TEMA 4. Christian Schulz FRA I FORMATIO TIL VIDE SDELI G

TEMA 4 Christian Schulz FRA I FORMATIO TIL VIDE SDELI G

Indhold: Opgaveformulering... 3 Oversigt over skolens udstyr... 5 Vidensdeling... 5 SkoleIntra... 8 Samlemapper og dokumentarkiv... 8 Arbejdsrum... 10 Linksamling... 10 Elevplaner... 10 Logbog og debatforum... 11 Målsætning... 11 Ansvarsfordeling... 12 Organisatorisk ejerskab og arbejdsdeling... 13 Ledelsen... 14 IT-vejlederen... 14 Lærerne... 14 Konkret tids- og handleplan for Haldum Hinnerup Skolen... 12 Afslutning... 14 Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 2

Opgaveformulering På Haldum-Hinnerup Skolen har vi nu i 4 år anvendt SkoleIntra som vores kommunikationsplatform. Det fungerer rigtig godt, næsten alle lærere bruger SkoleIntra som et dagligt redskab. Men systemet, som det er i dag, fungerer næsten kun som informationskilde: Hvem er syge, indkaldelse til møder, referater fra møder, m.m. Hvordan udbygger en skole som vores SkoleIntra, så der virkelig opnås et løft i forhold til vidensdeling, så lærerne føler en synergieffekt ved systemet og hinanden? Jeg ønsker en platform, hvor skolen kommunikerer, samarbejder og deler erfaringer, information og viden med hinanden. Min udfordring bliver at få gjort lærerne til medspillere i den proces. Hvordan bliver lærerne aktive og bidrager til opbygningen af en vidensdeling-platform? Skolens historie med IT Haldum-Hinnerup Skolen er en skole, som så mange andre: Når nye ting skal sættes i gang, er det en langsom proces. Vi har de sidste 12 år arbejdet med IT-baseret kommunikation. Det har været en langsommelig proces, hvor der ikke rigtig har været defineret en ansvarsfordeling, hvilket har betydet, at processen har været langsom, og systemerne ikke er blevet udnyttet optimalt. First Class har været, og er til dels stadig, den platform, vi her på skolen har benyttet. I dag benyttes den dog kun til ekstern kommunikation i form af en mailboks for skolens medarbejdere, samt som Figur 1: Screendump fra skolens nu nedlagte SkoleKom konference tilknytning til diverse konferencer. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 3

For 8 år siden fik skolen sit første egentlige vidensdelingssystem, nemlig sin egen konference på SkoleKom. Konferencen var inddelt i en del under-konferencer. Disse konferencer blev brugt til forskellige formål: Udveksling af informationer, nyttige opslag, kommunikation i fagudvalgene, mødeindkaldelser og referater. Det fungerede som et godt og overskueligt system til meget af det, vi i dag bruger SkoleIntra til. Der var dog ikke etableret særlige procedurer for formidling og for vedligeholdelse af de forskellige konferencer. De fungerede snarere som et stort fælles arkiv med en struktur, som mange af lærerne efterhånden lærte at kende og blev fortrolige med. Min vurdering er, at konferencerne var et skridt i den rigtige retning, men at det kun var lidt over halvdelen af lærerne, der brugte systemet aktivt. Der var aldrig tale om egentlig vidensdeling, men mere et forum til udveksling af information, hvilket også fremgår af de emner, der ses på den gamle HH-konference. Vores fysiske postbakker var stadig fyldt hver uge med dagsordner og referater fra diverse møder. Mange lærere fik i den periode det Pædagogiske IT kørerkort. Det var en vigtig katalysator for f.eks udviklingen af brugen af SkoleKom. Flere af skolens lærere anvender fortsat SkoleKom i den eksterne kommunikation og deltager i de mange landsdækkende, faglige fora, der er etableret i SkoleKom. Det er dér, SkoleKom har sin helt store styrke, dels for fagene, men helt klart også i alle de speciale konferencer, der findes på SkoleKom, f.eks. konferencer om SkoleIntra, Whiterboards og mange andre. Her har vi som lærere virkelig mulighed for at finde informationer eller få svar på en lang række spørgsmål. Styrken her er den store udbredelse og mange aktive lærere. Figur 2: Screendump fra SkoleKom konference På Figur Haldum-Hinnerup 1: Screendump Skolen fra SkoleKom har vi valgt konference SkoleIntra som videndelingsplatform. I 2004 blev SkoleKom suppleret med SkoleIntra, der blev indkøbt til alle skolerne i den daværende Hinnerup Kommune. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 4

Skolen har taget SkoleIntra i brug i tre faser: Fase 1, skoleåret 2004-2005: LærerIntra Fase 2, skoleåret 2005-2006: ElevIntra/ForældreIntra Fase 3, skoleåret 2007-2008: ElevIntra/ForældreIntra LærerIntra er gjort obligatorisk for alle medarbejdere, og de forventes at logge sig på mindst én gang dagligt. Meddelelser fra ledelse og administration til skolens øvrige medarbejdere kommunikeres udelukkende via LærerIntra. Opstarten på SkoleIntra har efter min mening ikke været optimal. Vi var 6 personer, ledelsen samt 2 IT-ansvarlige, der tog til et fælles kommunalt intro-kursus, hvor de grundlæggende funktioner i SkoleIntra blev gennemgået. Det var som opstart ok, men lokalt fik vi aldrig fordelt ansvarsområderne: Hvem tilmelder personale? Hvem opretter og udbygger en overskuelig mappestruktur? Hvordan laver vi en ordentlig implementering af systemet i forhold til lærerne? Der var mange spørgsmål, vi aldrig fik forholdt os til. Her skulle ledelsen have haft en strategi, så vi fra starten havde fået opbygget en struktur, der var logisk. Hvis der dengang var blevet satset på en hurtig og effektiv uddannelse af lærerne, ville systemet være kommet hurtigere og mere effektivt fra start. Det skal nævnes, at skolen i 2004 ikke havde defineret tid til IT-vejledning og dermed heller ikke havde afsat timer til dette arbejde. Oversigt over skolen udstyr Skolen råder pr. 1. marts 2007 over en stationær eller bærbar pc for ca. hver femte elev. Den samlede bestand er øget fra 210 til ca. 230 pc er siden sidste indberetning til Undervisningsministeriet i 2006: Pc-type Antal Placering Stationære Ca. 150 Fælles nærområder og pc-rum Bærbare 30 I racks i fælles nærområder Aktive tavler 6 4. og 5. Årgang På skolen findes der 13 lærer-arbejdspladser. Vi har desværre, som det er i dag, ikke mulighed for opkobling til skolens netværk hjemmefra. Det vil kommunen ikke tillade af sikkerhedsårsager! Det ville på sigt være en klar fordel, hvis denne mulighed var til stede. Det ville gøre IT-strukturen mere fleksibel. Vidensdeling Vidensdeling i folkeskolen kan have forskellige formål, men i denne opgave vil jeg fokuse på vidensdeling med henblik på at udvikle lærernes pædagogiske praksis. Hvordan defineres vidensdeling? Det er den proces, hvor et eller flere individer påvirkes af andres viden, herunder, hvorledes denne viden samles, lagres og deles. Hvis vi skal forstå vidensdeling som begreb, er det nødvendigt at forstå nogle andre begreber, der Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 5

ofte griber forstyrrende ind i forståelsen af begrebet vidensdeling. Det drejer sig først og fremmest om begreberne information og viden, der ofte bliver forvekslet eller i værste fald gjort til synonymer. En væsentlig forudsætning for, at der kan finde effektiv vidensdeling sted, er, at lærerne har adgang til en platform, der er anvendelig for vidensdeling, lærerne må have et ønske om vidensdeling, og slutteligt må parterne i vidensdelingen være bevidste om, at deres viden er ønsket af andre. Forudsætninger - Vidensdeling kræver 3 ingredienser. Det drejer sig om: - Viden - Mennesker - IT Alle tre ingredienser er lige vigtige, da de alle medvirker til at samle de erfaringer, tillærte metoder, værdier og indsigter, som er oparbejdet gennem hårdt arbejde såvel fagligt som personligt. Viden er med andre ord knyttet til og afhængig af den enkelte leder eller lærer på skolen. For vidensdeling gælder, at mængden af ressourcer vokser, når man deler den med én eller flere andre. I folkeskolen kan der skelnes mellem tre overordnede former for vidensdeling: 1. Vidensdeling mellem lærere omkring undervisningsforløb 2. Vidensdeling mellem lærere omkring eleverne 3. Vidensdeling mellem lærere og forældre omkring elever Det er væsentligt at skelne mellem vidensdeling og informationsformidling. Her på skolen har det været informationsformidling, der har været praktiseret: Informationer videregives eller sendes til modtager, når informationen er modtaget, er den formidlet. For at der finder vidensdeling sted, kræver det, at modtageren aktivt tager viden til sig og anvender den i en eller anden sammenhæng. Figur 3 - Vidensdeling ved hjælp af IT i folkeskolen I et fremtidsperspektiv må det være målet, at vidensdeling i folkeskolen bygger på en konstruktivistisk tankegang, -ikke på en Kognitiv. Kognitivisme og socialkonstruktivisme repræsenterer to forskellige teoretiske tilgange til vidensdeling. Citat: Ifølge den kognitivistiske tilgang er det muligt at kode og afkode al viden i og om praksis i form af eksplicit information. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 6

Vidensdeling er et spørgsmål om at få opbygget en overskuelig database med en stor mængde information, som lærere eller elever kan trække på. Citat: Ifølge den socialkonstruktivistiske tilgang er det ikke muligt at kode operationel viden, men derimod deklarativ viden, der afkodes, idet modtageren anvender den som redskaber i egen praksis. 1 Viden om f.eks. et undervisningsforløb kan ikke deles, derfor skal en vidensdelingplatform nærmere ses, som en deling af redskaber. Den måde, redskabet anvendes på, afhænger af modtagerens situation og målrettethed. Det indebærer, at et system til vidensdeling skal være fleksibelt og dynamisk. Vidensdeling er ikke udveksling af information, men aktiv kommunikation, interaktion, samarbejde og dialog. Citat: Vidensdeling gennem LI foregår for det første i en proces, hvor lærerne samarbejder omkring udvikling af undervisningsforløb samt deler oplysninger om eleverne gennem anvendelsen af fælles dokumenter. For det andet foregår vidensdelingen gennem deling af undervisningsforløb og øvrige materialer i form af dokumenter, der lagres i en mappestruktur. Vidensdeling i LI består hovedsageligt i lagring, organisering og levering af information, mens systemet i mindre grad lægger op til aktiv kommunikation og interaktion. Det vurderes derfor, at LI kun i meget begrænset omfang lægger op til fleksibel og dynamisk vidensdeling. 2 Hvis vi skal følge den konstruktivistiske tænkning, er SkoleIntra som vidensdelingsplatform ikke udbygget og gearet til den tænkning. Der er derfor behov for mere forskning og for en målrettet indsats for udvikling af systemer til vidensdeling. Der er behov for systemer, der lægger vægt på begreber som interaktion, samarbejde, dialog, kommunikation, fleksibilitet og dynamik. 1 Vidensdeling ved hjælp af IT i folkeskolen - Forskningsprojekt i tilknytning til ITMF-projekt 386: Vidensdeling ved hjælp af Intranet Jørgen Bang, Christian Dalsgaard, Arne Kjær 2 Undervisningsministeriet - Videndeling i den danske folkeskole - Samlet rapport Juni 2007 Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 7

SkoleIntra Ministeriet har defineret følgende funktionelle minimumskrav til de tilskudsberettigede vidensdelingssystemer: Intern og ekstern kommunikation og samarbejde Adgang til: 1) Al relevant information, herunder fx skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger og fælles retningslinjer 2) Værktøjer til planlægning og koordinering af løbende aktiviteter, møder og nye initiativer 3) Kollaborative og projektorienterede værktøjer: Dels i forhold til det tværgående team- og faglærersamarbejde og dels i forhold til elevernes problemorienterede og samarbejdsbaserede læringsforløb 4) Faciliteter til skole-hjem-samarbejde. Fleksibel skemalægning Adgang til de enkelte klassers fleksible ugeskemaer, herunder mulighed for, at lærerne (lærerteams) kan oprette og redigere ugeskemaer på baggrund af skolens grundskemadata. Lærerværktøjer Adgang til: 1) Værktøjer der understøtter opgavedialog, kommentering og retning af elevernes skriftlige arbejder 2) Målstyring og understøttelse af undervisningsdifferentiering 3) Værktøjer til tilrettelæggelse af procesevaluering og udformning af prøver og tests. Elevværktøjer Elevadgang til: 1) Porteføljer, logbøger og lektiestyring 2) De overordnede mål og handleplaner og udmøntningen i forhold til de enkelte fag/klasser og elever (via den personlige portefølje og logbog) 3) Digitale undervisningsmidler 4) Værktøjer til procesevaluering og gennemførelse af prøver og tests Materialedeling Adgang til at alle kan lægge materialer ind i en given søgbar katalogstruktur og mulighed for at dele dette på tværs af skolens aktører alt efter behov. 3 SkoleIntra, som det ser ud i dag, opfylder til fulde ministeriets krav om vidensdeling. Som før nævnt har Haldum-Hinnerup Skolens opstart med SkoleIntra ikke været optimal. Med SkoleIntra samt opstart af LærerIntra har hovedparten af lærerkollegiet erkendt fordelene ved det fleksible reserveringssystem, kalenderen og ikke mindst muligheden for at skrive en besked til en nærmere afgrænset del af lærerne, herunder diverse mødeindkaldelser. Som det ser ud i dag, er der stor tilfredshed med systemet, og langsomt har lærerne lyst og mod på at udforske nye muligheder i systemet. Samlemapper og dokumentarkiv Her er et typisk udsnit af indholdet af vores dokumentarkiv. Det har udelukkende karakter af informationsudveksling. 3 Kilde: http://us.uvm.dk/grundskole/undervisningsmidler/it/itifolkeskolen/videndeling.htm?menuid=10 Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 8

Det kunne være her fagene gemte undervisningsforløb til inspiration for andre. Det er i mappen med årsplaner, hvor vi har den største vidensdeling. Ledelsen har stillet krav om, at alle klassers årsplaner skal gemmes her, så de kan bruges til inspiration for kommende klasser. Sikkert også for, at ledelsen har adgang til dem. Samlemappe-strukturen er en rodet sag på vores skole. Der er ikke fra starten defineret en ordentlig struktur. Det har derfor været op til de enkelte lærere på eget initiativ at oprette samlemapper. Det har betydet, at det er ganske få lærere der har fået gang i brugen af samlemapper. Et godt eksempel på en god og overskuelig struktur findes i samlemappen for Natur og Teknik. Her har en lærer lavet mapper med underemner, så andre nemt og hurtigt kan finde netop det emne, hun søger efter. Her er basis for vidensdeling, om end meget statisk. Det, som adskiller samlemapper fra dokumentarkivet, er, at det kun er den eller de kolleger, der har adgang til mappen, der kan læse og bidrage med indhold. Dermed kan man målrette og begrænse indholdet til f.eks. et fag og dermed sørge for, at det kun er de kolleger, der har en faglig interesse, der får besked om nyt. Det er således muligt at begrænse indholdet til dem, det er relevant for. Der kan linkes internt i SkoleIntra til samlemapper fra f.eks. et arbejdsrum. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 9

Arbejdsrum Arbejdsrum er et rigtigt godt eksempel på reel vidensdeling. Et eksempel er 5. Årgang. De har haft rigtig gode erfaringer med arbejdsrum og vidensdeling. To lærere har fået til opgave at udvikle et arbejdsrum i forbindelse med et årgangsprojekt om lande. De har på et teammøde demonstreret arbejdsrummet for de andre lærere i teamet. De andre lærere har udbygget/tilpasset arbejdsrummet så det passer til deres undervisning. Arbejdsrum er meget lette at oprette og dele. Det kunne være her, at skolen startede med en opbygning af en database med forskellige arbejdsrum til forskellige årgang. Et krav til næste skoleår kunne f.eks. være, at hver klasse el. årgang skulle oprette et arbejdsrum. Det kunne også være en opgave for fagudvalgene. Linksamling I forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsrum kunne det være en ide at udbygge de links, der allerede ligger i Linksamlingen på SkoleIntra. Det er her vigtigt, at der er en grundig beskrivelse af linket. Her er det også vigtigt, at sådan en samling bliver holdt opdateret. Der er ikke noget værre for en lærer end døde links! Elevplaner Vi har på skolen de sidste 2 år arbejdet rigtig meget med elevplaner. Vi har i udarbejdelsen af elevplaner forsøgt at finde en form, der er nem og overskuelig. Der er blevet oprettet en skabelon for hver enkelt årgang, sådan at fagene er tilpasset. Lærernes opgave har været at tilpasse skabelonen i forhold til de emner, klassen har gennemgået i løbet af året. Derefter er skabelonen blevet importeret over i elevplaner. Nu kan læreren så udfylde elevplanen med krydser se figur. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 10

Det har ikke fungeret uden problemer og frustrationer for lærerne. Det store spørgsmål er, hvordan vi på skolen kan optimere denne proces. Hvordan kan vi vidensdele om elevplansarbejdet, sådan at lærerne f.eks. ikke hvert år skal indsætte mål for fagene, men evt. kan nøjes med at tilpasse elevplanen fra årgangen over dem. Vi arbejder på at fjerne afkrydsningssystemet og i stedet indsætte tekst. Her må der også kunne vidensdeles om disse tekstformuleringer. Arbejdet med elevplaner i SkoleIntra er et rigtig godt eksempel på vidensdeling mellem skolen og hjemmet. Sæt et kryds, og elevplanen er synlig for forældrene i ForældreIntra. Her har SkoleIntra sin helt store styrke. Logbog og debatforum Her er to funktioner, vi på skolen endnu ikke anvender, men som kunne give et løft i forhold til vidensdeling. Logbogen kan bruges til at dele erfaringer, viden om, refleksioner over klasser og undervisningsforløb. Det er også her, du dagligt kan indskrive notater om den enkelte elevs faglige udvikling. Notater som du så kan bruge i forbindelse udarbejdelsen af elevplaner og som teamets lærere kan få adgang til, så der kan dannes et samlet billede af eleven. Logbog kan også bruges som en personlig dagbog over klassen liv. I SkoleIntra findes også muligheden for at oprette debatfora. Disse debatfora er velegnede til at diskutere og informere om forskellige emner. Dette kunne f.eks. være et debatforum for matematik, naturfag eller for en hel afdeling på skolen. Debatfora bliver i sagens natur kun spændende, når og hvis der er flere deltagere, men de rummer mulighed for at gøre indholdet meget relevant og vedkommende for de deltagende kolleger. Debatfora kan have en begrænset periode, hvor de er relevante, men de kan også eksistere i en længere periode, således at man kan følge udviklingen i f.eks. et fag over en årrække og søge tilbage til tidligere diskussioner og informationer. Der kan også linkes internt til debatfora i SkoleIntra. Målsætning Det var en gennemgang af skolens historiske IT-udvikling, en begrebsafklaring og en beskrivelse af SkoleIntras muligheder. Hvis vi her på skolen skal opleve et løft i forhold til vidensdeling, må det være et fælles ansvar. Alle kolleger på Haldum-Hinnerup Skolen bruger og bidrager til en fælles vidensdelingskultur baseret på Haldum-Hinnerup Skolens SkoleIntra. Forudsætningerne IT-vejlederne sørger for en oprydning og en struktureret mappekultur på SkoleIntra. Alle kolleger forpligtiges til at bidrage med mindst et velbeskrevet undervisningsforløb pr. fag pr år. Fagudvalgsformændene vedligeholder mapperne og får tid hertil. Der afsættes tid til information på lærermøder. Målene At der efter få år er oparbejdet en database/materiale/undervisningsforløbssamling, der giver et godt indtryk af undervisningskulturen på Haldum Hinnerup Skolen. At lærerne løbende anvender, evaluerer, tilpasser og forbedrer disse forløb, så de bliver nuancerede Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 11

og velbeskrevne. At der næste år udarbejdes nye og forbedrede arbejdsformer omkring elevplaner At lærerne anvender SkoleIntra til at gemme, dele og formidle viden om og refleksioner over elevernes alsidige personlige udvikling. Evaluering Fagudvalgsformænd, IT-udvalget og ledelsen vurderer ved udgangen af næste skoleår, om arbejdet lever op til mål og indhold. Det kunne f.eks. være i form af en spørgeskemaundersøgelse på LærerIntra. Det kunne være trin 1, men den helt store vision kunne være, at få startet FællesNettet op, sådan at hele kommunen kunne vidensdele. Vision: Den helt store vision må være et lokalt og fælleskommunalt konferenceområde til kommunikation, udveksling, udvikling og opbevaring af undervisningsforløb på de 16 kommuneskoler i Favrskov Kommune for på den måde at samle og koordinere kommunens lærerog undervisningsresurser. Konkret tids- og handleplan for Haldum Hinnerup Skolen Næste skoleår vil de to væsentlige indsatsområder være udvikling af vores elevplaner og opbygning af en lokal vidensdelingsdatabase. Fase 1: Lærerne skal med på ideen. På næste pædagogiske rådsmøde fremlægger jeg, som ITvejleder forløbet omkring vidensdeling, så lærerne har mulighed for at planlægge, hvilket IT-projekt de vil bidrage med i deres årsplan. Her vil jeg også kort beskrive, hvilke oplagte muligheder der findes i SkoleIntra: arbejdsrum, logbøger, linksamling, spørgeskemaundersøgelser, mv. Der vil også komme en opfordring til alle teams om at benytte muligheden for at få besøg af ITvejlederen på de kommende planlægnings-teammøder. Fase 2: Inden sommerferien vil jeg aftale et møde med ledelsen, hvor jeg fremlægger mine ideer og tanker. Her vil vi se på ansvarsfordelingen, tidsplanen og resurserne. Fase 3: IT-vejlederen vil tage kontakt til diverse fagudvalg og undersøge, hvordan en fornuftig mappestruktur kunne se ud for deres fag. Derefter vil jeg sørge for en ordentlig mappestruktur på SkoleIntra under samlemapper. Fase 4: Lærerne skal lave en kort beskrivelse af det forløb, de har tænkt sig at gennemføre, hvilket klassetrin forløbet er tiltænkt samt hvordan de har tænkt sig at udbrede undervisningsforløbet til de andre lærer. Her kunne også være en vurdering af i hvilket omfang de evt. har brug for mig som ITvejleder. Det arbejde kunne laves i skemaform på SkoleIntra. Jeg laver Skema! Fase 5: Undervisningsforløb fremstilles med support fra IT-vejlederen. Lærerne bidrager med gode links og gode ideer mv. til andre teams. Her kunne det være helt optimalt, hvis lærerne fik afsat en eftermiddag til det konkrete arbejde. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 12

Fase 6: Undervisningsforløbene gennemføres og mangfoldiggøres på SkoleIntra. Fase 7: IT-vejlederen samler op på forløbet i forbindelse med et pædagogisk rådsmøde. Her kan udvalgte teams evt. kort fremlægge og beskrive deres undervisningsforløb for de andre. Ansvarsfordeling Det store spørgsmål er så, om lærerne er gearet til at rykke endnu et niveau op og på den måde om muligt dele viden endnu mere, end det er tilfældet i dag. Umiddelbart vurderet, er muligheden for vidensdeling tilstede, men der kræves stadig en indsats fra den enkelte. Det er ofte sådan, at det er ildsjælene og de, der brænder for IT, der går forrest. Derfor må der opstilles tydelige mål og en klar ansvarsfordeling. Organisatorisk ejerskab og arbejdsdeling Hvordan der opnås ejerskab til en vidensdelingskultur, er helt afhængigt af lokale forhold: Ledelse, teamkultur, it-parathed mv. Herunder ses en ansvarsfordeling, som er udarbejdet i forbindelse med Rambøll Management arbejde for undervisningsministeriet. Ledelse IT-vejlederen Lærere Fastlægger videndelingssystemets placering i skolens overordnede (pædagogiske) værdigrundlag og målsætning Fastlægger videndelingssystemets placering i skolens it-strategi Fastlægger implementeringsplan, herunder tidsplan for ibrugtagning af de lærer-, elev- og forældrerelaterede dele af systemet Definerer tjenstlige forpligtelser i forhold til anvendelsen af Monitorerer daglig drift Koordinerer driftsspørgsmål med kommunens og/eller skoleforvaltningens it-afdeling Yder daglig support til lærere og elever Gennemfører uddannelse af lærere Deltager i koordinering og erfaringsudveksling med andre skoler, lokalt og nationalt Opsamler ønsker til nye funktionaliteter Definerer videndelingssystemets rolle i undervisning enten individuelt eller på teambasis Definerer regler for teamets anvendelse af videndelingssystemet i det daglige teamsamarbejde Definerer regler for elevernes anvendelse af videndelingssystemet Instruerer elever og forældre i anvendelsen af videndelingssystemet Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 13

videndelingssystemet Sikrer forankring af tjenstlige forpligtelser i lokalaftale Allokerer ressourcer til support og uddannelse Delegerer ansvar for driftsmæssig og pædagogisk implementering til medlem af ledelsesgruppen og herigennem til it-vejledere og lærere Fastlægger regler for videndelingssystemets anvendelse i skole-hjem-samarbejdet 4 Ledelsen Ser vi på ovenstående skema, har ledelsen en betydelig rolle i udviklingen af en god videndelingskultur. Ledelsen på skolen skal prioritere og fordele arbejdsopgaverne samt ressourcerne på skolen. Dette ansvar indebærer også en prioritering. Helt grundlæggende ønsker lærerne en klar udmelding fra skolens ledelse omkring mål for og krav til deres anvendelse af SkoleIntra. Hvad vil skolen med SkoleIntra på kort og lidt længere sigt? Jeg mener at ledelsens engagement og understøttende virksomhed er en forudsætning for at vidensdelingsvisionen virkeliggøres. IT-vejlederen IT-vejlederens første opgave bliver oprydning og opbygning af en fornuftig mappestruktur, sådan at systemet bliver overskueligt. Derefter er formidling nøgleordet. IT-vejlederen skal yde daglig support til lærere og elever, og han skal stå for planlægning og formidling af videndelingsstrategien på et lærermøde Lærerne Lærerne skal planlægge et undervisningsforløb, som skal indgå i opbygningen af skolens database for undervisningsforløb. Det kan være et arbejdsrum, men det kan også være et forløb der gemmes under fagets samlemappe. Læreren skal overveje, hvordan vidensdelingssystemet skal inddrages i undervisning enten individuelt eller på teambasis. De skal definere regler for teamets, elevernes og forældrenes anvendelse af vidensdelingssystemet. Afslutning Målet med implementering og udbygning af vidensdelingssystemet er, at lærerne oplever en øget fleksibilitet og tidsbesparelse i det daglige arbejde. Men det vigtigste er en bedre, mere motiverende og sjovere undervisning. 4 Undervisningsministeriet - Videndeling i den danske folkeskole - Samlet rapport Juni 2007 Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 14

På vores skole er temaet i centrum, her skulle oplevelsen gerne være en styrket kontinuitet i og værdi af teamsamarbejdet. Lærerne skulle gerne opleve store lettelser og tidsbesparelser i forhold til udarbejdelsen af elevplaner, samt optimal vidensdeling om klasser, elever og undervisningsplaner i de enkelte teams Mulighed for pædagogisk fleksibilitet. Højnet informationsniveau hos forældre og elever og en mulighed for at styrket dokumentation af undervisningen, elevevaluering og forældredialog m.m. En kultur- og organisationsudvikling i folkeskolen med henblik på øget vidensdeling kræver tid; det er en forandringsproces, som rører ved grundlæggende aspekter i den hidtidige lærerrolle. Jeg er sikker på, at vi på vores skole er klar til denne udfordring. Christian Schulz - Haldum Hinnerup Skolen Side 15