Beskæftigelsesplan 2009 Samsø Kommune Jobcenter Århus-Samsø. Samsø

Beskæftigelsesplan 2009 Samsø Kommune Jobcenter Århus-Samsø Samsø

Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplanen 2009.. s. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen s. 4 1.1 Mål 1 Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for s. 4 1.2 Mål 2 Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. s. 4 1.3 Mål 3 Nedbringelse af antal unge ledige dvs. u. 30 år.. s. 5 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og lang sigt.. s. 6 3. Mål og strategi for den borgerrettede indsats... s. 7 4. Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats.. s. 9 4.1 LBR midler til særlige virksomhedsrettede lokale initiativer s.11 5. Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen s.11 6. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. s.11 2

Beskæftigelsesplan Samsø 2009 Samsø Kommune har på beskæftigelsesområdet forpligtende samarbejde med Århus Kommune. Beskæftigelsesplanen for Århus Kommune er derfor gældende også for indsatsen på Jobcenter Århus-Samsø. Da der er nogle særlige fokusområder for Samsø kommune er der udarbejdet beskæftigelsesplan for Samsø. I beskæftigelsesplanen redegør staten og kommunen i Jobcenter Århus-Samsø for beskæftigelsesindsatsen i 2009 Beskæftigelsesplanen beskriver hvilke redskaber der kan anvendes på Jobcenter Århus-Samsø for at støtte Samsø Kommunes borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet, samt at sikre, at virksomhederne kan få den ønskede arbejdskraft. Indsatsen på Samsø sker i tæt samarbejde og beskrivelsen vil således flere steder være en fælles indsats stat og kommune. Der er fokus på snitfladerne og på hvordan samarbejdet kan være til gavn for indsatsen på såvel kort som lang sigt. Jobcenteret varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, start- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, ledige på fleksjob og i skånejob, sygedagpengemodtagere samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager jobcenteret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler mv. I jobcenteret sikres fokus på beskæftigelse ved at yde en differentieret indsats over for borgere og virksomheder: Differentieret således, at indsatsen målrettes virksomhedernes konstaterede behov og ud fra en individuel vurdering sikrer borgeren den korteste vej til job. Vision for jobcenteret: I samarbejde med den enkelte sikre korteste vej til job I samarbejde med virksomhederne sikre den arbejdskraft de har behov for på kort og langt sigt Medvirke til at skabe rummelighed på det lokale arbejdsmarked Strategiske mål for jobcenteret: Ved en tæt dialog med virksomhederne at medvirke til at sikre balance og afhjælpe flaskehalse Sikre borgeren en tidlig tværfaglig fleksibel indsats rettet mod aktuelle og fremtidige beskæftigelsesmuligheder Visitation af alle jobcentrets jobsøgende borgere ud fra fælles vurderingskriterier, som sætter fokus på den enkeltes beskæftigelsessituation og den indsats som skal iværksættes Helhedsorienteret indsats for alle matchkategorier med fokus på korteste vej til job Høj grad af samarbejde med alle aktører på hele arbejdsmarkedet Nærhedsprincippet bevares 3

I Beskæftigelsesplan 2009 er der klippet sektioner ind fra Beskæftigelsesregionens Kommunebeskrivelse 2008. For at tydeliggøre, hvad der kommer herfra og hvad Jobcenter Århus- Samsø kommenterer, vil længere indklip stå i størrelse 10 1) Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Indsatsområde 1 Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt Under den forudsætning at der fortsat er lige gode vilkår for beskæftigelsen forventer vi på Jobcenter Århus-Samsø at borgere, som i øjeblikket er i arbejdskraftreserven, vil kunne opnå selvforsørgelse i hele hovedsæsonen. Det er forventet at disse borgere også vil kunne være beskæftiget i en stor del af skuldersæsonen. Idet arbejdsmarkedet på Samsø er karakteriseret ved store sæsonudsving og deraf vekslende behov for arbejdskraft er det en af de største udfordringer at undgå sammenhængende perioder af ledighed i vintersæsonen i månederne fra november til marts. For at nedbringe antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed er der tæt dialog mellem staten og kommunen i Jobcenteret med fokus på flaskehalsområderne og på områder med helårlig beskæftigelse. Ved samtalerne foretages der løbende risikovurdering i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet Der er en skærpet opmærksomhed på, om den enkelte persons ledighedsperioder bliver kortere eller længere end foregående år. Er ledighedsperioden længere, skal der en øget indsats til, idet erfaringerne viser, at dette er en sikker indikation på mistrivsel. Der kan være tale om begyndende alvorlig nedslidning, et øget alkoholforbrug, o.a. På grund af det relativt lave antal ledige såvel forsikrede som ikke-forsikrede forventes det at kontakten i 2009 vil være mere intensiv end minimumsrettighederne beskriver. Tallene for Samsø er så små at det ikke giver mening at sætte procentsatser eller tal på, så mål 1 er for Samsø: Det er et mål i 2009 at der ud fra objektivt beskrevne kriterier arbejdes med en tidlig forebyggende indsats ift. alle der nærmer sig tre måneders sammenhængende ledighed Indsatsområde 2 Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før I takt med at der er flere og længerevarende sygedagpengeforløb er der lavet retningslinier med jobcentrets samarbejdspartnere. Det er et mål i 2009 at Jobcentret nedskriver retningslinier for indsatsen med beskrivelse af snitflader, således at der er fuldt klarhed over hvem der gør hvad, hvornår mhp. nedbringelse af den gennemsnitlige varighed Det vil f.eks. være: a) Beskrivelse af hvornår en sag oversendes fra ydelsescenter. Det kan være forskelle i behandling af glatte sager og risikosager b) Hvem gør hvad ved tilflytning af eksisterende sygedagpengesager 4

c) Tidlig visitation med visitationsteam d) Indhentning af samtykke og samarbejde med eks. a-kasse og staten i jobcenteret e) Tidlig og systematisk indhentelse af lægeerklæringer f) Klare mål med og krav til virksomhedspraktik g) M.v. Over de seneste to år er der tilflyttet flere langvarigt sygemeldte, som procentvis bliver en stor belastning for den samlede sygedagpengeindsats. Der bliver desuden en uundgåelig længere varighed når en sag oversendes og den skal tages op af en anden kommune. Igangsættelse af projekt Nøglen støttet af LBR ventes at afkorte den gennemsnitlige varighed af sygedagpengesager. Dog ventes strejken på sygehusområdet at virke negativt ind på den gennemsnitlige varighed af langvarige sager helt ind i 2009 Forløb over 26 uger udgør december 2007: 31 personer svarende til 57,4 % af den samlede sagsmængde på 54 personer Det er et mål i 2009 at sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes med 18.6 procent til 25 forløb i december 2009 Indsatsområde 3 Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses-, og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses-, og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før Målgruppen på Samsø er meget lille. En enkelt person fra eller til får derfor stor indflydelse på procentsatsen. Samsø Kommune oplever en stigning i tilflytning af unge med andre problemer end ledighed. Fortsætter denne tendens vil vi formentlig opleve en stigning og ikke et fald i målgruppen. Det er et fænomen, som er set tidligere, at man tror at man i en lille kommune vil kunne blive ladt i fred og ro. Intet er mere forkert. For personer opvokset på Samsø og fraflyttet pga. uddannelse, er der en høj gennemførelsesrate. De, som er blevet på øen, er typisk unge, der ikke ønsker at flytte til fastlandet, de har påtaget sig ufaglært arbejde, landbrug, frilandsgartneri, pakkeri, konservesfabriksarbejder, håndmand. Arbejdsmarkedet på Samsø kendetegnes ved, at jobåbningerne typisk stiller få eller ingen krav om specifikke kvalifikationer, ligesom der heller ikke er de store uddannelsesmuligheder. Sæsonledigheden søges sædvanligvis udfyldt med kortere kurser, truck-certifikat, levnedsmiddelhygiejne, sprøjtecertificat etc. Ved ledighed er indgang til samtalen med sagsbehandler via UU-vejleder med uddannelsesplan Tallene for Samsø er så små at det ikke giver mening at sætte procentsatser eller tal på, så mål 3 er for Samsø: 5

Det er et mål at Jobcenter Århus-Samsø ud fra objektivt beskrevne kriterier fastholder indsatsen med tidlig visitation af målgruppen, straks- og vedholdende aktivering samt screening af misbrug og psykiatriske diagnoser 2) De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer På kort sigt er udfordringerne Beskæftigelsesregionen har identificeret følgende udfordringer, som kommenteres ud fra viden om det lokale arbejdsmarked Mangel på arbejdskraft Der er som i 2008 mangel på arbejdskraft på stort set alle stillingsbetegnelser på det lokale arbejdsmarked. Manglen er særlig udbredt inden for byggefagene, jern og metal, transport, salg og service og landbrug herunder frilandsgartneri. I de sæsonprægede virksomheder er der i skuldersæsonen særlig behov for arbejdskraft, i hovedsæsonen dækkes behovet i stor udstrækning af unge og tilrejsende danske og EU-borgere. Lavere ledighed sætter fokus på Ministerens mål Den lavere ledighed medfører, at udbuddet af arbejdskraft, som kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, er for lavt. Det er derfor vigtigt, at jobcentret fortsat har fokus på indsatsen for at nedbringe arbejdskraftreserven og ungeledigheden og fortsat gør en særlig indsats for at reducere sygefraværet yderligere. Der er i dag flere fuldtidspersoner på sygedagpenge, end der er ledige på Samsø. Fortsat grupper med overledighed Selv om ledigheden er lavere for de fleste grupper, er der fortsat grupper på arbejdsmarkedet, som er ramt af overledighed. Det gælder først og fremmest kvinder og seniorer. Derudover er der et arbejdskraftpotentiale blandt kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 5. En gennemgang af gruppen af ledighedsberørte viser at de fleste har en fast tilknytning til en arbejdsgiver, som kommenteret ifm. resultatsrevsionen. For kontanthjælpsmodtagere skal det suppleres at der er stor fokus på om og hvornår personer i matchkategori 4 og 5 kan komme nærmere arbejdsmarkedet. Jobcenterets medarbejdere har et indgående kendskab til målgruppen og ved hvem der har en realistisk mulighed for at anvende mere af arbejdsevnen.. Ledige inden for områder med mindre gode jobmuligheder En oversigt over de lediges stillingsbetegnelser viser, at mange ledige er jobsøgende inden for områder med mindre gode jobmuligheder. Disse ledige bør motiveres til at søge bredere inden for områder med bedre jobmuligheder. En søgning viser at ledige faktisk står til rådighed indenfor de mest populære stillingsbetegnelser i et bredt geografisk område, og at de også står til rådighed med andre stillingsbetegnelser. På Samsø har der i mange år været en konsekvent linie i at man på det begrænsede arbejdsmarked skal søge og stå til rådighed i meget bred forstand. Der er altid fokus på behov for vejledningssamtaler 6

På længere sigt er udfordringerne Stor aldersbetinget afgang Over 1 ud af 3 af de ansatte på arbejdspladserne på Samsø vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på 10 til 15 års sigt. Aldersstrukturen blandt de ansatte er især skæv inden for brancherne Undervisning, Bygge-anlæg og Sociale institutioner. Demografisk modvind Med faldende arbejdsstyrke forventes arbejdsmarkedet også her blive påvirket af den demografiske udvikling. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen på Samsø har fokus på at udvide arbejdsstyrken både på kort sigt og længere sigt. På de to langsigtede udfordringer er der samarbejde med Udviklingskontoret, der arbejder med at styrke bosætningen på Samsø. Undersøgelser viser at nye tilflyttere oftest har kendskab til Samsø gennem ferieophold. Et forsøgsprojekt for at øge tilflytningen gennem et turisme- og bosætningsprojekt, støttet af Velfærdsministeriets pulje til kommunale forsøgsprojekter i landdistrikterne er etableret, og kører i 2 år. Formentlig giver det anledning til et længerevarende samarbejde. Jobcenteret har en naturlig samarbejdsrelation herom. Ift, Udviklingskontoret er i 2008 allerede etableret samarbejde omkring bredere synliggørelse af alle annoncerede job og det er aftalt, at vi i andet halvår sætter os sammen for at drøft,e hvordan vi kan styrke informationer på erhvervs-beskæftigelses- og bosætningsområdet via elektroniske medier. Desuden er det aftalt at vi samarbejder omkring tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, konkret taler vi om arrangementer med medvirken af EURES-medarbejdere De øvrige bud på hvordan arbejdsstyrkens udvikling kan påvirkes i positiv retning, hvis befolkningens erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens hæves vil blive kommenteret i afsnit om den borgerrettede indsats samt i afsnit om den virksomhedsrettede indsats 3. Mål og strategi for den borgerrettede indsats De to største erhverv på Samsø er landbrug og turisme, som begge i kortere eller længere perioder er ramt af sæsonafmatning. I de senere år er et stigende antal traditionelle landbrug blevet lagt om til frilandsgartneri, hvilket både har skabt flere arbejdspladser samt forlænget sæsonen for beskæftigelse. Ved grøntsagsavl høstes der langt hen i efteråret, ligesom afgrøderne lagres og pakkes ad hoc vinteren igennem. En væsentlig del af de ledighedsberørte er således i tæt kontakt med arbejdsmarkedet, med fuldtidsbeskæftigelse om sommeren og delvis beskæftigelse om vinteren, men de er også samtidig i risiko for at blive ramt af arbejdsbetinget nedslidning. Jobcentrets udfordringer for den borgerrettede indsats er overordnet set at sikre at arbejdskraftsudbuddet er så stort som muligt. Jobcenterets medarbejdere har via det tætte lokalkendskab viden om job, jobåbninger, jobmuligheder i såvel gamle som nyoprettede virksomheder. Det betyder at der i al borgerkontakt er permanent jobfokus. Udover i samarbejde med alle tænkelige aktører at forsøge at tiltrække arbejdskraft har Jobcenter Århus-Samsø mulighed for 7

at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet i længere tid. Der ses en klar tendens i at fastansatte udskyder tidspunktet for fratrædelse, derimod vil deltidsansatte typisk fratræde, når de har mulighed for dette. Gruppen af tilflyttere, som er overgået til efterløn, skønnes det ikke muligt at motivere til tilbagevenden til arbejdsmarkedet at nedbringe varigheden af ledigheden er kommenteret ift. ministerens mål at modvirke afgang fra arbejdsmarkedet pga. sygdom og nedslidning mv. kommenteres yderligere under den virksomhedsrettede indsats. der skønnes ikke mulighed for at få udbytte ift. at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet eller at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse Der er opstillet oversigt over personer i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken 26,7% af befolkningen i den erhvervsaktive alder er uden for arbejdsstyrken Personerne uden for arbejdsstyrken kan overordnet opdeles i 4 grupper. På Samsø udgør disse grupper følgende andele af det samlede antal 16-66-årige i befolkningen: Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken (herunder personer i aktivering eller på sygedagpenge) 2,8% Personer på tilbagetrækning fra arbejdsstyrken (herunder personer på efterløn og overgangsydelse) 6,8% Pensionister (herunder førtidspensionister og folkepensionister 65-66-årige) 11,5% Andre uden for arbejdsstyrken (herunder kontanthjælpsmodtagere og personer i uddannelse) 5,7% Samlet set er antallet af personer uden for arbejdsstyrken på Samsø steget med 25 personer fra 2006 til 2007 (3,9%). Stigningen i antallet af personer uden for arbejdsstyrken har dermed bidraget til en negativ udvikling i arbejdsstyrken. Stigningen står i modsætning til regionen som helhed, hvor gruppen er faldet med 2,4%. I beskæftigelsesplan 2008 beskrives som mål at nedbringe den gennemsnitlige længde af sygedagpengeforløb til niveauet i 2006. I 2006 var den gennemsnitlige længe 6,7 uge, denne øgedes voldsomt til 8,9 uger i 2007. Der er fokus på nedbringelse af den gennemsnitlige varighed både med tidlig opfølgning, rettidig opfølgning også gerne mere end loven foreskriver - og opmærksomhed på indhentelse af lægelige oplysninger. Jobcenter Århus-Samsø vurderer at det er muligt at yde en effektiv indsats ift. gruppen i aktivering eller på sygedagpenge. Projekt Nøglen, iværksat med midler fra LBR, forventes at bidrage til et yderligere fald i den gennemsnitlige varighed af sygedagpengesager og dermed i det samlede antal sager. I december 2007 var der 82 fuldtidsmodtagere af sygedagpenge på Samsø Kommune. Siden december 2006 er antallet af sygedagpengemodtagere faldet med 5 personer, et fald på 4,3%. Projekt Nøglen inddrager alle aktører, som kan være relevante for indsatsen. I 2008 har der været et aktivt udbytterigt samarbejde mellem stat og kommune og a-kasse ift. sygemeldte, som kommer fra ledighed. Arbejdskraftreserve blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere I 4. kvartal 2007 var der 11 fuldtidsledige og 8 fuldtidsaktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. Samlet set var bruttoledigheden for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere derfor på 19 personer, svarende til 1,0% af arbejdsstyrken. 8

Kvinderne udgør knap 60% af bruttoledigheden for denne målgruppe, og kun hver tiende er ung. Der er ingen indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land. Det seneste år er bruttoledigheden for målgruppen steget med 2 personer (10%). Det er således ikke - samlet set - lykkedes at nedbringe ledigheden for de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet, så der er fortsat reserver at hente blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der har været udskiftning af nogle personer i målgruppen. Reelt, som beskrevet under mål 3, sker der tilflytning af kontanthjælpsmodtagere med andre barrierer end ledighed. Gruppen som helhed bliver, som beskrevet på mål 3 straksaktiveret og screenet for misbrug og psykiatriske diagnoser og der alle, der kan være i aktivering, bliver aktiveret. Et styrket tværfagligt samarbejde i forvaltningen (familieafdeling, socialforvaltning) kan i nogen grad støtte op for den arbejdsmarkedsrettede indsats for borgerne. Et fokusområde i 2008-2009 er at få alle med restarbejdsevne i gang. Det er et mål i 2009 at få alle personer på ledighedsydelse ansat i fleksjob inden de når 12 måneders ledighed Uddannelse Arbejdsmarkedskontoret (AMK) på Samsø er støttet af LBR til projekt Kompetenceloft til Kompetenceløft. Daglig leder af kommunen i Jobcenteret holder faste møder med AMK og der er fokus på anvendelse af de beskæftigelsespolitiske redskaber som supplement til det, som parterne kan aftale. Ledige, som er i kontakt med Jobcenter Århus-Samsø får, hvis det overhovedet ses relevant, tilbudt ordblindetest. Blandt de 30 nyuddannede SOSU-hjælpere er der interesse for videreuddannelse til SOSU-assistent. Staten i Jobcenteret er i dialog med ledelsen af hjemmeplejen omkring den praktiske afvikling i det omfang de beskæftigelsespolitiske redskaber kan anvendes Samtlige medarbejdere i Jobcenter Århus-Samsø har ift. virksomhedskontakt og individuel kontakt med borgere fokus på vejledning, voksen(erhvervs)-uddannelse og omskoling. 4. Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats De to største erhverv på Samsø er landbrug og turisme, som begge i kortere eller længere perioder er ramt af sæsonafmatning. I de senere år er et stigende antal traditionelle landbrug blevet lagt om til frilandsgartneri, hvilket både har skabt flere arbejdspladser samt forlænget sæsonen for beskæftigelse. Ved grøntsagsavl høstes der langt hen i efteråret, ligesom afgrøderne lagres og pakkes ad hoc vinteren igennem. En væsentlig del af de ledighedsberørte er således i tæt kontakt med arbejdsmarkedet, med fuldtidsbeskæftigelse om sommeren og delvis beskæftigelse om vinteren. Som nævnt i afsnit om den borgerrettede indsats er der fokus på at tilmeldte ledige straks kommer i job. Har de barrierer ift. det ordinære arbejdsmarked vil der ske en hurtig etablering af trepartsmøde, stat og kommune i Jobcenteret og den lediges a-kasse/fagforening 9

Via medarbejdernes tætte lokalkendskab er der fokus på at sikre arbejdskraften i nye nicheproduktioner. Endvidere at arbejdskraften har de rette kvalifikationer. Det forventes at der bliver et tættere samarbejde med Arbejdsmarkedskontoret også i denne forbindelse. Arbejdskraftmanglen på Samsø Inden for mange mangelområder er der få eller ingen i arbejdskraftreserven og derfor er der behov for en særlig indsats for at øge arbejdsudbuddet f.eks. ved omskoling, opkvalificering, voksenerhvervsuddannelser mv., eller som det i høj grad sker på Samsø, ved at hente udenlandsk arbejdskraft. Det er ovenfor omtalt at der sammen med Udviklingskontoret planlægges informationer om EURES Der er en væsentlig udfordring på det samske arbejdsmarked at skabe balance mellem udbuddet af faglært, ufaglært og tillært arbejdskraft i højsæsonen, hvor der hentes udenlandsk arbejdskraft, og samtidig fastholdelse af arbejdstilknytning og udvikling af den fastboende del af arbejdsstyrken. Arbejdskraftmanglen er også udbredt for arbejdskraft, hvor der kræves et mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau. Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der på Samsø er indmeldt 59 ubesatte stillinger. Tallene for manglen på arbejdskraft er imidlertid usikre, idet kun 15 virksomheder på Samsø har deltaget i undersøgelsen. Tallene skal derfor tages som en indikator for manglen på arbejdskraft i området. Antallet af ubesatte stillinger svarer til 3,1% af arbejdspladserne på Samsø, hvilket er en højere andel end i regionen som helhed, hvor de ubesatte stillinger svarer til 2,1% af arbejdspladserne. I denne undersøgelse er der kun indmeldt om mangel inden for erhvervsområderne Jern- og metal og Sundhed og omsorg 1. I 4. kvartal 2007 og 1. kvartal 2008 har der været afskedigelse inden for erhvervsområderne Jernog metal. Der er uddannet 30 SOSU-hjælpere, og her der ikke flaskehals på Samsø. Der er mangel på sygeplejersker/sosu-assistenter, ligesom det er vanskeligt at rekruttere f.eks. en fysioterapeut. Arbejdskraftsmanglen er i sæsonen på alle områder betydeligt større, men der er ikke tradition for bred annoncering. Der er, som ovenfor nævnt, samarbejde med Udviklingskontoret om at få alle jobåbninger annonceret, idet det har betydning for bosætning og udvidelse af arbejdsstyrken. Det er af stor betydning at arbejdskraftsbehov er kendt i Jobcentret, selv om Jobcentret ikke er i stand til at formidle ledig arbejdskraft Via det tværfaglige samarbejde omkring Nøglen er drøftet mulighed for at modvirke afgang fra arbejdsmarkedet pga. sygdom og nedslidning mv. Et nyt tema i den virksomhedsrettede indsats er i 2009 medinddragelse af målrettede sundhedsfremmetiltag. Det skal drøftes i hvilket omfang man kan identificere og etablere kurser i ergonomi etc., som kan holde medarbejdere i løn mod refusion i ledighedsperioder. Det skal undersøges om man kan lave intern rotation. 1 Der henvises til bilaget til kommunebeskrivelserne og Analyserapporten for 2007 del 2 for en nærmere beskrivelse af manglen på arbejdskraft. 10

Kravet til arbejdsstyrkens geografiske og faglige mobilitet er stigende i takt med faldet i ledigheden. Med den nye sejlplan (01.10.08) vil sejltiden til Hov forkortes til 50 min. og der forventes et fald i billetpriserne, disse faktorer vil øge muligheden for at pendle ud af øen. Det er derfor en del af strategien i den virksomhedsvendte indsats at motivere arbejdsgiverne til at fastholde medarbejderne i helårs beskæftigelse og udnytte lavsæsonen til at efteruddanne medarbejderne. Det skal ikke blot være ift. faglige kompetencer men også i forhold til sikre et godt arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed, for på den måde at imødegå arbejdsbetinget nedslidning og langvarige sygemeldinger. Det vil samtidig forebygge at arbejdsgiverne undgår arbejdskraftmangel i højsæsonen. Det er et mål i 2009 at der i samarbejde med Sundhedsfremmecenteret og evt. andre aktører (eks. BST) er gennemført et eller flere uddannelsesforløb med bred fokus på arbejdsmiljø og sundhedsfremme på en eller flere af øens virksomheder Det rummelige arbejdsmarked Samarbejdet med staten i Jobcenteret har i 2007 og 2008 haft betydning for indsatsen for ledige og sygemeldte borgere, der har svært ved at finde eller fastholde job. Statens kendskab og tilgang til de lokale virksomheder har haft betydning for at skabe det rette match. Vi forventer at den fælles virksomhedsstrategi for 2008 fortsat vil vise positiv effekt for det videre arbejde med at støtte de personer, som har behov. Ved eventuelle handicap gælder i øvrigt strategierne for Jobcenter Århus og sager kan drøftes med eller blive sendt til medarbejdere med særlig kompetence. Strategien for 2008 med at øge brugen af Jobnets markedsandele vil fortsætte i 2009 ligesom det tilstræbes at fortsætte med indhente overvågningsinformationer til virksomhedsregisteret ved alle virksomhedsbesøg. Overvågningsinformationerne er et redskab til en fælles virksomhedsstrategi og fælles indsats for hhv. stat og kommune i Jobcenteret. Således er information om mulige praktikpladser en vigtig information til sygedagpengeafsnittes arbejde for at få sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet 4.1 LBR midler til særlige virksomhedsrettede lokale initiativer Beskæftigelsesplanen skal afstemmes i forhold til LBRs plan for anvendelse af midler til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer 5. Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Kommunen i Jobcenteret bruger den lovpligtige indsats over for borgere på ledighedsydelse, som skal have mulighed for at få tilbudt anden aktør. Udbud for Jobcenter Århus-Samsø sker i samarbejde med Jobcenter Århus. Det er aftalt at opgaven for borgere på Samsø i langt overvejende grad kan foregå på Samsø For personer på sygedagpenge vil der fortages konkret vurdering af mulighed for overdragelse til anden aktør. Indsatsen vil ske i samarbejde med Århus. 11

Staten i jobcenter Århus sikrer ved indgåelse af delaftaler med anden aktør, at delaftalerne også gælder jobcenter Samsø, og aktørerne forberedes på, at der eventuelt kan blive behov for en indsats på Samsø. Staten i jobcenteret i Århus og jobcenter Samsø følger herefter ledighedsudviklingen for ledige i de målgrupper, der er ved anden aktør, med henblik på at det løbende vurderes, om det vil være relevant at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen på Samsø. 6) Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Den Kommunale del af jobcentret Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen* Budget 2008 Budget 2009 Kontanthjælp (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.73) (mio. kr. netto) (mio. kr. netto) 2,1 3,3 16 21 Enhedspris i 1.000 123 155 Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.74) 0 0 0 0 Enhedspris 0 0 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.75) 2.5 2,7 20 17 Enhedspris i 1.000 kr. 123 155 Revalidering, inkl. forrevalidering (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.58.80) 6.0 33 5,5 30 Enhedspris i 1.000 kr. 178 184 Løntilskud m.v. til pers. I fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. Skånejob) Driftsudgifter (konto 5.58.81) 6.8 9,7 50 66 Enhedspris i 1.000kr. 136 145 Sygedagpenge (forsørgelse) Driftsudgifter (konto 5.57.71) 7.9 10,3 44 55 Enhedspris i 1.000 jkr 177 185 Beskæftigelsesordninger Driftsudgifter (konto 5.68.98) 0.4 8 0,6 6 12

Enhedspris i 1.000 kr. 59 100 Flaskehalsproblemer Udgifter (konto 5.68.98.1008) 48 50 Hovedkonto 6. Administration m.v. Budget 2008 Budget 2009 (mio. kr. netto) (mio. kr. netto) Administrationsudgifter vedr. jobcentre Udgifter (konto 6.43.53) 2.7 2,8 * Opgørelsen skal omfatte dranst 1 udgifter, d.v.s. driftsudgifter og indtægter, men skal være ekskl. refusion (dranst2). Den statslige del af jobcentret Driftsbevilling Budget 2007 Samlet driftsbevilling I alt - Heraf løn - Heraf jobcenter budget (mio. kr.) x x x Aktiveringsbevillinger Budget 2007 Budget 2008 (mio. kr.) x x x Budget 2008 Samlet ramme til aktiv indsats Aktiveringsramme Flaskehalsdispositionsret Aktiveringsrammen Vejledning og opkvalificering Udgifter (mio. kr.) x x (mio. kr.) x x x x Enhedspris Andre aktører Udgifter x x Enhedspris Antal helårskontaktforløb Aktivitetspuljen Udgifter Hjælpemidler Udgifter x x x x 13

Mentor Udgifter x x Forsørgelse af aktiverede Aktiveringsydelse i alt - heraf vejledning og opkvalificering - heraf virksomhedspraktik Løntilskudsstillinger hos offentlige arbejdsgivere Løntilskudsstillinger hos private arbejdsgivere Uddannelsesaftaler for ledige (voksenlærlinge) Samlet sum for aktivering af ledige Uddannelsesaftaler for beskæftigede (voksenlærlinge) Flaskehalsproblemer Udgifter x x Jobrotation Udgifter x x Alle tal i budgettet skal svare til det indtastede i IDA 14