KVALITETSRAPPORT 2008/09
Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater og faglighed Kapitel 3 4. Evaluering og elevplaner Kapitel 4 5. Ledelse og samarbejde Kapitel 5 6. Processer og ressourcer Kapitel 6 Bilag Dataoversigt Kapitel 7 2
1. Indledning I henhold til Folkeskoleloven og Vejle Kommunes samlede evalueringsplan, udarbejdes der årlige kvalitetsrapporter, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Der udarbejdes dels en kvalitetsrapport for den enkelte skole samt en kvalitetsrapport for kommunens samlede skolevæsen. Denne rapport udgør kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 for. Skoleåret 2008/2009 er det fjerde år, hvor der udarbejdes kvalitetsrapporter i Vejle Kommune. Dette års kvalitetsrapport bygger på en fortsat videreudvikling af konceptet. Det betyder blandt andet, at dette års rapport er opbygget således, at der er sat særlig fokus på en række udvalgte parametre. Dette sikrer en endnu mere brugbar og overskuelig kvalitetsrapport for alle involverede parter. 1.1 Baggrund og formål Arbejdet med kvalitetsrapporter udspringer af et krav i Folkeskolelovens 40a. Undervisningsministeriets bekendtgørelse opstiller følgende formål med arbejdet med kvalitetsrapporter: At dokumentere udviklingen i kommunens skolevæsen og dermed skabe det nødvendige videngrundlag for kommunalbestyrelsen. At understøtte dialogen omkring kvalitetsudvikling og forbedringspotentialer mellem de involverede aktører. At sætte en effektiv ramme for det kommunale tilsyn med udviklingen i kommunens skolevæsen. At skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporterne skal således give byrådet yderligere indsigt i Vejle Kommunes skolevæsen, samt give borgerne - herunder ikke mindst forældrene - bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler. Endelig skal den være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. 1.2 Fremgangsmåde Skolerne i Vejle Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet besvaret et spørgeskema, der omhandler skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De fleste spørgsmål er minimumsoplysninger, der ifølge ovennævnte bekendtgørelse skal fremgå af kvalitetsrapporten. I andre tilfælde afdækker spørgsmålene særlige fokusområder i Vejle Kommune. Udover en række faktuelle oplysninger om skolen, indeholder skolerapporten også skoleledelsens analyser og konklusioner vedrørende de enkelte temaer samt skolebestyrelsens kommentarer til rapporten. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet på landsplan og på kommunalt niveau. Skolernes har afsluttet deres besvarelse senest den 9. september 2009. Eventuelle ændringer eller opdateringer efter denne dato fremgår derfor ikke af rapporten. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten indledes med afsnittet Overordnede rammer, der redegør for udvalgte rammebetingelser for skolen. Desuden indeholder afsnittet uddybende kommentarer fra skolen på temaerne undervisning samt arbejdsvilkår for elever og lærere. Herefter følger et afsnit omkring Resultater og faglighed, der bl.a. fokuserer på lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Afsnittet indeholder desuden en række uddybende kommentarer fra skolen på temaerne. Rapportens afsnit 4 behandler emnet Evaluering og elevplaner. Det gælder primært spørgsmålet om, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering, hvordan elevplanerne inddrages samt skolens uddybende kommentarer til dette. Afsnit 5 redegør for nogle få udvalgte parametre under temaet Ledelse og samarbejde, primært i forhold til forældresamarbejdet. Afsnit 6 behandler emnet Processer og ressourcer og indeholder skolens uddybende kommentarer til en ressourceanvendelse på udvalgte områder samt samarbejdet i heldagsskolen. Slutteligt præsenteres i bilag en egentlig dataoversigt, hvor samtlige elementer, som skolen har indberettet i forbindelse med kvalitetsrapporten, er afrapporteret. I de tilfælde, hvor der findes et relevant sammenligningsgrundlag for skoleåret 2007/2008, er dette medtaget i figurerne og tabellerne. Det kommunale gennemsnit er desuden medtaget til sammenligning, hvor dette er meningsfyldt. I den forbindelse bør det nævnes, at kommunens skoler har forskellige forudsætninger fx forskellig elevsammensætning hvorfor man ikke ukritisk bør anvende kommunens gennemsnit som sammenligningsgrundlag. På visse skoler vil et resultat under kommunegennemsnittet være tilfredsstillende, mens man på andre skoler kan forvente et resultat over gennemsnittet. 3
2. Overordnede rammer Dette hovedafsnit redegør for skolens overordnede rammebetingelser på en række udvalgte parametre. Det gælder primært en række nøgletal på normalundervisningsområdet. Desuden sættes fokus på investeringen i IT belyst ved antallet af nyere computere på skolen. Antal elever i normalundervisningen Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklasse-kvotienten)? 4
Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i gennemsnit pr. elev? (Undervisningsmidler defineres således: Taskebøger, engangsmateriale, hæfter, interaktive tavler, kopipapir, tidsskrifter, software, copy-dan afgift, forbrugsstoffer i sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, fysik / kemi, natur / teknik, idræts materialer, musikinstrumenter, indkøb af PC er (skolens udgift), AV-udstyr, biblioteksbøger samt andre midler relateret til aktiviteter under det brede undervisningsbegreb). Hvor stor en andel af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? (Det udvidede undervisningsbegreb defineres således: Klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning, gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, lejrskoler / ekskursioner, sociale og kulturelle arrangementer. I princippet finder undervisning sted i alle aktiviteter med eleven / eleverne. (Antallet af undervisningstimer x antal fuldtidsstillinger x 100 divideret med 1677 timer)) 5
Antal nyere pc er med internetadgang pr. elev? (Nyere PC er = 5 år gamle eller derunder) Uddybende kommentarer fra skolen på temaet undervisning Vedr. vikardækningen: Vi har på skolen haft 2 ansatte vikarer. Dette har den positive effekt, at eleverne til en hver tid kender den person, som kommer ind i klassen. Ligeledes har det stor betydning for en videreførelse af det allerede planlagte undervisningsprogram. Det er altid ønskeligt at have flere ressourser til div. undervisningsmaterialer. På EDB-siden har vi oprustet de seneste 1½ år. Vi har bl.a. investeret i en total trådløs skole, samt en etablering af Hot Spot, hvilket vil sige, at elever kan bruge deres egen computer til at arbejde med. Dette er på lang sigt en kæmpe fordel for vores elever. Vi har i vores pædagogiske proces fordelt alle undervisningsmidler til alle faggrupper ud fra en tildelingsnøgle. En nøgle som Uddybende kommentarer fra skole på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere baseres på antallet at årlige lektioner. Forbrugs. og eksamensfag vægtes højest. Vi har altså tildelt ressourcer og ikke materialer. Dette har i den grad højnet ansvarligheden for undervisningsmidlerne. Det giver en større forståelse for egen økonomi. Med de øgede udgifter til IT og eks. CopyDan er det ønskeligt at der tildeles flere midler til undervisningen, ellers vil denne konto blive endnu mere udhulet de nærmeste år. 6
3. Resultater og faglighed Dette hovedafsnit redegør for udvalgte forhold, der knytter sig til skolens resultater og faglighed. Det gælder bl.a. lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Desuden præsenteres udvalgte nøgletal, der belyser arbejdet med kompetenceudvikling og undervisningen i dansk som andetsprog. Endelig behandler afsnittet spørgsmålet om elevfravær. Andel af den planlagte undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer (Med kompetencer svarende til linjefag menes: Kompetencer svarende til linjefagsuddannelse generelt = a) min 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse på minimum 15 ECTS point, hvilket svarer til ca. 420 timer, b) min. 10 års kontinuerlig undervisningserfaring, c) bachelorniveau på en relevant videregående uddannelse kombineret med min. 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag, d) min. halvt færdig med linjefagsuddannelse, e) min. halvt færdig med meritlæreruddannelse) 7
Midler anvendt til kompetenceudvikling af lærere (i 1.000 kr.)! (Med udgifter til kompetenceudvikling menes udgifter der dækker: Oplæg og / eller forløb, skolen køber af diverse udbydere og som tilpasses den enkelte skole. Det kan være studiekredse med eller uden ekstern instruktør / underviser, som omfatter alle lærere eller en gruppe af lærere, pædagogiske dage, temadage, inspirationsoplæg, kurser, honorarer til instruktør / undervisere, kursusafgift, undervisningsmaterialer, transport- og opholdsudgifter, anvendt timeforbrug omregnet til lønkroner). Andel af elever på skolen med andet modersmål end dansk 8
Ressourcer anvendt til undervisning i Dansk som andetsprog Elevfravær (Fraværstyperne er defineret således: "Sygdom": Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende (hvor forældrene har meddelt, at eleven var syg eller til lægeundersøgelse). "Andet lovligt fravær": Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). "Ulovligt fravær": Fravær der ikke falder ind under de to øvrige kategorier). 9
Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (udvalgte fag) 10
Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Vejle Kommunes evalueringsplan? Uddybende kommentarer til det faglige niveau Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd Vores læsetest svarer generelt til gennemsnittet, med de udfald der kan væree fra år til år. Vi oplever ind imellem årgange som falder ud til enten den lave side eller den høje side. Begrundelse for dette kan ikke gives. Generelt kan jeg kun være tilfreds med det opnåede resultat. Et total gennemsnit på 7,02 er yders tilfredsstillende. Lærerne har haft de fornødne kompetencer. Der har været afsat ekstra tid til de lærere som havde mulighed for udtræksfag. Dette kunne bruges til egen kompetenceudvikling, samt en indføring i selve prøven samt prøveoplæg. Vi har de sidste 3 år været meget målrette på ansættels at lærere med de rette liniefag. Sammenlignet med de 2 forrige kvalitetsrapportet er det tydeligt, at vi nu har en væsentlig bedre liniefagsdækning. Der er stadig områder hvor vi skal være opmærksomme. Det er bl.a. de eksamenrelaterede fag. Vi har i skoleåret haft 2 lærere på 1. del af biblioteksuddannelsen, 1 lærer på læsevejlederuddannelsen samt en lærer som har taget liniefag i biologi. En stor del af ressourserne er som tidligere år brugt til at kompetenceudvikle personalet til den anerkendende pædagogik samt konflikthåndtering. Ligeledes er der brugt ekstra ressourser på mange måder at lære på. Lærerne ytrer et stort ønske om fagrelaterede uddannelser. Dette er altid en prioritering. Jeg forventer at dette vil komme i spil i de kommende år. Vi har haft en mindre stigning i elevernes sygefravær. Det kan skyldes vores lidt specielle situation i forhold til skimmelsvampe. Vi har haft en fordobling i elevernes lovlige fravær. Det er bekymrende, at flere og flere elever tages ud af dagligdagen for at komme på ferie. Vi gør altid forældren opmærksomme på det uhensigtsmæssige i dette, men føler os lidt magtesløse. Det er et stigende problem for os. Vedr. URS. Vi bruger en del flere ressourcer på dette område. Vi har i en lang årrække haft en AKT funktion. Med de tildelte URS-ressourcer kan AKT - delen ikke indeholdes her. Bl.a. på grund af den egenbetaling der er når der tildeles ekstra ressourcer fra PPR. Vi kan mærke, at Uddybende kommentarer fra skolen på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere det er en belastet område, et område hvor det bliver sværere og sværere at leve op til vors krav. Vi får flere og flere forældre som kræver flere og flere ressourcer til netop deres barn. Vores URS-team er pt. under opbygning. 11
4. Evaluering og elevplaner I dette hovedafsnit behandles spørgsmålet om skolens arbejde med evaluering samt elevplaner. Det gælder primært, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering samt hvordan elevplanerne inddrages i arbejdet. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole/hjem-samtale? 2007/08 I høj grad 2008/09 I høj grad I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? 2007/08 I mindre grad 2008/09 I mindre grad Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Indskoling 2007/08 Oftere 2008/09 Oftere Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Mellemtrin 2007/08 Oftere 2008/09 Oftere Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Udskoling 2007/08 Oftere 2008/09 Oftere Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Vi har de sidste 2 år haft dette som et indsatsområde. Vi arbejder på at elevplanen kan blive et redskab, hvor eleven direkte er involveret. Vi har i sidste skoleår på et fokusmøde kortlagt det som de enkelte årgange arbejdede med i forhold til den systematiske løbende evaluering. Det var vigtigt at de blev bredt ud. Generelt er det ikke de samme alle årgange praktiserer, men det har heller ikke været vigt at ensrette dette. Som ledelse oplevede vi et stort og engageret arbejde i forhold til den løbende evaluering. Der er bl.a. udarbejdet et konkret evalueringshæfte for den systematiske evaluering i dansk og matematik. Ved disse evalueringer deltager URS-lærere og bl.a. vores læsevejledere i opfølgningen. Status: at eleverne en gang om året bliver evalueret i forhold til de forskellige trinmål e- planer skolen har en plan for test i dansk/læsning/stavning og matematik for alle klassetrin hvert år at der på udvalgte områder inden for de enkelte fag i elevplanen bliver nedskrevet handleplaner et udvalg har arbejdet med o elevplanernes udformning og elevinddragelse Mål: at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen ved at anvende forskellige evalueringsredskaber at elevplanen rummer den løbende evaluering af hvordan eleven klarer sig i skolen. at der bliver udarbejdet planer for, hvordan elev, forældre og Hvordan sikres det, at der arbejdes med lærere vil følge op på resultaterne af den løbende evaluering at flere resultater omsættes i den løbende evaluering? handling at eleverne er meget mere aktive i arbejdet med elevplanerne Tiltag: at personalet i det kommende skoleår øver sig i at bruge en anden og mere dynamiske model for udarbejdelse af e-planer, da skoleåret 0910 er det sidste skoleår. at der forsat vil øves i anvendelsen af forskellige evalueringsredskaber at der mindst to gange i skoleåret bliver arbejdet med forløb, hvor før-og eftertest indgår at ledelsesteamet inden teamsamtalerne udarbejder spørgsmål Tegn: at den løbende evaluering især eplaner ikke opleves som et stort arbejdsmæssigt pres for personalet, men bliver et godt redskab, som giver mening at eleverne og forældre får andel af en handleplan nedskrevet i e-planerne 12
5. Ledelse og samarbejde I dette hovedafsnit præsenteres enkelte elementer, der knytter sig til ledelse og samarbejde. I forhold til ledelse gælder fastsættelse af retningslinjer på udvalgte områder og i forhold til samarbejde, hvordan ledelsen følger op på skole/hjem-samarbejdet. Fælles retningslinjer på tværs af områder. Samt links til retningslinjerne på skolens hjemmeside Fælles retningslinjer for: Ja Link(hvis ja) Skole/hjem-samarbejdet gfedcb se hjemmesiden: www.oedstedskole.dk Konflikthåndtering med forældre gfedcb se hjemmesiden: www.oedstedskole.dk Elevplanens form og indhold gfedcb Elevplanen er pt. www.e-planer.dk Fra skoleåret 2010-2011 til den elevplan som er tilgængelig via vores kommunale Intranet. Følger ledelsen op på skole/hjemsamarbejdet og i givet fald hvordan? Status:Ledelsen deltager ved alle forældremøder Da forældresamarbejdet i forhold til AKT/SPC elever ofte kan være præget af svære samtaler er ledelsen repræsenteret ved de fleste af disse møder. Er med ved konsultationer omhandl. AKT-elever, hvor forældre og teamet er med. Er repr. i spc.teamet, som mødes hver 14. dag Målet:Det overordnede mål er at øge børnenes trivsel og deres faglige og sociale kompetencer. Et velfungerende skole/hjem samarbejde er en væsentlig faktor for, at ovenstående lykkes At videreudvikle den: gensidig vilje til dialog gensidig respekt for en rollefordeling karakteriseret ved lærerens/pædagogens faglige og pædagogiske ansvar for klassen og forældrenes dybtgående kendskab til det enkelte barns baggrund og potentiale ligeværdighed og gensidig respekt for hinandens kompetencer Tiltag:At ledelsen er repr. ved mindst to teammøder næste skoleår, hvor skole/hjem samarbejdet er temaet. At skole/samarbejdet tages op på et fokusmøde for hele personalegruppen. At der forsat udbydes kurser i den anerkendende dialog Tegn:At elevers trivsel øges At eleverne oplever de lærer mere At der kommer færre negative henvendelser fra forældre til ledelsen (klager) At der er (90%) opbakning til møder og arrangementer At personalet føler sig bedre rystet til de svære samtaler Evaluering:At punktet tages op ved MUS-samtalerne. Optælling af familier, som er repr. ved møder og arrangementer skrive ud og bede om tallene 13
6. Processer og ressourcer I dette hovedafsnit redegøres uddybende for ressourceanvendelsen inden for den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Desuden redegøres for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolens uddybende kommentarer til arbejdet med Vi har valgt at tildele ekstra ressourcer, således at vores AKT-del ligger uden for URSressourcen. ca. 75% bruges som faglig specialundervisning. Resten bruges så til koordinering, forældresamarbejde samt kollegial samarbejde. Det er svært at sætte konkret procenttal på, da vi jo arbejder i decentrale enheder, som er selvstyrende. Da vi har helhedsaftaler vi det kun være et skøn. Vores AKT-del andrager ca. 1/3 af URS-ressourcen, men som sagt har vi ekstra tildelt dette. I stort omfang løser vi de opgaver vi har, dog er der ved de svært rummelig elever ogte problematikker, hvor PPR og/eller kommunens ressourcecentre hjælper os. Når vi har ADHD-børn, Autisme-børn eller børn som bevæger sig i grænsefelterne har vi brug for Specialpædagogisk bistand eksterne hjælp, hvilket vi også benytter os af. Ind i mellem har vi også brug for hjælp til børn som er voldsomt udadreagerende, og so pt. ikke har en diagnose - hvis der er en. Generelt arbejder vi med den anerkendende pædagogik, men specifikt uddanner vi enkeltpersoner til at varetage AKT-opgaven - Ligeledes har vi stor gavn af vores nye psykolog, so giver personalet supervision. Vi er i gang med at beskrive de overordnede retningslinier for arbejdet med URSbørnene. Der er udarbejder retningslinier for udarbejdelse af handleplaner for alle elever som på den ene eller anden måde har tilknytning til specialcentret. Dette har skolen og forældrene allerede haft stor gavn af. Ca 50% af timerne er på klassen. 40% foregår på hold Den resterende tid går til Dansk som andetsprog forældresamarbejde, kollegialt samarbejde samt kontakt til det kommunale system. har i en lang årrække arbejdet hen i mod selvstyrende team. Seelvstyrende team er en svær størrelse. Vores team fungerer lige fra "arbejdsgrupper" til selvstyrende. Som Selvstyrende teams ledelse er vi med til teammøder, her har vi bl.a. fokus på teamets opgaver. Vores fokus er: dagsorden, referater, struktur, børn og konkliktløsning. Vi har i år tillagt de selvstyrende team omlægning og vikardækning i større omfang end tidligere. Skolens kommentarer til hvordan pædagoger og lærere i Helhedsskolen samarbejder mht.: Alle team i helhedsskolen er organiseret på den måde at 4 lærere og 2 pædagoger er tilknyttet en årgang. De har fælles planlægning af undervisningen. Ligeledes er et af vores krav, at de i fællesskab skal udarbejde en fælles årsplan for årgangen. Enetimerne skal i stor grad være en del af denne årsplan. Der er generet en stor vilje til at dette skal lykkes, dog er Fælles planlægningen af dele af det stadig svært. Vi oplever ind imellem lidt manglende forståelse for at træde over hinandens undervisningen faggrænser. Dette arbejder vi ihærdigt på at udvikle. Vi oplever, at det kan være svært at holde på pædagogerne. Hvis de har en fuldtidsstilling, er deres tidsmæssige arbejdsvilkår således at de skal være fuld tids i SFO'en og dette kan være svært for en børnefamilie. Modsat er det ikke mange pædagoger som er tilfredse med deltidansættelser. Fælles gennemførelse af dele af undervisningen Årgangsteamene består af alle undervisere på en årgang Overordnet målsætning: At lærere og pædagoger kan finde ud af at udvikle skolen i fællesskab. At der udvikles en tredje form for pædagogik. Status Der bliver afholdt ugentlige teammøder På teammødet planlægges den overordnede undervisning Der bliver i nogen grad aftalt tiltag for enkelte elever Der bliver i nogen grad aftalt den enkeltes rolle i undervisningen At årgangens bliver delt op i to hovedgrupper mindst 3 gange om året SFO-leder og lederen med ansvar for indskoling sidder sammen til MUS-samtalerne Mål At teamet udarbejder et aftalepapir, som indeholder mødefrekvens, mødestruktur, mødeindhold og konflikthåndtering At der i udstrakt grad bliver aftalt hvilken rolle den enkelte skal have At der arbejdes hen mod mere holddeling At der arbejdes hen mod et bredere læringsbegreb Indretning af de fysiske rammer Tiltag Fælles kurser Målrettede kurser for pædagogerne i læse/skrive indlæring At ledelsen oftere kommer på besøg i klassen At ledelsen jævnligt er med til teammøderne At afdelingsmøderne indeholder punkter som rollefordeling, læringsbegreb, inklusion og evaluering Tegn At man kan se at holddeling bliver en del af hverdagen At der oftere forekommer undervisning som ikke er røv til stol undervisning At der er planlagt mere differentiering ind i de enkelte undervisningsforløb Evaluering På afdelingsmødet den 13. april Fælles evaluering af dele af undervisningen Dette sker i de ugentlige samarbejdsmøder i årgangsteamet Eleverne skal udvikle: evnen til at håndtere følelser evnen til aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt nysgerrighed og lyst til at lære evnen til at tænke og handle kreativt evnen til aktivt at indgå i fællesskaber evnen til at lede og samarbejde ansvarligt evnen til aktivt at indgå i demokratiske processer Status Der arbejdes med flg. At børns evne til aktivt at indgå i fællesskabet udvikles o skiftende grupperinger o løsning af opståede konflikter o legeaktiviteter o venskabsklasser At det enkelte barn oplever sig som en del af skolens fællesskab og kultur At skolen synliggør værdier o fælles start/afslutning på Elevens alsidige personlige udvikling skoleåret o fællessamling o fælles juleafslutning o skolernes motionsløb o sociale arrangementer i klassen o juleklippedag o skolefest At børns ansvarsfølelse overfor sig selv og andre udv. o ansvarsområder i klassen o dukseordning o mindre selvvalgte opgaver o ansvar for erstatning af ødelagte ting o klasseregler udarbejdet af klassen o fokus på medansvar for egen læring Mål At skolen videreudvikler metoder og organisering af undervisningen i et miljø med gensidig tillid og respekt. At skolen giver børnene udfordring At børnenes ydre omgivelser er i harmoni At skolen styrker børnenes selvværd At skolen vedkender sig at børn lærer på forskellige måder og i forskellige tempi Tiltag Flere fællseemner i de 6 k-uger Kurser i mange måder.. Vi oplever pt. en positiv udvikling. En udvikling hvor både lærerne og pædagogerne kan se Andet fordelen af hinandens eksistens i helhedsskolen. Skolens kommentarer til arbejdet med indsatsområderne: 14
Faglighed og inklusion Evalueringskultur Ledelse Skolebibliotek. Fra Pædagogiske servicecenter til Læringscenter. Lokale indsatsområder Pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Yderligere uddybende kommentarer: Skolens kommentarer til overholdelse af undervisningsmiljøloven Ledelsens analyser og konklusioner Skolebestyrelsens kommentarer Status: Faglighed/inklusion har i en lang årrække været vores primære indsatsområde. Vi har brugt rigtig mange ressourcer på den inkluderende pædagogik. Jeg synes vi er nået langt. Vi beholder i stor udstrækning vores elever i nærmiljøet, og vi oplever generelt at det er det rigtige. Fagligt viser vores test og afgangsprøver, at vores elever er godt med. Mål:at fortsætte med den rummelighed vi pt. har. Det er svært, da vi oplever i stigende grad at personalet kan være magtesløse. Samtid er det et mål, at vores forældregruppe for en større forståelse for at svært rummelige børn skal være på skole og at disse forældre og deres børn også har en opgave i at det lykkes. Tegn: at færre børn udskilles Tiltag: Større åbenhed over for hele forældregruppen, samt en fortsat uddannelse af skolens personale. Evaluering: Dette sket løbende i PR og MED Vi har i indeværende år udarbejdet en status på årgangenes systematiske evalueringsformer. Kendetegnende er, at der arbejdes med en mangfoldighed i evalueringerne. Ligeledes har vi systematiseret vores test, så både fag, årgange samt tidspunkt er fastlagt. Status: Vi har i indeværende år arbejdet med vores ledelsesgrundlag. Dette er færdigt, kommenteret i MED, PR samt bestyrelsen. Det bliver så spændende at se resultaterne nå udmyntningen nu er i gang. Processen for et nyt ledelsesteam har været godt og konstruktivt. Mål:at vi arbejder på en implementering af ledelsesgrundlaget. Primært at vi bliver mere synlige in dagligdagen Tegn:At personalet tilkendegiver, at vi lever op til vores ledelsesgrundlag Tiltag:Beskrevet i ledelsesgrundlaget Evaluering: I med i slutningen af skoleåret Vi har 3 skolebibliotekarer. De 2 er netop i gang med bibliotekaruddannelsen, men er i skoleåret 2009/10 på pause, da der pt. efter deres mening ikke gives nok tid til uddannelsen. Vi har 1 uddannet skolebibliotekar. Der har i skoleåret været arbejdet ihærdigt på en model hvor alle funktioner på biblioteket har været til debat. Indretningen har taget meget tid, bla.a. er vi igang med at etablere et stort IT-område med tilhørende storskærm til biblioteksundervisning. Vi har i enkelte omflytningsperioder været nødt til at lukke for udlån, da det har krævert en stor indsats fra bibliotekarerne. Der er i året etablet et godt samarbejde med skolens pædagogiske IT-ansvarlige. ForældreIntra er næsten fuldt etableret (98% af forældrene er på) - næste indsatsområde her er etablering af ElevIntra på alle klassetrin. Trivsel: Dette er en fortsættelse fra forrige år. Vi har haft afsat 5 hele skoledage, med forskellige tiltag. Venskabsklasser, mobberoller, trivsel generelt, klassemøder etc. Det hele mundede ud i en fælles "mobbedag" hvor elevrådet var hovedansvarlig. Dette arbejde vil fortsætte de næste år, men på et lavere plan. Information og kommunikation har I indeværende år været et indsatsomreåde for ledelsen og personalet. Vi har haft ekstern konsulent på. Dette har været en god proces for hele skolen. Vedr. biblioteket fortsætter vi med et udvidet samarbejde mellem biblioteket og IT-vejlederne. Vores trivselsprojekt har været en stor succes, dette vil fortsætte i skoleåret 2009/10, men på årgangenes egne præmisser. Eneste kommentar er at vi i slutningen af skoleåret 2009/2010 skal have udarbejde en ny arbejdsmiljøundersøgelse for eleverne. De seneste års afgangsresultater har markant været over landsgennemsnittet. 2007/08: 7,2, 2008/09: 7,1. Som tidligere beskrevet vil der altid være udfald, både til den ene side og den anden side. Jeg kan ikke se en sammenhæng mellem det at have liniefag og ikke have liniefag - desværre. Vedr. læseresultater har vi uddannet en ny læsevejleder. Vi har nu 3 læsevejledere, hver med fokus på sin afdeling. Dette vil helt klart sætte fokus på læsningen i de enkelte årgangsteam. Skolebestyrelsen har ingen kommentarer 15
Bilag Dataoversigt Nedenfor præsenteres et samlet billede af det indsamlede datamateriale i tabelform. Afsnittet følger rapportens opdeling i overordnede emner. I modsætning til de ovenstående afsnit indeholder denne dataoversigt ikke skolens uddybende kommentarer. Skoletype 2007/08 En folkeskole UDEN specialklasserække (A) 2008/09 En folkeskole UDEN specialklasserække (A) Overordnede rammer Kommunens gennemsnit 2007/08 2008/09 2007/08 2008/09 Antal klassetrin 10 10 14,6 8,6 Antal spor 2 2 3 2,5 Antal elever i normalundervisningen 410 395 348,5 355,5 Antal elever i specialundervisningen 29 40 Gennemsnitlig klassekvotient 21 21 20,4 20,7 Kroner anvendt til undervisningsmidler pr. elev 1921 1872 Gennemsnitlig udgift til normalundervisningen pr. elev 35863 42572 36425,8 Gennemsnitlig udgift til specialundervisningen pr. elev 158747 Antal lærerstillinger i normalundervisningen 30 28 Antal lærerstillinger i specialundervisningen 16 Andel af nettoarbejdstimer planlagt til undervisning 41,9 41,2 40,3 41,6 Andel af nettoarbejdstimer anvendt til dansk som 2,2 2,4 3,5 3,6 andetsprog Andel af nettoarbejdstimer anvendt til specialundervisning 8,9 8,6 6,7 8,5 16
Overordnede rammer (fortsat) Gennemførsel af undervisning ved lærerfravær 2007/08 2008/09 En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag Sjældent Ofte En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i Altid Ofte øvrigt En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen Aldrig Aldrig Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver Sjældent Sjældent Eleverne får fri Sjældent Sjældent Holdlæreren tager mere end sit eget hold Sjældent Specialundervisningselever, undervises sammen med normalklassen Sjældent Kommunens gennemsnit 2007/08 2008/09 2007/08 2008/09 Antal PC er i alt på skolen 130 88 Antal PC er pr. elev 0,2 0,3 0,3 0,3 Andel elever i SFO i 0-3. klasse 85% 85% 80% 82% Andel elever i SFO i 4-6. klasse 44% 45% Antal lektioner hvor pædagoger indgår i gennemsnit fra 0.-2. klasse 12 12 12 17
Resultater og faglighed Kommunens gennemsnit 2008/09 2008/09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse Dansk 53% 73% Dansk som andetsprog 50% 55% Kristendomskundskab 6% 22% Historie 12% 44% Samfundsfag 67% 64% Geografi 20% 60% Biologi 60% 76% Matematik 63% 67% N/T 10% 42% Fysik/kemi 100% 83% Idræt 60% 68% Billedkunst 80% 65% Musik 100% 82% Sløjd 100% 79% Hjemkundskab 100% 58% Håndarbejde 100% 70% Engelsk 60% 80% Tysk 100% 90% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med specialpædagogisk grunduddannelse 5% 57% 18
Resultater og faglighed (fortsat) Kommunens gennemsnit 2008/09 2008/09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Dansk 29% 22% Dansk som andetsprog 50% 33% Kristendomskundskab 50% 50% Historie 42% 28% Samfundsfag 18% Geografi 40% 14% Biologi 20% 12% Matematik 32% 22% N/T 60% 28% Fysik/kemi 14% Idræt 40% 19% Billedkunst 20% 12% Musik 10% Sløjd 16% Hjemkundskab 22% Håndarbejde 15% Engelsk 40% 10% Tysk 3% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med kompetencer svarende til specialpædagogisk grunduddannelse 25% 26% 19
Resultater og faglighed (fortsat) Kommunens gennemsnit 2007/08 2008/09 2007/08 2008/09 Midler brugt til kompetenceudvikling af lærere (i 1.000 kr.) Antal elever med andet modersmål end dansk Andel af elever med andet modersmål end dansk Ressourcer anvendt til dansk som andetsprog Ressourcer anvendt til specialpædagogisk bistand Antal elever der har modtaget specialpædagogisk bistand Kr. 382 Kr. 425 Kr. 442 Kr. 466 12 11 32 33 3 3 8 8 Kr. 255000 Kr. 465000 Kr. 692191 Kr. 424710 Kr. 1273360 Kr. 1390000 Kr. 885928 Kr. 634446 30 40 41 46 Typer af fravær Sygdom 3,3% 4,5% 4,4% 3,7% Andet lovlig fravær 1,2% 2,1% 1,8% 1,6% Ulovligt fravær 0,1% 0,5% 0,7% 1% Fravær i alt 4,6% 7,1% 6,9% 6,3% Påbegyndelse af ungdomsuddannelse mv. Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. Andel der udskrives til alm. ungdomsuddannelse Andel der udskrives til særlig ungdomsuddannelse 96% 100% 88% 64% 33% 14% 20