Fælles pædagogiske læreplan 2012-2013 Østerdalen Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Skårup Børnehus. Børnehus og
Indledning: Denne første udgave af fælles pædagogisk læreplan for Østerdalen er fremkommet ved at ledelsesteamet i Østerdalen har arbejdet ud fra fælles pædagogisk læreplan for det kommunale dagtilbud i Svendborg kommune. Se denne, som er i alle Børnehusene, hvor barne -, læringssyn med mere er beskrevet. Den fremadrettede plan er: Inden sommer: Østerdalens pædagogiske læreplan, punkt til bestyrelsesmøde. 14-9-12: Tiltagene i de enkelte Børnehuse er færdiggjort og sendes til dagtilbudslederen. September 2012: Oktober 2012: Maj 2013 Maj 2013 Fremlæggelse i ledelsesteamet for Østerdalen. Forslag om et bestyrelsesmøde med de pædagogiske teamledere, hvor der er dialog omkring de pædagogiske læreplaner og tiltagene. Intern evaluering i Børnehusene vedr. alle temaer Ekstern evaluering i Børnehusene vedr. sprog og børn i udsatte positioner. Beskrivelse af proces/produkt sendes til dagtilbudslederen. D. 30-5-13 Inklusionsgruppen mødes D. 31-5 -13 Sproggruppen mødes Juni 2013 Evaluering i ledelsesteamet.
Østerdalens SMTTE: Alsidig personlig udvikling Dagtilbud Østerdalen. Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 7-2-12 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Hvad er situationen: I forhold til dagtilbuddets mission og fælles referenceramme samt Østerdalens vision Cittaslow har vi i ledelsesteamet fået mere øje for betydningen af, at der skabes rum for nærvær og fordybelse i mindre børnefællesskaber. Vi har fået øje på vigtigheden i struktur og organisering. Kvalitet frem for kvantitet.
Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen.. Mål for de 0-2 årige børns læring: At give børnene mulighed for at udtrykke basale behov, og få dem anerkendt. Skabe rum for fordybelse og nærvær. Mål for de 3-6 årige børns læring: At give børnene mulighed for at udtrykke basale behov, og få dem anerkendt. Skabe rum for fordybelse og nærvær. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? For 0-2 årige: Udarbejdes af Børnehuset inden 15-9 Vi arbejder med differentierede fællesskaber, - for at give alle børn mulighed for at være en del af betydningsfulde fællesskaber med børn og voksne Om formiddagen er der hver dag planlagte aktiviteter i bevidst sammensatte grupper, som typisk består af 5-10 børn og 1 voksen. Pædagogikken afspejler børnegruppen. Planen med grupper og aktiviteter hænger forskellige steder i huset samt ligger på forældreintra Vi arbejder bevidst med positioner. Eks.: Ved at bringe et barn i en bestemt position, kan vi som voksne være med til at ændre barnets opfattelse af sig selv, samt ændre kammeraternes billede af barnet. Vi skaber en anerkendende kultur, ved at italesætte følelser og behov, - "Sig hvad du ser, og se hvad der sker". Vi skaber en kultur, hvor forskellighed er naturligt, og hvor man bliver anerkendt for den man er, ved at italesætte forskelligheden. Vi prioriterer samlinger inden frokost højt. Indholdet er varieret efter nøje pædagogiske overvejelser. Vi organiserer forskellige samlinger, - det lille og det store fællesskab. To dage har man samling med ens spisegruppe (det lille fællesskab), to dage samling alle minerne sammen og alle maxierne sammen(det store fællesskab). Fredag er samlingen sang ved bålet eller i fællesrummet for hele huset. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om For 0-2 årige: Organiseringen af mindre børnefællesskaber skal være synlige. At man kan se, høre og mærke at der tages hensyn til individuelle
man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? behov. Organiseringen af mindre børnefællesskaber skal være synlige. At man kan se, høre og mærke at der tages hensyn til individuelle behov. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.
Østerdalens SMTTE: Sociale kompetencer Dagtilbud: Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Sociale kompetencer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 7-2-12 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sociale kompetencer fra den fælles læreplan: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Hvad er situationen: Det opleves, at børn kan komme i en udsat position, hvis de ikke understøttes i at udvikle sociale kompetencer. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Mål for de 0-2 årige børns læring: At alle børn gives mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer. Alle børn får mulighed for at være aktiv deltager i fællesskaber. Mål for de 3-6 årige børns læring: Alle børn får mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer. Alle børn får mulighed for at være aktiv deltager i fællesskaber. For 0-2 årige: Udarbejdes af Børnehuset inden 15-9
Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Vi har en struktur, hvor vi skaber forskellige fællesskaber, - det lille og det store fællesskab I det enkelte fællesskab er den voksne på skift foran, bagved eller ved siden af, for at opmuntrer alle børn til at være aktivt deltagende i fællesskabet ud fra den enkeltes forudsætninger. Den voksnes rolle som aktivt deltagende hjælper til at begribe, hvad der er på spil i børnegruppen. Vi italesætter det, vi oplever blandt børnene og hjælper herigennem børnene til forståelse af hinanden, accept og rummelighed i forhold til forskelligheder. Vi præsenterer børnene for redskaber, som de kan bruge i samspil med hinanden og voksne. Vi bruger bl.a fortælling som pædagogisk redskab Vi er blevet nysgerrige på begrebet :"Vejledt deltagelse", og vil arbejde med dette på personalemøde i oktober. Vi skaber en kultur, hvor vi ser hinanden, er opmærksomme på hinandens velbefindende, og hvor følelsen af fællesskab og samhørighed er stærk. Vi opmuntrer børnene til at tage socialt ansvar (børn kan trøste og hjælpe hinanden). Vi voksne er rollemodeller. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 0-2 årige: Voksne der leger med børn. Voksne der organiserer børnefællesskaber Voksne der leger med børn. At børnene kan invitere sig selv ind i leg. At børnene kan invitere hinanden ind i leg. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.
Østerdalens SMTTE: Sprog Dagtilbud Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? dato: 7-2-12 SMTTE på: sprog Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Hvad er situationen: Vi er blevet opmærksomme på, at vores fokus især skal rettes mod de børn, der har et lille sprog, da sproget er betydningsfuldt for børns trivsel og udvikling. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Mål for de 0-2 årige børns læring: Skabe sproglige læringsmiljøer. At børnene med et lille sprog understøttes til at deltage i kommunikation. Mål for de 3-6 årige børns læring: Skabe sproglige læringsmiljøer. At børnene får en forståelse for samtalens spilleregler. At børnene med et lille sprog understøttes til at deltage i kommunikation.
Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? For 0-2 årige: Udarbejdes af Børnehuset inden 15-9 Vi skaber en samværskultur, hvor vi er lyttende i forhold til hinanden, og hvor de voksne er tydelige og guider i forhold til spilleregler i samtalen. Der er en planlagt sproggruppe 2 gange ugentligt, hvor en lille gruppe børn sammen med sprogpædagogen arbejder med sprog. Indholdet er planlagt, metoderne er forskellige. Der indgår bl.a spil, bøger, IPad, øves mundmotorik m.m. En gang om året har vi et emne :" Læseuger " i 2 uger. Næste gang er i januar 2013. Her bringer både børn og voksne bøger med hjemmefra og der læses højt, fortælles og samtales omkring hinandens bøger. Der er fortælleværksteder, hvor der digtes historier og børnenes egne fortællinger nedskrives. Brug af håndfonemer i sproggruppen og til samling I samlinger er der ofte fokus på sproget, både det talte og det uudtalte. Der spilles f.eks små teaterstykker med hånddukker, der tegnes, synges, øves rim og remser og der bruges fortælling som pædagogisk redskab. Vi er blevet nysgerrige på, hvordan man kan arbejde bevidst med sproget ude i huset, - sproggruppen behøver ikke nødvendigvis arbejde i det samme rum hver gang, men skal tilpasses efter hvilke børb, der er med i gruppen Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 0-2 årige: At der er færre børn med et lille sprog. At der er færre børn der skal sprogscreenes som 3 årige. At der er færre børn med et lille sprog. At børnene synger, leger med sproget og gerne vil fortælle. Interesse for skriftsproget. At børnene overholder samtalens spilleregler. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde?
Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Evalueringsspørgsmål til øjnene ude fra: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Kan du få øje på noget fra dit eget Børnehus, som vi evt. kan lære af? Hvornår og hvordan: Der vil i maj 2013 blive en evaluering på tværs imellem Børnehusene i Østerdalen på to temaer. Det ene tema er sprog. Susanne fra Skårup Børnehus er tovholder. Gruppen ligger selv deres strategi for evalueringen.
Østerdalens SMTTE: Krop og Bevægelse Dagtilbud: Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: krop og bevægelse Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 7-2-12 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Hvad er situationen: Tilbyder vi en børnehave kun for de stillesiddende? Hvor kan der skabes flere muligheder for motorisk udfoldelse? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Mål for de 0-2 årige børns læring: Tilbyde et udfordrende miljø der er foranderligt, såvel inde som ude. De ting som barnet kan selv, skal de gøre selv. Øget kropsbevidsthed Mål for de 3-6 årige børns læring: Tilbyde et udfordrende miljø der er foranderligt, såvel inde som ude. De ting som barnet kan selv, skal de gøre selv. Øget kropsbevidsthed. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? For 0-2 årige: Udarbejdes af Børnehuset inden 15-9
Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Vi har et stort fællesrum, der indbyder til motoriske udfoldelser og bliver brugt hver eneste dag. Der er en stor hængekøje, puder/madrasser, mulighed for musik (bruges bl.a til stopdans, afslapning m.m.), motorikbaner og masser af gulvplads til løb og leg. I vores aktivitetsplan er indlagte motorikgrupper med mere planlagte og strukturerede aktiviteter. Vi laver motorikbaner inde og ude. Vi har en kultur, hvor huset og møblerne må bruges og inddrages i leg. Man må sidde på bordene (dog med enkelte undtagelser, hvis nogen f.eks sidder og spiser), lave bus/tog af stolene og i det hele taget bruge det, der er og inddrage og forandre rummene i leg I samlingerne inden frokost er der løbende fokus på kroppen og kropsbevidsthed. Der tegnes rundt om kroppen, laves teater/historier og lege med bevægelse, massage og m.m. Vi har et værksted, hvor alle børn på skift er med til at hamre,save, male, lege med tapetklister og m.m. Vi bruger naturen og uderummet hver dag, og har en legeplads, der indbyder til motoriske udfoldelser Legepladsen har niveauforskelle, der er skrænter, bakker og masser af træer med gode klatremuligheder. Der er gynger, rutchebane, muligheder for at grave i sand eller jord og bruge vand. Vi har en ugentlig planlagt formiddag på legepladsen, hvor der laves organiserede lege og hvor legepladsens muligheder udforskes af børn og voksne. Vi bruger nærmiljøet,- legepladser og andre muligheder bl.a på Oureskolernes område hvor der er cykelbane m.m. Vi har adgang til et nærliggende skovområde "Oasen" med særligt gode mulighed for motoriske udfoldelser. Her er skov med krat, træer, huler, bålsted. Her må der snittes med dolke og man kan gå til stranden. Vi har en kultur, hvor vi opmuntrer børnene til at blive selvhjulpne. Børnene hælder selv op, smører deres boller om morgenen og til eftermiddagsmad, er med til at skære frugt og bage brød m.m. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 0-2 årige: Børn gives mulighed for bevægelse. Børn der viser glæde ved bevægelse. At der ses foranderlige miljøer. Børn gives mulighed for bevægelse. Børn der viser glæde ved bevægelse, ude som inde. At der ses foranderlige miljøer.
Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.
Østerdalens SMTTE: Naturen og naturfænomener Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Naturen og naturfænomener Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 23-4-2012 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad er situationen: Østerdalens beliggenhed i naturskønne områder. Fælles beslutning om at inddrage naturen som en del af Cittaslow visionen. Mål for de 0-2 årige børns læring: At give børnene mulighed for at sanse naturen. Præsentere og give børnene mulighed for at udforske natur, dyr og naturfænomener Mål for de 3-6 årige børns læring: At give børnene mulighed for at sanse naturen. Glæde og ansvarlighed ved at være og færdes i naturen Eksperimentere, udforske og bruge naturen. Få kendskab til natursammenhænge For 0-2 årige:
Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? For de 3-6årige: Vi arbejder på at få de "De Grønne Spirers Flag" Vi inddrager naturen i vores planlagte aktivitetsgruppergrupper Vi udforsker og bruger legepladsen, nærmiljøet, Oasen, skov og strand gennem hele året Vi har løbende emneuger, som inddrager naturen på forskellig vis som f.eks emnet: "Fisk" eller "Skovuger". Personalet søger viden sammen med børnene i bøger, på nettet og lignende, så vi kan være gode naturformidlere. Vi skaber ro og tid til fordybelse i naturen, og lærer børnene at vise respekt for og passe godt på naturen ved at være aktivt deltagende Vi piller, roder og rager, fanger frøer og passer godt på dem Vi har i perioder et akvarium, som fungerer som terrarie, og kyllinger i et lille bur på legepladsen, hvilket giver børn og voksne helt unikke muligheder for at følge dyrelivet på tæt hold og fordybe sig sammen Vi laver mad på bål Vi har hvert år i september "Høstuger", som afsluttes med den årlige høstfest. Her inddrages naturen hver dag. Der bages, syltes, plukkes bær og frugter og hentes halm Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 0-2 årige: At børn og voksne er ude i alt slags vejr. Børn der undersøger og eksperimenterer. At børnene i deres sprog og andre udtryksformer viser kendskab til naturen. At alle huse får de Grønne Spirers Flag. At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål vedr. naturen. At børnene udviser ansvarlighed over for dyr og natur. At børnene i deres sprog og andre udtryksformer viser kendskab til naturen. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.
Østerdalens SMTTE: Kulturelle udtryksformer Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Kulturelle udtryksformer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 23-4-2012 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Hvad er situationen: Det fælles projekt Det Naturlige Eventyr inspirerede både børn og voksne i det enkelte hus samt på tværs i området. Det vil vi gerne bygge videre på. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Mål for de 0-2 årige børns læring: At børnene oplever danske traditioner. At understøtte projektet Det Naturlige Eventyr - med fortælling, udklædning, rekvisitter så læring og erfaring videreudvikles, således at børnene fortsat præsenteres for forskellige kulturelle udtryksformer og understøttes i deres egen kreative udvikling. At skabe æstetiske børnemiljøer. Mål for de 3-6 årige børns læring: At børnene oplever danske traditioner. At understøtte projektet Det Naturlige Eventyr - med fortælling, udklædning, rekvisitter så læring og erfaring videreudvikles. således at børnene fortsat præsenteres for forskellige kulturelle udtryksformer og understøttes i deres egen kreative udvikling. At skabe æstetiske børnemiljøer.
Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? For 0-2 årige: Udarbejdes af Børnehuset inden 15-9 Vi vægter vores traditioner året igennem højt Igennem traditioner lærer man bl.a egne og andres kulturer at kende, bl.a derfor fejrer vi jul, fastelavn, påske m.m. Vi har tilbagevendende begivenheder som sommerfest, høstfest, bedsteforældredag, juletur til Tisselholt med fakler m.m. Vi har indrettet flere rum, så de indbyder til at afprøve sig selv og lære forskellige udtryksformer at kende. Vi har et teaterrum med masser af udklædningstøj, spejle og snart en scene, som indbyder til teater og rollelege. Vi har et værksted hvor man kan være kreativ og eksperimentere med former, farver og forskellige materialer En pædagog har en fortællekuffert, som kan indeholde mange spændende eventyr og fortællinger, og som bruges som et pædagogisk redskab. Børnene inddrages undervejs i fortællingerne og udtrykker sig kropsligt. Vi oplever børnene genfortælle og lege eventyrene igen og igen. Vi udforsker og bruger nærmiljøet. F.eks kan vi besøge kirken tæt på børnehaven en helt almindelig hverdag med en lille gruppe børn og opleve kirkerummet. Vi tager også til Broholm hvor der rundt om slottet er en fantastisk park med broer, kyssebænke m.m. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 0-2 årige: Børnene kender til danske traditioner, f.eks. jul og fastelavn. Børnene bruger forskellige udtryksformer så som fortælling, sang, teater og musik. At give børnene mulighed for kreative aktiviteter. Børnene kender til danske traditioner, f.eks. jul og fastelavn. Børnene bruger forskellige udtryksformer så som fortælling, sang, teater og musik. Børnene er åbne over for forskelligheder kulturelt og æstetisk. At give børnene mulighed for kreative aktiviteter. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde?
Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.
Østerdalens SMTTE: Børn i udsatte positioner Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Børn i udsatte positioner. Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 23-4-2012 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefællesskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Hvad er situationen Alle børn skal gives mulighed for at trives og udvikles i vores Børnehuse. Bevidsthed om at alle børn oplever at være i en sårbar situation i kortere eller længere tid. Der skal arbejdes inkluderende og anerkendende. Mål for det pædagogiske personale: Der nedsættes en gruppe med 6 pædagoger og en pædagogisk teamleder som tovholder. De mødes efter aftale Understøtte alle børns mulighed for læring og udvikling i børnefællesskaber, så en evt. sårbarhed ikke bliver en hindring for børn. Videndeling og opkvalificering. At det pædagogiske personale udvikler sig inden for faglighedsblomsten. Tiltag Handlinger For 0-2 årige: Udarbejdes af Børnehuset inden 15-9
Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Vi arbejder med børn i udsatte positioner i fællesskaber,- så social inklusion bliver for alle børn Pædagogikken afspejler børnegruppen Vi arbejder med små og store fællesskaber og sørger for at alle børn er en del af betydningsfulde fællesskaber med børn og voksne For alle børn er det helt afgørende at høre til / være en del af et fællesskab Gruppestrukturen er fleksibel, således at gruppesammensætninger løbende justeres. Alle børn kan i en periode komme i en udsat position, hvilket vi bl.a tager højde for i vores gruppedannelse Vi har fagligt fokus på relationen mellem barnet og den sociale sammenhæng barnet er i Vi behandler bevidst børnene forskelligt. Vi er bevidste om dilemmaet mellem hensyn til den enkelte og fællesskabet. Et vedvarende dilemma, som vi er opmærksomme på og reflekterer over dagligt. Vi arbejder med betydningen af den måde, vi bruger sproget på voksen/barn, voksen/voksen. Sproget skaber virkeligheden. For at tilegne os en større viden om og blive mere kompetente i arbejdet med inklusion, læser vi fælles artikler/litteratur til p-møder, diskuterer og laver handleplaner. Vi arbejder med Smttemodeller og praksisfortællinger Inden længe vil en fra personalet deltage i Øsetrdalens inklusionsgruppe Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Personalet i Børnehusene tilegner sig mere viden omkring anerkendende og inkluderende praksis. Børnehusene imellem viden deler. Det pædagogiske sprog afspejler den inkluderende tilgang. Mangfoldige og inkluderende børnefællesskaber. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Evalueringsspørgsmål til øjnene ude fra: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet?
Kan du få øje på noget fra dit eget Børnehus, som vi evt. kan lære af? Hvornår og hvordan: Der vil i maj 2013 blive en evaluering på tværs imellem Børnehusene i Østerdalen på to temaer. Det ene tema er sprog. Charlotte fra Gudme Børnehave er tovholder. Gruppen ligger selv deres strategi for evalueringen.
Østerdalen æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Østerdalen er foråret 2012 blevet Cittaslowcertificeret- Østerdalen består af : Ca. 320 børn fordelt på 6 Børnehuse. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus, Skårup Børnehus. Der er tilknyttet to naturområder: Oasen og Præsteskoven. Der er en dagtilbudsleder, et lederteam med 6 pædagogiske teamledere. Der er et medudvalg og en bestyrelse. I hvert børnehus er der et husråd af forældre, som mht. tiltag også er behjælpelige med at sætte fokus på Cittaslow. Rammer: Dagtilbudsloven Mission og fælles referenceramme. Faglighedsblomst Fælles pædagogiske læreplaner Østerdalens vision: Østerdalen - Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Hvorfor: Cittaslow har ikke et facit, men er vejen til refleksion over hverdagen. Giver øget fokus på trivsel og kvalitet i såvel børnenes dagligdag som i forhold til personalets arbejde og trivsel. Cittaslow giver retning og fokus på det vi kan, og hvad vi kan gøre mere af i en tid med mange forandringer og besparelser. Endvidere ser vi Cittaslow som en øget og mere bevidst mulighed for at indlede samarbejde med private/frivillige organisationer, skoler, dagpleje m.m. Hvordan: Østerdalens Børnehuse arbejder i 2012 og 2013 med: 1."Det naturlige eventyr", fælles tema og projekt for hele områdets børn og personale. Her vil vi skabe rum til fordybelse og nærvær, således skynd dig langsomt mærkes i børnehøjde. Lade børnene opleve kunst og kultur, og lade dem udtrykke sig æstetisk.
2. Alle huse vil arbejde med naturoplevelse og forståelse af naturfænomener, hvor målet er at alle huse får De Grønne Spires flag. Børnene leger dagligt ude i al slags vejr. 3.Fokus på det psykiske, fysiske og æstetiske arbejdsmiljø for børn og voksne. F. eks. lyddæmpende filt under og over bordene, belysning, indretning, farver m.m. 4. Øget fokus på arbejde med inklusion i forhold til at børn og voksne føler sig set, hørt og anerkendt. Temadag for hele personalegruppen d. 17-9-2011. 5. Øget fokus på at skabe rum for nærvær og refleksion, f.eks. siesta, mindre legegrupper, børnemassage m.m. 6. Øget fokus på at bruge lokale friske råvarer, og hvis muligt økologisk. 7. Vi forholder os kritisk og reflekteret i forhold til at købe og modtage legetøj. Vi udfaser legetøj der er fra før 2007. 8. Fokus på at bruge elsparerpærer og andre A-mærker. Øget fokus på genbrug. 9. Bevidsthed om at få luftet ud over middag. 10. Inddragelse af forældre og bedsteforældre i børnenes liv i dagtilbuddet. F.eks. bedsteforældredag, sommerfest, arbejdsdage, juleklip, deltagelse i udflugter, maddage m.m. 11. Øget bevidsthed om at åbne ud til omverdenen. F.eks. udstille i nærmiljøet, m.m. Med venlig hilsen Østerdalens Cittaslow- udvalg. Bestående af 6 pædagoger, 1 forældre, 1 pædagogisk teamleder og dagtilbudsleder. Louise ( Bakkehuset), Lasse (Skårup Børnehus), Pia (Vejstrup), Lene (Hesselager Børnehus), Sanne (Gudme Børnehave), Karina ( Oure Børnehus), Aase (Eventyrhuset), Jørn (bestyrelsen) Mai-Britt Strøm. Dagtilbudsleder Østerdalen