Ishøj Kommune 2011 Side 115 04.62 Sundhedsudgifter mv. 2.167 2.843-1.002 1.841-325 118 Vederlagsfri fysioterapi: Vederlagsfri fysioterapi er lovbestemt og det er den praktiserende læge, der visiterer til ydelsen.. Ishøj Kommune har derfor ikke indflydelse på beløbets størrelse. Der er ved opfølgningen givet en tillægsbevilling på -1 mio. kr., som har vist sig at være for stor. Merudgiften udgør 430 t.kr. Lægekonsulent: Der er et mindre forbrug på udgifter til lægekonsulent på 13 t.kr.. Der er overførselsadgang på området, men Borger- og Socialservice ønsker ikke at søge resttet overført til 2012. Andre sundhedsudgifter: Der er en mindre udgift begravelsesudgifter og befordring til borgere på 91 t.kr. Denne mindre udgift er ikke reel, da den skyldes fejl i omsættertabel mellem fagsystem og økonomisystem. Der er brugt 241 t.kr. til området på den borgerrettede del af funktion 06.45.51. 05.32 Afløsning, aflastning og hjælp m.v.t. 5.548 3.100 2.452 5.552-4 100 Støtte/kontaktordning: Der er intet at bemærke til dette område. 05.38 Tilbud til voksne med særligt behov 78.080 85.799-2.948 82.851 4.771 94 Botilbud mv. for voksne psykisk eller fysisk handicappede Ishøj Kommune er som de fleste andre kommuner ramt af et økonomisk pres i forbindelse med en stigning af borgere, der har behov for støtte på det voksenspecialiserede område. For at kunne holde tet indenfor den økonomiske ramme, kræver det, at der er borgere der hjemtages fra botilbud til mindreindgribende tilbud, samt at alle sager bliver kritisk gennemgået for at sikre, at borgeren modtager det rette tilbud til den rette pris. Dette har derfor medført, at det har været nødvendigt at omplacere midler fra botilbud (5.38) til hjemmevejledning (5.32) i 2011 for at understøtte denne udvikling. Der har samlet været et mindreforbrug på bo- og dagtilbud på ca. 950 t. kr. i 2011. Dette skyldes primært at en højere statsrefusion end teret samt en stram styring på botilbudsområdet. Det er indlagt en besparelse på 2,3 mio.kr. på botilbud (5.38) i 2012, hvilket kræver en fortsat stram styring samt nye hjemtagelser. Misbrug Der har været en lavere tilgang end forventet, samt et prisfald hos udbyderne i 2011. Dette har medført en samlet udgiftsreduktion fra 2010 til 2011 på ca. 2.7mio.kr. Dette har medført et mindreforbrug på behandling af stof- og alkoholmisbrug på henholdsvis 676 t. kr. og 256 t. kr. Det vil sige at der samlet har været et mindreforbrug på misbrugsområdet på 932 t. kr. RED RED var i 2011 stadig finansieret af projektmidler, som skal overføres eller tilbagebetales til ministeriet. Der er samlet søgt om en overførelse af et mindreforbrug fra RED på 2,4 mio.kr. fra 2011 til 2012. Satellitkontoret Der har været et mindreforbrug på 466 t. kr. i 2011, som skal tilbagebetales til staten, idet projektet er afsluttet. Mindreforbruget skyldes, at projektet blev forsinket i opstarten, hvilket har medført et uforbrugt beløb.
Ishøj Kommune 2011 Side 116 Forbrugs- Procent 05.46 Tilbud til udlændinge -758-2472 -3.140-5.613-4.855 14 Integration og introduktionsydelse Området indeholder udgifter og indtægter vedrørende flygtninge og familiesammenførte, der i henhold til integrationsloven er omfattet af et integrationsprogram med danskundervisning og introduktion til det danske samfund og eventuel beskæftigelsesrettet aktivering de første 3 år efter ankomsten til Danmark, samt introduktionsydelse i særlige tilfælde. Til denne målgruppe betaler staten grundtilskud kr. 46.668 årligt, og der betales resultattilskud for bestået danskprøve kr. 33.632, og for ordinær beskæftigelse/uddannelse i mindst 6 måneder kr. 44.842. Området er fra 1. august 2010 tilføjet udgifter til arbejdskraftsindvandrere, som nu også i henhold til integrationsloven er omfattet af et 3 årligt introduktionsprogram med tilbud om danskundervisning og anden introduktion til det danske samfund, herunder beskæftigelsesrettede tilbud. På området registreres også udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge, som tidligere har været bogført på funktion 5.68.98. Integrationsprogram m.v. Nettoforbruget efter refusion er næsten 4,9 mio. kr. højere end det korrigerede, hvilket primært skyldes manglende indtægter. Refusionen er lagt forkert med en afvigelse på 3,4 mio. kr. Grundtilskud og resultattilskud udviser en manglende indtægt på 1,1 mio. kr. i forhold til det forventede antal personer der udmønter tilskud. Den resterende afvigelse på 0,4 mio. kr. er sammensat af flere modsatrettede poster. Introduktionsydelse Resultatet viser en lille udgift svarende til omkring 1 fuldtidsborger, og det passer med det terede. Forbrugs- Procent 05.57 Kontante ydelser 180.975 144.061 17.958 162.020-18.956 112 Generelt Der er generelt store afvigelser på de områder der varetages af jobcentret. Det skyldes store omlægninger af refusionerne på området, samt ændring i kontoplanen, så fx driftsudgifter er samlet på én funktion. Ved opfølgningen pr. 30. september 2011fandt Jobcenteret af administrative årsager, at de betydelige omplaceringer kunne afvente årsresultatet. Afvigelserne er derfor ikke udtryk for manglende opfølgning. Der er i stedet været fokus på om forbruget på nye områder blev modsvaret at tilsvarende mindreforbrug på andre områder. Områderne er fulgt tæt både af Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune. Sygedagpenge Sygedagpenge er indkomstgrundlag for personer, der er sygemeldte fra arbejdsmarkedet Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter i de første 4 uger af en fraværsperiode Fra 5. uge til 8. uge yder staten 50 % refusion af udgifterne Fra 9. uge til og med 52. uge yder staten 30 % refusion medmindre den sygemeldte er i virksomhedsrettet aktivering, hvor der ydes 50 % refusion Kommunen afholder 100 % af udgifterne efter 52. uge Barselsdagpenge ydes i forbindelse med fødsel og adoption og der er 100 % statsrefusion Kommunens udgifter til sygedagpenge har et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. netto. Mindreforbruget skyldes bl.a., at der er færre på sygedagpenge efter 52 ugers sygdom, hvor der er 100 % kommunal finansiering. Selv om der er endnu højere forbrug på sygedagpenge under 52 uger, hvor refusionsprocenterne er henholdsvis 30, 50 og 65 %, vægter de langvarige sager forholdsmæssigt højt. Sociale ydelser Mindreudgiften på 0,7 mio. kr. på området skyldes flere refusioner fra staten og tilbagebetalinger fra borgerne end først antaget. Kontanthjælp passiv og aktiv Kontanthjælp og starthjælp til forsørgelse samt engangshjælp, løntilskud og godtgørelse til kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Staten giver følgende refusion af kontant og starthjælp: 50 % af kontanthjælpen i perioder med virksomhedspraktik og ordinær uddannelse 30 % af kontanthjælpen i perioder med øvrig uddannelse og i passive perioder 0 % af kontanthjælpen i perioder med manglende rettighed
Ishøj Kommune 2011 Side 117 Der er på området merforbrug på 6,5 mio. kr. for aktiverede og 3 mio. kr. for borgere, der ikke er aktiverede. Det skyldes primært, at ledigheden er stagneret på et højt niveau, især for langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere. Det er dog lykkedes at fastholde et højt aktiveringsniveau, så andelen af aktiverede er forøget. Jf. seneste opgørelse fra KL, som ligger til grund KL s estimat for beregningen af beskæftigelsestilskuddet, ligger Ishøj Kommune førende i landsdelen i forhold til aktiveringsgraden. Arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede Arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige medfinansieres af kommunen. Kommunen skal ikke bidrage til udgifterne til a-dagpenge eller uddannelsesydelse, der er udbetalt for de første 12 uger efter indplacering i en a-dagpengeperiode. I 2012 skal kommunen ikke bidrage for de første 8 uger. Herefter medfinansierer kommunen: 50 % af dagpengene i perioder med virksomhedspraktik og ordinær uddannelse 70 % af dagpengene i perioder med øvrig uddannelse og i passive perioder 100 % af dagpengene i perioder med manglende rettighed 70 % af uddannelsesydelsen under deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse Efter kommunens overtagelse af dette område i 2010, er der gennemført betydelige ændringer i refusionerne fra 2011. Der er et merforbrug på 8 mio. kr. netto, og det skyldes først og fremmest, at der har været flere udgifter grundet stigende ledighed. Men stigningen i udgifterne er primært sket for aktiverede, så det er lykkedes at øge aktiveringsgraden med den stigende ledighed. Der er også tale om meget store udgifter på næsten 10 mio. kr. ved manglende rettidighed, hvor der fra 2011 ikke har været nogen refusion. Det skal dog anføres, at der under alle omstændigheder ville være en medfinansiering på ca. 70 % ved aktivering, og samtidig en ekstraudgift til betaling af aktiveringen, så udgiften ved manglende rettidighed er ikke udtryk for en nettoudgift, hvis der havde været fuld rettidighed. Manglende rettidighed dækker også over sager, hvor der aktiveres 30 timer pr. uge i overensstemmelse med Aktivloven, men hvor medfinansieringen beregnes i forhold til 37 timer. Skal der aktiveres mere end mindstekravet vil det kræve, at der bliver tilført driftsmidler til området. Tidligere beregninger fra Vallensbæk Kommune har vist, at der ikke vil være en økonomisk gevinst ved at ændre praksis.. Kommunens udgifter til dagpenge til forsikrede ledige er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, som reguleres efter kommunens faktiske forbrug. 05.58 Revalidering 14.800 21.824-3.244 18.580 3.780 80 Revalideringsydelse og løntilskud til revalidender, ledighedsydelse og løntilskud til fleksjobberettigede samt løntilskud til førtidspensionister ansat i skånejob. Revalidering Der er et mindreforbrug på kr. 0,8 mio.kr. Mindreforbruget skyldes en mindreudgift på 1,9 mio. kr. til selve ydelsen. og et afledt refusionstab på 1,1 mio. kr. Jf. generelle bemærkninger er der ikke sket omplaceringer i september-opfølgningen. og forbruget på de enkelte konti afviger væsentligt. Driftsudgifterne til revalidering er flyttet til funktion 5.90. Udgifterne på området er præget af, at det drejer sig om ret få sager, og der er stor variation i udgifterne i de enkelte revalideringer. Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og skånejob Det er tale om et mindreforbrug på 2,9 mio. kr., og det skyldes hovedsageligt, at det er lykkedes at få færre udgifter til ledighedsydelse i visitationsperioden, mellem fleksjob og ikke mindst ikke refusionsberettiget ledighedsydelse (over 18 mdr.). Der er således lykkedes at få flere borgere ansat i fleksjob, så færre er på passiv ledighedsydelse.
Ishøj Kommune 2011 Side 118 05.68 Beskæftigelsesordninger 32.686 22.991 17.951 40.942 8.256 80 Driftsudgifter Driftsudgifter til alle målgrupper er fra 2011 samlet på funktion 5.90. De har tidligere været bogført under de enkelte målgrupper. Udgifterne angår køb af kurser og uddannelser, udgifter til andre aktører og til selvvalgt uddannelse for forsikrede ledige. Samlet set er der tale om et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. på funktionen. Der er dog tale om et merforbrug på 1,3 mio.kr. vedrørende driftsudgifter til forsikrede ledige. Modsat er der følgende mindreudgifter: 2,2 mio. kr. til kontanthjælpsmodtagere, 0,3 mio. kr. til revalidender, 0,7 mio. kr. til sygedagpenge og 1,0 mio. kr. til ledighedsydelse.( Differencen i tallene skyldes afrundinger). Mindreforbrugene skyldes primært, at det er lykkedes for Jobcenteret at købe kurser til lavere priser end teret. Aktiveringsniveauet er fastholdt. Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige Efter driftsudgifterne er flyttet til funktion 5.90, er det primært udgifter til løntilskud for forsikrede samt, løntilskud til voksenlærlinge, personlig assistance til handicappede og hjælpemidler til forsikrede. I 2011 er der desuden tale om afløbsudgifter for driftsudgifter for 2010 på denne funktion. Der har været et mindreforbrug på 5 mio. kr. Der skelnes i kontiene, om der foretages betalinger som vedrører 2011 eller 2010. Pga. refusionsændringer er der i 2011 muligt at bogføre udgifter, der vedrører 2010 på særlig konti, og der kan derfor hjemtages højere refusion i disse sager. Der er et merforbrug på 2,2 mio. kr. på 2010 udgifter, mens mindreforbruget er 7,3 mio. kr. for 2011-udgifter. merudgiften i 2010 skyldes at det har været svært at kalkulere med et forventet forbrug, da der ikke har været muligt at finde beregningsgrundlag for en sådan kalkulation. Samtidig skete der ikke omplaceringer ved sidste opfølgning jf. generelle bemærkninger. Generelt for området kan siges at antallet at løntilskudsstillinger har været mindre end forventet. Løntilskud til forsikrede ledige ansat i Ishøj Kommune Der er et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. vedrørende løntilskud til forsikrede ledige også fra andre kommuner, som er ansat i Ishøj Kommune. Kommunen skal stille et antal pladser til rådighed for jobcentrene, men det er ikke op til kommunerne om pladserne bliver besat. Der er en udgift pr. borger på denne funktion selvom hovedparten af udgiften bliver hjemtaget som tilskud fra Jobcentrene. Derfor lægges ikke med alle de pladser kommunen skal stille til rådighed. Udgiften varierer alt efter om personen har pensionsordning eller ej Der har været en stigning i brug af pladser gennem de sidste par år og der er i løbet af 2011 givet en tillægsbevilling på 5 mio. kr. til området. Det viser sig, at tillægsbevillingen har været højere end behovet. Mindreudgiften skal ses i sammenhæng med beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige, hvor der ligeledes har været en mindre udgift en kalkuleret med. Beskæftigelsesordninger Her bogføres kommunens nettoudgifter ansættelser af kontanthjælpsmodtagere også fra andre kommuner. På denne funktion indtægtsføres kommunens tilskud fra jobcentre for kontanthjælpsmodtagere i løntilskud, og samtidigt bogføres kommunens udgifter til løn, herunder feriepenge og pension til kontanthjælpsmodtagere som er ansatte med løntilskud på samme måde som for forsikrede ledige ansat i Ishøj Kommune. Desuden er det udgifter til mentorer, hjælpemidler til aktiverede kontanthjælpsmodtagere samt udgifter til aktivering af unge under 18 år. Der er tale om et merforbrug på 1 mio. kr. netto, og det skyldes hovedsageligt, at der ikke har været teret med kommunens nettoudgifter til løntilskud for kontanthjælpsmodtagere, hvor forbruget har været kr. 0,6 mio. kr. Selv om Jobcenteret har haft stor fokus på virksomhedspraktik for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere med mentor støtte, er der et mindreforbrug på 1 mio. kr. til mentor, hvor der kun er brugt halvdelen af det terede. 06.45 Sekretariat og forvaltning 17.190 20.879-939 19.940 2.750 86 Centerkonti ej borgerrettede udgifter På Borger- og Socialservice område er der sket flere omrokeringer med bl.a. sammenlægning med Borgerservice og Psykosocial/Handicap. Lønudgifterne til Borger og Socialcentrets område har i 2011 været påvirket af adskillige konteringsfejl i forbindelse med indførsel af nyt lønsystem. Borger- og Socialservice, Personale og Udvikling og Direktionscenter-Økonomi har i samarbejde søgt løst fejlene. Først i november 2011 er næsten alle lønudgifterne faldet på plads.. Den reelle mindreudgift til administrationen udgør 2.133t.kr. Mindreudgiften er sammensat af følgende poster: - På grund af det manglende overblik har Borger- og Socialservicecentret af forsigtighedsprincip valgt at tilbageholde 3 vakante stillinger svarende til ca. 1,3 mio. kr. hvorfor ansættelserne først er sket ved udgangen af året. - Kløverengen har finansieret 1 medarbejder svarende til 0,4 mio. kr., hvor tet ligger her. - Kørselsafdelingen har finansieret 0,1 mio. kr., hvor tet ligger her Efter aftale med de involverede centre søges der ikke overførsel på de 3 poster. Den resterende sum 330 t. kr. søges overført til 2012
Ishøj Kommune 2011 Side 119 Borgerettede udgifter Borgererettede udgifter udviser et mindreforbrug på 617 t. kr. I dette beløb indgår begravelsesudgifter på 240 t. kr. som skulle have været konteret under sundhedsområdet. Fejlposteringen har ikke økonomisk betydning. Mindreudgifterne på ikke borgerrettede poster er sammensat af flere mindre afvigelser.