Organisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde

Relaterede dokumenter
Styringsdokument. Organisering og ansvarsfordeling i kvalitetsarbejdet ved UCN

Kommissorium; Styregruppe

Funktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet

Fælles regional retningslinje for ledelse

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

Internationalisering på Strib Skole

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

Handicappolitik for Gentofte Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Udviklingsaftale 2019 for Byråds- og Direktionssekretariatet

Programplan - Vejledning

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Rikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Godkendelse af dagsorden v/aase Schmidt... 2

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for årgang

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Bølgeplan - Vejledning

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Kvalitetsledelseskrav Forundersøgelse Østlig Ringvej, tekniske og miljømæssige undersøgelser. Maj 2017

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Direktionen Juni Ny organisation

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

SCIENCE Fælles rammer for studieintroduktion på bacheloruddannelserne i

Virksomhedsplan Bilag 1: Indsatsområder 2012

Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte.

Lokal udviklingsplan for Rundhøjskolen

Implementering. Norddjurs Kommune

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

PLEJECENTRET EGEBO. Jobprofil for teamleder

Indledning Handlingsplan

Kvalitetssystem på VGHF

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen

Manual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september Socialafdeling 7800 Skive

Vejledning til kulturaftaler

Borgerrådgiverfunktionen i Hvidovre Kommune

SOLRØD KOMMUNE. Digitaliseringsstrategi

Politik for mødet med borgeren

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Sikkerhed ved å bent våndtræning, cykling og løb i KTK86

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

1. Planlægge projektledelsen

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Referat af møde i Opgaveudvalg om Innovation

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

1. Introduktion til sikkerhedsrundering Formål og mål Den samlede proces... 4

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Børnehuset Vigen. Formål:

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Folkeskolereform. Kære forældre

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Tæt på læringseffekten

1. Indledning. 2. Visionen

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Referat. Møde i Personalepolitisk underudvalg Mandag den 8. januar 2018 kl. 12:30 Mødelokale 20. Deltagere:

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hofte og Knæ

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Styringsmodel for programmer og projekter i Digitaliseringsforeningen

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2014

Assens Kommune, januar 2008 KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF KOMMUNEPLAN. Assens Kommune Miljø, Teknik og Plan Indre Ringvej Aarup

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale juni 2015

Frederiksberg Kommune Klar opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udbud og indkøb

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts

Regionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år.

Ledelsesgrundlag. Forord. Vores vision. Direktionssekretariatet februar Ved Kommunaldirektør Nich Bendtsen

Frivilligcenter Herning et lokalt videns- og kompetencecenter

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

Informationsmøde for virksomheder udtaget til kvalitetskontrol i 2018

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Uddannelsesevaluering Serviceøkonomuddannelsen

Region Syddanmark. It-strategi for Regional Udvikling

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Apopleksi

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Transkript:

VIA University Cllege Dat: 6. juli 2015 Jurnalnummer: U0027-4-5-15 Ref.: JRJ Organisering g frankring af VIAs kvalitetsarbejde VIAs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at arbejdet med kvalitetssikring g kvalitetsudvikling mest hensigtsmæssigt finder sted, når kvalitetsarbejdet er frankret i den gældende ledelsesstruktur fra bestyrelse gennem rektr, prrektr g direktører fr hvedmråder til uddannelsesledelsen (uddannelseschef g/eller uddannelsesleder) fr de enkelte udbudssteder. Centralt er der således etableret en kvalitetsafdeling i prrektrs mråde, hvis primære pgaver består i at tilvejebringe g videreudvikle VIAs kvalitetssystem samt understøtte VIAs ledere i arbejdet med kvalitetssikring g udvikling af uddannelsernes kvalitet g relevans. VIAs direktin bestående af rektr, prrektr g prfessinshøjskledirektør samt direktørerne fr de fire hvedmråder sikrer den ledelsesmæssige frankring af uddannelsesudviklingen samt kvalitetssikring af uddannelser g undervisning. Til understøttelse af dialgen med hvedmråderne, rganisatinens samarbejde g videnudveksling i arbejdet med kvalitetssikring g kvalitetsudvikling er der nedsat et kvalitetsudvalg. 1/5

1. Kvalitetsafdelingens frmål g ansvar Siden sin etablering i 2008 har VIAs kvalitetsafdeling haft det verrdnede frmål at skabe et samlet kvalitetssystem, der udgør en fælles ramme fr kvalitetssikring, kvalitetsudvikling g kvalitetsrapprtering. Den fælles VIA-ramme skaber samtidig grundlag fr benchmarking af prcesser g resultater samt understøtter rganisatrisk læring på tværs af uddannelser g hvedmråder. Kvalitetsafdelingens pgaver består således i, at - skabe g videreudvikle VIAs kvalitetssystem - understøtte udviklingen af det vertikale g hrisntale infrmatinsflw i institutinen - understøtte ledelsesniveauerne g de relevante fra i at handle på den viden g infrmatin sm kvalitetssystemet generer i frm af statistik, undersøgelser, evalueringer g kvalitetsrapprter. Kvalitetschefen er ansvarlig fr det verrdnede kvalitetssystem g fr den løbende udvikling g ajurføring af kvalitetssystemet, så det til stadighed pfylder myndighedskrav. Kvalitetschefen er således ansvarlig fr metder g værktøjer til kvalitetssikring g udvikling af uddannelsernes kvalitet g relevans. 2. Kvalitetsudvalgets frmål g ansvar Samarbejdet mellem Kvalitetsafdelingen g VIAs hvedmråder er frmaliseret i VIAs Kvalitetsudvalg. Frmålet med VIAs Kvalitetsudvalg er at understøtte krdinering g videndeling hrisntalt i rganisatinen m kvalitetssikring g -udvikling mellem kvalitetsafdelingen, VIAs hved- g fællesmråder g de enkelte uddannelser samt uddannelsesenheder. Kvalitetsudvalget kvalificerer udviklede metder g værktøjer g infrmerer m uddannelsernes behv g ønsker i relatin til kvalitetsarbejdet i VIA. 3. Ansvarsfrdeling i kvalitetsarbejdet Ansvarsfrdelingen i relatin til kvalitetssystemet g dets anvendelse er kblet til VIAs ledelseshieraki, g de besluttende fra. Der er tale m et fælles ansvar med følgende ansvarsfrdeling: 3.1. Bestyrelsen Har et verrdnet ansvar fr uddannelsernes kvalitet g relevans g vedtager styringsdkumenter sm fx visin, missin, strategi, udviklingskntrakt g resultatlønskncept. har et verrdnet kendskab til plitik fr kvalitetssikring g kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser samt verrdnet kendskab til VIAs kvalitetssystem frhlder sig til uddannelsernes kvalitet g relevans ved rientering m udviklingen i centrale nøgletal (ledelsesinfrmatin) g ved afrapprteringer i relatin til øknmi, udviklingskntrakt mv. i henhld til årshjul fr VIAs kvalitetsarbejde. 3.2. Direktinen, direktinsmedlemmerne g uddannelsesledelserne (uddannelseschefer g/eller uddannelsesledere) Direktinen er i samspil ansvarlig fr at der er frmuleret en plitik fr kvalitetssikring g kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser at der er frmuleret strategiske indsatser g skabt sammenhæng mellem VIAs strategiarbejde g kvalitetsarbejde 2/5

at der er frmuleret ambitiøse g knkrete mål fr VIAs kvalitetssikring g kvalitetsudvikling at der er etableret et kvalitetssystem, der sikrer viden m uddannelsernes kvalitet g relevans på alle ledelsesniveauer g sm understøtter rganisatinens læring m kvalitetssikring g kvalitetsudvikling at analysere uddannelseskvalitet g kvalitetssikring g følge uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfrdringer at priritere ressurcer vedrørende uddannelsens tilrettelæggelse g undervisningsmiljø at fremme VIAs kvalitetskultur, hvr der knsekvent handles på knstaterede prblemer med uddannelsernes kvalitet g relevans. Den knkrete ansvars- g rllefrdeling: Rektr har det verrdnede ansvar fr uddannelsernes kvalitet g relevans i henhld til VIAs vedtægt samt gældende lv. Prrektr har det verrdnede ansvar fr VIAs kvalitetssystem, herunder tilsyn med g ansvar fr den løbende udvikling g ajurføring af kvalitetssystemet, så det til stadighed pfylder myndighedskrav har det verrdnede ansvar fr metder g værktøjer til kvalitetssikring g udvikling af uddannelsernes kvalitet g relevans. Prfessinshøjskledirektøren har det verrdnede ansvar fr tilvejebringelse g frmidling af dkumentatin g styringsdata har det verrdnede ansvar fr pfølgning på de årlige kvalitetsrapprter, der udarbejdes i fællesmrådet. Fr hvert af de fire hvedmråder er direktøren (i samspil med sine uddannelseschefer) ansvarlig fr implementering af det verrdnede kvalitetssystem i uddannelsesenhederne, således at der er en præcis beskrivelse af uddannelsesledelsens (uddannelseschefer g -ledere) ansvars- g pgavefrdeling fr kvalitetsarbejdet i hvedmrådet at kvalitetskulturen i hvedmrådet understøttes g løbende udvikles at der iværksættes relevante handlinger, når der knstateres prblemer i en uddannelse eller på et udbudssted, samt at der rapprteres til direktinen m de iværksatte initiativers effekt g perspektiver at det er beskrevet hvem der udfører, behandler g følger p på nøgletal fr g undersøgelser af uddannelsernes kvalitet g relevans at uddannelseslederne/uddannelseschefer kender deres ansvar g rlle i kvalitetssikring g kvalitetsudvikling at der er udarbejdet prcedurer i henhld til VIAs prcesstandarder at der samles p på kvalitetsrapprterne i hvedmrådet g iværksættes nødvendige indsatser i frhld til såvel kvalitetsarbejdet sm uddannelsernes kvalitet g relevans at der samles p på resultaterne af evaluering af egne uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter, g at handleplaner indgår i den efterfølgende kvalitetsrapprt. 3/5

Uddannelseschefer g/eller uddannelsesledere er ansvarlige fr, at uddannelsen/uddannelsesudbuddet kvalitetssikres, evalueres g udvikles på baggrund af evalueringer, undersøgelser g nøgletal - herunder udvikle uddannelsens struktur g indhld udvikle tilrettelæggelse g gennemførelse af undervisningsfrløbet udvikle de faglige g pædaggiske kmpetencer hs undervisere at der er en klar ansvars- g pgavefrdeling fr kvalitetsarbejdet i uddannelsen/uddannelsesudbuddet, så det er beskrevet, hvem der udfører, behandler g følger p på nøgletal fr g undersøgelser af uddannelsernes kvalitet g relevans at medarbejderne har fået tilstrækkelig indføring i g infrmatin m uddannelsens prcedurer, så de kan anvende de værktøjer, der stilles til rådighed - g at medarbejdernes kmpetencer i relatin til kvalitetssystemet løbende udvikles at der hs medarbejderne skabes g prethldes en kvalitetskultur sm sikrer, at kvalitetssystemet er kendt g anvendes efter sin hensigt at kvalitetsarbejdet dkumenteres at der arbejdes efter de fr uddannelsen gældende prcedurer fr evaluering af undervisning, inddragelse af dimittender, inddragelse af aftagere, analyse af frafald g pdatering g msætning af videngrundlag at undervisere, studerende g uddannelsesudvalg inddrages i behandling af nøgletal g undersøgelser af uddannelsernes kvalitet g relevans at der er verblik ver g følges p på resultater g knklusiner fra undersøgelser g evalueringer af uddannelsens kvalitet g relevans, herunder gså evaluering af hele uddannelsen med inddragelse af eksterne eksperter - g at knklusiner g handleplaner er tilgængelige på hhv. hjemmeside g studienet at inddrage uddannelsesudvalgene i udviklingen g driften af det enkelte uddannelsesudbud at kmmunikere med uddannelsesudvalgene. 3.3. Underviserne Underviserne er ansvarlige fr at arbejde i verensstemmelse med uddannelsens lkale kvalitetssystem - herunder at undervise i henhld til gældende studierdninger/undervisningsplaner at undervise med fkus på studerendes læringsmål at invitere til dialg g en løbende frventningsafstemning med studerende at sikre sig ved indledning til hvert undervisningsmdul, at de studerende kender læringsmålene fr mdulet at der med afsæt i læringsmålene gennemføres evaluering af undervisning g praktikfrløb g udlandsphld at behandle g viderefrmidle evalueringens resultater til nærmeste leder at medvirke til udpegning af relevante handlinger g implementering af vedtagne handleplaner med udgangspunkt i gennemførte undersøgelser g evalueringer, herunder gså evaluering af hele uddannelsen med inddragelse af eksterne eksperter. 4/5

3.4. Studerende Uddannelsesledelsen (uddannelseschef/uddannelsesleder) g underviserne har ansvar fr tilrettelæggelse g gennemførelse af studiet, herunder at studerende inviteres til en løbende dialg g frventningsafstemning m studiefrhld, så de studerende får viden m arbejdet med kvalitetssikring g kvalitetsudvikling samt får mulighed fr at blive invlveret i kvalitetsarbejdet (pfølgnings g ændringstiltag). Det frventes derfr, at de studerende deltager i den løbende dialg g frventningsafstemning m studiet, herunder læringsmål, studieintensitet g -aktivitet de studerende deltager i evaluering af undervisning, evaluering af praktikfrløb g VIAs studentertilfredshedsundersøgelse ansvarliggøres i frhld til at frhlde sig til evalueringsresultater, pfølgninger samt ændringer på baggrund af evalueringerne. 4. Uddannelsesudvalgets rlle g pgaver Uddannelsesudvalgene har til pgave at rådgive bestyrelsen, rektr g ledelsen af det pågældende uddannelsesmråde m uddannelsernes kvalitet g relevans fr samfundet g m den reginale uddannelsesdækning (LBK nr. 936 af 25/08/2014). Uddannelsesudvalget eller det relevante bekendtgørelsesbelagte udvalg skal være bekendt med plitik fr kvalitetssikring g kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser samt VIAs kvalitetssystem Udvalget skal kende til uddannelsens prcedurer knyttet til prcesstandarderne Udvalget skal invlveres i behandling af infrmatiner fra evalueringer g undersøgelser samt i knklusiner g iværksatte handlinger fra evalueringer, herunder gså evaluering af hele uddannelsen med inddragelse af eksterne eksperter, undersøgelser g årlige kvalitetsrapprt. 5. Samarbejdsrganisatinens rlle g pgave Samarbejdsudvalgene (HSU, SU g LSU) har til pgave at drøfte g handle på baggrund af input m kvalitetssikring g udvikling af uddannelsernes kvalitet g relevans samt at frmidle VIAs kvalitetssystem. 6. De studerendes råds rlle g pgave DSR har til pgave at fungere sm talerør fr de studerende verfr VIAs ledelse m uddannelsernes kvalitet g relevans. Prrektr er ansvarlig fr kmmunikatinen mellem DSR g VIAs ledelse. Fr at sikre løbende dialg mellem de studerendes repræsentanter g ledelsen er der nedsat et permanent krdinatinsudvalg fr DSR, der mødes fire gange årligt. Studenterrepræsentanter på de enkelte uddannelsesenheder, det lkale DSR, invlveres i drøftelser vedrørende lkale prcedurer fr evaluering af undervisning, samt i drøftelser af evalueringer, undersøgelser g de årlige kvalitetsrapprter, herunder gså iværksatte handlinger. Den enkelte uddannelsesleder/uddannelseschef er ansvarlig kmmunikatin mellem de lkale DSR g uddannelsen. 5/5