. τ τ o Refeencevindue med fosatsvindue Samme beenine foetaes på et vindue, hvo de e påsat fosatsvindue på efeencevinduet Mateialedata fo efeencevindue med fosatsvindue \\nasa\dmw_docs\245775-02\69579_beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue.doc
Beeninsmetode fo bestemmelse af fosatsvindues eneimæssie eenskabe Side 4 Vædiene fo cente -vædien,, sollystansmittansen, τ, o soleneitansmittansen, skal femskaffes o dokumentees af lasfabikanten. Vædien af anvendes senee til bestemmelse af andbetinelse af den opbyede model. Ramme/kam o lodpost Standaden DS/EN ISO0077-2 kan ikke anvendes til beenin af -vædien af amme/kam- elle lodpostpofile, da de vil opstå en skæv fodelin mellem linietabet o -vædien fo amme / kamkonstuktionen. Iføle standaden DS/EN ISO0077-2, de kun behandle vindue med lille lasafstand, indsættes et fiktivt mateiale i mellem de to lasla, med en ækvivalent vameledninsevne. Poblemet i denne femansmetode e, at de deved opstå uealistiske tempeatufohold mellem de to lasla ved kamen. De benyttes defo følende pocedue til beenin af -vædien fo amme/kam- o lodpostpofile. Poceduen skal undesøes/undebyes ved måline. Poceduen svae til den i EN 6946 afsnit 5 beskevne metode svaende til hulum med sto tykkelse. Beeninspocedue fo bestemmelse af -vædie fo amme/kam- elle lodpostpofile Ideen i den he beskevne metode e, at de ikke anvendes et mateiale med en ækvivalent vameledninsevne i mellemummet mellem de to lasla. I stedet fodeles isolansen af luftlaet på de oveflade, som ænse ud mod hulummet. De opbyes en model af vinduet inkl. fosatsvindue fx i beenins poammet Them jf. fiu 2 o fiu 3. Den anvendte laslænde i modellen, l, skal væe 90 mm. l l tot l Fiu 2 Ramme/kampofil med påsat fosatsvindue \\nasa\dmw_docs\245775-02\69579_beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue.doc
Beeninsmetode fo bestemmelse af fosatsvindues eneimæssie eenskabe Side 5 l tot l l Fiu 3 Lodpostpofil med påsat fosatsvindue Geneelt anvendes de andbetinelse, som e beskevet i standaden DS/EN ISO 0077-2, hvilket vil sie T inde 20 C T ude 0 C h u 25 W/m²K h i 7,69 W/m²K h 5 W/m 2 K ( fo educeet stålin) q 0 (adiabate i top o bund) Disse andbetinelse påtykkes beeninsmodellens ind- o udvendie oveflade. Den nedeste del af amme/kam konstuktionen, o toppen af de to las, sættes som adiabate. Randbetinelsene fo luftummet, mellem de to ude, skal findes på baund af den ækvivalente temiske esistans, R ækv, fo luftlaet. Denne findes på baund af den i WIS beenede cente -vædi fo uden. R ækv findes som R ækv hi h u s λ s λ 2 2 He e s o s 2 : Tykkelsen af hhv. eksisteende ude o uden anvendt i fosatsvinduet λ o λ 2 : Vameledninsevnen af hhv. eksisteende ude o uden i fosatsvinduet \\nasa\dmw_docs\245775-02\69579_beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue.doc
Beeninsmetode fo bestemmelse af fosatsvindues eneimæssie eenskabe Side 6 Den ækvivalente temiske esistans af hulummet deles lielit på de to lasoveflade, som vende imod hinanden i hulummet. Halvdelen af R ækv læes altså som andbetinelse på hve lasoveflade, samt på ovefladen af amme/kamkonstuktionen, som befinde si i hulummet. Sidste andbetinelse fo de to lasflade basees på tempeatuen i hulummet. Denne tempeatu vil ikke væe den endelie andbetinelse, men anvendes som statæt i den føste beenin som foetaes. Renes de fa udeklima mod indeklima findes tempeatuen som T midt hu T λ u s R 2 ækv ( T T ) i u R Randbetinelsene ækv o T midt anvendes på de te flade i mellemummet: 2 Eksisteende ude, fosatsude, samt på den del af amme/kam konstuktionen som e i mellemummet. nvendes de opstillede andbetinelse, opnås følende model (med fobehold fo omåde hvo de anvendes educeet stålin). Randbetinelsene e he kun vist fo amme/kampofilet, men kan lieledes anvendes fo lodpost. \\nasa\dmw_docs\245775-02\69579_beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue.doc
Beeninsmetode fo bestemmelse af fosatsvindues eneimæssie eenskabe Side 7 Fiu nivelse af andbetinelse fo amme/kam Modellen beenes i Them, o de femkomme et esultat af den totale -vædi af hhv. den indvendie o udvendie oveflade af beeninsmodellen. Disse to tal vil sandsynlivis ikke væe identiske o det vil defo væe nødvendit at ænde på T midt i modellens andbetinelse indtil -vædiene fo den indvendie o udvendie side, e tæt på væende ens. Middelvædien af -vædiene, middel, af de to side anvendes til den videe beenin. Nå -vædi af hhv. den indvendie o udvendie oveflade af beeninsmodellen e identiske kan tansmissionskoefficienten fo ammen udenes som middel l tot l l q 0 De nødvendie støelse til beenin af den samlede tansmissionskoefficient fo vilkålie støelse af vindue e heved fundet. Det skal ien notees, at den beskevne metode e behæftet med usikkehede, o skal defo undebyes af måline Beenin fo samlet -vædi fo vilkåli vinduesstøelse, med fosatsvindue Tansmissionskoefficienten, fo et helt vindue af vilkåli støelse, enes efte samme linin som anivet unde efeencevinduet. Vædie fo sollystansmittans, τ, o total soleneitansmittans,, findes på baund af foholdet mellem vinduets las- o pofilaeal. Det anvendte lasaeal hidøe fa det mindste lasaeal af hhv. efeencevindue elle fosatsvindue. Typisk vil efeencevinduet have det mindste lasaeal. τ τ o Vædiene af Sollystansmittans, τ, o soleneitansmittans, skal stamme fa dokumentation fa lasfabikanten. svae til det mindste af udeaealene i efeencevinduet o fosatsvinduet. \\nasa\dmw_docs\245775-02\69579_beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue.doc