Af: Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Januar 2012 Tema: Vejledning og videndeling Fra PPR-udredning til pædagogisk praksis Side 2 Den bedste skole Alle elever skal lære mest muligt Side 4 Vejledere med fingeren på pulsen Side 6 Blog til videndeling på it-området Side 7 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer februar 2012 Af: Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Voksne er ikke meget for at lære nyt. De har en masse i bagagen og foretrækker at tro, at bagagen er god. Da lektor ph.d. Lise Søgaard Lund fra Profes - sions højskolen Metropol før jul deltog i Skoleaf de - lingens fælles vejlederdag for matematik-, engelskog naturfagsvejledere, indledte hun et oplæg om vejledning og vejlederens rolle med denne lettere provokerende betragtning. Lise Søgaard Lund anbefalede vejlederne at gå ydmygt og åbent til jobbet, så de ikke fremstår som eksperter, der vil kloge sig på kollegernes bekostning. Det er mit indtryk, at ressourcepersonerne på Aalborgs skoler forstår at gå til opgaven med den anbefalede respekt og åbenhed. Når jeg kommer rundt på skolerne, oplever jeg ikke, at ressourcepersonerne agerer som bedrevidende eksperter. De forstår deres roller og formår at være gode vejledere og samtidig gode kolleger. Jeg oplever, at det er vigtigt, at skolen har fokus på de potentialer, ressourcepersonerne besidder, ligesom det er vigtigt, at ressourcepersonerne er synlige i det daglige arbejde, så deres kompetencer udnyttes fuldt ud. I bestræbelserne på kontinuerligt at udvikle undervisningen har det på mange skoler fået højt prioritet at uddanne vejledere inden for de forskellige fagområder. Samtidig fokuseres der i stadig højere grad på at udnytte den viden, som trivselspersoner, fagudvalgsformænd, medarbejdere i pædagogisk læringscenter, kompetencecenter, specialklasser m.v. besidder. Det er vigtigt, at vi fra centralt hold understøtter ressourcepersonernes arbejde med rådgivning fra PPR og Pædagogik og Udvikling, med netværksmøder, konsulentbistand, uddannelsestilbud, ud nyt telse af kompetencerne i Pædagogisk MedieCenter osv. Men det er lige så vigtigt at huske, at der rundt på skolerne er rigtig mange lærere og pædagoger, som besidder stor viden og erfaring. Den kollegiale videndeling gennem sidemandsoplæring og daglig erfarings- og ideudveksling er en væsentlig hjørnesten i den lærende organisa tion og i bestræbelserne på at udvikle den bedste skole for alle elever. God fornøjelse med læsningen af temaartiklerne.

2 Målet med projektet er, at undervisningsvejledernes indsats på sigt vil smitte af på undervisningen på skolen. Fra PPR-udredning til pædagogisk praksis Gug Skole vil etablere et korps af undervisningsvejledere, der skal under - støtte inklusionen af elever med særlige behov. Målet med udviklingsprojektet under Fælles Skoleudvikling er at få igangsat en bevægelse fra specialpædagogisk indsats til normalpædagogisk praksis. Det kan være en svær udfordring for lærerne at omsætte PPR s anvisninger efter elevundersøgelser til pædagogisk praksis i klassen. Ud fra denne erkendelse har Gug Skole søgt Fælles Skoleud - vikling om støtte til Projekt Undervisningsvejleder, hvor tre medarbejdere fra kompetencecentret tilføres viden, der kvalificerer dem til at hjælpe deres kolleger med at udmønte PPR s rapporter om elever med generelle og specifikke vanskeligheder i konkret pædagogisk og didaktisk praksis. Udviklingsarbejdet er etableret som et led i skolens bestræbelser på at være godt rustet til fremadrettet at inkludere flere elever. Der tales meget om efteruddannelse i forbindelse med inklusion. Vores indstilling er, at lærerne allerede ved rigtigt meget. Vi mener, der er mere behov for, at vi får opbygget en struktur med en systematiseret indsats, som sikrer, at lærerne føler sig vejledt og støttet i inklusionsindsatsen. Sam - tidig mener vi, at det er vigtigt at få bredt ansvaret ud. Vi skal have mobiliseret hele teamet omkring den enkelte elev, så inklusion ikke kun er klasselærerens ansvar, siger afdelingsleder Pernille Grunwald Falk. Specialister i rapportlæsning Pernille Grunwald Falk er ledelsesrepræsentant i det toårige projekt, der har deltagelse af kompetencecenterlærerne Charlotte Stausholm, Dorte Bang Larsen og Camilla Hardahl samt PPR-psykolog Jette Kamradt. Områdechef Carlo Møller og udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal fra Skole - afdelingen indgår i dialoggruppen i projektet, der blev indledt efter sommerferien. I efteråret har de tre lærere bl.a. besøgt ADHDklasserne på Sofiendalskolen og Vejgaard Østre Skoles specialklasse for elever med psykiske og sociale vanskeligheder. Senere skal de bl.a. besøge Kollegievejens Skole for at få mere viden om undervisningen af elever med autisme, ligesom de skal arbejde med vejledning og vejlederrollen. Sideløbende med besøgene har de sammen med Jette Kamradt og forskellige konsulenter fra PPR gennemdrøftet alle de ord og begreber, der dukker op i PPR-rapporterne. Hvad betyder det f.eks. for en dansklærers, en matematiklærers eller en engelsklærers tilrettelæggelse af den daglige undervisning, at der står i en rapport, at en elev har brug for struktur? Fortsættes side 3 2

3 Meningen er, at vi skal blive eksperter i at læse rapporter og omsætte dem til pædagogisk praksis. Vi skal rådgive teamene på møder, vi skal være med til at udarbejde handleplaner, vi skal opbygge en ide- og materialebank og komme med forslag til materialer og hjælpemidler, som vil være gode for den enkelte elev. Vi skal også med ud i klassen og understøtte den daglige undervisning. Vi skal være lærernes sparringspartnere, siger Camilla Hardahl. For PPR s medarbejdere handler det om at ud - arbejde rapporter, hvor konklusionen af den enkelte undersøgelse er så anvisende som muligt for lærere og pædagoger i forhold til den fremtidige pædagogiske praksis. Vigtigt at måldifferentiere I dialoggruppen har de talt meget om måldifferen - tiering. Hvis inklusionen skal lykkes, er det vigtigt, at lærere og forældre forstår, at alle elever ikke nødvendigvis skal opnå samme niveau. Der må ikke stilles urealistiske krav, som eleven ikke kan honorere. Eleven skal sikres de bedste muligheder for at udvikle sig ud fra sin egen udviklingskurve. Derfor bliver handleplanerne vigtige. Handle pla ner - ne holder lærere og forældre fast på de opstillede og forventeligt realistiske mål og gør det muligt fortløbende at vurdere, om målene skal justeres. Vi har gode erfaringer med at samarbejde med Skoleafdelingens SPT-team i forhold til enkelte elever. Vi vil selvfølgelig også trække på de nye inklusionsteam. Men fordelen ved vores undervisningsvejledere er, at de er her hele tiden og kender eleverne og lærerne. De kan støtte et team med det Vi vil være en skole, der arbejder på at udvikle forståelsen af normalundervisningen, siger afdelingsleder Pernille Grunwald Falk. samme, hvis der er problemer. Samtidig har vi et ønske om at udbrede vejledningen, så den ikke kun fokuserer på elever med rapporter, siger Pernille Grunwald Falk. Vi er rigtig glade for ABC-møderne med PPR. Vi får løst mange ting i opløbet, og vi har talt om, at det vil være oplagt fremover at inddrage undervisningsvejlederne, når vi sidder med et problem på et A- eller B-møde. Vi mener i det hele taget, at der er mange elever, der kan profitere af, at man tænker Vi skal være specialister i at omsætte PPR s rapporter til didaktisk og pædagogisk praksis, siger lærer Camilla Hardahl. mere struktur og måldifferentiering ind i undervisningen. Vi har et motto, der siger, at vi vil være en skole, der arbejder på at udvikle forståelsen af normalundervisningen. Vi vil favne bredere. Derfor er målet med projektet også, at vi får igangsat en bevægelse fra specialpædagogisk indsats til normalpædagogisk praksis i klassen. Undervisningsvejlederne skal komme med forslag til materialer og hjælpemidler, som vil være gode for den enkelte elev. De skal også ud i klasserne og understøtte den daglige undervisning. 3

4 Alle elever skal lære mest muligt Vester Mariendal Skole vil opbygge en vejlederkultur, hvor det er naturligt, at medarbejderne deler ud af deres viden og stiller deres spidskompetencer til rådighed for kollegerne. Eleverne læring og trivsel er omdrejningspunktet for vores indsats. Vi ønsker, at alle elever skal lære mest muligt og trives bedst muligt. Det kræver, at lærerne skaber den bedst mulige undervisning, og at ledelsen skaber gode vilkår for lærernes undervisning, siger skoleleder Grethe Andersen, Vester Mariendal Skole. I skoleplanen for har Vester Mariendal Skole sat fokus på vejledning og vejledernes roller. Skolen ønsker at styrke det interne vidensflow ved at opbygge en kultur, hvor lærere og pædagoger som noget helt naturligt deler ud af deres viden og erfaringer. De eksisterende kompetencer og de mange best practice -eksempler fra hverdagen i klasserne skal i højere grad end hidtil være med til at styrke skolens udvikling og ruste den til de opgaver, som den inkluderende skole skal løse. Samtidig skal der arbejdes på at udvikle og definere ressourcepersonernes roller, så lærere og pædagoger får maksimalt udbytte af den specialviden, som deres kolleger besidder. Voksende vejlederkorps Skolen har de seneste år satset på uddannelse af vejledere. I dag tæller vejlederkorpset en læsevejleder, en matematikvejleder, en naturfagsvejleder, en it-vejleder og en vejleder inden for AKT-området. Hertil kommer skolens trivselsperson, trivselsforum som helhed samt medarbejderne på kompetencecentret og pædagogisk læringscenter. I de kommende år forventer skolen at uddanne flere vejledere i den takt, der viser sig interesse og behov for at kunne trække på flere ressourcepersoner. Det er en proces at få vejledernes opgaver defineret og få skabt rammerne for deres arbejde. Vi har valgt at gå nænsomt frem, for det er ikke en naturlig ting for alle at modtage vejledning. Heldigvis har vi en hjælpsom kultur på skolen. Folk vil gerne dele deres viden og modtage hjælp. Det betyder, at der er stor interesse for at trække på vejlederne, siger Grethe Andersen. Det er en ledelsesopgave at finde en balance, som sikrer, at alle spidskompetencer er i spil. Vejlederne får tid og løn, men den almindelige videndeling kollegerne imellem må ikke svækkes af, at enkelte medarbejdere får en særlig status. Når vi skal inkludere flere elever, er det afgørende, at vi kan gøre brug af alle kompetencer. Samtidig er det vigtigt for os, at udviklingen af vejleder- og videnskulturen er båret af forskningsbaseret viden og undersøgelser, som fortsat kan kvalificere praksis. Derfor har jeg f.eks. med interesse læst EVA s undersøgelse af de vilkår, der er vigtige for, at skolens spidskompetente ressourcepersoner reelt bliver vejledere, siger Grethe Andersen. Fællesskab omkring naturvidenskaben Læsevejleder Henriette Kristensen og naturfagsvejleder Søren Mikkelsen har begge været vejledere siden august De tilrettelægger deres indsats i dialog med ledelsen, så de har nogle fokusområder for det enkelte skoleår. Der er så mange muligheder som vejleder. Man kan nemt komme til at ville for meget, hvis man ikke holder fokus, siger Søren Mikkelsen, der er ved at udarbejde en læseplan for natur og teknik med fokus på trinmålene. Læseplanen udvikles i samarbejde med skolens naturfagslærere, inkl. de lærere, der modtager eleverne i overbygningen. Lærerne på Kærbyskolen, som sender eleverne videre til Vester Mariendal Skole efter 6. klasse, er også involveret i arbejdet, da målet er at sikre en god progression i undervisningen. Der er en del lærere, som underviser i natur og teknik uden at have faget som linjefag. Det kan være svært for dem at tilrettelægge forløb og udnytte alle de spændende undervisningsmuligheder, som vi har både indendørs og udendørs. Når der ligger en operativ læseplan og en opgavebank på nettet, bliver det noget enklere for lærerne. Jeg ser det i det hele taget som min opgave at få opbygget en fælles kultur omkring naturvidenskaben, hvor udfordringen jo er, at mange lærere kun underviser i fagene i få spredte timer, siger Søren Mikkelsen. Et vigtigt element i synliggørelsen af naturfagene er, at skolen nu deltager i Dansk Naturvidenskabs - festival hvert år. Søren Mikkelsen er ankermand på Når der ikke er penge til at male væggene, er det en fin ide at sætte plader op, som kan forsynes med tegninger, eventyr, projekter osv. Grethe Andersen fremhæver, at iderigdommen blandt lærerne er stor. Fortsættes side 5 4

5 Henriette Kristensen har fået indrettet en læsehule, som både rummer vejlednings- og inspirationsmaterialer og en hyggelig læseplads, hvor hun kan sidde med elever med læsevanskeligheder. I læseugen klistrede eleverne bogstaver op både her og der, og en gruppe fik den ide at indrette et læserum i et vindfang. Læserummet er populært blandt eleverne, som gerne vil slænge sig i sækkestolen. temaugen, der har styrket naturfaglærernes samarbejde på tværs af fag - grænserne. Et andet spændende indsatsområde er Ung til ung -samarbejdet med Aalborghus Gymnasium, hvor skolens elever og naturfagslærere mødes med gymnasieelever og gymnasielærere og henter inspiration og viden om naturfagene. Jeg prøver at hente inspiration mange steder fra, så jeg kan formidle viden om nye materialer og metoder videre til kollegerne. Jeg har et godt samarbejde med pædagogisk læringscenter, ligesom jeg gør brug af Skoletjenesten. Jeg benytter mig også af det nye NTS-center, der er et regionsopdelt center for undervisning i naturfagene. De har en hjemmeside, hvor skolerne kan hente ideer og materialer og få kontakt til lærere på andre skoler. Jeg får også meget ud af det Vester Mariendal Skole har fået et nyt, stort natur- og tekniklokale, som Søren Mikkelsen gerne vil hjælpe lærerne til at bruge mere aktivt. Her studerer eleverne forskelligt småkravl, som de har fundet i Østerådalen. netværk for naturfagsvejledere, som Skoleafdelingen har etableret. Det er spæn - dende at høre, hvad der er gang i på de forskellige skoler, siger Søren Mikkelsen. Fokus på faglig læsning Mens lærerne kun i mindre grad trækker på Søren Kristensens vejledning i relation til undervisningen af specifikke elever, får Henriette Kristensen hyppigt henvendelser fra kolleger, der har elever med læsevanskeligheder. Henriette Kristensen er tilknyttet kompetencecentret, og aftalen er derfor, at hun kan flekse mellem læsevejleder- og kompetencecentertimer, så læsevejledertimerne ikke spises op af konkrete problemer med enkelte børn. Det er vigtigt at fastholde, hvad min opgave som læsevejleder er. Jeg skal kunne tilbyde vejledning i forhold til undervisning af alle børn, også de dygtigste. Tanken var egentlig, at jeg primært skulle fokusere på de yngste klasser, men jeg får henvendelser fra alle årgange og går med i undervisningsforløb og undersøgelser på alle klassetrin. Det er mange årgange at gabe over, så vi har talt om, at det på et tidspunkt kunne være godt at få en læsevejleder mere på skolen, siger Henriette Kristensen. Henriette Kristensen har bl.a. styret udarbejdelsen af skolens læsehandleplan. I år har hun særligt fokus på faglig læsning på mellemtrinnet. Hun har bl.a. holdt oplæg på afdelingsmøder, ligesom hun har holdt møder med lærerne på årgangene for at få den faglige læsning indarbejdet i årsplanerne. Hun har ligeledes taget initiativ til, at skolen deltager i Danmarks Lærerforenings projekt Vi læser for livet, der har læsning i alle fag som omdrejningspunkt. Skolen har også haft en læseuge, og i foråret er det tanken at introducere et fælles læsebånd for alle klasser. En del klasser arbejder allerede med læsebånd, og gangarealer prydet med bogstaver og eventyr på vægtavler m.v. understreger, at der sker mange spændende ting på læse- og skrivefronten på skolen. 5

6 Fingeren på pulsen Sådan gør vi har talt med tre lærere om deres oplevelser og opgaver som henholdsvis matematikvejleder, itvejleder og en gelsk vej leder. Da pædagogisk læringscenter på Vodskov Skole holdt inspirationsmesse for skolens lærere og pædagoger, deltog matematikvejleder Kenneth Riis Poulsen med en stand, hvor han holdt oplæg om GeoGebra et gratis matematiksoftware, der kan integreres i matematikundervisningen på alle klassetrin. Han reklamerer også for sit vejlederhverv på lærermøder, ligesom han sender mails til matematiklærerne, når der er nyt at berette inden for matematikkens verden. Inden længe introduceres en intern blog, som en af skolens læsevejledere er i gang med at oprette. På bloggen vil skolens ressourcepersoner formidle al information om nye materialer, interessante undersøgelser, aktuelle projekter, oplæg for kolleger m.v., ligesom lærerne kan stille spørgsmål og udveksle ideer med hinanden. Jeg vil gerne være med til at kvalificere undervisningen ved at komme mere ud i klasserne. Jeg kan iagttage eleverne og/eller undervisningen og tilbyde matematiklæreren en vejledningssamtale, som kan give anledning til refleksion og eventuel ændring af praksis. Jeg kan også være med til at strikke forløb sammen, ligesom jeg kan bistå ved Kenneth Riis Poulsen, Vodskov Skole. prøver og vurderinger af test. Jeg har været vejleder i halvandet år og bliver brugt mere nu end i starten. Men det tager tid at gøre det til en naturlig del af hverdagen at søge vejledning, siger Kenneth Riis Poulsen. Kenneth Riis Poulsen varetager bl.a. specialundervisning og indgår i kompetencecenterteamet sammen med læsevejlederne og skolens øvrige ressourcepersoner. Vejlederne har fået frie hænder til at fordele timerne mellem vejledning og specialundervisning, og de har gode muligheder for at gå ud i klasserne, da deres skemaer ikke er fyldt op med undervisning. Vores ledelse ser meget gerne, at vejledningen opprioriteres, så der bliver mindre specialundervisning uden for klasserne, forklarer Kenneth Riis Poulsen. Ledelsen er med til at fastlægge årets fokusområder. I år er det faglig læsning. Her i foråret skal Kenneth Riis Poulsen holde oplæg om faglig læsning på de forskellige klassetrin. Sammen med en vejlederkollega fra Tofthøjskolen samt lektorer og studerende fra seminariet skal han også deltage i nogle lektionsstudier, der har til formål at føre ny fagdidaktisk viden ind i skolen. Aktuelt er han sammen med matematikvejlederen fra Langholt Skole ved at tilrettelægge et fællesmøde for matematiklærerne fra Grindsted, Langholt og Vodskov skoler. Vodskov Skole modtager elever fra både Grindsted og Langholt, så der er gode perspektiver i, at matematiklærerne lærer hinanden at kende og udveksler erfaringer og ideer til undervisningen. Gode drøftelser i faggruppen På Tofthøjskolen er Lene Jensen i gang med sit første år som engelskvejleder. Kollegaen Anette Vesterbæk er også engelskvejleder, og aftalen er, at de skiftes til at bestride hvervet hvert andet år. Sidste år brugte Anette Vesterbæk en del vejledningstimer på at holde oplæg for faggruppen om sprogtilegnelse. I år fokuserer jeg på ordforrådstilegnelse på faggruppemøderne, som vi har ca. hver anden måned. Vi har bl.a. vurderet vores bogsystemer kritisk ud fra den måde, vi tænker undervisning på i dag. Vi har talt om, hvordan vi hver især griber Lene Jensen, Tofthøjskolen. undervisningen an, og hvordan vi kan supplere med øvelser og tekster, hvis der ikke er råd til at købe nyt. Jeg synes, vi har nogle rigtig gode drøftelser, hvor vi kommer omkring, hvordan vi tænker faget, siger Lene Jensen. Jeg vejleder løbende omkring bøger og materialer, men jeg synes, det er svært at få vejledningen i klasserne op at stå. Derfor er jeg sammen med de andre engelskvejledere i vores Aalborgnetværk ved at planlægge et lille projekt, hvor alle engelsklærere skal inviteres til at høre, hvad vi kan. Vi forestiller os, at vi f.eks. kan igangsætte lokale udvekslinger, hvor klasser kan skrive breve til hinanden eller skype med hinanden. En anden vigtig opgave for Lene Jensen er at få udformet en ansøgning om deltagelse i et Comenius-projekt. Lene Jensen har kontakt til lærere i flere lande, ligesom hun samarbejder med Skoleafdelingen om projektudformningen. Sideløbende har begge engelskvejledere søgt om at komme på et kursus på Sicilien i engelsk metodik. Kurset får deltagelse af engelsklærere fra mange lande, og de to vejledere forventer, at de kan få megen viden og inspiration ved at tale med udenlandske kolleger om den måde, de tilrettelægger undervisningen på. Fortsættes side 7 6

7 Klaus Lundegaard, Filstedvejens Skole. Skal pirre nysgerrigheden På Filstedvejens Skole arbejder it-vejleder Klaus Lundegaard på fuld tid i PLC-teamet, der også tæller en tekniker på halv tid, to skolebibliotekarer, en filmmand, en it-vejleder på deltid og en praktisk medhjælper. Bemandingen er god, men det er den også nødt til at være, for PLC-teamet og PLC i det hele taget bliver virkelig brugt af lærere og elever. Mange henvendelser handler om brandslukning. Vi er nødt til at hjælpe med det samme, for it-grejet skal virke, for at undervisningen kan fungere. Herudover har vi nogle fokusområder. I øjeblikket arbejder vi med Google Apps. Alle elever, lærere og pædagoger skal have en Google-konto, hvor de kan gemme dokumenter, kommunikere, maile, dele dokumenter m.v. Vi kommer til at holde flere kurser for personalet, for det er et større projekt, når mere end 1000 brugere skal hjælpes i gang, siger Klaus Lundegaard. PLC-teamet finder det vigtigt at udfordre og pirre både læreres og elevers nysgerrighed. Udviklingen på it-fronten går utroligt hurtigt, og it-vejlederne skal hele tiden være på forkant. Lige nu er de f.eks. ved at vurdere, om skolens trådløse netværk skal forbedres for at have kapacitet til de forventeligt mange tablets, som årets konfirmander vil få i gave. Elevernes eget it-udstyr i form af bærbare computere, tablets og smartphones skal i det hele taget indtænkes i undervisningen og i skolens faciliteter i form af f.eks. aflåselige elevskabe. På de pædagogiske rådsmøder er der altid et programpunkt, hvor PLC-teamet informerer om nyheder. Teamet holder også fyraftensmøder og kurser, når der er nyt at berette, ligesom de lægger links og små videoklip ud på intranettet. Nye itbaserede undervisningsmaterialer afprøves ofte i udvalgte klasser, og den øgede fokusering på faglig læsning har bevirket, at PLC-teamet også er med til at igangsætte læsekurser og andre læsetiltag i mange klasser. Blog til videndeling på it-området 24. januar havde Skoleafdelingen inviteret skolernes PLC-team til heldagssamling, hvor de bl.a. blev præsenteret for skolevæsenets nye strategiplan for pædagogisk it. Dagen bød også på præsentation af en ny blog, It i undervisningen, der er udarbejdet af lærerne Anja Emilie Madsen, Vodskov Skole, Christian Østerballe, Skansevejens Skole, og Henriette Hjelm Hansen, Gug Skole, samt leder af PMC Lis Lundby og Flemming Holt, PITT. Bloggen henvender sig til alle lærere i Aalborg Kommune. På adressen itiuv.wordpress.com er der en lang række eksempler på undervisningsforløb og programmer, der kan understøtte udviklingen af elevernes it- og mediekompetencer i de forskellige fag. Desuden er der nyttige links til yderligere inspirationssider. Hensigten og håbet er, at mange lærere vil bidrage med ideer og gode råd til den nye fælles platform for videndeling. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax skole-kultur@aalborg.dk