SÅDAN GØR VI Februar 2012 Tema: Pædagogisk it Nomadisk læring med Google Apps Side 3 En strategi for it-indsatsen Temadag om ledelsesopgaven Side 5 Computere i stedet for bøger Side 6 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer marts 2012 Ny strategiplan skal danne udgangspunkt for skolernes arbejde med hand- har fået et fælles udgangspunkt for udarbejdelse af strategiplanen sendt ud til skolerne, som dermed leplaner for øget integration af pædagogisk it i fagene. Vi ved, at der er store forskelle på, hvor langt lokale handleplaner. skolerne er nået med udbredelsen af pædagogisk it. I Fælles Skolebeskrivelse 2010 er pædagogisk it et Derfor skal strategiplanen betragtes som et værktøj, af de fire indsatsområder, som Skole- og Kultur - som den enkelte skole kan gøre brug af ud fra de udvalget ønsker, at alle skoler skal fokusere på. I aktuelle forhold. I den løbende dialog med skolerne Fælles Mål 2009 og specielt i Faghæfte 48 er kravene om integration af it i alle fag styrket betydeligt, ter, at der sker en udvikling på alle skoler, siger vil vi følge op på arbejdet, da vi selvfølgelig forven- og KL har taget flere initiativer på området senest områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk, Skoleaf - i form af en aftale med regeringen om en særlig de lingen. pulje til skolerne. Med en netop vedtaget strategiplan for pædagogisk it har Skoleafdelingen imødekommet forvent- Strategiplanen er udarbejdet af en dialoggruppe Dialoggruppe og høringsgrupper ningerne om, at der sættes fart på indsatsen for at med repræsentanter fra skolerne, Pædagogik og udnytte it-teknologien bedre i undervisningen på Udvikling, PITT, PMC og PPR. I praksis er arbejdet skolerne i Aalborg Kommune. Før vinterferien blev foregået i en række høringsgrupper, der bl.a. har drøftet emner som en bredere didaktik ved brug af skyen, fleksibilitet/mobilitet, videndeling lærerelev/elev-elev, pædagogisk it-kompetenceløft og inklusion. Strategiplanen opridser de overordnede synspunkter fra processen og opstiller mål for de områder, som Fælles Skolebeskrivelse 2010 lægger op til, at der skal arbejdes med. Det drejer sig om følgende områder: Udvikling af en bredere didaktik i fagene og i undervisningspraksis på baggrund af Fælles Mål 2009 og Faghæfte 48 Med strategiplanen som værktøj opfordres skolerne nu til at udarbejde en handleplan for pædagogisk it. Fortsættes side 2
Lis Lundby: Lærerne behøver ikke at kende alle hjørner af et program. Hans Jørgen Nielsen-Kudsk: Vi forventer, at der sker en udvikling på alle skoler. Erling Schmidt: Eleverne er blevet aktive parter i den didaktiske proces. Fortsat udvikling af it- og mediekompetencerne hos skolens elever og personale Nye muligheder for online-tilgange til læremidler m.m. og opfølgning på de konsekvenser, det har for didaktikken, pædagogikken og praksis Styrkelse og videreudvikling af intern og ekstern kommunikation og videndeling Videreudvikling og styrkelse af pædagogisk læringscenter, PLC Øget fokusering på de fysiske rammer og infrastrukturen Paradigmeskifte I strategiplanen opereres der bl.a. med et teknisk paradigmeskifte, idet skolevæsenet i høj grad ønsker at udnytte de mange gratis værktøjer og tilbud i skyen. Samtidig skal det være let og helt legalt for eleverne at anvende egne computere, tablets og smartphones i undervisningen. Det tekniske paradigmeskifte vil sætte yderligere skub i det pædago - giske/didaktiske paradigmeskifte på skolerne. Den øgede brug af it tilfører undervisningen nye dimensioner og metoder. Vi taler reelt om en redidaktisering af undervisningen. Hvor læreren tidligere fortalte om målene og delte bøger ud, vælger eleverne nu ofte selv midlerne. Eleverne er blevet aktive parter i den didaktiske proces. Det er vigtigt, at læreren anerkender, at eleverne kan vælge forskellige veje, og at de måske finder information, som læreren ikke selv havde viden om, siger Erling Schmidt, leder af PITT. Støtte fra centralt hold Paradigmeskiftet og den konstante udvikling inden for it-området fordrer, at skolernes medarbejdere og elever fortløbende har behov for at få opdateret deres it-kompetencer. Skoleafdelingen ser PLCteamene som en af de centrale aktører i denne forbindelse, da erfaringen er, at lokale, praksisnære minikurser og sidemandsoplæring har langt større effekt end deltagelse i generelle kurser. Det er vigtigt, at skolernes personale anskuer deres it- og mediekompetencer på undervisningens præmisser, altså ud fra aktiviteterne med eleverne. Lærerne behøver ikke at kende alle hjørner af et program. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at skoleledelserne påtager sig ansvaret for, at medarbejdernes potentialer udnyttes, og at deres kompetencer udvikles, så der sker en reel integration af it i undervisningen, siger Lis Lundby, leder af PMC. Hans Jørgen Nielsen-Kudsk fastslår, at der også er et centralt ansvar, både på det tekniske og det pædagogiske plan. Vi skal sikre, at teknikken fungerer på skolerne. Derfor er der bl.a. foretaget investeringer i nyt trådløst netværk. Vi har ligeledes til opgave at understøtte skoleledelserne og PLC-teamene i det daglige arbejde. Vi skal sørge for, at PLC-teamene får mulighed for at hente ny viden og inspiration, som de kan videreformidle til lærere og elever. Det sker bl.a. på PLC-teamenes områdemøder og fællessamlinger, hvor der udveksles erfaringer og videndeles på tværs af skolerne. Medarbejderne i PITT stiller sig også gerne til rådighed i forhold til konkrete forløb på skolerne. I forhold til inklusionsindsatsen har vi besluttet at nedsætte en dialoggruppe med repræsentanter fra PPR og PITT. Gruppen skal sætte fokus på den specialpædagogiske anvendelse af it, så vi kan hjælpe skolerne til i højere grad at anvende kompenserende it i undervisningen, siger Hans Jørgen Nielsen-Kudsk. Strategiplanen for pædagogisk it i undervisningen kan ses på daks.dk under Publikationer. Medlemmer af grupperne Dialoggruppen for it i undervisningen består af: Hans Jørgen Nielsen-Kudsk, Skoleafdelingen Erling Schmidt, PITT Flemming Holt, PITT Lis Lundby, PMC Erik Mouritsen, IT-Afsnittet Gitte Jeppesen, skoleleder, Kongerslev Skole Jørn Christiansen, skoleleder, Kærbyskolen Merete Bågøe, PLC-teamet på Vestbjerg Skole Anja Emilie Madsen, PLC-teamet på Vodskov Skole Per Foldberg Nielsen, leder af DUS, Ferslev Skole Flemming Engel, afdelingsleder, PPR Foruden dialoggruppens medlemmer har følgende deltaget i en eller flere af de nedsatte høringsgrupper: Hans Hylleberg, PITT Jesper Foldberg Nielsen, Kærbyskolen Gitte Jeppesen, Kongerslev Skole Klaus Lundegaard, Filstedvejens Skole Anders Møller Jacobsen, Filstedvejens Skole Bjørn Egidiussen Egekvist, Vodskov Skole Henriette Hjelm Hansen, Gug Skole Poul Naundrup, Gistrup Skole Christian Østerballe, Skansevejens Skole Egon Hostrup, Sønderholm Skole Hanne Ørtved, Ulsted Skole Poul Erik Lauritsen, Sofiendalskolen Vibeke Hansted, PPR Mona Kristensen, PPR Else Lundhus, PPR 2
Nomadisk læring Udviklingsarbejde på Nøvling Skole og Filstedvejens Skole skal fremme brugen af Google Apps i undervisningen. Børn er digitalt indfødte. De kan magte alle platforme, konstaterer viceskole - leder Rune Træholt, Nøvling Skole, og kigger rundt på eleverne fra 6. klasse, der arbejder koncentreret på computerne i fællesrummet. Eleverne er lige blevet introduceret for tekstbehandling på Google Apps, og som en bekræftelse på Rune Træholts udsagn siger en dreng pludselig, at han nu har installeret video-chat og derfor godt kunne tænke sig, at der var webkamera på computeren. Webkameraer vil Rune Træholt ikke love, men han finder det positivt, at eleverne eksperimenterer og nogle gange kommer med forslag og ideer, som han trods sit hverv som it-vejleder ikke selv har tænkt på. Brugen af it rummer mange muligheder for læring, og netop derfor har Nøvling Skole sammen med Filstedvejens Skole søgt og fået midler fra Fælles Skoleudvikling til et toårigt udviklingsarbejde, der skal fremme brugen af Google Apps i undervisningen. Uafhængig af tid og sted Målet med implementeringen af Google Apps er at understøtte en nomadisk læring, hvor brugen af it i undervisningen frigøres fra faste lokaler, dyre programpakker og netværksdrev, som kun kan nås med bestemte computere på skolen. Eleverne skal kunne færdes ubesværet i den virtuelle verden og arbejde alene eller sammen, uafhængig af tid og sted. Der er mange fordele forbundet med at bruge Google Apps. Når filarkiveringen flyttes fra faste netværksdrev til skyen, har eleverne umiddelbar adgang til deres filer, både på skolen og derhjemme. Vi undgår de gængse problemer med filkonvertering mellem hjem og skole, ligesom vi undgår problemerne med, at eleverne glemmer at gemme en tekst eller får den gemt et sted, hvor de ikke kan finde den igen. Dokumenterne gemmes automatisk, og det er let at oprette grupper, f.eks. ved projektarbejder, så eleverne har adgang til hinandens dokumenter og kan arbejde i samme dokument. På samme måde kan lærerne oprette grupper og kommunikere med eleverne. Med Google Apps kan elever og lærere også umiddelbart bruge deres egne bærbare computere, smartphones eller tablets i undervisningen, forklarer Rune Træholt. Let at anvende Rune Træholt fremhæver, at Google Apps er let at arbejde med. Tekst behand - ling, regneark, databaser og præsentationsprogrammer er enkle at anvende og koster en brøkdel af det, som det koster at anvende de gængse programpakker fra Microsoft Office. Skoleafdelingens medarbejdere i PITT har bistået med at få eleverne oprettet på Google Apps via UNI-Login, ligesom netværket har skullet tunes til at klare den øgede belastning. Udfordringen bliver nu at få lærerne til at gøre brug af de forbedrede muligheder for at integrere it i undervisningen. Vodskov Skole og Sofiendalskolen er også gået i gang med Google Apps. Vi fire skoler mødes jævnligt for at udveksle erfaringer her i projektperioden. Vi tror ikke så meget på kurser. Det er den interne oplæring og ideudveksling om Fortsættes side 4 3
Viceskoleleder Rune Træholt har lige forklaret om fællesskrivning i et dokument. Eleverne bruger forskellige skrifter og farver, når de bidrager til teksten. den didaktiske anvendelse, der skal bære it en ind i undervisningen, så den ikke er et kunstigt vedhæng til fagene. Det er vigtigt, at lærerne forstår, at det handler om undervisningen og ikke om at have fuld kontrol over et program. Det gør ikke noget, at en elev en gang imellem er mere skrap end en lærer til det tekniske. Lærerne behøver ikke være eksperter på alt, når blot de er eksperter på selve undervisningen, siger Rune Træholt. Google Apps til sig. Eleverne er opflaskede med computere, og flere af dem har smartphones. Helle Bilgrau finder det spændende, at eleverne nu kan bruge deres smartphones og egne bærbare computere som supplement til de bærbare computere i klasseværelset. Hun synes, det giver nye muligheder, at klassen kan arbejde i fælles dokumenter, ligesom hun finder det smart, at hun kan bruge sin tablet, når hun kommunikerer med eleverne, tjekker deres afleveringer osv. It en gør, at man får nogle andre relationer til eleverne. Der er flere af dem, der skriver til mig i fritiden, fordi de f.eks. vil spille Wordfeud med mig. Jeg vinder næsten altid, men det er da sjovt, at de sådan inviterer mig på spil. Indimellem kan jeg selvfølgelig heller ikke nære mig for at spørge, om de ved, hvad et ord betyder. Man er vel dansklærer, siger Helle Bilgrau. Hjælp mange steder Nøvling Skole har valgt at købe abonnement på LærIT, der rummer videovejledninger og ideer til undervisningen. På Fremtidslaboratoriet.dk hentes der ligeledes gode ideer til undervisningen, og Rune Træholt fremhæver også Skoleafdelingens nye blog, itiuv.wordpress.com, der løbende udbygges med eksempler på undervisningsforløb og programmer. Der kan søges hjælp til de didaktiske udfordringer rigtig mange steder, så efter Rune Træholt mening bliver den største udfordring i virkeligheden at sikre, at netværket fungerer og har tilstrækkelig kapacitet. Helle Bilgrau er dansklærer i 6. klasse, der er testklasse for Google-projektet på Nøvling Skole. Hun er enig med Rune Træholt i, at der er megen god hjælp at hente på nettet, og hun er ikke spor forundret over, at eleverne er så hurtige til at tage 6. klasse er testklasse for brugen af Google Apps. Helle Bilgrau har bedt eleverne skrive en fortælling om en snemand. 4
Temadag om ledelsesopgaven Skoleledere fra Skoleområde Sydøst har hentet viden og ideer til arbejdet med de lokale it-strategier. Hvis vi skal nå de mål, der er opstillet i de nationale og lokale strategier, skal vi ud af røret. Vi skal blive klogere på, hvad vi som ledelse kan gøre for at give kvalificeret sparring til lærerne. Tidligere handlede det altid om teknikken, når vi drøftede it. Nu handler det om det didaktiske. Det er et spæn - dende, men også svært område, siger skoleleder Hanne Rødbro, Filstedvejens Skole. 27. januar 2012 havde Hanne Rødbro sammen med afdelingsleder Mads Vestergaard Jensen, Filstedvejens Skole, og skoleleder Anders Norup, Klarup Skole, arrangeret en temadag for skoleledelserne fra Skoleområde Sydøst. På programmet var Ledelsesopgaven omkring pædagogisk it et emne, som flere skoleledere i området havde udtrykt interesse for at debattere og blive klogere på. Temadagen vekslede mellem oplæg fra forskellige fagfolk og gruppearbejde, hvor der blev drøftet konkrete forslag til it-strategier. Forslagene og konklusionerne er efterfølgende lagt ud i skyen, hvor deltagerne kan fortsætte ide- og erfaringsudvekslingen. Forskellige udgangspunkter Anders Norup og Hanne Rødbro mener ikke, at skolelederne behøver at vide alt om it. Men de skal forstå sproget og have et elementært kendskab, så de er kvalificerede til at træffe beslutninger. De skal også sørge for, at teknikken fungerer. Det vil variere fra skole til skole, hvordan ledelserne arbejder videre med it-strategierne, for temadagen tydeliggjorde, at der er store lokale forskelle på den aktuelle brug af it i undervisningen. På Klarup Skole er vi ikke så godt kørende som f.eks. på Filstedvejens Skole, hvad angår teknik og udstyr. Vi arbejder efter en plan, som betyder, at hele skolen, inkl. DUS, bliver trådløs i dette skoleår. Vi har også en målsætning om at få en interaktiv tavle pr. årgang i år, ligesom vi skal have et større antal bærbare computere til rådighed, siger Anders Norup. I vores investeringsplan ligger også, at alle elever skal have en computer stillet til rådighed fra 4. årgang frem til konfirmationsdagen, hvor vi ved, at mange får deres egne computere. Den nuværende 4. årgang har fået computere, og vi har bestilt til kommende 4. årgang. Sideløbende har vi kørt kompetenceudvikling for samtlige medarbejdere og forskellige fagudvalgskurser. Vi har endvidere besluttet, at alle årgange skal komme med eksempler på pædagogiske it-forløb, når vi har pædagogisk rådsmøde i marts. På Filstedvejens Skole er der ifølge skolelederen grej nok. Alle lærere har adgang til en computer, og skolen har et velfungerende PLC-team, der hyppigt laver minikurser for elever og lærere. Vores strategiarbejde kredser bl.a. om kompetenceudvikling. Vi skal have rammesat, hvordan vi får kompetenceudviklet på de rette tidspunkter og ud fra det sted, hvor den enkelte er. Vi skal have fokus på de mange online-tjenester, der findes inden for alle fag. Der er masser af muligheder for at gå ind på nettet og se, hvad andre har lavet. Man behøver ikke opfinde det hele selv. Vi er også optagede af at holde fokus på inklusionsindsatsen. Det er vores ansvar, at skrivestøtte og andre kompenserende programmer bliver tænkt ind i undervisningen som redskaber, som det er naturligt for alle at bruge, siger Hanne Rødbro. Flere faglige vejledere Det var rigtigt godt med en dag, hvor vi kunne drøfte ledelsesopgaven, uden at det kom til at handle om hard-core it. Jeg hæftede mig bl.a. ved oplægsholdernes anbefalinger af, at der tænkes i flere faglige it-vejledere i stedet for fuldtids it-vejledere. Undersøgelser har vist, at kurser og efteruddannelse har ringe effekt for udbredelsen af pædagogisk it. Det er langt bedre, at fagudvalg og fag - team udvikler og videreformidler den nye didaktik i samarbejde med PLC, siger Anders Norup. Hanne Rødbro finder det vigtigt, at skolelederne bliver klogere på, hvordan de støtter lærerne: Vi skal videre derfra, hvor vi hver især er skolemæssigt og lærermæssigt. Vi skal bede lærere, der har en god, velfungerende didaktik, om yderligere at medtænke it. Nogle lærere synes, det er sjovt at eksperimentere, andre er mere tilbageholdende. Det drejer sig om elevernes læring, så vi skal have høje forventninger. Men vi skal også være klar med støtte. Vi skal forstå at nuancere. Anders Norup og Hanne Rødbro vil gøre deres til, at alle fag udnytter de mange muligheder i pædagogisk it. 5
Eleverne i 7. klasse arbejder med MatematikFessor.dk. De fleste løser opgaverne på computerne, men nogle foretrækker at løse dem i et regnehæfte. Hanne Ørtved går rundt og hjælper, og der er også videovejledninger til elevernes rådighed, hvis de går i stå. Computere i stedet for bøger I den nye overbygning på Sønderholm Skole har eleverne ingen bøger. Til gengæld har de fået udleveret en MacBook, som er arbejdsredskabet i alle fag. Da Sønderholm Skole fik tilladelse til at etablere en overbygning fra august 2011 i stedet for at afgive 7. klasse, ønskede skoleledelsen, at de nye overbygningselever skulle have et undervisningstilbud, der adskiller sig fra andre skolers. Skolen har prioriteret it højt i mange år, og i samråd med skolebestyrelsen blev det besluttet, at der skulle satses på en udstrakt brug af it i overbygningen. I stedet for klassesæt blev der indkøbt MacBooks til alle elever på 7. og 8. årgang, ligesom der blev indkøbt i-bøger, diverse programmer og Smart Boards. Sidst, men ikke mindst, blev der ansat to ildsjæle inden for pædagogisk it til at føre visionerne for overbygningen ud i livet. It som arbejdsmetode De to ildsjæle er Hanne Ørtved, der dækker matematik, fysik, idræt og it/medier, og Marianne Uhren holt, der underviser i dansk, engelsk og biologi. Hanne Ørtved kommer fra Ulsted Skole, Marianne Uhrenholt fra Kongerslev Skole. De har begge en forkærlighed for it og finder det spændende at få mulighed for at opbygge et helt nyt overbygnings-koncept med pædagogisk it som bærende element. Det siger sig selv, at vi i langt højere grad kan bruge it som arbejdsmetode, når alle elever har en computer. Vi arbejder meget med at kombinere det praktis - ke og taktile med computer og Smart Boards, hvor visualiseringen er med til at konkretisere og fastholde dét, de skal lære, forklarer Marianne Uhrenholt, mens en gruppe elever på 8. årgang arbejder med cellebiologi. Eleverne har skåret et løg op og dryppet et stykke med et farvestof, der farver cellerne. Herefter har de undersøgt løgstykket med et elektroskop en ny type stereolup, så de kan se cellevægge og cellekerne. Derefter laver de en mikroskopi, som de studerer på SmartBoardet. I vandpest på mikroskopet kan de se, at grønkornene bevæger sig i cellerne. De kan se cellevægge og celleslim og får nu til opgave hver især at tegne cellevæggene op med en tusch og gemme et billede, så de senere kan lave præsentationer. I nabolokalet er en anden gruppe elever ved at løse forskellige træk-og-slipopgaver på Smart Boardet efter at have læst i-bogens sider om planteceller. 6
Eleverne skal bl.a. trække udsagn hen på det sted på tegningen, hvor udsagnene hører hjemme. Laver de fejl, afsløres det umiddelbart på Smart - Boardet. Det er en spændende måde at lære på. Det er ikke som at sidde og læse i en bog. I i-bogen kan du se videoer. Du kan f.eks. se, hvordan en bakterie udvikler sig. Du kan også hente instruktioner og flere oplysninger. Jeg synes, at det tit er nemmere at forstå på den her måde, siger Emil. Eleverne selvstændiggøres Emils kommentar bekræfter Marianne Uhrenholt og Hanne Ørtveds egne erfaringer. Visualiseringen og de mange muligheder for selv at hente information får eleverne til i højere grad at interagere. De selvstændiggøres, og de fleste finder det stærkt motiverende, at de med det samme kan få svar på en opgave og se, om de har løst den rigtigt. Vi har flere elever med forskellige vanskeligheder. Det er helt tydeligt, at den pædagogiske anvendelse af it også er god for dem. Der er mange kompenserende programmer, det er lynhurtigt for os at differentiere, og eleverne kan altid finde instruktioner til en opgave, hvis de synes, den er svær. Det er dejligt konkret for dem, at de kan få svar på en opgave, når de har løst den. De profiterer af, at der arbejdes meget visuelt, og at der er bestemte strukturer. Eleverne har f.eks. en mappe til hvert fag med link til de ting, de bruger. I Dropboksen skal de lægge de ting, de arbejder med, og så er der en delemappe, hvor de kan aflevere direkte til os. Flere forældre til elever med vanskeligheder har fortalt, at deres børn er blevet gladere for at komme i skole. De kan godt lide den visuelle undervisning, forklarer Hanne Ørtved. Hurtig hjælp Det to lærere bruger meget tid på at finde og forberede opgaver til eleverne. Til gengæld bruger de ikke ret meget tid på at rette opgaver og kopiere. Mange opgaver retter sig selv, og lærerne kan fortløbende holde øje med elevernes arbejde og køre statistik over besvarelserne. De synes, de har mere tid til at hjælpe eleverne i undervisningen. Når eleverne sidder og arbejder væk fra klasselokalet, skyper de med lærerne, hvis de har brug for hjælp. Der kan hurtigt gives meldinger frem og tilbage, så en elev ikke skal sidde og vente på at få hjælp. Der kan også hurtigt igangsættes nye initiativer, når eleverne får en god ide. I matematik har 7. Eleverne har undersøgt løgstykket med et elektroskop. Derefter har de lavet en mikroskopi, som de studerer på SmartBoardet. Eleverne skal på skift tegne cellevæggene ind og tage et billede til deres personlige Dropboks. Marianne Uhrenholt, der ser til ved tavlen, fortæller, at de også har arbejdet med muldvarpe- og museskiver i cellebiologi. Fortsættes side 8 7
Eleverne arbejder ofte med træk-og-slip-opgaver, hvor det med det samme afsløres, om de har løst opgaverne rigtigt. Her er det opgaver fra BIOS Grundbog A fra Gyldendal. En anderledes engelskøvelse. Eleverne skal skrive et digt, hvor de bruger de ord, som de starter med at trække til side blandt de mange ord på SmartBoardet. klasse f.eks. både kreeret et Jeopardy-spil og et Hvem-vil-være-millionær-spil med spørgsmål, hvor de får repeteret og testet deres viden. Hvad er subtrahere?, står der på SmartBoardet, og hold 1 jubler, da de får 200 point i Jeopardy. Efter megen snak frem og tilbage indløser Hold 2 300 point for et korrekt svar på Hvad er 12:1 6?. 2 Der er så mange muligheder for at gøre undervisningen spændende. Da vi var på ekskursion til Kunsten, tog eleverne billeder med deres computere og søgte information i museets databaser. Inden vi tog hjem, var de alle begyndt på at analysere et kunstværk og illustrere teksten med fotos. Vi er opmærksomme på, at der skal være et fagligt, pædagogisk og didaktisk sigte med brugen af it. Når vi arbejder med tegnsætning i dansk, printer de f.eks. deres tekster ud, så de kan sætte kryds og bolle med en blyant. Nogle gange siger vi også, at de skal løse en opgave i hånden, så de vedligeholder deres hånd skrift, siger Marianne Uhrenholt. Støjsvage computere Når Sønderholm Skole har valgt at anskaffe MacBooks, skyldes det, at det er meget støjsvage computere med batterier, der kan holde syv-otte timer efter opladning. Der er mange special- og hjælpeprogrammer indbygget i styresystemet, så skolens indkøb har begrænset sig til bl.a. tekstbehandlings- og regnearksprogrammer, der er konvertible med almindelige bærbare computere. Det er allerede besluttet, at eleverne i den kommende 7. klasse skal have den nye MacBook Air en tynd sag, der kun vejer 1 kilo. Det er også besluttet, at udbygningen med SmartBoards skal fortsætte. Mellemtrinnet fik SmartBoards for nylig, for it-aktiviteterne i overbygningen har haft en stærkt afsmittende effekt på de andre klassetrin. Der foregår en enorm videndeling lærerne imellem. Når nye brugere kan hente hjælp hos erfarne brugere, kan klasserne for alvor udnytte de mange muligheder, der er for at anvende SmartBoardene i undervisningen, siger vice - skoleleder Egon Hostrup. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 40 87 www.aalborgkommune.dk skole-kultur@aalborg.dk