Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Uddannelse er godt, men ikke al uddannelse er lige godt. Dansk Erhverv foreslår, at der indføres et intelligent taxametersystem på universitetsuddannelserne. Et system der i højere grad belønner kvalitet og ikke blot kvantitet. Universiteterne skal gennem taxametersystemet dermed gives et incitament til at uddanne bachelorer og kandidater, der matcher behovene på arbejdsmarkedet. Dette kan opnås ved at give et bonustaxameter til de uddannelser, der uddanner til lav ledighed og høje lønninger. Der er store samfundsmæssige og individuelle gevinster at hente ved i højere grad at uddanne kandidater på disse succesrige uddannelser. Effekten vil i de første år være relativt lille, men vil vokse over en årrække. Ved årligt at flytte 400 studerende fra den tredjedel af de lange videregående uddannelser, der fører til den laveste produktivitet, til den tredjedel der fører til den højeste produktivitet opnås en gevinst, der efter ca. 35 år vil flade ud ved en BNP gevinst på omkring 6,6 mia. kr. årligt eller 13,2 mia. kr. inkl. fælleseffekter i. Gevinsten er udregnet for den private sektor. Figur 1 Årlig gevinst ved mere intelligent taxametersystem på universiteterne 14 Årlig gevinst Årlig gevinst inkl. fælleseffekter 12 13,2 10 8 6 6,6 4 2 1,3 0 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #37

Flere højtuddannede giver produktivitet og vækst Det er efterhånden et velkendt og anerkendt problem, at produktivitetsvæksten i Danmark de seneste 10-12 år har haltet. Produktivitetsstigninger er på sigt altafgørende for velstand og velfærd. Højtuddannede er generelt mere produktive end personer med kortere eller ingen uddannelse. Derfor fører en større andel højtuddannede i den samlede beskæftigelse til højere beskæftigelse og produktivitet, og dermed over tid til højere investeringer og velstand (BNP) ii. Højtuddannet arbejdskraft bidrager altså til at forøge virksomhedernes produktivitet og dermed væksten, men et ofte overset faktum er, at det spiller en stor rolle hvilken videregående uddannelse, der er tale om. Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvenser og produktivitet mellem kandidater fra forskellige hovedområder, og endnu større mellem de enkelte uddannelser. Eksempelvis tjener en gennemsnitlig cand. polit., der er uddannet inden for de seneste fem år, dobbelt så meget som en gennemsnitlig antropolog, der er uddannet inden for de seneste fem år, og forskellen øges gennem karrieren. Der er altså tale om effekter, der let kan måle sig med (og endda ofte overgår) de effekter, der opnås ved at øge uddannelseslængden, og endda uden at uddannelsesomkostningerne behøves at øges. Nedenfor ses først på forskelle i beskæftigelsesfrekvenser og forskelle i aflønning på tværs af forskellige uddannelser, samt de samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsessammensætningen. Derefter beskrives en taxametermodel, der har som formål at øge uddannelsen af kandidater på de succesrige uddannelser. Store forskelle i højtuddannedes uddannelsesgevinst Til illustration af forskellene mellem højtuddannede viser figuren nedenfor forskellene i beskæftigelsesprocenterne opdelt på hovedområder. Af figuren kan man udlede to pointer. For det første, at der er betydelige forskelle i beskæftigelsesfrekvenserne mellem de enkelte hovedområder. Der er således omkring seks procentpoint mellem på den ene side kandidatuddannelserne inden for sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab, og på den anden side humaniora-kandidaterne, der klarer sig dårligst. Den lave beskæftigelsesfrekvens blandt humaniora-kandidater betyder næsten 2.000 færre beskæftigede, end hvis frekvensen lå på kandidaternes gennemsnitlige beskæftigelse iii. Den anden pointe er, at forskellene er relativt stabile over tid. Beskæftigelsesfrekvenserne stiger og falder i takt med konjunkturudviklingen, men forskellene mellem hovedområderne ændres ikke væsentligt, hvilket indikerer, at der ikke blot er tale om tilfældigheder, men mere grundlæggende forskelle. DANSK ERHVERV 2

Figur 2 Beskæftigelsesfrekvens blandt forskellige lange videregående uddannelser 94% 92% 91,5% 90% 88% 86% 84% 85,4% 82% 80% 78% 76% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Note: Lange videregående uddannelser dækker her over kandidatgrad. Kilde: Universitets- og bygningsstyrelsen Forskellene bliver endnu tydeligere når der ses på forskelle i lønniveauer. For at gøre forskellene klarere kan man opdele kandidatuddannelserne i tre grupper (lav, mellem og høj) efter det gennemsnitlige lønniveau i de første fem år efter kandidateksamen iv. Hver af de tre grupper af uddannelserne indeholder en tredjedel af kandidater (men ikke nødvendigvis en tredjedel af uddannelserne). Et eksempel på inddeling af kandidatuddannelser er vist i tabel 1 nede for. I tabellen er kandidaterne opdelt i tre grupper efter lønindkomst, da lønnen afspejler den produktivitet en kandidat med den pågældende uddannelse har, og en relativt høj løn vil ligeledes afspejle stor efterspørgsel og dermed lav ledighed for den pågældende uddannelse. Kolonne 1 indeholder de uddannelser, hvis kandidater har den dårligste indtjening, og kolonne 3 indeholder de uddannelser, der har den bedste indtjening. Tabellens indhold er eksempler på uddannelser, og der er ikke tale om udtømmende liste. Listen er lavet på baggrund af lønninger i den private sektor. DANSK ERHVERV 3

Tabel 1 Gruppe 1 uddannelser Gruppe 2 uddannelser Gruppe 3 uddannelser Etnografi/antropologi, cand.mag. Landbrugsvidenskab, cand.agro. Erhvervsøkonomi, cand.merc. Litteraturvidenskab, cand.mag. Matematik, cand.scient. Sygeplejevidenskab, cand.scient. Kultur og formidling, cand.mag. Bygning, civilingeniør IT tværfaglig informatik, kandidat Engelsk, cand.mag. Multimedia arts, cand.mag. Jura, cand.jur. Fransk, cand.mag. International udvikling, cand.mag. IT software, kandidat Kommunikation, cand.ling.merc. Forvaltning, cand.scient.adm. Biomekanik, cand.manu. Dansk, cand.mag. Engelsk, cand.negot. IT e-handel, kandidat Historie, cand.mag. Kommunikation, cand.mag. Økonomi, cand.oecon. Filosofi, cand.mag. Maskiningeniør, civilingeniør Pædagogik (DPU), cand.pæd. Pædagogik, cand.mag. Idræt, cand.scient. Fysik, cand.scient. Veterinærvidenskab, cand.med.vet. Psykologi-pæd. (DPU), cand.psyk.pæd. Datalogi, cand.scient. Arkitekt, cand.arch. Landinspektør, kandidat. Datalogi, cand.merc. Engelsk, cand.ling.merc. Medievidenskab, cand.mag. IT design/kommunikation/medie, kandidat Biblioteks-informationsvidenskab, kandidat Samfundsvidenskab kombination, cand.mag. Elektroingeniør, civilingeniør Levnedsmiddelvidenskab, cand.brom. IT, civilingeniør Læreprocesser (MLP), master Matematik/økonomi, cand.scient.oecon. Revisorkandidat, cand.merc.aud. Læge, cand.med. Datalogi-humanistisk, cand.mag. Statskundskab, cand.scient.pol. Matematik, cand.merc. Kemi, civ.ing. Erhvervsret, cand.merc. Tandlæge, cand.odont. Sociologi, cand.scient.soc. Interpretør, cand.merc. Statsvidenskab, cand.polit. Kilde: Danmarks Statistik, forskerdata Grafen nedenfor viser udviklingen i forskellen i gennemsnitlønninger mellem kandidater, der har taget en uddannelse, der tilhører gruppen med lave lønninger, og kandidater, der har taget en uddannelse, der tilhører gruppen med høje lønninger. Som det fremgår, er lønforskellen betydelig, og den vokser jo længere tid, der er gået fra DANSK ERHVERV 4

man har taget sin kandidateksamen. I de første år ligger forskellen på 150.000 kr. om året, men vokser til lige under 350.000 kroner efter 20 år v. Figur 3 Lønforskel mellem kandidater i lav og høj gruppe (2011-kroner) fra 1. til 20. år i karriereforløb. 400.000 350.000 Lønforskel 335.846 300.000 250.000 234.797 200.000 150.000 100.000 132.945 50.000 0 Note: Danmarks statistik og egne beregninger. På basis af disse lønforskelle, der afspejler produktivitetsforskellene, kan det udregnes, hvor stor en positiv gevinst, det vil give, hvis man flytter et antal studerende fra de mindre succesrige uddannelser til de mere succesrige. Antages det, at der gives et skub til uddannelsesfordelingen således at 20 pct. flytter fra lav til mellem gruppe, 10 pct. fra lav gruppe til høj gruppe, samt 20 pct. fra mellem til høj gruppe vi (eller en nettoflytning af 30 pct. fra laveste gruppe til højeste gruppe) fås de effekter, der er vist i figur 1. I udregningen af den samlede gevinst anvendes gennemsnitslønningerne i hver gruppe som et mål for produktiviteten af kandidaterne i gruppen. Gevinsten er således nettoeffekten af 30 pct. færre i gruppen med lav produktivitet og 30 pct. flere i gruppen med høj produktivitet. Den positive effekt stiger i takt med, at nye årgange med den nye uddannelsesfordeling kommer ind på arbejdsmarkedet, og effekten flader ud 35 til 40 år efter, når de nye årgange ikke længere er bedre uddannede end de der går på pension. Som det er tilfældet med alle ændringer af uddannelsessystemet, er der tale om meget langsigtede effekter. Efter ca. 35 år vil der være knap 25.000 flere privatansatte fra gruppen med de succesrige uddannelser og tilsvarende færre fra gruppen med de mindre succesrige uddannelser. Effekten på 6,2 mia. er kun for den private sektor, og effekten i den DANSK ERHVERV 5

offentlige sektor skal derfor lægges til. I forhold til den estimerede effekt kan det bemærkes, at tidligere studier har vist, at stigningen i lønningerne ikke fanger hele produktivitetsstigningen. Produktivitetsstigningerne kan både opgøres i individuelle effekter der afspejler sig i lønningerne og fælleseffekter, der ses ved en generel produktivitetsstigning i de virksomheder, der beskæftiger de højtkvalificerede medarbejdere. De aggregerede effekter (individuelle og fælles effekter) kan skønnes til at være op til tre gange større end de individuelle effekter. I figur 1 er den aggregerede effekt estimeret som to gange den individuelle effekt, og der er derfor tale om et konservativt estimat vii. Et spørgsmål er naturligvis også, i hvilket omfang forskellene i succes på de enkelte uddannelser skyldes selektion dvs. hvem der har valgt disse uddannelser eller de er en direkte effekt af uddannelse. Svaret er, at begge dele spiller ind. Alt andet lige klarer studenter med et højt karaktergennemsnit fra studentereksamen sig godt på arbejdsmarkedet uanset hvilket videregående studie de vælger. De klarer sig blot bedre, hvis de vælger et studie, der giver dem de specifikke kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det er også bemærkelsesværdigt, at der også i gruppen af uddannelser med lave produktivitetsgevinster er uddannelser, det kræver høje studentereksamensgennemsnit at komme ind på. Selv om det til rådighed værende datamateriale og tidligere undersøgelser underbygger, at der er en betydelig gevinst at høste, er der også en række faktorer, der muligvis trækker i den anden retning og/eller gør effekterne usikre. Det kunne være en forventning, at den marginale nytte eller værdi af at uddanne en specifik type kandidater vil være faldende. I den globaliserede økonomi vil denne aftagende effekt dog være mindre (for mange uddannelser) så længe det med favorable rammevilkår er muligt at tiltrække/opbygge virksomheder, der kan ansætte den uddannede arbejdskraft Hvorledes høster vi den ekstra uddannelsesgevinst? For at høste de ovenfor beskrevne gevinster er der brug for et incitamentssystem, som får flere til at vælge uddannelse efter beskæftigelsesmuligheder og lønniveau. I dag er den samlede effekt af incitamenterne i uddannelsessystemet ikke tilstrækkelig til at sikre, at de studerende gennemfører uddannelser, der er efterspurgte. Den gratis uddannelse og efterfølgende hårde beskatning af en evt. ekstragevinst ved at tage en uddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, giver heller ikke de unge et tilstrækkeligt incitament. Der er således både brug for incitamenter, der både virker på universiteterne og på de kommende studerende. Ved ethvert incitamentsystem opstår der en række utilsigtede virkninger. Det DANSK ERHVERV 6

nuværende taxametersystem blev skabt for at belønne universiteterne for at føre de studerende gennem en uddannelse fremfor som tidligere for blot at optage dem. Taxameterne udløses således, når den studerende bevæger sig fremad i uddannelsen. For i endnu større grad at øge incitamentet til at få de studerende gennem systemet, indførtes færdiggørelsesbonussen, der udbetales for de studerende, der færdiggør deres bachelor på under fire år og deres kandidatuddannelse på to år. Der har været en positiv effekt af systemet i form af kortere studietider, men desværre fokuserer systemet udelukkende på kvantitet i form af hvor mange og hvor hurtigt de studerende kommer igennem. Det nuværende system giver således ikke universiteterne et incitament til at fokusere på at højne kvaliteten eller til at uddanne kandidater inden for de områder, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det nuværende taxametersystem bør derfor reformeres således, at bachelorers og kandidaters beskæftigelse og aflønning/produktivitet afgør, hvorvidt universiteterne får et lavt, mellem eller højt taxameter for de forskellige uddannelser. Taxametersystemet bør opbygges således, at de uddannelser, der på de nævnte parametre ligger i den bedste tredjedel, belønnes med et bonus-taxameter, der er højere end det nuværende. Uddannelser der ligger i den nederste tredjedel skal tildeles et taxameter, der er lavere end det nuværende. Systemet kunne bygges op således, at der tillægges henholdsvis fratrækkes et resultatbeløb afhængigt af, hvilken gruppe en uddannelse ligger i. Det fremtidige taxametersystem vil således bestå af 9 takster. I tabel 1 er det foreslåede taxametersystem skitseret. Tabel 2 Illustration af takster i et fremtidigt taxametersystem Heltidstakst 1. samfundsvidenskab og humaniora. Foreslået lav takst 46.200 kr. - resultatbeløb Nuværende og foreslået mellem takst Foreslået høj takst 46.200 kr. 46.200 kr. + resultatbeløb Heltidstakst 2: kombinations uddannelser Heltidstakst 3: naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab 67.100 kr. - resultatbeløb 98.100 kr. - resultatbeløb 67.100 kr. 67.100 kr. + resultatbeløb 98.100 kr. 98.100 kr. + resultatbeløb Indføres til illustration et resultatbeløb på eksempelvis 5.000 kr. vil uddannelserne der DANSK ERHVERV 7

i dag modtager heltidstakst 1, fremover henholdsvis få 41.200 kr. for de mindst succesrige uddannelser, 46.200 kr. for mellemuddannelserne og 51.200 kr. for de mest succesrige uddannelser. Systemet bør gælde både for bachelor- og kandidatuddannelser, hvilket vil sikre overensstemmelse mellem antallet af udbudte pladser på de to uddannelsesniveauer. Taxametersatserne bør reguleres årligt, men på basis af et glidende gennemsnit af flere årgange, så der ikke opstår pludselige og uventede udsving for universiteterne i planlægningen af økonomien. Når en årgang er startet, vil dennes taxameter følge den resten af uddannelsen. Modellen kan justeres og suppleres på følgende måder: Fastsættelsen af resultatbeløbet bør ske ud fra en afvejning af på den ene side, at sikre at beløbet er stort nok til at afføde en reaktion, og på den anden side at undgå for voldsomme udsving i universiteternes økonomi. Længden af perioden som succeskriterierne gælder for, kan justeres ud fra hensynet til på den ene side at opnå en hastig reaktion på ændrede forhold på arbejdsmarkedet, og på den anden side ønsket om ikke at reagere på tilfældige udsving. Et kompromis kunne være at måle på beskæftigelse for de sidste tre års kandidater, samt de gennemsnitlige lønninger for de sidste fem årgange. Målene kunne sammensættes, så der tages højde for de studerendes sociale baggrund og/eller kundskabsniveau ved uddannelsens start. Universiteterne belønnes for at hæve den studerende i forhold til udgangspunktet. Dette vil også modvirke, at universiteterne forbedrer slutresultaterne ved kun at optage studerende, der i forvejen har et højt kundskabsniveau. En del af gevinsten ved indførelsen af systemet kan eventuel reserveres til at skærme små fag mod store udsving, således at man undgår tab af faglige miljøer, der vil være svære at genopbygge. For at supplere og forstærke den effekt, det foreslåede taxametersystem vil give, kan der indføres en differentieret SU, så der tilbydes højere SU til de uddannelser, der har de bedste arbejdsmarkedsudsigter. Udover at påvirke universiteternes adfærd vil man også påvirke de kommende studerende til i højere grad at søge de uddannelser, der er efterspørgsel efter. Et system med differentieret SU vil passende kunne styres efter de samme parametre, der anvendes til at afgøre om uddannelsen får udbetalt et bonustaxameter. Øvrige konsekvenser af at indføre intelligent taxameter Den foreslåede model har til formål, at give universiteterne et incitament til i højere grad at fokusere på, hvad de studerende uddannes til, og ikke kun på hvor mange, der uddannes. Man kan forestille sig, at to mekanismer aktiveres på universiteterne. For DANSK ERHVERV 8

det første, at der oprettes flere pladser på de uddannelser, hvor de studerende i højere grad gives de efterspurgte kompetencer og færre på de andre studier. For det andet kan man på den enkelte uddannelse reagere ved at øge kvaliteten og justere indholdet af uddannelsen, således at kandidaterne bliver mere efterspurgte. Det er naturligvis heller ikke alle der er lige egnede til alle studier. Ikke alle der læser inden for det humanistiske hovedområde vil kunne blive gode økonomer eller omvendt. Det afgørende er dog, at skabe et incitamentssystem, der øger kvaliteten på den enkelte uddannelse samt at sætte en bevægelse i gang, der flytter de studerende (inden for det mulighedsrum den enkelte studerende måtte have) i retning af uddannelser, der giver kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En risiko ved at begrænse optaget på uddannelser, der er søgning til er, at det samlede uddannelsesniveau mindskes, fordi uddannelse fravælges, når ansøgeren ikke kan komme ind på det ønskede studie. For at mindske denne risiko er det vigtigt med en målrettet studievejledning, der tydeliggør alternative studieretninger. Hvis det foreslåede taxametersystem flytter en person fra en lang uddannelse, der er begrænset efterspørgsel efter, til en mellemlang uddannelse med gode jobudsigter, vil det også føre til en samfundsøkonomisk gevinst. Det kunne evt. være fra en række af humaniora-uddannelserne til læreruddannelsen. Forslaget om at indføre intelligente taxametre vil gøre det mere synligt for de unge, hvilke perspektiver der er ved at søge optagelse på de forskellige uddannelsesretninger, herunder hvilke muligheder der vil være for at få et job efter end uddannelse, og hvor højt lønniveauet er. Ifølge fremskrivninger som Dansk Erhverv har fået foretaget, risikerer vi at mangle 6.000 højtuddannede allerede i 2015. Det intelligente taxameter vil kunne afbøde dette, og ydermere være med til at sikre, at færre unge uddannes til arbejdsløshed. Ændring i optag og finansiering Forslaget er i sig selv udgiftsneutralt, idet der blot flyttes midler til de uddannelser, der er efterspørgsel efter fra de uddannelser, der er mindre efterspørgsel efter. Såfremt incitamenterne medvirker til at flytte personer fra uddannelser på taxametertakst 1 (nuværende lave takst) til taxameter takst 3 (nuværende høje takst) vil det medføre øgede udgifter. Men det vil alligevel være ønskeligt med en øget søgning mod uddannelser på taxameter niveau 3, såfremt der er tale om en uddannelse, der giver de studerende kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det vil ydermere være i overensstemmelse med de gældende målsætninger om, at flere skal søge optag på de naturvidenskabelige fag. DANSK ERHVERV 9

OM DENNE UDGAVE Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst er 37. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 9. maj 2011. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann på jsl@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6357. REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), MBA, cand. jur., analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.d., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Den aggregerede effekt er konservativt estimeret som den dobbelte effekt af de individuelle effekter der afspejles i lønningerne. De aggregerede effekter kan være op til tre gange større end de individuelle effekter. Fælleseffekter er her kendetegnet ved en generel produktivitetsstigning i de virksomheder, der beskæftiger de højtkvalificerede medarbejdere ii Beskæftigelsesfrekvensen for personer med en kandidatgrad fra 2000 til i dag er i omegnen af 89%, mens den for det samlede arbejdsmarked er på 75%. Empiriske undersøgelser har vist, at 1 pct. point flere med lang videregående uddannelse i beskæftigelse betyder 1 pct. point højere BNP, hvilket i 2010 svarede til 17,5 mia. kr. Under antagelse af fastholdelse af den nuværende sammensætning af højtuddannede på arbejdsmarkedet. iii Der var i 2009 ca. 48.000 humaniora-uddannede kandidater i arbejdsstyrken. En gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens på 89,5 procent vil betyde knap 43.000 i arbejde mens den reale beskæftigelsesfrekvens på 84,5 medfører knap 41.000 beskæftigede. Dvs. en forskel på 2.000 personer. iv Opdelingen er lavet på baggrund af lønninger for personer ansat i den private sektor. v Junge, Martin og Jan Rose Skaksen (2010) finder også betydelige forskelle mellem hovedområde. Fælleseffekten er opgjort til henholdsvis 170.000, 390.000 og 290.000 for HUM, SAM og TEK for den private sektor. Egen effekten er henholdsvis 90.000, 190.000 og 170.000 for de tre retninger HUM, SAM og TEK også for den samlede private sektor, Produktivitet og videregående uddannelse, DEA vi Da udregningen er gældende udelukkende for den private sektor, er andelen af studerende der antages at ville flytte gruppe betydelig mindre her end hvad der måtte forventes at være af potentiale. vii Den individuelle effekt af 1 pct.-point flere humaniora kandidater er 0,3 procentpoint og 0,6 procentpoint for samfundsvidenskabelige kandidater (dvs. 0,3 procentpoints forskel). Den aggregerede effekt (TFP) for humanister er 0,6 procentpoint og 1,5 procentpoint for samfundsvidenskab (dvs. 0,9 procentpoint). Den aggregerede effekt af en samfundsvidenskabelig kandidat i forhold til humanistisk kandidat må således baseret på Junge og Skaksen (2010) skønnes at være op til 3 gange større end den individuelle effekt DANSK ERHVERV 10