Projekter om frie skoler

Relaterede dokumenter
Projekter om frie skoler II

Fakta om frie skoler

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Projekt undervisningsassistenter

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Løbende evaluering i kommuner

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

Undervisning. Verdens bedste investering

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

DELPROJEKTRAPPORT FOR NVFS 2014

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Projektbeskrivelse, følgeforskningsprojekt: Læsevejledernes rolle i samarbejde med faglærerne om undervisning i fagenes sprog og tekster

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

September Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

mangfoldig (inter) kulturel efterskole

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Favrskov læring for alle

Læservejledning til resultater og materiale fra

Lær det er din fremtid

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Resumé TALIS OECD s lærer- og lederundersøgelse

Ekspert i Undervisning

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

11.12 Specialpædagogik

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Skoleledelse og læringsmiljø

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Uddannelse/ undervisning

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Projekt: Professionsuddannelse og læremidler

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler

Vi ved, hvad der skal til

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Transkript:

Projekter om frie skoler

Udgivet af: Nationalt Videncenter for Frie Skoler Svendborgvej 15 5762 Vester Skerninge www.videnomfrieskoler.dk Tlf. 6224 3966 Redaktion og tilrettelæggelse: Christina Lüthi & Heidi Buxbom Junker Tryk: Als Offset Augustenborg Maj 2012 Oplag: 250 eksemplarer

Indhold Forord 5 Arbejdstitel: Projekt Gode læringsmiljøer 6 Arbejdstitel: Lærerkompetencer, læreruddannelser og frie skoler 8 Arbejdstitel: Projekt Evaluering af MUS på de frie skoler 10 Arbejdstitel: Opgørelse over Frie Grundskoler fra 1970 og frem til 2010 11 Arbejdstitel: Projekt Overgang 12 Arbejdstitel: Projekt Grønlands ungdoms- og efterskolepædagogik 14 Arbejdstitel: Projekt: Fri skoletradition 16 Arbejdstitel: Lærere og lederes dannelses- og uddannelsesbaggrund 18 Arbejdstitel: Samværets betydning på højskolen 20 Arbejdstitel: Evaluering på frie skoler 21 Arbejdstitel: Forældres motivation for at vælge en religiøs, fri grundskole 22 Viden og inspiration 23 3

4

Forord De frie skoler i Danmark har en lang og stolt tradition bag sig, som bestandigt har udviklet sig og nu repræsenterer et bredt felt med stor diversitet. Frie skoler defineres her som frie grundskoler (fx friskoler, lilleskoler og privatskoler) og frie kostskoler (efterskoler, højskoler, frie fagskoler). Fælles for de frie skoler er, at de har større frihedsgrader til at vælge deres værdigrundlag og tilrettelægge undervisning på skolen, end fx folkeskolen. Formålet med Nationalt Videncenter for Frie Skoler er at bidrage til viden om de frie skolers pædagogiske praksis og skolevirksomhed bl.a. med henblik på at tilføre samfundsdebatten - om både offentlige og frie skoler - nye og udviklende dimensioner. Med denne publikation giver vi eksempler på videncentrets projekter, der på hver deres måde kan generere ny viden om de frie skolers arbejde, og som bidrager til at afspejle de frie skolers samfundsmæssige betydning. God læselyst! På vegne af Nationalt Videncenter for Frie Skoler, Christina Lüthi Videncenterleder 5

Arbejdstitel: Projekt Gode læringsmiljøer Baggrund for projektet: Det tyder på, at mange elever fra frie grundskoler får højere karakterer, i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, men også når en højere beskæftigelsesgrad senere hen (Venstre, 2011 1 ; Christensen, Egelund & Nielsen, 2011 2 ; Bestyrelsesposten, 2010 3 ). Der findes dog begrænset viden om (hvordan eleverne egentlig oplever) læringsmiljøerne på de frie skoler og på folkeskolerne til en sammenligning. Så hvad foregår der egentlig derude, set ud fra 9. klasseelevernes perspektiv? Dét spørgsmål er omdrejningspunktet i denne undersøgelse, der er relevant for alle i undervisningssektoren og andre med interesse i at fremme børns læring. Formål: Projektets formål er tilvejebringelse af ny viden om læringsmiljøerne på frie grundskoler, med det mål at styrke skolevirksomhed i Danmark, herunder de frie skolers videre arbejde og udvikling. Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan opleves læringsmiljøerne på de frie grundskoler og folkeskoler, set ud fra 9. klasseelevers perspektiv? Hvilke forskelle og ligheder kan der spores? Hvilke problem-, -indsats- og udviklingsområder kan identificeres? Og hvordan kan de frie skoler og folkeskolerne med fordel lære af hinanden? 1 Venstre (2011). Karaktersnit: Tallene du ikke må se. Lokaliseret d. 7.12.2011 på World Wide Web: http://www.venstre. dk/nyheder/enkeltvisning/tallene-du-ikke-maa-se/ 2 Christensen, V.T., Egelund, N. & Nielsen, C.P.(2011). PISA København 2010 Kompetencer hos elever i 9. klasse i København.København AKF, Anvendt KommunalForskning. Lokaliseret d. 7-12-2011 på World Wide Web: http://www.dpu. dk/fileadmin/www.dpu.dk/centerforgrundskoleforskning/internationaleundersoegelser/andreundersoegelser/pisa/5068_pisa_ kbh_2010.pdf 3 Bestyrelsesposten (2010). De frie grundskoler sender flest i ungdomsuddannelse. Lokaliseret d. 7.12.2012 på World Wide Web: http://octoplus.lilleskolerne.dk/uploads/lilleskolerne_dk/files/bestyrelsesposten/bestyrelsesposten35ansvar.pdf 6

Deltagere: 1 efterskole, 1 friskole, 1 privat og 1 folkeskole deltager i pilotundersøgelsen. I den efterfølgende hovedundersøgelse deltager flere skoler fra hver skoletype. Projektet gennemføres af Nationalt Videncenter for Frie Skoler, i et samarbejde med Den frie Lærerskole, University College Lillebælt og University College Syddanmark. Dataindsamlingsmetoder: I pilotundersøgelsen anvendes feltarbejdsmetoden deep hanging out 4 (Staunæs & Søndergard, 2005) 5 samt semistrukturerede gruppeinterview med elever (Kvale, 2005) 6. Hovedprojektet består af en spørgeskemaundersøgelse. Forventede resultater: Undersøgelsen forventes at kunne tage temperaturen på nogle konkrete parametre i elevernes læringsmiljøer (fx lærerkompetencer og klassefællesskaber) samt forventes at kunne give helt konkrete bud på, hvordan skolevirksomhed i Danmark kan forbedres. På den baggrund er projektet interessant for skoleledere, lærere, studerende, politikere, ansatte på professionsskoler og alle andre med almen interesse i at fremme børns læring. Status: Resultater fra pilotundersøgelsen forventes klar i juni 2012. Projektperiode: Februar 2012- december 2012. 4 Deep-hanging-out er en antropologisk metode, der bruges i feltarbejde. Man hænger ud i felten så at sige (Staunæs & Søndergaard, 2005), men er stadig fokuseret på sit genstandsfelt, som i det tilfælde er på elevernes læringsmiljøer. 5 Staunæs, D. & Søndergaard, D.M. (2005). Interview i en tangotid. I: Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2005). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. 6 Kvale, S. (2005). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave, 12. oplag. København: Hans Reitzels Forlag 7

Arbejdstitel: Lærerkompetencer, læreruddannelser og frie skoler Baggrund for projektet: De små læreruddannelsessteder i landet er stort set væk, og man er fuld gang med at akademisere læreruddannelsen. Men hvordan harmonerer den stigende tendens til forelæsninger frem for dialog, den store mængde teori og de forholdsvis korte praktikforløb med de lærerkompetencer, der viser sig at virke, når grundskoleelever skal lære noget? Med udgangspunkt i de tre lærerkompetencer: relationskompetence, didaktisk kompetence og klasseledelseskompetence 7, sammenlignes læreruddannelsen på et University College og læreruddannelsen på Den frie Lærerskole. Formål: Projektets formål er at bidrage med ny viden om forskelle og ligheder mellem en fri og offentlig læreruddannelse. Undersøgelsesspørgsmål: Hvorvidt og hvordan er der overensstemmelse mellem de lærerkompetencer, der rykker i grundskolen, og de mål og uddannelsesrammer, der opereres med på læreruddannelserne? Deltagere: Studerende, elever, lærere, undervisere og ledere på en fri og offentlig læreruddannelse vil indgå i undersøgelsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler m.fl. Dataindsamlingsmetoder: Spørgeskemaer og interviews. Forventede resultater: Undersøgelsen forventes at komme med bud på hvordan læreruddannelser kan opnå en forbedret balance mellem de kompetencer, der er brug for i grundskolen og det, der uddannes til på læreruddannelserne. 7 Nordenbo, S-E., et.al. (2008). Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Danmarks Pædagogiske Unversitetsskole. 8

Status: Projektudvikling netop igangsat. Dataindsamling starter i efteråret 2012. Projektperiode: Juni 2012 juni 2013. 9

Arbejdstitel: Projekt Evaluering af MUS på de frie skoler Baggrund for projektet: I det offentlige og på frie skoler skal MUS afholdes, og mange i den private sektor har valgt også at anvende dette ledelsesværktøj. Hvis det anvendes rigtigt, er MUS et dynamisk redskab, som kan sikre en sammenhæng mellem medarbejderens ønsker til faglig og personlig udvikling og arbejdspladsens behov for kompetenceudvikling. Som følge heraf ser man mange forskellige arbejdspladser anvende MUS, men hvorledes effekten opleves hos medarbejderes og lederes vides egentlig ikke. Nationalt Videncenter for Frie Skoler igangsætter derfor en spørgeskemaundersøgelse, der skal tage temperaturen på leders og medarbejderes egne oplevelser af, hvordan MUS fungerer på de frie skoler. Formål: Projektets formål er at få evalueret MUS på de frie skoler, men også at finde gode eksempler på skoler, hvor MUS i særlig grad fungerer godt, og derfor kan være til inspiration for andre. Deltagere: Frie Skolers Lærere (FSL), Frie Skolers Ledere og Nationalt Videncenter for Frie Skoler. Dataindsamlingsmetode: Spørgeskema. Forventede resultater: Undersøgelsen forventer at bidrage med eksempler på, hvordan skoleledere og lærere kan optimere udbyttet af MUS som ledelsesværktøj. Status: Pilottest af spørgeskemaundersøgelsen er gennemført. Projektperiode: April 2012 august 2012. 10

Arbejdstitel: Opgørelse over Frie Grundskoler fra 1970 og frem til 2010 Baggrund for projektet: Hver enkelt af de frie grundskolers foreninger har hel eller nogen grad en årlig opgørelse over antallet af skoler og elever fra 70 erne og frem til nu. Men der findes ingen samlet opgørelse over skole- og elevantal blandt de frie skoler. Derfor er det relevant at skabe et overblik de frie skolers antal og udvikling i en samlet opgørelse. Dette vil kunne et bedre billede af de frie grundskolers udvikling og eventuelle tendens til en pædagogisk, værdibåren succes i Danmark. Formål: Projektets formål er at afdække, om man fx ud fra et lovgivningsmæssigt perspektiv kan se nogle udslag på skole- og/eller elevantal gennem den udvalgte årrække. Deltagere: Alle frie grundskolers foreninger, Nationalt Videncenter for Frie Skoler i samarbejde med UC Syddanmark. Dataindsamlingsmetoder: Kvantitative opgørelser fra skoleforeninger samt Statistisk Årbog. Forventede resultater: Undersøgelsen forventer, ud fra et lovgivningsperspektiv, at tegne et billede af 1) det liv de frie skoler har gennemlevet de sidste 40 år samt 2) de indvirkninger som skelsættende lovændringer har haft på de frie skoler i form at antal, elevtal og generelle vækstbetingelser. Status: Dataindsamling foretages. Projektperiode: Marts 2012 august 2012. 11

Arbejdstitel: Projekt Overgang Baggrund for projektet: Unge - og for den sags skyld også alle andre - møder flere og flere overgange i deres liv. Overgange er blevet et livsvilkår, som man må mestre for at kunne mestre livet. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er kendetegnet ved, at det ikke længere er et valg for den enkelte unge, om de vil have en uddannelse. Overgangen beskrives ofte som et fænomen med forhøjet risiko for fiasko, og hvor der skal passes ekstra godt på de unge. Udfordringen er ikke kun at gøre den enkelte elev uddannelsesparat men at kvalificere relationen mellem efterskolerne og ungdomsuddannelserne samt eleverne, forældre m.fl. Formål: Projekt Overgang vil udvikle metoder til at øge det gensidige kendskab til hinandens praksis ungdomsuddannelser og efterskoler imellem. Samtidig ønsker vi med projektet at italesætte overgangen som en særlig forandringsparathedszone eller som en potentielt befriende og positiv zone med et stort læringspotentiale. Vi vil undersøge nærmere, hvad der kendetegner overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse ikke bare i forhold til de faglige udfordringer, men mere på det sociale og kulturelle plan og i spændingsfeltet mellem de faglige udfordringer, de sociale relationer i læreprocesserne og den skolekultur, som unge har været og er ved at blive en del af og sætte deres præg på. Undersøgelsesspørgsmål: Ungdomsuddannelse er rammesat som den altdominerende normalitet. Det skaber selvfølgelig store forventninger til de unge og til det system af tiltag, som skal hjælpe de unge med at træffe de rigtige valg og holde fast ved dem. I Projekt 12

overgang analyserer og beskriver vi overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse og udvikler og kvalificerer dele af systemet. Deltagere: Udvalgte efterskoler og ungdomsuddannelser fra forskellige steder i Danmark. Status: Hele vejledningsområdet er en væsentlig del af det system, som skal hjælpe eleverne i overgangsfasen, og som der gennem de seneste år har været meget fokus på. Der arbejdes professionelt og kvalificeret med udvikling af vejledning og med vejledningens forskellige aspekter (se Thomsen og Højmark Jensen, 2011 8 og Buhl et.al., 2010) 9 Vejledningen sigter generelt mod at få de unge til at foretage et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse og på en så god forberedelse på start og gennemførelse af ungdomsuddannelsen som muligt. Vejledningen er allerede grundig undersøgt, men der har generelt været meget lidt fokus på selve overgangen mellem efterskolen (grundskolen) og ungdomsuddannelserne. Projektperiode: Det samlede projekt består af en pilotdel, som afvikles fra januar til august 2012 og et hovedprojekt, som afvikles august 2012 til august 2014. 8 Thomsen, R. og Højmark Jensen, U. (2011). Vejledning i samspil. Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning. Valby: Schultz 9 Buhl, R., Haase, M., Skovhus, R. & West, A. (2010). At bygge bro i vejledning - Perspektiver på relation, metode og samarbejdes betydning i vejledningssammenhænge. Aarhus: ViaSystime 13

Arbejdstitel: Projekt Grønlands ungdomsog efterskolepædagogik Baggrund for projektet: Efterskolen er en ny skoleform i Grønland. Det pædagogiske udgangspunkt hentes i de mange erfaringer fra de danske efterskoler, men det er tydeligt, at flere elementer må nytænkes på grønlandske præmisser. Efterskolens primære opgave er, at gøre eleverne uddannelsesparate samt mindske frafaldet, som er en særlig udfordring i det grønlandske samfund. Tilsyneladende har Efterskole Villads Villadsen både succes med at nytænke efterskoleformer på grønlandske præmisser og at få flere unge i gang med en uddannelse. Formål: En væsentlig del af projektet vil derfor være at undersøge, beskrive og dokumentere Efterskole Villads Villadsens pædagogiske praksis for herved at klarlægge fundamentet for denne succes. Derudover vil projektet undersøge, hvad efterskoleeleverne uddannelses- og/eller erhvervsmæssigt foretager sig efter efterskoleopholdet. Undersøgelsesspørgsmål: Hvad kendetegner det pædagogiske rum på Efterskole Villads Villadsen? Hvorfor lykkes efterskole-pædagogikken på Efterskole Villads Villadsen? Hvordan får man grønlandske unge engageret i deres egen læreproces? Efterskolen sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner for unge: Hvilket uddannelsesforløb søger de unge fra efterskolen efter efterskoleopholdet, og hvordan magter de at gennemføre forløbet? Hvilket uddannelsesforløb søger grønlandske unge der har gennemført et efterskoleforløb i Danmark, og hvordan magter de at gennemføre forløbet. Hvilket uddannelsesforløb søger grønlandske unge der ikke har valgt et efterskoleophold, og hvordan magter de at gennemføre forløbet. 14

Deltagere: Efterskole Villads Villadsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler og Grønlands Universitet/seminarium. Dataindsamlingsmetoder: Empirien vil bestå af skriftlige materialer fra efterskolen (undervisningsplaner, hjemmeside m.m.), kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt kvalitative fokusgruppeinterview. Projektperiode: Projektet gennemføres i perioden april 2012 til juni 2013. 15

Arbejdstitel: Projekt: Fri skoletradition Baggrund for projektet: Inden for den frie skoleverden findes der gode materialer om de enkelte skoleformer, men der findes ikke en samlet skildring og diskussion af, hvad en fri skole er og kan være i fremtiden. I Nationalt Videncenter for Frie Skoler (NVFS) er der i efteråret 2011 udgivet et temahæfte om NVFS arbejde og de frie skoler. Projekt Fri skoletradition vil lægge sig i forlængelse af temahæftet og vil være en uddybning af temahæftet for dem, der vil vide mere. Ambitionen med projektet vil være at markere centrale træk ved en fri skoletradition overfor de frie skoler selv og i forhold til den almene pædagogiske diskussion om skolevirksomhed i Danmark. Projektet vil kunne sætte ny udviklingsviden i spil, når pædagogiske og didaktiske udfordringer diskuteres. Formål: Indholdsmæssigt vil projektet kredse om de frie skolers virke og frihedstradition i nutid og fremtid og herunder fokusere på tre udviklingsdimensioner, som der er stor fokus på i forhold til skoleudvikling for øjeblikket, og hvor de frie skoler har noget særligt at byde på. For det første må både NVFS, uddannelsesinstitutioner og skoler forholde sig til, at vi lever i en tid, hvor det centrale i skolevirksomheden ikke kun er at formidle eksisterende eksplicit viden, men i høj grad også er at skabe rum for, at ny viden kan opstå. Projektet må på den baggrund give et bud på, hvad viden er. For det andet har forskningsprojektet Dannelse der virker vist en spændende sammenhæng i efterskolerne mellem interessefællesskab og læring, som kan bidrage til den generelle debat om læring, undervisningsdifferentiering og holddannelse. Sluttelig har de frie skoler en tradition for at afslutte og evaluere læringsforløb på andre måder end med test og eksamen. I det kommunale skolesystem er der med frikommuneforsøgene kommet fokus på alternative prøveformer, og flere efterskoler er i gang med eller har tænkt at igangsætte et udviklingsarbejde om alternative prøveformer. Projektet vil samle erfaringerne med alternative prøveformer. 16

Deltagere: Projekt Fri skoletradition er et samarbejdsprojekt mellem de skoleformer og skoleforeninger, der er repræsenteret i NVFS følgegruppe, Nationalt Videncenter for Frie Skoler og UC Syddanmark. Dataindsamlingsmetoder: Projekt Fri skoletradition vil være et indlæg i debatten om og udviklingen af skole og undervisning, der placerer sig i spændingsfeltet mellem viden, læring og evaluering af læring. Projektet vil hovedsaligt blive formidlet gennem en antologi, en afsluttende konference, ved hjælp af NVFS hjemmeside og Facebook og evt. 1 eller flere udviklingsprojekter på skoler. Projektperiode: Projektperioden løber fra april til november 2012. 17

Arbejdstitel: Lærere og lederes dannelsesog uddannelsesbaggrund Baggrund for projektet: Formålet med undersøgelsen er at kortlægge dannelsesbaggrunden og uddannelsesniveauet for børnehaveklasseledere, ledere og lærere på de frie skoler. Området er relativ ubeskrevet; der findes blot en undersøgelse om efteruddannelse blandt frie skolers lærerforenings medlemmer foretaget i 2009 10. Herudover ønskes en analyse af, hvilke faktorer som indgår i dannelsen af disse gruppers professionsidentitet 11 samt et bud på, hvad professionsidentitet 12 er på de frie skoler. Der arbejdes i projektet med begreberne uddannelsesniveau og dannelsesbaggrund. Dannelsesbaggrund beskriver bredt baggrunden for og kompetencer bag lærere i den frie skoleverden. Det kan dreje sig om både uformelle og formelle kompetencer. Uddannelsesniveau er defineret som højeste kompetencegivende uddannelse jævnfør ministerielle termer. Formål: Ved at koble uddannelsesniveau og dannelsesbaggrund fremstår et samlet billede af lærerstanden på de frie skoler. Det forventes at en del af lærerne vil have en regulær læreruddannelse, men at der vil være en vis procentdel med anden uddannelsesbaggrund. Undersøgelsesspørgsmål: Hvilken uddannelses- og dannelsesbaggrund har lærerne i de frie skoler? Hvilke kompetencer bruger de i deres arbejde som lærere, både formelle og uformelle? Hvilke overvejelser ligger der for den enkelte bag eventuel uddannelse eller ansættelse i en fri skole? Hvordan påvirker dannelses- og uddannelsesbaggrunden lærernes professionsidentitet? 10 Friis, L. (2009): Rundspørge om efteruddannelse blandt medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Århus: Lars Friis. 11 Bl.a. Mottelson, M.M. (2010): Lærerens praksis. København, Hans Reitzels Forlag. Bayer, Martin et al (ed.) (2009): Teachers Career Trajectories and Work Lives. Dordrecht, Heidelberg, London, New York: Springer. 12 Mottelson, M.M. (2010). Lærerens arbejde som profession, s. 117-141 in, Lærerens praksis. København, Hans Reitzel. 18

Dataindsamlingsmetoder: Projektet indeholder en kombination af kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder, idet spørgsmål vedr. uddannelsesniveau vil kunne besvares kvantitativt, mens dannelsesbaggrunden bedst undersøges kvalitativt 13. Den kvalitative del af undersøgelse udføres som semistrukturerede fokusgruppeinterviews 14 på 10-12 skoler med skoleleder, børnehaveklasseleder og 2 lærere. Med baggrund i den kvantitative analyse udvælges informanter svarende til parametre som findes relevante. Projektet gennemføres af Nationalt Videncenter for Frie Skoler i samarbejde med Danmarks Statistik, Frie Skolers Lærerforening, Lilleskolerne og Danmark Privatskoleforening. 13 Dahler Larsen, P. (2008). At fremstille kvalitative data, 2. udg. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Kvale, S. (2005). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave, 12. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. 14 Hastrup, K.et. al. (2011). Kulturanalyse, kort fortalt, s. 82ff. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 19

Arbejdstitel: Samværets betydning på højskolen Baggrund for projektet: De frie kostskoler, herunder højskolerne, er den eneste skoleform, som lovmæssigt er forpligtet til at tilbyde elever samvær. Samværet betragtes som et unikt fundament for skoleformen og er derfor interessant som emne for debat om og udvikling af skoleformen. Samværet opfattes ofte som en selvfølgelig del af højskolelivet men har kun sjældent været direkte genstand for pædagogiske debat og udvikling. I dette projekt udvikles og arbejdes der mere bevidst på at fremme den pædagogiske værdi af samværsformerne på højskolerne. Formål: Projektets formål er, at de deltagende skoler på grundlag af empirisk afdækning får inspiration til at forbedre samspillet mellem de forskellige samværsformer på højskolen. Øvrige højskoler vil efterfølgende kunne hente inspiration til at igangsætte pædagogisk udvikling med særligt fokus på samværet. Deltagere: Foreningen af Folkehøjskoler Danmark, Nationalt Videncenter for Frie Skoler, UC Syddanmark og 6 højskoler. Dataindsamlingsmetoder: Kvantitativ og kvalitativt data og lokalt udviklingsarbejde på de involverede højskoler. Forventede resultater: Projektet vil kaste lys over højskolen som et pædagogisk dannelsesprojekt. Et dannelsesprojekt som i praksis skaber et bedre samspil mellem de tre praksisformer undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær og øvrigt samvær. Status: Projektet er i sin afsluttende fase, inspirationskatalog forventes færdigt til september Projektperiode: Juni 2010 oktober 2012. 20

Projekt i pipeline Arbejdstitel: Evaluering på frie skoler Baggrund for projektet: Frie skoler skal regelmæssigt evaluere den samlede undervisning, jf. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. 1b, stk. 3. (Friskoleloven). Skolerne kan vælge en at få ført tilsyn af en certificeret tilsynsførende eller selvevaluere. Størstedelen af de frie skoler har valgt tilsynsordningen. I den sammenhæng er det interessant at undersøge hvilke bevæggrunde og overvejelser, der ligger bag deres valg, hvorvidt og hvordan de frie skoler anvender deres evalueringer i udviklingsøjemed, hvilke udfordringer de oplever i den sammenhæng, og hvilken form for evaluering de forventer at vælge fremover. Formål: At bidrage til (viden om) de frie skolers nuværende og fremadrettede evalueringspraksis. Deltagere: Nationalt Videncenter for Frie Skoler, frie grundskoleforeninger, Danmarks Evalueringsinstitut, m.fl. Dataindsamlingsmetoder: Spørgeskema og telefoninterview. Forventede resultater: Det forventes, at projektet giver en temperaturmåling på hvorledes der arbejdes med evaluering på de frie skoler i implementeringsprocessen samt identificerer opmærksomhedspunkter, med henblik på at styrkeevalueringsarbejdet fremover. Status: Projektforberedelse i gang. Projektet forventes igangsat i efteråret 2012. 21

Projekt i pipeline Arbejdstitel: Forældres motivation for at vælge en religiøs, fri grundskole Baggrund for projektet: De religiøse grundskoler boomer. Alene i perioden 2007-2011 var der en fremgang på 22 % på de muslimske skoler, 6 % på de katolske og 9 % på de kristne (FSL, 2012) 15. Men hvorfor vælger forældre en religiøs, fri grundskole til deres barn? Det er hovedspørgsmålet i denne undersøgelse. Formål: At bidrage til ny viden om de frie, religiøse skolers succes. Deltagere: Nationalt Videncenter for Frie Skoler, frie grundskoleforeninger. Dataindsamlingsmetoder: Spørgeskema og interview. Forventede resultater: Det forventes at projektet bidrager med konkrete tal på forældres (eventuelt meget forskellige) begrundelser for at vælge en fri, religiøs skole. Status: Projektforberedelse i gang. Projekt forventes igangsat i efteråret 2012. 15 Frie Skolers Lærerforening (2012). Religiøse skoler boomer. Lokaliseret d. 15.5.2012 på World Wide Web: http://www.fsl. dk/aktuelt/nyheder-debat/2012/2/religioese-skoler-boomer/ 22

Viden og inspiration Videns- og udviklingsbaseret arbejde er i Nationalt Videncenter for Frie Skoler også andet end projektarbejde. Videncentret står derfor til rådighed for alle med interesse i de frie skoleformer, eksempelvis som konsulent eller sparringspartner. Kurser og konferencer Nationalt Videncenter for Frie Skoler deltager i og afholder så vidt muligt kurser og konferencer, hvor hovedsigtet er at formidle den viden centret har skabt. Eksempelvis vil Nationalt Videncenter for Frie Skoler være at finde på Den frie Lærerskoles årlige Ollerupkursus og på konferencen om efterskolens frihed og sociale ansvar arrangeret i samarbejde med University Colleges Syddanmark. Skoleudvikling og foredrag Nationalt Videncenter for Frie Skoler stiller sig gerne til rådighed i planlægning og afvikling af skoleinterne kurser som eksempelvis pædagogiske dage, skoleudvikling og visionsseminarer. Derudover besøger videncentret også skoler mv. og afholder foredrag om den viden videncentret har tilvejebragt. 23

Nationalt videncenter for frie skoler Svendborgvej 15 5762 Vester Skerninge T 6224 3966 W videnomfrieskoler.dk